Tribeca Ugly Duck

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sidste uge inviterede gemalen mig med på Tribeca Ugly Duck, som åbnede for nylig på Ydre Nørrebro i København. Tribeca Ugly Duck er en søsterrestaurant til restauranten Tribeca, men den er samtidig også et samarbejde med mikrobryggeriet Ugly Duck Brewing. Og da gemalens yndlingsøl stammer fra dette bryggeri, var han ret interesseret i at prøve det (og jeg kunne da også sagtens lokkes ;)).

Vi havde planlagt det så snedigt, at vi besøgte Tribeca Ugly Duck på en solskinsdag, og nåja – det var nok mere held end forstand med det skiftende vejr, som denne sommer indtil nu har budt på. Det betød dog også, at vi kunne sidde udenfor i det gode vejr og nyde både øl og mad.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos Tribeca Ugly Duck kan man blandt bestille et snackbræt med fire øl til, og vi besluttede os for at dele sådan et. Det viste sig at være et klogt valg, for øllene var noget større, end hvad vi forventede (restauranten beskrev dem som samples, så vi havde forventet glas, der var halvt så store). Snackbrættet bestod af lidt ost, forskellige slags pølser og skinke, lidt fladbrød, en mild creme samt syltede grøntsager. De fire øl kunne vi selv bestemme, og her valgte vi en Berliner hindbær weisse, Højsaison, Undertoad og Hoppy Lager. 

Spændende og forholdsvis forskellige øl. Jeg var desværre ikke så vild med hindbærøllen, men det skyldtes ikke syrligheden men nærmere, at den dels virkede ret salt, ligesom hvedesmagen var lidt for tydelig til min smag. De andre øl var udmærkede, men skulle jeg udpege en favorit, ville det nok blive Undertoad.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte to pizzaer, som vi delte, og her kunne vi selv drysse topping på, da vi hentede pizzaerne i baren. Der var frisk basilikum, frisk rosmarin og friske ærteskud, og så var der også olivenolie. Vi gik dog kun efter urterne.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen pyntede den første pizza – nemlig restaurantens signaturpizza, Tribeca. Den var toppet med tomatsauce, smeltet mozzarella, parmesanflager, carpaccio, trøffel samt frisk mozzarella (underforstået – tilføjet efter pizzaen var kommet ud af ovnen). En dejlig pizza, hvor især tomatsaucen var en positiv overraskelse – lækker og tydelig tomatsmag. Jeg var til gengæld ikke så vild med de friske mozzarellastykker, da den kolde ost føltes underlig i munden sammen med den varme pizza. Men smagssammensætningen var fin.

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden pizza var jeg helt solgt over. Her bestod toppingen af artiskokcreme, mozzarella, vilde svampe og rødbedespirer. Manner, den var lækker! Artiskokcremen fungerede blændende sammen med svampene og mozzarellaen. Rødbedespirerne var smukke, men jeg syntes, de havde en lidt jordet smag (ligesom supermarkedets billigste rødbeder).  Den kunne jeg godt finde på at lave selv på et tidspunkt – den var virkelig skøn.

Pizzabundene var lavet på groft mel. Det smagte ikke af så meget, men det gav en rigtig god mouth feel – og mættede også ret godt. Vi kunne absolut ikke spise mere, da vi havde sat pizzaerne til livs (og havde jeg ikke været på restaurant men derhjemme, så var noget af pizzaen nok røget i køleskabet til næste dag).

tribeca ugly duck, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer var ikke plads til dessert, men der var lige plads til en deleøl. Det blev Montezumas Revenge – en barleywine-lagret øl lavet på sherryfade, og det kunne i den grad smages. En mørk og dejlig med et strejf af rosiner og karamel men også en god maltbitterhed. Absolut min favorit denne aften.

Tribeca Ugly Duck er et godt initiativ, for jeg elsker, når mikrobryggerierne får mulighed for at komme ud til at bredere publikum, så man ikke skal trækkes med de samme standardøl, når man er på restaurant. Jeg er desværre ikke så meget til lige deres øl, og derfor var jeg heller ikke helt oppe at ringe over øludvalget. Det var jeg dog over den ene af deres pizzaer, og generelt syntes jeg, at deres menukort havde et fint udvalg af fristende retter, selvom det var ret kort.

Der er ikke så meget service hos Tribeca Ugly Duck, men det er også en del af konceptet. Du henter selv mad og øl i baren, hvor du også selv drysser krydderurter på. Det er fint med mig, når nu det er pizza og øl.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Tribeca Ugly Duck.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *