I går kom vi hjem sidst på eftermiddagen efter en dejlig tur til Malmø, og efter at have tjekket nettet hurtigt for at se, om verdenen var gået under (den var den ikke), så tullede jeg ud i køkkenet og smækkede et par lækre burgere sammen. Jeg har jo set Klidmosteren trylle den ene indbydende burger efter anden frem på bloggen, og da gemalen for et stykke tid siden påpegede, at det var meget, meget længe siden, vi havde fået burgere – jamen så måtte jeg jo hellere bøje mig for presset 😉

Opskriften til bollerne er inspireret af den grønne piges flotte spinatboller. Jeg endte dog med at lave så mange ændringer undervejs, fordi jeg ikke har den samme tålmodighed med en køkkenvægt, så nedenstående er min fortolkning af opskriften. Jeg lavede også en lille forret i form af en avokadodrik/creme, som jeg havde fundet opskriften på i et hæfte fra Dansukker.

Abarate
2 personer

1 avokado
saften fra ½ lime
1 spsk flormelis med citronsmag
3 dl yoghurt naturel
1 dl mælk

Avokadokødet skæres i store stykker og blendes godt med de øvrige ingredienser. Anrettes og serveres i skål med ske til morgenmad eller brunch – eller i glas med sugerør som et mellemmåltid.

Note: Jeg valgte at hakke en halv håndfuld saltede cashewnødder groft og hælde over drikken, og da jeg kun har almindeligt flormelis, så brugte jeg det samt en hel lime i stedet for en halv. Jeg vil sige, at opskriften var interessant at prøve – men ikke en større succes. Jeg synes, at blendet avokado let bliver lidt for sødt og ‘bløbbet’ til min smag, men jeg pønser på, om ikke det kan videreudvikles til en form for dressing eller tilbehør. Vil du prøve opskriften, så anbefaler jeg at bruge tricket med nødderne oven på – det er rart at have noget at tygge på, og så supplerer det abaraten fint.

spinatboller, spinat, boller, sandwich, sandwichboller, burgerboller

Spinat-sandwichboller
16 stk.

½ pakke gær
1 l vand
2 spsk sukker
1 spsk salt
350 gram optøet spinat
3-400 gram hvedemel
200 gram grovvalsede havregryn
l00 gram rugmel
3 spsk hørfrø
3 spsk sesamfrø
180 gram grovhvede
1 dl græskarkerner

Det hele røres sammen, så det stadig kan skovles med en ske, men har en sej konsistens. Dejen stilles i køleskab natten over. Brug en grydeske til at tage dejen op med, og put dejklatterne på en bradepande med bagepapir. Bages 20-25 minutter ved 200 grader.

Note: Jeg har ikke den præcie angivelse på hvedemelet, da jeg prøvede mig frem og ikke fik målt det 100% af. Til en anden gang vil jeg muligvis skære lidt i spinatmængden, da bollerne blev meget fugtige, så jeg tror, jeg holder mig til 300 gram næste gang. Men bortset fra det var de rigtig lækre!

burger, burgerbolle, bøf, burgerbøf, hjemmelavet burgerBurgerindhold:
– en bøf bestående af hakket oksekød og pesto
– den ene side af bollen smurt med Miracle Whip
– den anden side smurt med basilikumsennep selvimporteret fra Frankrig
– cheddarost
– Heinz tomatketchup
– rødløgsringe
– syltede agurker
– et salatblad

Og i al ubeskedenhed smagte den fantastisk!

Resten af aftenen stod på filmen Antichrist, som jo har skabt en del furore i filmverdenen og har skabt mange overskrifter herhjemme. Jeg har set flere af Lars von Triers film og kan lide de fleste af dem, og så bliver jeg jo dobbelt så nysgerrig, når filmen ligefrem kan forarge det samlede anmelderkorps! Der skal en del til – og så synes jeg i øvrigt det er fantastisk, at det er lykkedes ham at få dem op af stolene.

Overordnet set kunne jeg godt lide filmen. Den havde mere handling, end jeg havde frygtet, og selvom der helt klart var en række ubehagelige scener, så synes jeg ikke, det var så voldsomt, som pressen først antydede. Jeg kan dog godt forstå, hvis man finder scenerne frastødende, og jeg vil bestemt heller ikke anbefale filmen til alle og enhver. Flere af de andre biografgængere var helt klart for unge/umodne til filmen, hvilket let kunne høres i deres reaktioner på filmen undervejs – men jeg er helt sikker på, at de fik en oplevelse ud af det 😉

Det er ikke en popcornsfilm, og man skal være forberedt på flere temmelig direkte og voldsomme scener, en del symbolsprog og udstilling af de hæslige sider ved mennesker. Jeg var meget begejstret for prologen i filmen, som var optaget i slowmotion og med klassisk musik som lydspor – det var simpelthen så smukt udført! Det er en film, man grubler videre over. Gemalen var ikke så begejstret, da vi gik derfra, men han skyndte sig straks hjem og læste flere analyser af filmen for at få flere detaljer med, og det er en film, jeg vil nyde at diskutere med folk til en fest, for diskussion – det vækker den helt sikkert.