Hindbærsuppe med lakrids

hindbærsuppe, dessertsuppe, bærsuppe, hindbær, rørsukker, vanilje, dessertEfter en god omgang jomfruhummersuppe og krabbekløer sluttede vi af med en portion lun hindbærsuppe. Sidste efterår hamstrede jeg en masse hjemmeplukkede hindbær, og det var et par af disse poser, der kom i en gryde og blev kogt til en dejlig kraftig hindbærsuppe, som blev serveret med et par skefulde hindbæris fra Løgismose og et drys lakridspulver fra Johan Bülow.

Lun hindbærsuppe
6 personer

600 g hindbær
1-2 dl vand
250 g lys rørsukker
1 vaniljestang

Hæld hindbær, vand og rørsukker i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både korn og den tomme vaniljestang i gryden. Varm bærrene langsomt op og lad dem derefter småkoge i 15-20 minutter – evt. længere hvis du vil koge suppen mere ind. Rør godt i gryden. Lad din hindbærsuppe køle lidt af, inden den serveres med et par kugler is og et drys lakridspulver.

Note: Denne hindbærsuppe er god og kraftig, så den bør spises sammen med en god vaniljeis eller evt. en fuldfed creme fraiche vendt med lidt vaniljesukker og evt. lidt flormelis. En light creme fraiche vil blive for vandet og syrlig til suppen, så sørg for at kombinere din hindbærsuppe med noget, der har en vis fedme og sødme.

Jomfruhummersuppe og krabbekløer

I går havde vi besøg af Bogormen samt hendes kæreste og den lille bøllespire, og jeg benyttede muligheden for at lave et par benspændsretter.

Til forret ville jeg lave jomfruhummersuppe, og til den fremtryllede jeg den jomfruhummerfond, som jeg kogte nytårsaften. “Hvaba?”, siger du måske og undrer dig over, at jeg havde tid til noget så husmoderligt på årets største festdag, men sidste nytårsaften måtte vi desværre blive hjemme, da gemalen var syg. Vi manglede dog ikke noget – der kom blandt andre jomfruhummere på bordet den aften – og da indholdet af disse var spist, smed jeg jomfruhummer-skallerne i en gryde med vand, lidt vin og forskellige grøntsager, og så stod det ellers og simrede et par timer, inden det røg i en plastbøtte og derefter i fryseren.

Jeg tog ikke udgangspunkt i nogen bestemt opskrift men prøvede at genkalde mig den lækre hummerbisque, som jeg spiste på Restaurant ET for et par måneder siden.

Hummersuppe
lille forret til fem personer

1 porre
½ gulerod
en god klat smør
2 tsk paprika
3½ dl kraftig jomfruhummerfond
1½ dl hvidvin
1 dl piskefløde
salt, peber og evt. ekstra paprika

15 store grønlandske rejer – pil skallen (men ikke hovedet) af hver reje inden stegning
3-5 kammuslinger
½ fennikel i tynde strimler
smør
små friske timiankviste

Porre og gulerod snittet i små stykker og svitses i smør. Tilsæt paprika, rør godt rundt og hæld så fond og hvidvin i gryden. Læg låg på og lad det simre i tre kvarter. Steg imens rejer, kammuslinger og fennikel hver for sig. Fordel dette ligeligt i fem skåle. Gå tilbage til suppen og hæld piskefløde i. Smag til med salt, peber og evt. ekstra paprika. Lad den koge op et øjeblik og fordel så suppen i skålene. Pynt med timiankviste og servér med det samme.

Note: Hummersuppe er en syndig og lækker forret, og det var selvfølgelig noget lettere at lave, når jeg havde lavet jomfruhummerfonden på forhånd. Jeg vil helt sikkert huske at koge fond igen, når jeg en anden gang køber jomfruhummere (ikke at det sker særlig tit, selvom det næsten lød sådan).

Sammen med forretten fik vi bløde og velsmagende timian-durumflutes, som jeg havde bagt samme eftermiddag. Jeg havde glemt at sætte dejen over aftenen før, så det blev igen en hurtigløsning, men ellers vil jeg anbefale, at du reducerer gærmængden til 5 g, bruger koldt vand og rører dejen sammen aftenen inden.

Timian-durumflutes
4 stk.

25 g gær
6 dl lunkent vand
1½ tsk salt
4 spsk olivenolie
300 g durummel
ølandshvedemel for resten
1 æg, pisket
timian

Gæren udrøres i vandet og derefter røres salt, olivenolie og durummel i. Tilsæt derefter ølandshvedemel i lidt ad gangen, mens du rører dejen med en ske. Fortsæt, indtil dejen er fast men stadig fugtig. Ælt derefter dejen med skeen i ca. 10 minutter og sæt den til at hæve under et fugtigt viskestykke et lunt sted, indtil den når dobbelt størrelse – det tager 1 – 1½ time. Del dejen i fire dele og form forsigtigt fire flutes af det – dejen skal ikke æltes eller slås ned. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl hvert flute med æggemasse, inden det drysses med timian. Bag dem ved 240 grader i ca. 18 minutter.

Til hovedret fik vi krabbekløer, som vi spiste sammen med timian-durumflutes, Hellmann’s mayonnaise og en spidskålssalat, der var krammet med lidt olivenolie, hvidvinseddike, dijonsennep og salt. Krabbekløer har jeg dog tilberedt før – læs om den første gang, hvor kødhammeren også kom frem. I går var jeg dog civiliseret og holdt mig til en ske, da der skulle bankes hul på krabbekløerne…

Saftige brød

Jeg foretrækker at bage rugbrød på surdej, men den anden dag fik jeg lyst til at rydde lidt op i køleskabet og endte med at bage et mørkt kernerugbrød på gær. Det blev meget saftigt og ganske velsmagende.

Jeg har tidligere bagt rødbedeboller, men da der også var et par rødbeder, der skulle bruges, lavede jeg en ny bolleudgave med flere kerner og mindre rødbede.

Saftigt kernerugbrød
1 bredt og lavt brød

5 dl creme fraiche
2 dl varmt vand
25 g gær
1½ tsk salt
1 spsk mørk sirup
15 g brændt maltmel
200 g groft rugmel
200 g solsikkekerner
ca. 250 g ølandshvedemel

Rør creme fraiche og vand sammen og rør gæren ud i det. Tilsæt derefter resten af ingredienserne. Det er en blød dej, så du kan godt røre den sammen med en ske. Smør en lille brødform – drys den evt. med mel – og fordel dejen i den. Bag brødet ved 175 grader i 60-75 minutter.

Note: Det er en meget let måde at fremtrylle saftigt rugbrød på. Jeg var overrasket over, hvor saftigt og velsmagende det var, og selvom det ikke overgår rugbrød bagt på surdej, så er det et godt alternativ. Det holdt sig også frisk flere dage efter og blev ikke kedeligt.


Rødbedeboller med kerner
9-10 store boller

25 g gær
6 dl lunkent vand
130 g revet rødbede
2 spsk olie
1½ tsk salt
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 dl groft rugmel
ølandshvedemel for resten

Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter resten af ingredienserne i nævnte rækkefølge. Ælt dejen godt i gennem med en ske eller i en røremaskine – den skal have ca. ti minutter. Sørg for, at dejen er fugtig og smidig. Læg dejen i en skål og læg et fugtigt viskestykke over, inden du stiller den til hævning i et lunt sted. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse, hvilket tager 1-1½ time. Form dejen til boller og bag dem ved 240 grader i ca. 18-20 minutter.

Note: Meget saftige boller med gode kerner i. Du kan trygt spise disse boller, selvom du ikke bryder dig om rødbeder, for de er med for at give saft og farve til bollerne og kan ikke smages.

Al-Diwan

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg elsker indisk mad og har flere gange undersøgt, hvad København kan byde på af indiske spisesteder. Selv er jeg glad for Indian Taj, hvor jeg har haft flere gode spiseoplevelser, men flere har også anbefalet mig at prøve Al-Diwan på Vesterbro, så i sidste uge tog jeg gemalen under armen og lokkede ham med på restaurant.

Vi blev budt velkommen på Al-Diwan, hvor vi fik vinduespladser. Det var både godt og skidt, for det gav masser af lys, så det var let at få ordentlige billeder af maden, men det gav samtidig også en del støj fra gaden, da der ikke var fokuseret på støjisolering.

Til forret fik vi en række små serveringer, som vi delte. Det øverste billede viser chicken chat, der var marineret kylling med kikærter, peberfrugt, løg, kartofler, tomater og masala. En god basisret, da krydringen var mild, og retten indeholdt en god mængde grøntsager og kikærter.

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEt brandvarmt fad blev sat på bordet, og denne portion mixed grill var til gengæld krydret lidt mere og havde flere smagsnuancer. I øvrigt en smuk servering, der udstrålede sommer og sol.

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSammen med de to retter fik vi også lidt tilbehør – først denne raita, som var mild og behagelig.

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer var også disse tre dressinger til forretterne, hvor den midterste var en ret ondskabsfuld og stærkt krydret sag, som vi blev advaret mod. Vi turde dog godt prøve den, men den skulle helt sikkert spises i beherskede mængder.

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHovedretten sammensatte vi selv – det var nemlig tag-selv-buffet på Al-Diwan. Normalt undgår jeg buffet-tilbud, for dels foretrækker jeg portionsserveringer, dels kan buffet-retter let ende i at blive lidt for mainstream og kedelige. Nåja – og så får de fleste mennesker spist for meget, når der er buffetbord, og jeg er ingen undtagelse.

Jeg samlede lidt forskellige retter på min tallerken og kunne konkludere, at det overordnet smagte glimrende, men at jeg savnede lidt flere udfordringer på smagspaletten. Der måtte godt have været flere stærke retter og større variation i smagsnuancerne.

Restaurant Al-Diwan, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseBuffetbordet bød også på flere dessertmuligheder, og selvom jeg var ret mæt på det tidspunkt, måtte jeg alligevel gribe chancen for at teste, hvad restauranten kunne byde på. Nu er det indiske køkken ikke ligefrem kendt for sine desserter, så jeg tog også en lille tallerken og holdt mig til disse to smagsprøver, som var milde, forholdsvis søde og ret uskadelige. Ikke lige mig. Det var lidt for bløbbet og kedeligt.

Samlet set var maden på Al Diwan udmærket, hvor forretterne helt sikkert var det mest interessante. Jeg savnede lidt mere spræl og kant og følte, at alt for mange af retterne var tilpasset danske smagsløg. Lidt ærgerligt, for der er jeg trods alt blevet udfordret mere på Indian Taj.

Til gengæld er betjeningen hos Al Diwan god, venlig og nærværende, og vi følte os meget velkommen, da vi spiste der. Jeg elsker, når tjenere udstråler glæde og stolthed over det sted, de arbejder for. Betjeningen er også med til at hive oplevelsen op på fire stjerner ud af seks.

Krebsehalesalat

krebsehalesalat, krebsesalat, pålæg, pålægssalat, frokostsalat, frokost, krebsehaler, hvide asparges, mayonnaise, creme fraiche, dild, dijonsennepHer er et close-up billede af min frokost i dag – nemlig hjemmelavet krebsehalesalat. Det er jo oplagt at eksperimentere lidt med forskellige frokostretter, når nu jeg har et benspænd med skaldyr,  som egner sig rigtig godt til hurtige og kolde retter.

Krebsehalesalat er i mine øjne en rigtig forårsret, for selvom det kan laves i et utal af varianter, så forbinder jeg det med saftige hvide asparges og en blød, sød og syrlig creme. Jeg lavede en udgave af krebsehalesalat, hvor der var en forholdsvis stor andel af hvide asparges i, men du kan altid putte flere krebsehaler i, hvis du synes.

Krebsehalesalat
2-3 personer

En bøtte krebsehaler (ca. 170 g i drænet vægt)
1 bundt hvide asparges
2 spsk Hellmann’s mayonnaise
1 spsk creme fraiche
lidt citronsaft
2 spsk dild, finthakket
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Skræl de hvide asparges og knæk det nederste af dem. Skær de skrællede asparges i stykker på ca. 2 cm og kog dem i få minutter i letsaltet vand. Stik til dem og tjek, at de er møre, og hæld så vandet fra. Når de er kølet så meget af, at de er håndvarme eller koldere, halveres de tykkeste af aspargesstykkerne på langs, og alle aspargesstykker blandes de med de øvrige ingredienser. Servér din krebsehalesalat sammen med grøn salat og en fuldkornsbolle.

Note: Denne krebsehalesalat har en skøn balance mellem sødme, fedme og syrlighed og det er en af mine yndlingsmåder at få krebs på. Den kan selvfølgelig også laves med asparges på glas, men jeg synes, du skal benytte dig af muligheden for at bruge friske og lækre hvide asparges, der er i sæson lige nu. Retten bliver så meget bedre af dette.