Jordbær-rabarbertærte

jordbærtærte, rabarbertærte, tærte, desserttærte, jordbær, rabarber, dessert, kage, marcipan, tærtedej, smør, flormelis, æg, rørsukker, smør, æg, hvedemel, citroner, kardemomme, abrikosmarmeladeI anledning af Bedstevennens besøg i går havde jeg fisket gode sager ud af fryseren, og det blev både til en lækker jordbær-rabarbertærte samt et par glas hyldeblomstsaft med jordbær og danskvand. Total sommerglæde! Vil du se et par close-ups, kan du kigge på min Facebookside.

Opskriften på denne jordbær-rabarbertærte fandt jeg i ‘Tænd på tærter…’, hvor jeg måtte justere nogle ting – blandt andet fandt jeg undervejs ud af, at jeg nok havde valgt et fad, der var for lavt i forhold til opskriften, og selvom jeg brugte færre bær, end opskriften lagde op til, så skvulpede tærten lidt over under bagningen. Samtidig fik min jordbær-rabarbertærte også længere tid i ovnen, jeg brugte mindre smør, mere kardemomme samt brugte en mindre sød marcipan, som jeg købte i Frankrig i sommers. Du kan også bruge hasselnødder oven på kagen, men det udelod jeg.

Jordbær-rabarbertærte

Dej:
150 g mel
100 g smør
75 g flormelis
1 æg

150 g marcipan
150 g rørsukker
150 g blødt smør
3 æg
5 spsk mel
revet skal af en ½ økocitron
1 tsk kardemomme

ca. 500 g optøede rabarber og jordbær
evt. tynd abrikosmarmelade (uden frugtstykker)

Bland dejen først ved at smuldre smørret grundigt i melet, blande flormelis i og derefter ælte ægget i, til dejen har samlet sig. Lad den stå i køleskabet i mindst en halv time.

Riv marcipanen og bland den først med rørsukker og dernæst med smør. Bland skiftevis æg og mel i og tilsæt derefter citronskal og kardemomme. Fordel dejen i et tærtefad drysset med lidt mel og hæld marcipanmassen i tærtefadet. Fordel bærrene oven på massen og bag tærten ved 190 grader i 40-50 minutter. Jeg endte dog med at give den et sted mellem 60 og 70 minutter, så sørg for at holde godt øje med tærten og tag den først ud, når den ikke længere er ‘bløbbet’ i midten.

Du kan evt. pensle din jordbær-rabarbertærte med abrikosmarmelade, når du har taget den ud af ovnen – det giver tærten en flot glaseret overflade.

Servér gerne tærten lun og med vaniljeflødeskum (flødeskum pisket med vaniljesukker og vendt med lidt flormelis), vaniljeis eller creme fraiche.

Note: Denne jordbær-rabarbertærte er absolut værdig til titlen ‘lækker sommerkage’! Meget lækker og sød kage med masser af bærsmag, selvom jeg brugte færre, end der foreslås i opskriften.

Husk at snyde

Har du – ligesom jeg – gemt en masse gode bær og lignende fra i sommer, så er det nu, du skal bruge dem! Ikke alene er længslen efter sol og sommer størst på denne årstid, men sandt at sige er februars udbud af råvarer ikke noget at råbe hurra for (udover stenbiderrognen, som jeg snart må have fat i), og så er det jo skønt med en mundfuld sommer!

Jeg har taget rabarber og jordbær op, som skal indgå i en tærte om lidt, og så har jeg også fundet en flaske hyldeblomstsaft frem. Jeg får nemlig Bedstevennen på besøg om et par timer, og så skal vi hygge os med tærte, saft og underlødige tvserier!

Gæt i øvrigt hvem der har ferie i denne uge?

Pierre André

Efter en hyggelig eftermiddag sammen med Boglabyrinten mødtes jeg med gemalen for at spise på Pierre André – den tredje og sidste restaurant vi spiste på i forbindelse med Wondercool. Det er også den sidste fælles restaurantoplevelse, vi pt. har planlagt – jeg skal spise ude i forbindelse med Madbloggertræffet den 12. marts, og ellers har jeg ingen restaurantplaner. Meen – nu har vi også fået, så ‘så hatten passede’ i denne uge 🙂

Denne restaurant var ikke blandt dem, jeg allerhelst ville på, men en kombination af en god menu, en meget flot anmeldelse af restauranten af Adam Price samt lidt held gjorde, at vi bestilte bord her – og det kom vi bestemt ikke til at fortryde!

Til forret fik vi risotto med muslinger og karry, og den silkebløde og meget syndige ret smøg sig om vores smagsløg og fik os til at gyse af fryd. Sikke en overraskende start! Jeg havde valgt den tilhørende vinmenu (til den lave pris af 150 kr – gemalen fik et glas rødvin til hovedretten, som han kun skulle betale 50 kr – imponerende!), og til forretten fik jeg en Riesling Gunderlach fra 2009, som var udmærket men ellers ikke gjorde sig bemærket.

Hovedretten var perlehønebryst med rodfrugter og timiansauce. Det kød var så lækkert, at havde jeg mulighed for at bestille direkte fra leverandøren, ville jeg gøre det! Masser af smag, saft og kraft, og sammen med rodfrugterne og saucen var det den ene lækre mundfuld efter den anden. Rødvinen – en Côtes du Rhone Ch. du Prieuré fra 2009 var velsmagende – både til maden og at drikke ved siden af – og det er en vin, som jeg godt kan finde på at opsøge en anden gang.

Til dessert fik vi ananascarpaccio med limesorbet, hvor de ultratynde ananasskiver var marineret i vanilje og udgjorde et skønt makkerpar med isen, som hverken var for syrlig eller for sød. Dessertvinen – en Coteaux du Layon Dom des. Sablonettes fra 2007 – passede ikke kun perfekt til retten men imponerede også ved at være et dejligt alternativ til de meget søde og tunge dessertvine, som jeg ellers er stødt på gennem tiden.

Det var et virkeligt dejligt måltid, og gemalen og jeg var helt salige bagefter. Vi var begge meget begejstrede for oplevelsen, og jeg tænkte meget over, hvad der dog kunne trække ned på oplevelsen. Lydforholdene var ikke særlig gode, men det plejer ikke at trække ned i mine anmeldelser, da det er sådan de fleste steder (til gengæld trækker det altid op, hvis en restaurant har gjort noget ud af akustikken). Og jeg kan vitterlig ikke finde på noget at være utilfreds med, så jeg lander på de sjældne seks stjerner. Jeg forhørte mig hos gemalen, der heller ikke kunne se, hvad der dog skulle trække ned, og vi var enige om, at det også skal være muligt for restauranter uden Michelin-stjerner også at få topkarakter. Ergo – topklassemenu, som også har en ganske rimelig pris til hverdag, når der ikke serveres til Wondercool-priser. Mine varmeste anbefalinger.

Beskidt brunchbolle

I sommer købte jeg en lille flaske chipotle sauce, som blot har stået og ventet på at blive afprøvet. Chipotle laves blandt andet på chili, så jeg tænkte, det var oplagt at inddrage det i månedens benspænd, og jeg søgte derfor efter retter med chipotle den anden dag. Her faldt jeg over en opskrift på en morgenbolle, hvor der indgik lidt af hvert – blandt andet chipotle i sauce, som baconen blev vendt i! Se, det lød jo besnærende, så jeg lavede en mere simpel udgave af det her til morgen. Det mætter godt og er et fint alternativ til den engelske bacon & egg.

Beskidt brunchbolle

Tag en god bolle – jeg brugte ølandshvedeboller med lakridsrod – og smør dem med lidt god mayonnaise. Fyld dem derefter med:

et par salatblade
et spejlæg, hvorpå der er smeltet en skive ost
ristet bacon
peberfrugt hurtigt vendt på panden
chipotle sauce
avokadoskiver

… og servér et par tomater til, hvis de ikke kan være i bollen. Det er gode sager!

Jeg er i øvrigt positivt overrasket over, at jeg stadig har arme! I går var jeg til tre timers træning og var bagefter overbevist om, at mine skuldre ville afmontere mine arme i løbet af natten, men nej – de er der søreme endnu. Det betyder, at i dag – som ellers var afsat som dovnedag – nok alligevel bliver brugt på en del praktiske ting, jeg godt vil have klaret. Der skal selvfølgelig også være tid til at læse i solstrålen i stuen, men nu kan jeg nå nogle flere ting – herligt!

Efter træningen i går tog jeg til København for at mødes med Boglabyrinten. Vi var forbi flere butikker, og jeg fandt flere kogebøger og skønlitterære bøger, som jeg snart må investere i – meeen nu nærer jeg mig, indtil jeg har holdt fødselsdag…. tror jeg…

Vi spiste frokost hos Ankara, og det var helt nostalgisk at være der. Tror det er seks år siden, jeg sidste har spist der, og udvalget så ikke ud til at have forandret sig. Buffeten koster kun 49 kr ved frokosttid, og det er jo vildt billigt – til gengæld har de indført tvungen drikkevarekøb siden jeg sidst har besøgt stedet. Jeg kan godt forstå, at de også gerne vil have, at folk køber drikkevarer, da de ikke tjener på buffeten – men så skulle de tage mere for maden i stedet for at indføre underlige gebyrer – det er i mine øjne mere sobert. Men maden er udmærket, udvalget er stort, og der er masser af grøntsager – hvilket sjældent kan siges om andre steder, hvor du kan købe buffet.

Kukærtesuppe

Nu er det begrænset, hvor meget mad jeg har lavet denne uge, da vi har spist ude flere gange, men for nogle dage siden lavede jeg denne suppe, som jeg fandt inspiration til, da jeg bladrede i et Boligliv hos frisøren for nylig. Jeg kunne ikke huskede mængderne helt præcis, men jeg mener, at jeg blandt andet brugte mere hvidløg end i originalen og undlod frisk koriander.

Kukærtesuppe
5-6 personer

1 løg, hakket
1 stor kartoffel, i små tern
lidt olie
3 fed hvidløg, finthakket
5 cm frisk ingefær, finthakket
1 tsk rød karrypasta
1 l grøntsagsbouillon
500 g kogte kikærter
1 dåse kokosmælk
salt og peber

2 tortillas per person
revet mozzarellaost

Evt. stegte champignonskiver

Svits løg, kartofler, hvidløg, ingefær og karrypasta i en gryde med lidt olie. Tilsæt bouillonen og lad det koge i 10 minutter. Hæld kikærter og kokosmælk i og lad det koge i nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Læg en tortilla på en varm pande, drys revet ost på og læg en tortilla oven på. Bag dem på panden, indtil osten er smeltet, og skær så den fyldte tortilla i mindre stykker inden servering. Pynt med lidt friske krydderurter oven på suppen – for eksempel citronmelisse.

Note: Nu er jeg mest til mere fyldige supper, så denne her var lidt for vandet til mig. Jeg vil derfor foreslå, at du enten bruger mindre væske (for eksempel reducerer bouillon og kokosmælk med 30-50%) eller gøre som jeg på andendagen og stege nogle champignons, som jeg dryssede over ved serveringen.