Acquamarina

Acquamarina, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSom jeg tidligere har skrevet, så skal jeg til en del Copenhagen Cooking-arrangementer i år. Det første var fredag aften, hvor vi spiste på Acquamarina. Det er en italiensk fiskerestaurant, som jeg længe har ønsket at spise på, og så var det oplagt at benytte dette tilbud. Arrangementet bød på en treretters menu med et tilhørende glas hvidvin og stemningsfuld guitarspil i baggrunden – til den nydelige pris af 230 kr. per person. Personalet havde tilmed været så hensynsfulde at lægge et stykke papir ved hvert bord, hvor aftenens menu var beskrevet, og så slap jeg for at sidde og tage noter i smug – dejligt.
Som appetizer fik vi et stykke indbagt torsk med en sauce af syltet appelsin og chili – en meget spændende kombination med den milde fiskesmag, den søde appelsin og den stærke chili – absolut en fin komposition. Jeg har selv eksperimenteret med sødme til fisk for et stykke tid siden, og det er en voldsom overset effekt.
Acquamarina, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnForretten kom hurtigt derefter – råmarinerede lakse- og helleflynderstykker i lime med friske urter. Det var en meget lille men smagfuld servering, hvor der generelt var brugt ingredienser med masser af smag. Der var også hældt godt med olie, citronsaft, salt og peber over, men det slap køkkenet nu ganske godt fra. Størrelsesmæssigt syntes jeg, at retten var for lille, og det var ikke kun, fordi den smagte godt – den bestod af meget fintskårne grøntsager og urter samt bittesmå stykker fisk. Jeg håbede derfor, at hovedretten ville være noget større.

Desværre levede den ikke op til det. Hovedretten var også en ret lille Acquamarina, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Københavnservering, og den adskilte sig en del fra forretten ved at være usædvanlig tam i smagen. Det var et stykke kulmule, der var pandestegt og serveret med caponata af peberfrugter og auberginer. Kulmulen smagte ikke af noget (nu er det så heller ikke en fisk, der plejer at være fyldt med smag), og grøntsagerne var fine men alt for milde. Det var en ret, man sagtens kunne servere for kræsne børn, og lige i denne sammenhæng er det ikke et kompliment, for jeg foretrækker mad, der smager af noget.

Acquamarina, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDesserten var en panna cotta med hybenkompot til, og den var dejlig blød, cremet og lækker. Desværre var det igen en ret lille servering, så det var lige før, at det var værd at overveje at spise en kugle is, når man kom hjem.

Vi blev enige om, at maden overordnet set var god, men at serveringerne var ret små – især når der kun var tre retter, og at der ikke var så mange smagsnuancer, at retterne kunne mætte på det grundlag. Vi fik spist en del brød til for ikke at gå sultne derfra, og det ærgrede mig lidt, for jeg forsøger generelt at undgå at proppe mig med brød, når jeg er på restaurant. Det brød, vi fik her, var også ret ordinært, så det var ikke for smagsoplevelsen, at vi spiste det.

I sidste måned gav jeg Magstræde 16 fire stjerner for spiseoplevelsen den dag. Der overvejede jeg, om de skulle have mindre end fire stjerner, for prisen var for høj i forhold til mængden, og betjeningen noget ujævn. Til gengæld var maden temmelig god, og det fik i sidste ende vægten til at ende på fire stjerner. Acquamarina får også fire stjerner, selvom jeg også her var lidt i tvivl. Prisen var langt mere rimelig, men til gengæld var portionerne meget små, hvilket vi ikke vidste på forhånd, og smagsoplevelserne ikke nær så overbevisende. Betjeningen var ok, men det var næsten stressende så hurtigt, der blev serveret. Vi fik appetizer samt tre retter på lidt over en time! Nu var retterne også så små, at det var begrænset, hvor længe vi kunne være om at spise dem, men alligevel. Det var i hvert fald med til, at retterne ikke kunne nå at mætte så meget.

Jeg vil nu stadig gerne opleve stedet på en almindelig aften for at se, hvordan oplevelsen så er. Spørgsmålet er blot, om jeg så også skal spise på forhånd…

6 thoughts on “Acquamarina

  1. Meget mærkeligt med en italiensk restaurant, hvor man laver klassisk 3-retters menu – det er jo den franske måde at opbygge et måltid på. I Italien ville du altid få serveret en form for kulhydrat, altså primi; pasta, ris, gnocchi eller lignende, som jo gør at man bliver mæt!
    Jeg undrer mig lidt over at du giver 4 stjerner, jeg havde nok været strengere 🙂

  2. Hanne – det var også smukke og velsmagende retter (omend der gerne måtte have været mere spræl over hovedretten), men jeg undrede mig over, at de ikke havde justeret størrelsen på retterne. Disse ville jo være fine, hvis de indgik i en 6-7 retters menu, men det her var for småt.

  3. Signe – ja, det er en god pointe. På det lille menukort havde de nu sat det op som crudo, secondo og dolce, men når nu der plejer at være en pasta, risotto eller lignende som mættende ret undervejs, så havde disse her lidt svært ved at stå alene.

    Hehe, det er fordi, jeg er SÅ flink! 😀
    Nej, jeg syntes, at den lave pris var en formildende omstændighed, som i sidste ende gjorde, at de fik sneget sig op på fire.

  4. Hej Piskeriset!

    Jeg hader – ok stærkt ord – restauranter hvor man ikke er mæt bagefter. Det er sådan en lidt tam fornemmelse og ikke fedt at man skal fylde sig med brød, for at blive mæt. Det er jo ligesom ikke meningen med at gå på restaurant, hvor det gerne skulle være den lækre mad der er i centrum og ikke brødet 😉

    Dog er jeg ret facineret af forretten, som jeg synes ser ret lækker ud…..

    Mange hilsner
    Birthe

  5. NYBH – helt sikkert, og portionsstørrelsen ville ikke have irriteret mig så meget, hvis jeg havde vidst på forhånd, at de var ret små. Jeg havde tværtimod holdt igen med frokosten, så jeg var sikker på at have appetit til om aftenen, men det var så en dårlig planlægning i denne sammenhæng 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *