Verdens bedste kebab – på Nørrebro?

Verdens bedste kebab – på Nørrebro?

Finder du verdens bedste kebab på Nørrebro? Det insisterer en af mine bekendte på, så jeg måtte selvfølgelig forbi stedet, for det ville jeg sandelig ikke gå glip af. Hos Dürümbar på Nørrebrogade kan du få en helt straight durum döner kebab med oksekød, hjemmebagt fladbrød, salat og hjemmelavet dressing til den nette pris af 35 kr i dagtimerne – og til fem kroner ekstra i nattetimerne. De har dog også andre versioner, og jeg prøvede en med fetaost, hvilket gav et godt lille twist til kebab-klassikeren.

Brødet var blødt og lækkert, og kebabben havde en god saftighed, uden at den blev gennemblødt og kedelig under spisningen. Den var også godt krydret, så der var masser af smag, og i det hele taget var det en ganske vellykket kebab.

Så er det verdens bedste? Det tør jeg ikke udtale mig om, men det er i hvert fald den bedste, jeg har smagt! Frisk, saftig og velkrydret.

Kender du andre gode kebabsteder?



33 thoughts on “Verdens bedste kebab – på Nørrebro?”

    • Jeg var i hvert fald godt tilfreds og har efter besøget læst en række positive anmeldelser af stedet, så det lader til at være populært 🙂

    • Vedr kebab mv ; hvis du kommer til Cph jævnligt så kig også på indslag nederst i piskeriset,blandt andet på Nørrebro men også tæt på Valby station på Toftegaards alle tror den hedder yossufs kebab er godt -velbekomme -:vh Christian

  • Vi har et sted her i Aalborg der hedder Sams Barbeque. Her er en nr. 40a. et stort hit; et ordenligt bjerg fritter toppet med saftig kebab fra spyd og så stedets 2 specielle dressinger. Fedtet og snasket, men virkeligt et hit hvis man trænger:) Hele herligheden fåes også pakket ind i hjemmebagt fladbrød:)

  • Kommer desværre ikke længere så ofte på Nørrebro, og i går da jeg var til fest var jeg så mæt, at jeg ikke kunne spise noget som helst på vej hjem (lækker mad på Nha Trang) . Så jeg spiser min kebab på Pasha på Enghaveplads, som ligger faretruende tæt på mit arbejde…

  • Hjemmebagt brød er simpelthen det vigtigste! Vores lokale pizzamand (Papas pizza i Århus V) laver superlækker shawarma, så det er fristende at smutte forbi til frokost.

  • Så lækkert ser det ud.
    Verdens bedste? I Marmaris i Tyrkiet:-). Stor forskel – har endnu ikke fundet “en verdens bedste” i Aalborg.
    Hilsen Charlotte

  • Hmmm, jeg tror nu, at den bedste på Nørrebro er Kösk (cirka 20 meter efter Nørrebro Station). Boede overfor i nogle år. Fantastisk kebab. Arabisk Spisehus er også rigtig god.

  • Den ser god ud!

    Jeg bliver dog nødt til at fremhæve samme sted som MissMuffin nævner, men en anden udgave – nemlig 40d 🙂 Det er kebab inde i et kæmpe pitabrød, med snask, dressing og pommes frites… mmmmm – sådan en kunne jeg god klare sådan en lidt halvtrist søndag

  • Tak for anbefalingen – det sted må jeg prøve, næste gang jeg er i København. Vidste ikke at der findes flere versioner, men det lyder lækkert 🙂

    • Hovhov – du bliver nødt til at nævne mindst ét sted 😀
      Men i øvrigt er Berlin et sted, jeg meget gerne tager til igen – blandt andet fordi der er mange gode og billige spisesteder 🙂

  • Kebabistan på Istedgade (ikke den på Nørrebro) er uden sammenligning byens bedste shawarma. Rigtigt, saftigt og superlækker krydret lammekød rullet i dürum (godt nok ikke hjemmelavet, men det er lige meget, når resten spiller max), serveret med rødløg med persille, og hvad man ellers vil have i.

    • Tak for tippet! Jeg har desværre ikke prøvet stedet, men jeg mener, at en af mine venner talte pænt om det på et tidspunkt 🙂

  • Hej ved i hvad ? Mershim kebab på Nørrebrogade er helt suveræn og koster kun 20 kr! Prøv også deres hjemmelavede lammekølle med ris og ikke mindst deres suveræne linsesuppe til 10kr Samt Ægte the af libitum-/Men lige i området (overfor assistens kirkegården )ligger der flere gode steder ! Go for it-/: hilsen Christian

  • Hov ! Kom lige i tanke om en perfekt schawarma i Glostrup centret hvor der ligger en familie restaurant hvor alle nydanskere kommer forbi med hele familien – tror det hedder Konya kebab -det er noget bedre end gennemsnittet –

  • jeg hedder benjamin jeg er 12 år og jeg har lige været i hollywood og har smagt en virkelig god kebab hvs i nu skulle derover så være obs på det for den smagte virkelig godt mMMMMmmmmm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *