Ølfestival 2015

ølfestival 2015For et par uger siden var jeg til Ølfestival 2015 i København. Igen i år deltog jeg sammen med gemalen og et vennepar, og ligesom sidste år var det en rigtig hyggelig og interessant oplevelse.

Ølfestival 2015 bød på et bredt udvalg af danske og udenlandske bryggerier (især mikrobryggerier), som havde medbragt en flot vifte af spændende øl. Smagsprøver blev købt med poletter, og så var det bare om at trisse rundt til de enkelte ølboder og prøve sig frem. Da vi havde ret forskellig smag i vores lille firkløver, gav det anledning til at prøve mange forskellige øl, for vi delte en række af smagsprøverne. Det kan jeg i øvrigt godt anbefale, for mange af øllene er ret stærke, så med mindre du kan tåle meget alkohol, så bliver man hurtigt fuld behageligt overrislet.

Jeg har desværre ikke skrevet alle de øl ned, vi prøvede, men jeg vil prøve at finde frem til nogle af dem senere på året. Vi besøgte selvfølgelig både Hornbeer og Syndikatet, som har en bred vifte af dejlige øl, og smagte jeg også en interessant øl fra Kølster – Mørke nætter – hvilket har givet mig lyst til at prøve flere af Kølster øllene. Vi var også forbi Amager Bryghus, hvis øl jeg ikke tidligere har prøvet, men her blev jeg også behageligt overrasket, og især deres Lust øl skal jeg have fingre i på et tidspunkt.

hotter, hotdogUden mad og drikke duer helten ikke, og der var heldigvis også et par enkelte madboder til arrangementet, så man kunne gøre et hæderligt forsøg på at holde alkoholen i skak. Vi hapsede en enkelt hotter, hvor man kunne vælge mellem en lang række toppings – blandt andet syltede jordskokker og rødbedetern! Meget funky – og lækkert.

Du kan se flere billeder fra Ølfestival 2015 i mit lille billedgalleri herunder.

Vinsmagning: Mexicansk vin

mexicansk vin, vin, vinsmagningI sidste uge var gemalen og jeg til vinsmagning i vinklubben. Temaet denne gang var mexicansk vin – et rigtig spændende emne efter min mening, og jeg må da også indrømme, at jeg absolut ikke forbinder Mexico med vinproduktion. Af samme grund var jeg meget spændt på aftenens forløb – kunne de mexicanske vine overraske positivt?

Aftenens foredragsholder var Bo Johansen fra Vin & Vin, som sælger vin fra det mexicanske vinhus, L.A. Cetto.

Nu er Mexico som sagt ikke et kendt vinland, og det skyldes først og fremmest de meget høje temperaturer, som gør det meget svært at producere vin. Der er dog et område, der skiller sig ud, og det er Baja Californien, hvor 80-90% af al mexicansk vin produceres. Vindistriktet ligger tæt på Stillehavet, som sender kølig luft ind over vinmarkerne om aftenen og natten og sørger for, at vinstokkene ikke bliver brændt fuldstændig af.

Vi lagde ud med en mousserende vin – faktisk den eneste mousserende vin fra Mexico – og dernæst to meget forskellige hvidvine, inden vi gik over til rødvinene.

L.A. Cetto Sparkling – mousserende vin med frugtet, fed duft og en meget lys farve. Den er lavet på champagnemetoden, hvilket måske kan forklare de behagelige bløde bobler og den fine balance i vinen. En mild, let tør og frisk mousserende vin, der har et lille strejf af sødme. Meget fin til elegante skaldyrsretter.

L.A. Cetto Chenin Blanc 2013 – meget lys hvidvin med svag duft af honningmelon og milde roser. Meget mild smag – på grænsen til det anonyme – med en svag sødme. Desværre lidt for mild og diskret til mig.

L.A. Cetto Chardonnay Private Reservè 2012 – en gylden hvidvin med en meget fed og sødmefuld duft. Den havde en markant frugtet sødme og et let strejf af lakrids – sandsynligvis på grund af fadlagringen. Her tænkte jeg straks, at grillet svinekød eller skaldyr kunne fungere godt sammen med vinen – eller måske sammen med halvkraftige oste?

L.A. Cetto Zinfandel 2012 – så nåede vi til rødvinene. Allerede den første havde en dybrød farve grænsende til det sortlilla med en tung, tør duft. Smagen var knapt så kraftig, men havde dog stadig masser af fylde. En tør rødvin med et strejf af hindbær og rosiner og en god rund afrunding. Her tænker jeg enten grillet oksekød eller kraftige tomatrige pastaretter.

L.A. Cetto Cabernet Sauvignon 2012 – mørkerød vin med tung sødmefuld duft, der havde et lidt touch af nødder over sig. En mild, sødmefuld og rar pleaservin med frugt og peber i smagen. Lettilgængelig og med en fin syre. En glimrende vin til mediumkraftige kød- eller pastaretter.

L.A. Cetto Petite Sirah 2011 – en flot nærmest sort rødvin med en tung, sødmefuld duft præget af blåbær og blommer. Til gengæld er smagen forholdsvis afdæmpet med en fin balance mellem sødme og syre. Kort smag. Her forestiller jeg mig også, at en oksekødsret – gerne lidt spicy – vil fungere fint til.

L.A. Cetto Nebbiolo Private Reservè 2010 – dybrød – nærmest sort vin med en kraftig læder- og lakridsagtig duft. Smagen bærer præg af meget modne blommer og en kraftig fadlagring, hvilket gør det til en ret heftig smagsoplevelse og fik mig til at tænke på en gedigen whisky – bare i rødvinsfortolkning. En vin med spark i! Den kunne jeg godt finde på at servere til kraftigt krydret kød, der havde kysset grillen et kort øjeblik.

L.A. Cetto Cabernet Sauv. Private Reservè 2009 – igen en dybrød vin, der nærmest var sort. Tung sveskeduft med et lille strejf af vanilje. Smagen minder meget om duften men har også noter af noget, hvor jeg først tænkte ‘tør kælder’, men nok nærmere er svampe. Jeg ved ikke, om den vil fungere til en vildtret, men ellers kunne jeg godt finde på at servere den til en tung simreret om vinteren eller til kraftige oste.

L.A. Cetto Petit Sirah Private Reserva 2010 – dejlig sødmefuld duft med krydderier og mørke blommer. En sødmefuld, behagelig og afrundet vin – men måske også lidt kedelig. Igen en vin, der vil fungere fint sammen med godt krydret mad og semikraftige oste.

Gemalen og jeg købte nogle af de ovenstående vine, og mexicansk vin er jo en perfekt undskyldning for at lave mexicansk mad i løbet af sommeren! Faste læsere af bloggen ved, at jeg havde et mexicansk mad-benspænd for et par år siden, som jeg var svært begejstret for, og jeg tror såmænd også, at mange af disse vine vil fungere godt sammen med mit texanske benspænd fra sidste år.

Så mangler vi bare sommervejret… :)

mexicansk vin, vin, vinsmagning

Italiensk vinsmagning – G.D. Vajra

vinsmagning, vinGemalen og jeg var for nylig til vinsmagning i vinklubben. Denne gang var der italiensk vinsmagning, da vinproducenten G.D. Vajra stod for alle aftenens vine. Vinhuset blev grundlagt i 1972 og råder i dag over ca. 40 hektar med vinmarker i Barolo-området. Af samme grund havde jeg rimelig høje forventninger til smagningen, for jeg har flere smagt ganske gode Barolo-vine.

Vi smagte ni vine + en bonusvin. Sidstnævnte fik jeg ikke noteret navnet på, så smagekommentarerne til denne vin har jeg ikke skrevet herunder (da jeg alligevel ikke kan finde frem til den igen). Vi spiste et par lette anretninger undervejs, som passede til vinene.

Langhe Bianco Baudana 2013 – let, frisk duft af gær. Overraskende kraftig sødme og trækker samtidig mundvand. Varm eftersmag.

Langhe Pinot Noir 2010 – rimelig kraftig duft, lys farve. Relativ kraftig krydret smag, ok syre.

Langhe Rosso 2011 – frisk, lidt træagtig duft, lys farve. Mild og kort smag. Meget vag – og ærlig talt ret kedelig.

Langhe Nebbiolo 2013 – let afdæmpet duft, umodne mandler? Mild, behagelig smag, lettilgængelig.

Barbera Superiore 2011 – tung og nærmest læderagtig duft. Behagelig smag, god balance. Svag kaffesmag? Fin sødme. Min favorit denne aften.

Barolo Albe 2010 – sødmefuld, fed duft. Afdæmpet, behagelig smag, tilpas syre.

Barolo Albe 2006 – afdæmpet, lidt stram duft. Afdæmpet og mild smag. Snigende syre. Ikke lige mig.

Barolo Bricco Viole 2009 – forholdsvis sød og kraftig duft. Voldsom syre! Efter lidt tid i glasset mere balanceret, behagelig, stadig syre, dog afrundet.

Barolo Cerretta, Baudana 2009 – sødmefuld duft, relativ krydret. Ret kraftig syre, rimelig krydret, ok sødme.

Jeg var desværre ikke nær så begejstret for vinene, som jeg havde håbet på. Der var ingen deciderede wauw-oplevelser, men der var et par vine, som var ganske glimrende. En lang række af vinene var også for dyre i forhold til hvor simple, de var (syntes jeg), og jeg savnede mere kompleksitet og dybde i flere af vinene.

Kan du anbefale en eller flere Barolo-vine, jeg bør prøve?

vinsmagning, vin

Vinsmagning: Châteauneuf du Pape

Chateauneuf du Pape, vin, vinsmagning, rødvin, hvidvinTidligere på ugen var gemalen og jeg til årets første vinklubsarrangement. Temaet for denne vinsmagning var Châteauneuf du Pape, og selvom mange af vinene var ret unge, så var der flere dejlige vine iblandt. Vinene blev præsenteret af The Wine Company, som holdt aftenens foredrag.

Châteauneuf du Pape ligger i Rhône-dalen i Frankrig og hører til blandt de populære vin-regioner på det danske marked. Vil du læse mere om vine fra Rhône-området, så tjek denne artikel fra Vinlex.

Smagningen bød på 2 hvidvine og 8 rødvine, og vi smagte følgende:

Pierre Usseglio, Châteauneuf du Pape Blanc 2013 – frisk og mild duft med et strejf af anis. Vinen var meget afdæmpet og med let anissmag – behagelig men nok en anelse for diskret til mig.

Clos Saint Jean, Châteauneuf du Pape Blanc 2013 – mild og meget vag duft. Hvidvinen var mild med en let sødme og et dejligt strejf af syre til sidst. God balance.

Domaine Giraud, Châteauneuf du Pape Premices 2012 – mellemkrydret og varm duft af peber. Rødvinen viste sig at have en overraskende rund og behagelig smag med en let sødme og fin syre. Og så selvfølgelig også lidt peber i smagen.

Domaine de Cristia, Châteauneuf du Pape 2012 – kraftig og kold duft, men en noget mildere smag. Dejlig vin – balanceret, lettilgængelig og lidt af en pleaser. Strejf af blomme.

Pierre Usseglio, Châteauneuf du Pape Tradition 2012 – forholdsvis kraftig duft med fylde og sødme. Vinen i sig selv var relativ sødmefuld med en vis portion syre til at trække mundvand. Den viste sig i øvrigt at passende rasende godt til en lille ret med sesam, som vi spiste til.

Domaine Giraud, Châteauneuf du Pape Tradition 2012 – ret kraftig og sødmefuld duft med tydelig alkohol. Vinen var dog relativ mild, men havde stadig fylde. Den var let at drikke, men lidt for sødmefuld til min smag.

Clos Saint Jean, Châteauneuf du Pape Tradition 2012 – dejlig fyldig og fed duft. En rimelig mild vin, der dog var krydret og havde tilpas med syre.

Pierre Usseglio, Châteauneuf du Pape Cuvée Mon Aïeul 2010 – relativ mild og frugtet duft. Vinen var letkrydret og havde en fin balance mellem syre og sødme. Smag af blandt andet blåbær. Bonusinfo – vinen blev kåret som bedste rødvin på Rhônefestivalen i 2014!

Pierre Usseglio, Châteauneuf du Pape Cuvée Mon Aïeul 2015 – kraftig og sød duft af solbær. Relativ fyldig og sødmefuld vin.

Clos Saint Jean, Châteauneuf du Pape Combe de Fous 2012 – igen en vin med en fyldig duft af søde solbær. Rødvinen var meget frugtet og med en rimelig tung og sødmefuld solbær- og kirsebærsmag.

Jeg var positivt overrasket over, hvor mange af vinene, der allerede var værd at drikke nu. Frankrig er ellers et af de få lande, hvor der stadig produceres en del ‘gemmevin’ (dvs. vin, som kun bliver bedre af at ligge i 5-10 år). Ok, nu sætter jeg det lidt på spidsen, men det er interessant at se, hvordan vinmarkedet har ændret sig gennem de sidste 5-10 år, hvor der nu sælges langt flere drik-med-det-samme-vin. Mange af ovenstående vine bliver endnu bedre af at ligge i nogle år, men de kunne sagtens drikkes nu.

Chateauneuf du Pape, vin, vinsmagning, rødvin, hvidvin

Portvinssmagning hos Otto Suenson

portvinssmagning, portvin, vinsmagningI sidste uge var jeg atter til vinsmagning hos den lokale vinklub. Denne gang var temaet portvin, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, da temaet blev annonceret for et par måneder siden. Selvom jeg har handlet hos Otto Suenson i flere år, har jeg aldrig forbundet vinhandleren med portvine, men her var så en mulighed for at blive klogere.

Aftenens foredragsholder var Frederik Kreutzer, der også har vinbloggen VinKreutzer, og det gjorde han rigtig godt. Frederik ved ikke alene meget om portvin (og vin generelt), men er også både underholdende og har nogle klare holdninger til, hvordan vin nydes bedst, hvilket skabte nogle interessante debatter i løbet af aftenen.

Alle aftenens portvine kom fra vingården Quinta Santa Eufemia, og vi lagde ud med at smage to hvide portvine – eller burde jeg hellere sige gyldne? Faktum er, at de begge havde en smuk, gylden farve – du kan se den første af dem på det øverste billede.

10 års White – skøn duft med et svagt strejf af sveske. Smagen var sød med noter af vanilje og let karamelsmag. Ikke så kraftig af en portvin at være, men har også noget syre – måske lidt citron? Den har en lang, mild og sød eftersmag.

20 års White – en mere afdæmpet og knapt så sød duft i forhold til den forrige portvin. Farven var lidt uklar. En varm, sød og kraftigere portvin. Let sprittet i smagen med toner af abrikos og vanilje.

portvinssmagning, portvin, vinsmagningDe første portvine blev serveret sammen med chokolade, men efter de første glas som disse tre skønne oste på bordet:

portvinssmagning, portvin, vinsmagningAlle tre oste var rimelig milde, selvom det var blåskimmeloste. Vidste du i øvrigt, at portvin er et dejligt match til oste og i særdeleshed blåskimmeloste? Portvinens kraftige sødme giver et rigtig godt modspil til den stærke ost.

Nu kom de røde portvine på bordet.

10 års Tawny – smuk, lys rød farve. Fyldig sød duft – cremet og fed på samme tid. Portvinen havde en fin sødme – behagelig, elegant og mild.

20 års Tawny – mørkere farve. Tung, karamelliseret duft. Sød, fyldig smag med vanilje. Smagen er fed og nærmest sirupsagtig.

Colheita 2004 – duften er afdæmpet, mild og let sødlig med et snert af mandler. Smagen er sød, fyldig og kraftig. En meget klassisk portvinssmag med lang sødme. Vil være rigtig god at kombinere med chokolade og karamel.

Late Bottled Vintage 2009 – mørkerød, nærmest som rødvin. Dejlig duft med et strejf af lakrids. Simpel men lækker smag – frisk og har noter af kirsebær, lakrids og blommer.

Vintage Port 2007 – næsten sort portvin. Afdæmpet duft af røde bær. Mere mild end jeg forventede – jeg syntes, den virkede lidt ung. Men ellers en behagelig portvin.

Vinsmagning: Amerikanske vine

rødvin, amerikansk vin, vinsmagningEn vinsmagning med amerikanske vine? Ja tak! For nylig var der atter vinsmagning i den lokale vinklub, så jeg tog en af mine venner under armen og smuttede ned til Otto Suenson, der denne gang kunne byde på deres speciale – amerikanske vine.

Amerikanske vine har ry for at være kraftige, fyldige og sødmefulde, og det var da også den type vine, der prægede aftenen – et fint valg når nu efteråret banker på, og vinteren venter lige om hjørnet. Smagsmæssigt er det også stabile vine, forstået på den måde, at amerikanerne foretrækker at gå efter samme smag år efter år og derfor ofte stræber efter at lave vine, hvor smagen er den samme, uanset om flasken er fra 2010, 2011 eller 2012. De er ikke bundet af en lige så striks (og traditionsrig) lovgivning som europæerne, hvor der godt kan være ret stor forskel på vin fra forskellige årgange. Amerikansk vin kan derfor være ret praktisk at købe for almindelige forbrugere – men måske lige en anelse for gennemskuelig for feinschmeckere.

Jeg tror i øvrigt, det er første gang, jeg har været til en vinsmagning, hvor jeg kendte så mange af vinene, men det gjorde nu ikke noget, for det var vine, jeg gerne nyder et glas af, hvis jeg kan slippe af sted med det :)

Vi smagte følgende vine:

Esser Vineyards, Chardonnay, Montery – en lækker, fed hvidvin med et eksotisk twist. Let at gå til. Jeg købte et par flasker med hjem – selvfølgelig primært fordi vi er ved at løbe tør for hvidvin… hrm…

Acrobat Pinot Noir, King Estate Winery, Oregon – en mild og lidt anonym vin med kort smag og lys farve. En ung vin med let syre. Lidt for afdæmpet til mig.

Francis Ford Coppola, Red Blend – en mediumkraftig vin, der har et pift af syre i starten, men slutter af med en sødmefuld eftersmag. Jeg har efterhånden fået smagt en del af Coppola-vinene, men denne her var ny. I den afdæmpede ende i forhold til mange af hans andre vine.

Broadside Wines, Cabernet Sauvignon Margarita Vineyard – nu kom vi for alvor over i bulderbassevinene. Denne vin købte jeg en flaske af tilbage i august måned, da jeg lavede texansk mad. En kraftig, fyldig og krydret vin med masser af solbærsmag og tydelig alkohol. Har en lang eftersmag og ‘mætter’ en del.

Ampelos Syrache, Santa Barbara – så er vi ovre i den helt tunge ende. En rødvin, der er nærmest sort i farven og med en kraftig, sødmefuld duft. Masser af sødme og alkohol. En vin, der skal nydes for sig selv – den er så voldsom, at den er svær at matche til mad. Jeg tror desværre, at den er lige en tak for sød til mig, men den var nu ret interessant.

Til sidst sluttede vi af med en rødvin, som vi smagte blindt. Jeg synes dog, at jeg hørte, at det var Saldo Zinfandel fra Orin Swift Cellars. En vin med masser af syre, mørk sødme og behagelig eftersmag.

Kan du blande din egen vin?

vinarrangement, vinsmagningI sidste uge var jeg inviteret til et spændende arrangement sammen med en række andre bloggere. Formålet var at lære at blande sin egen vin af druer fra Rhône-området, og her underviste vinkyper Malene Hertz os i, hvordan man kan blande en vin ud fra rene druesorter.

Vin blandet på klassiske druesorter
Til aftenens arrangement skulle vi eksperimentere med tre af Rhône-områdets druesorter – grenache, mourvédre og syrah. Vi smagte selvfølgelig på de tre druesorter – samt et par færdigblandede Rhône-vine – inden vi kastede os ud i at blande vores egen vin.

Grenache har oftest en letkrydret smag, der er præget af røde bær og så meget sødme, at den kan blive helt marmeladeagtig. Den årgang, vi brugte denne aften, var dog noget mere afdæmpet, og – i forhold til min smag – lidt kedelig.

Mourvédre er mere fyldig og trækker smagsmæssigt mere på mørke bær og peber. Der er masser af tanniner i druesorten, men den udgave, vi brugte, var lige lovlig voldsom til mig – det føltes, som om ens mund blev helt tørlagt, så det var ikke en årgang, jeg ville drikke som enkeltdruevin. Den sidste druesort – Syrah – er en kraftig drue med masser af tanniner og både sødme og fylde. Det er i øvrigt den drue, som de fleste forbinder Rhône-vinene med og en af mine yndlingsdruer.

vinarrangement, vinsmagningVi blev inddelt i fire hold, og jeg havde fornøjelsen af at blande vin sammen med Vinkreutzer, Louisa Lorang og Sandra. Inden vi blev sluppet løs, fik vi til opgave at lave to blandinger – en med 50% Grenache, 30% Mourvédre og 20% Syrah samt en blanding med 80% grenache og 10% af hver af de to andre. Det var ret interessant at opleve, hvor stor forskel der var på de to blandinger – og hvor godt især den sidste blanding virkede. Jeg var ellers ikke voldsomt begejstret for den rene Grenache-smag, men der skulle ikke særlig meget af de to andre druesorter til for at gøre den interessant.

vinarrangement, vinsmagningUdstyret med de tre basisdruesorter samt måleglas gik vi så i gang med at lave nye blandinger. Vores gruppe gik stærkt efter en Syrah-baseret rødvin med lidt af de andre druesorter, ligesom vi også prøvede at lave en enkelt vin, hvor det var Grenachen, der bestemte. Vores endelige resultat blev en blanding på 60% Grenache, 30% Syrah og 10% Mourvédre.

Det var helt bestemt en lærerig aften og i øvrigt meget underholdende – både på grund af det fascinerende i at blande sin egen vin, men også fordi der var en god og hyggelig stemning. Udover de tre fra mit hold sad jeg også sammen med Madet Mere, Rigeligt Smør samt La Cucina Nada, og i den anden ende af bordet var brødrene Bækgaard, som også har skrevet et indlæg om arrangementet.