Piskeriset på eventyr

Madblog om eksperimenter i køkkenet

Om mig

41 år og fortaler for det gode måltid. For mig er mad ikke bare næring – det er også en kærlighedserklæring til livet og dem, du deler maden med.

Jeg er eventyrlysten og fuld af energi, hvilket smitter af på måltiderne her i huset, der gerne strutter af madglæde og lysten til at eksperimentere.

Jeg elsker at udfordre mig selv – ikke mindst i madlavningen, hvor jeg bruger benspænd til at gå nye veje for at lære andre metoder, råvarer og smagsindtryk. For mig er det vigtigt at kunne glæde sig over nye indtryk og oplevelser, og det er derfor yderst sjældent, at vi får den samme ret to dage i træk, for jeg skal altid eksperimentere med noget nyt.

Jeg er næsten altædende men har et ret dårligt forhold til stegt lever, kommen og blegselleri. Til gengæld har jeg et næsten lidenskabeligt forhold til citroner og ost.

Jeg bliver ind imellem kontaktet af firmaer for at høre, om jeg vil afprøve et af deres produkter. Hvis det er noget, jeg godt kunne finde på at købe selv, så takker jeg ja til tilbuddet – men omtaler jeg et produkt på bloggen, så skriver jeg altid, hvis det er noget, jeg har fået tilsendt – og så selvfølgelig min ærlige mening om produktet.

Vil du i kontakt med mig, kan du skrive til pisk.riset[snabelaaaa]gmail.com

39 Comments

  1. Lise

    Sikke da en flot side du har fået lavet – tillykke med den!

    /Lise

    1. Piskeriset

      Tak skal du have 🙂

  2. Skvat

    Ja, det vil jeg give Lise ret i, så kan jeg godt se jeg har langt igen! 🙂

    Tommel op, helt sikkert!

    /Skvat

    1. Piskeriset

      Tusind tak. Jeg var også glad for at finde ud af, at du har en blog. Den må jeg lige holde lidt mere øje med 😉

  3. janet majlund

    44 år, elsker at lave mad af alt jeg finder i naturen, alt øko og alt billigt:)

  4. janet majlund

    Troede jeg skulle skrive noget intro:) Har aldrig prøvet det her før.
    Egentlig ville jeg spørge dig:
    Fedt at finde noget med paradisæbler.
    Har du forslag til andre krydderier end kanel, vi har en allergiker i familien:)
    Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle prikke mine, det er ikke alle der gør det, men dine ser jo flotte ud.

    God madlyst, og tak for inspiration.
    Janet

    1. Piskeriset

      Du kan sagtens blot udelade kanelstangen i opskriften. Hvis jeg selv skulle eksperimentere videre med opskriften, kunne jeg godt finde på at bruge stjerneanis i stedet for kanel, da jeg er ret glad for stjerneanis, eller muligvis tre-fire grønne kardemommekapsler, som lige får et enkelt tryk (så de åbner sig), inden de puttes i gryden 🙂

  5. Stefan

    Må sgu sige at det er en flot side du har fået sat sammen. Og det er netop også siden jeg fik et spørgsmål om.
    For ville spørge omkring knapperne nederst på hver post og side? Er det noget bestemt plugin eller noget du bruger? (kunne godt tænke mig det selv 😀 )

    1. Piskeriset

      Tusind tak 🙂
      Facebook, Twitter osv. knapperne er et plugin, der hedder ‘Facebook, Twitter, Google buttons’, print-knappens plugin hedder ‘Print Friendly and PDF’ og subscribe-knappens plugin hedder ‘Subscribe To Comments’. Jeg fandt dem ved at søge på den funktion, jeg gerne ville have (for eksempel subscribe) + wordpress, og så fandt jeg en række gode guides, der forklarede, hvordan jeg skulle installere dem. Pøjpøj med det 🙂

  6. Line

    Hej

    Det billede der er øverst på din side ligner en salat med perlebyg, syltede rødløg, tranebær og kanel – er det en salat du har lavet? Den ser nemlig lækker ud og jeg kunne godt tænke mig at se opskriften?

    1. Piskeriset

      Hej Line.
      Det er faktisk fyldet til den andesteg, som jeg tilberedte til juleaften 2010 – du kan se opskriften her: http://piskeriset.dk/2010/12/26/stegt-and-med-krydret-perlerugsfyld-og-rosenkalssalat-med-syltede-figner-og-kanel/

      Vi genopvarmede fyldet (dvs. det du ser på billedet) den 25., blandede lidt andekød i og spiste, og det var ganske godt, så selvom det først og fremmest er tænkt som smagsgiver til juleanden, så kan det sagtens spises som selvstændig ret 🙂

  7. Rav Food

    Skøn blog, du har. Må jeg henvise til din Pulled Pork på min egen blog?

    1. Piskeriset

      Mange tak for rosen. Ja, det må du gerne 🙂

  8. Ul

    Hej,
    Jeg kan vældig godt lide din blog – både fine billeder og velskrevet. Som ny blogger strejfer jeg rundt på nettet og læser forskellige madblogs. Jeg skriver selv først og fremmest om kager men også om musik og roser. Kig gerne forbi!
    Jeg har læst på din blog om forskellige madblogtræf og symposier, men kan umiddelbart ikke finde noget på nettet om fremtidige arrangementer. Ved du om der stadig arrangeres sådanne træf? Hvordan kommer man i kontakt med arrangørerne?
    Mvh Ul

    1. Piskeriset

      Tusind tak – det er jeg glad for at høre 🙂
      Det gør der! Prøv at kigge på http://madmedier.dk/ – her bliver der ofte annonceret arrangementer, hvor andre madbloggere dukker op 🙂

      1. Ul

        Hej igen,
        Tak for dit hurtige svar! Jeg tjekker linket!
        Mvh Ul

  9. Povl Lønberg

    Jeg er igang med at sende info ud om mit store æblearrangement på Den Kongelige Skydebane Sølyst den 6/10 er der en mail som jeg kan sende til?
    på forhånd tak og god aften

    1. Piskeriset

      Jeps – det står nederst i teksten herover. Du skal blot erstatte [snabelaaaa] med et @ 🙂

  10. Lise-Lotte Maria Sundahl

    smuk blog. Virkelig!! Meget inspirende 🙂

    Hilsen Lise-Lotte.

    1. Piskeriset

      Tusind tak 🙂

  11. Hans Keller

    Hejjssa!
    kom lige skøjtende forbi og efterlader enhilsen inden jeg skøjter ud igen.glæder mig til at læse alt det spændende du har her på Piskeriset
    Hans

    1. Piskeriset

      Velkommen til 🙂

      1. Hans Keller

        Tak skal de fik du.

  12. Mia Madsen

    Hej.
    Opdagede din blog i dag, da jeg søgte efter en opskrift på varm kyllingesalat.
    Jeg er meget begejstret over designet af din side, imponeret over dine flotte billeder og glad for de gode opskrifter og kommentarer i et godt og forståeligt dansk.
    Jeg vil fremover jævnligt besøge piskeriset.
    Venlige hilsener, Mia

    1. Piskeriset

      Tusind tak for de søde ord ♥

  13. Anja Damtoft

    Hvor køber man sukker kødben?

    1. Piskeriset

      En række kagebutikker har dem. Jeg fandt dem hos en kagedekorationsbutik på nettet – mener at blandt andet Specialkøbmanden har dem 🙂

  14. hanne nielsen

    kan man finde opskrifterne fra en aften med portvin

    1. Piskeriset

      Desværre ikke – det var en vinsmagning i en vinklub :/

  15. Johnny Paulick

    Hovsa….. fandt lige din opskrift på russisk salat… Den skal jeg prøve.. ! Men kan man bruge syltede rødbeder fra glas..? eller skal det være kogt.??

    Kan ikke finde hvor man kan klikke sig ind og få ” Nyhedsbrev”.. Du ved… det er nemmere når man jævnligt får lidt inspiration..!

    1. Piskeriset

      Godt spørgsmål. Jeg har ikke selv prøvet, men jeg tror godt, man kan. Hvis du prøver, så meld gerne tilbage 🙂

      Jeg har ikke tilknyttet et nyhedsbrev til bloggen (men det kan da være, jeg skal overveje det). Du kan i stedet følge bloggen via Facebook: https://www.facebook.com/piskeriset/ eller via Bloglovin: http://www.bloglovin.com/blogs/piskeriset-pa-eventyr-2782900

  16. Lene

    citron og ost er godt

    1. Piskeriset

      So true!

  17. Anne Sofie

    Hejsa!
    Tak for en virkelig god blog – rigtig interessant at følge med i (:
    Vil høre om du måske kan anbefale nogle steder (på Frederiksberg eller i København), hvor de har god indisk mad? Det må gerne være både steder, hvor man kan sidde og spise eller som take away!
    På forhånd mange tak! ☺️

    1. Piskeriset

      Tusind tak 🙂
      Hm, indisk mad i Kbh er lidt af en udfordring. Verandah er desværre lige lukket. Jeg har hørt fra flere, at Mumbai i Valby (det er jo næsten København :D) skulle være rigtig god. Jeg har dog endnu ikke prøvet den.

  18. Kirstine Jensen

    Hejsa.
    Har lige bagt din dejlige ølkage. 😍
    Faldt lige over din opskrift på Jule-tiramisu. Er det ikke lige lovlig meget
    Sødmælk der skal bruges ?
    Tror du mener dl. i stedet for liter.
    En opskrift der så absolut skal prøves.
    Mvh. Kirstine. 👍🏼

    1. Piskeriset

      Jeg havde helt glemt den ølkage – tak for at minde mig om den, for den skal jeg da klart have bagt igen her i løbet af vinteren!

      Og godt spottet – jo, det var lige lovlig megen sødmælk, det er rettet nu. Tak for det 🙂

  19. Annett

    Jeg vil gerne tilmeldes nyheder fra dig på min email. Kan jeg det?
    Annettvillefrance@live.dk

    1. Piskeriset

      Hej. Undskyld det sene svar – din besked var endt i mit spamfilter. Der har været en funktion på siden, der kunne det, men jeg har nu udskiftet den med en opskrivning til nyhedsbrev – du finder det i højre hjørne af bloggen 🙂

Leave a Reply

Translate »