Vegetar-retter

Jeg havde tiltusket mig muligheden for at holde fødselsdag for en af mine venner, der er vegetar, så jeg sammensatte en menu af nye retter og gamle kendinge. Udover de nedenstående opskrifter fik vi også en tomat-feta-rødløgs-salat og en blandet salat vendt i dressing af citronolivenolie, frisk ingefær, citronsaft og hvidvinseddike.

Olivenbrødolivenbrød, oliven, brød, yoghurt naturel, madbrød
1 bradepande

½ kg sigtet speltmel eller halvt durum, halvt hvedemel
3 dl lunkent vand
1 dl yoghurt
100 g hakkede oliven
12½ g gær
Olivenolie til pensling
Salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt resten og rør det godt sammen. Lad hæve til dobbelt størrelse. Pensl en bradepande med olivenolie og fordel dejen i dem. Prik brødet tæt med en gaffel (skær det evt. ud i firkanter), pensl med olivenolie, drys med groft salt og lad det hæve til dobbelt størrelse. Bag ved 250 grader i ca. 20 minutter.

Note: Dette brød er så lækkert og samtidig meget let at lave! Jeg smagte det hos en ven for nogle år siden, og det fik mig overbevist om, at oliven faktisk kan smage godt. Hvis du er løbet tør for oliven, kan disse også erstattes af et lille glas pesto – det smager også godt i brødet. Det skal helst spises samme dag, det er bagt, for det er noget kedeligt dagen efter.

Gulerods-tzatzikigulerodstzatziki, tzatziki, gulerødder, yoghurt naturel, hvidløg

5 revne gulerødder
1½ dl skyr
½ dl yoghurt naturel
3 fed hvidløg
salt

De revne gulerødder blandes med skyr og yoghurt (brug lidt mere yoghurt, hvis du vil have en mere flydende tzatziki). Pres hvidløgene og put dem i retten sammen med salt. Lad tzatzikien trække i mindst en halv time.

Spinatlasagne med ricotta og mandler
4 personerspinatlasagne, spinat, lasagne, vegetarlasagn, hvidløg, mandler, lasagneplader

6 tomater
6-8 lasagneplader
100 g smuttede mandler
olivenolie
1 lille løg
2 fed hvidløg
300 g frisk spinat
bladene fra en ½ bakke frisk basilikum
1 bæger ricotta, 250 g
80 g revet parmesan
salt, peber og sukker

Tænd ovnen på 140 grader. Fjern stilken fra tomaterne, del dem i halve og drys med lige dele sukker og salt. Kom dem i ovnen i en time og køl dem af til stuetemperatur. Kog lasagnepladerne al dente i saltet vand og køl dem af.

Rist mandlerne gyldne i olie i en gryde, tag dem op og hak dem groft. I samme gryde svitses hakket løg og hvidløg møre uden at tage farve. Kom derefter skyllet spinat og basilikum i og krydr med salt og peber. Tilsæt ricotta, mandler og halvdelen af parmesanosten og bland det godt sammen Kom lagvis tomater, fyld og lasagneplader i et ildfast fad. Slut af med fyld og resten af parmesanosten. Sæt fadet i ovnen og 10-15 minutter ved 200 grader.

Note: Jeg har lavet retten et par gange nu, og pt. er det min yndlingsmåde at få spinat på! Jeg er for doven (øhm – tidsbesparende!) til at stege tomaterne i en time, så jeg plejer at lave retten med friske, skivede tomater.

vegetarmad, vegetarretter, vegetarbuffet

Sådan endte udvalget med at blive 🙂

Chilikoteletter med ærtepuré

Gaaaaab, hvor er jeg træt. Gemalen skulle tidligt op i morges, så jeg stod tidligere op, end jeg plejer. Jeg nåede en masse ting, inden jeg skulle på arbejde, hvor jeg så havde virkelig travlt hele dagen, og de sidste par timer har jeg blot været TT – Temmelig Træt. Jeg tror, jeg går i seng snart, for han skal lige så tidlig op igen i morgen.

Her til aften fik jeg leget lidt med blenderen. Ikke en smoothie denne gang – næ, en ærtepuré inspireret af Klidmosterens spændende hummus- og purévarianter. Senere på aftenen så vi ‘Knocked Up’ – en film, som vist nok skulle forestille at være en form for ‘feel good’ sjov film. Det var den ikke. Det var hyggeligt at sidde i sofaen sammen, og jeg nåede også at få strøget en del tøj i slutningen af filmen, og det er sådan cirka det mest positive, jeg kan sige om den film.

Ærtepuréærtepuré, ærtecreme, ærter, chilikoteletter, koteletter, svinekød
2 personer

150 g frosne ærter
2 spsk skyr
2 tsk tahini
½ lime
4-5 friske basilikumblade
2 spsk vand
salt

Ærterne overhældes med kogende vand og trækker i nogle minutter. De hældes over i blenderen sammen med alle ingredienser undtagen salt. Blendes og smages til med salt.

Note: Jeg havde tænkt på at bruge hvidløg, men glemte det. Det vil jeg gøre en anden gang, for jeg kan godt lide, når maden har lidt kraftigere smag. Denne udgave er ret mild og cremet.

Jeg stegte derudover nogle koteletter, der var krydret med salt, peber og chilipulver, på panden, og så blev de sidste ris fra i går tilsat en lille smule vand og citronsaft, inden de blev lunet i mikrobølgeovnen. Nåja – og så selvfølgelig også asparges skåret i skiver og en tomat.

Græskarkernebrød, rejesalat med ris

Jeg stod tidligere op i dag, så jeg kunne nå at bage brød, inden jeg skulle på arbejde. Vi fik en ny kollega i dag, og så er der tradition for, at vi spiser morgenmad sammen den første dag. Jeg havde meldt mig til at bage, og da jeg syntes, det skulle være helt friskbagt, hev jeg et sikkert hit frem af gemmerne – opskriften på græskarkernebrød, som jeg pudsigt nok har fra en anden kollega. Det er superlet at lave, for man blandet blot ingredienserne til en dej aftenen før, stiller den i køleskabet og former brødene om morgenen, inden de får 45 minutter i ovnen.

Græskarkernebrødgræskarkernebrød, græskarkerner, brød, havreflager, honning, hvedemel
3 stk.

200 g græskarkerner
1 l vand
250 g grove havreflager
2 spsk honning
1/3 pakke gær
2 spsk salt
1 kg hvedemel

Rist græskarkernerne godt gyldne på en tør, meget varm pande og lad dem køle af. Rør vand, havreflager, honning, gær og salt godt sammen, og ælt kerner og mel i. Lad dejen koldhæve i køleskab i mindst syv timer. Ælt herefter igen, og del dejen i tre klumper, som formes til brød. Sæt dem i en kold ovn ved 200 grader og bag dem i ca. 45 minutter.

Note: Jeg plejer at lade dem stå og hæve i en halv time, efter de er formet som brød – det gør dem knapt så kompakte.

Et af brødene blev puttet i fryseren, et andet kom med på arbejde og det sidste blev pakket ind og gemt til aftensmaden, hvor vi skulle have noget hurtig men lækker mad (det er et koncept, jeg går stærkt ind for). Jeg legede tv-køkken (og forberedte noget i forvejen), da jeg kogte lidt ris i morges, mens brødene bagte, for det skulle jeg bruge i aftensmaden.

Rejesalat med ris
4 personerrejesalat, rejer, pålæg, ris, mayonnaise, karry, forårsløg, dild

200 g små rejer
2 dl kogte ris
2 dl creme fraiche
50 g mayonnaise
salt, peber
1-2 tsk karry
1 forårsløg i tynde skiver
dild

Tø rejerne op og lad dem afdryppe i en si. Rør creme fraiche med mayonnaise og smag til med salt, peber og karry. Bland forårsløg og frisk dild i. Rejer og ris vendes i, og den færdige salat serveres med flutes.

Rabarberkage med karamel, Madame-smoothie

Jeg fik faktisk prøvet en masse ting i køkkenet i går – både opskrifter, som jeg havde set frem til, og rene improvisationsprojekter. Det er jeg godt tilfreds med, for jeg var både på arbejde om eftermiddagen, og vi fik besøg om aftenen.

Jeg bagte denne syndige rabarberkage i dag, som jeg medbragte, da jeg skulle mødes med rollespilsgruppen. Her er de dejlige rabarber kombineret med et karamellag – en lidt usædvanlig men ikke desto mindre skøn kombination.

Rabarberkage med karamel
8-12 stykker
rabarberkage, rabarbertærte, rabarber, karamelkage, karamelsauce, karamel
400 g rabarber
100 g blødt smør
300 g mørk farin
2 æg
1 tsk vaniljesukker
2½ dl creme fraiche 38%
300 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver

Karamel
100 g sukker
½ dl vand

Tænd ovnen på 180 grader og smør springformen. Rens rabarberne og skær dem i grove stykker. Pisk smør og brun farin sammen og pisk æggene i ét ad gangen. Tilsæt vanilje og creme fraiche og tilsæt grundigt. Sigt melet i dejen sammen med natron og bagepulver. Vend dejen sammen med en ske og hæld den i springformen. Fordel rabarberstykkerne oven på kagen. Bag din rabarberkage i ovnen i 45-55 minutter, til den er gennembagt. Bliver kagen for brun overvejs, kan den dækkes med et stykke alufolie. Lad din rabarberkage køle af, før du tager den ud af formen.

Lad sukker og vand koge op i en gryde ved svag varme, til sukkeret smelter. Kog blandingen igennem, til den bliver gyldenbrun – vip gryden lidt rundt men undlad at røre i karamellen. Dryp den varme karamel ud over den afkølede rabarberkage.

I går morges startede jeg dagen med at lave en smoothie foranlediget af en kommentar fra Madame – så den er hermed opkaldt efter hende 🙂

Madame-smoothiesmoothie, bananer, blåbær, kiwi
2 glas

2 frosne bananer
1 håndfuld frosne blåbær
3 skrællede kiwifrugter
2 dl æblejuice

Blendes.

 

Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier

rabarberkylling, kylling, rabarber, rødløg, mandler, kardemommekapsler, nelliker, hvidløg, kanel, allehåndefrø, korianderfrø, appelsin, honningForleden fik jeg tiltusket mig en solid portion rabarber fra svigermor, og i dag skulle de tortu… æhm, bruges i madlavningen! Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rabarberkylling, som jeg så på berlingske.dk. Jeg forbinder mest rabarber med desserter, så kunne jeg jo ikke nære mig for at prøve konceptet. Den kan snildt mætte fire personer – og også flere, hvis man spiser mindre portioner eller laver mere tilbehør.

Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier
4-6 personer

2 håndfulde mandlerrabarberkylling, kylling, rabarber, rødløg, mandler, kardemommekapsler, nelliker, hvidløg
1 stor og god kylling (ca. 1,3 kg)
salt
1 bundt rabarber
4 små rødløg
3 fed hvidløg
3 hele nelliker
5 hele kardemommekapsler, mast, så de har åbnet sig
10 knuste peberkorn
1 tsk. knuste korianderfrø
smør eller olie
1 stor økoappelsin
4-6 spsk  honning
hakkede blandede krydderurter: persille, korianderblade løvstikke, m.fl.

Smut mandlerne. Gør kyllingen i stand, fjern gumpen og eventuelle fedtpuder. Partér kyllingen i 12-14 stykker med en stor kniv: lårene skæres af og deles i over- og underlår, brystet skæres af på benet og deles i 4 eller 6 stykker, vingerne skæres af og ryggen deles i to stykker. Drys kyllingestykkerne med salt og lad dem ligge fremme på et fad, mens resten gøres klar. Tænd ovnen på 225 grader (almindelig ovnvarme). Gør rabarberstilkene i stand: skyl dem, skær toppen af og trim nænsomt det nederste af stilkene (der sidder megen smag i det nederste af rabarberstilke). Skær stilkene i stykker på 3-4 cm. Pil løg og hvidløg og skær dem i kvarte. Smør et stort ildfast fad med smør eller olie og fordel rabarber, løg, hvidløg, mandler, kyllingestykker (med skindsiden opad) og krydderier i det. Skær to tynde strimler skræl af appelsinen og læg dem ved. Pres frugten og rør appelsinsaften med honning, lidt salt og 2 dl vand. Dryp væsken over det hele og sæt din rabarberkylling i ovnen. Skru med det samme ned til 175 grader og lad det stege i 1,5 times tid. Smag på skyen under vejs og tilsæt evt. lidt mere honning eller sukker, hvis den er for syrlig af rabarbersaft.

Drys hakkede krydderurter over den færdige rabarberkylling og servér med kogte basmatiris, salat og evt. lidt afdryppet yoghurt til.

Note: Rabarberkylling er en ganske spændende ret, hvor rabarberne passer overraskende godt sammen med kyllingen! Jeg serverede jasminris til sammen med en salat bestående af finthakket salat og grønne aspargesstykker vendt i basilikumpesto og citronolivenolie.