Vegansk linseret fra Pakistan

vegansk linseret, linseret, vegansk, pakistansk, Mellemøsten, grønne linser, hvidløg, rapsolie, ingefær, løg, tomater, chili, gurkemeje, garam masala, koriander, vegansk, vegetarDa jeg havde gæster i lørdags, serverede jeg forskellige veganske retter for dem – blandt andet en vegansk curry med kartofler og ærter samt en vegansk linseret, som begge stammer fra Pakistan. Jeg fandt inspirationen af ‘Mit pakistanske køkken’, men jeg valgte dog at skrue lidt op for krydderierne, bruge dåsetomater i stedet for friske tomater samt udelade tamarind-saft og i stedet bruge citronsaft.

Vegansk linseret fra Pakistan
4-5 personer

2 dl grønne linser
3 spsk rapsolie
3 fed hvidløg, hakkede
1 spsk friskhakket ingefær
2 løg, skåret i tern
½ dåse hakkede tomater
1 tsk chilipulver
½ tsk gurkemeje
ca. 8 dl vand

Topping:
citronsaft
1-2 tsk garam masala
friskhakket koriander

Skyl linserne og hæld dem i en gryde sammen med rapsolie, hvidløg, ingefær, løg, tomater og krydderier. Svits det kort, inden du tilsætter vand og lægger et låg på. Lad det simre, indtil linserne er bløde – husk at tjekke undervejs, om linserne er ved at koge tørre. I så fald tilsætter du blot mere vand.

Vegansk linseret skal serveres varm. Husk at presse citronsaft ud over retten og drysse med garam masala og koriander lige inden serveringen.

Note: En dejlig frisk og mættende ret. Jeg har før lavet vegansk linseret men i en noget anden version. Den nye version er lidt mere frisk og sommerlig i smagen, selvom det eneste rigtig sommerlige i retten er den friske koriander. Jeg undgår normalt friske krydderier i vintermånederne (bortset fra dem, der lever i bedste velgående udenfor), men jeg syntes, det ville være synd ikke at bruge det til denne ret.

2 tanker om "Vegansk linseret fra Pakistan"

  1. Åh, det lyder såå lækkert! Skønt med nogle veganske retter. Helt klart en opskrift jeg snart vil afprøve!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *