Tre slags italienske småkager

Jeg kan godt være rimelig udspekuleret, når jeg selv skal sige det. Når jeg er i gang med månedens benspænd, kommer det ofte til at ‘gå ud over nogen’, og det gjorde det også tidligere på ugen, da vi skulle besøge et vennepar samt til svigerindens fødselsdag. Denne måneds madlavning er lidt ramt af, at vi har haft mange aftaler hos andre og knapt så mange hos os selv. På sin vis gør det ikke så meget, når vi taler om det italienske køkken, for her er mange af retterne så simple, at de snildt kan laves til to personer en hverdagsaften. Men men – på ét område er jeg bagefter, og det er på dessert- og kagefronten. Det er ekstremt sjældent, at jeg laver det, når det kun er til gemalen og jeg, så derfor var det bare om at få bagt, da vi skulle besøge andre.

Til venneparret bagte jeg anissmåkager samt citronsmåkager – begge efter at have læst om disse i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere mel – nedenstående er på den måde, jeg lavede dem. Desuden bagte jeg biscotti til svigerinden. Det er en kage, jeg har smagt i flere udgaver – desværre ofte i en ret hård og kedelig udgave – men efter at have bagt denne portion er jeg omvendt! Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Kager der smager’, men fordoblede mængden af vaniljesukker og bagepulver, udelod appelsinskal og øgede mængden af amaretto.

Anissmåkager
ca. 18 stk

220 g hvedemel
½ dl rødvin
1 tsk anisfrø
25 g sukker
100 g smeltet smør
1 æg

Bland mel, anisfrø og sukker i en skål. Lav en fordybning og hæld rødvin og smeltet smør i den. Pisk ægget sammen i en anden skål og hæld også det i fordybningen. Rør rundt, indtil dejen har samlet sig. Del dejen i 18 stykker, rul hver del til en smal pølse og saml hver pølse til en ring. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 6-7 minutter ved 225 grader i en forvarmet ovn.

Note: Det er en fin og anderledes småkage – ikke så sød som man ellers er vant til fra småkager, men med skønne toner af anis og rødvin – ret interessant! Mon ikke den kunne være spændende at bruge som velkomstsnack? Skal det være helt rigtigt, skal du bruge ugæret druesaft i opskriften, men det er også muligt at bruge rødvin, som jeg har gjort. Italienerne spiser dem ved høsttid, hvor de dypper kagerne i rødvin, inden de spises. Jeg kan godt lide, at de på den måde inddrager vinhøsten i maden.

Citronsmåkager
ca. 30 stk

150-170 g durummel
2 spsk hvedemel
50 g flormelis
1 spsk fintrevet skal fra øko-citron
125 g smeltet smør
1 spsk citronsaft

Bland durummel, hvedemel, flormelis og citronskal. Tilsæt smør og citronsaft og rør godt rundt, så dejen samles. Tril dejen til kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv hver kugle et par tryk med tommelfingeren, så de bliver flade. Bag dem ved 200 grader i 7-8 minutter og lad dem afkøle, inden du fjerner dem fra bagepladen.

Note: Smagen af citron var ganske fin, men konsistensen var ikke helt, som jeg håbede. Jeg foretrækker en mere sprød småkage, og der kunne denne udgave ikke slå de citronsmåkager, som jeg eksperimenterede med for lidt over et år siden.

Biscotti med amaretto
ca. 30 stk

100 g mandler
250 g hvedemel
250 g rørsukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker
lidt salt
2 æg
2 tsk amaretto

Rist mandlerne på en tør pande ved høj varme – de skal kun have lidt farve, så hold godt øje med dem. Når de er klar, hælder du dem over på en tallerken og lader dem køle af. Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker samt salt i en skål. Pisk æggene i en anden skål, lav en fordybning i midten af melblandingen og hæld æggene ned i. Ælt dejen sammen, til den er blød og ensartet. Ælt derefter mandlerne godt ind i dejen, del den i tre dele og rul hver del til en lang pølse på et meldrysset bord, så hver dejpølse er på længde med en bageplade. Læg hver dejpølse på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 15 minutter ved 190 grader i en forvarmet ovn.

Tag pladen ud af ovnen og skær dejpølserne i meget skrå skiver på ca. 1½-2 cm tykkelse. Læg skiverne tilbage på bagepladen, så de ligger med snitfladen opad, og bag dem i yderligere 8-10 minutter. Lad kagerne afkøle helt, inden du begynder at spise af dem. Skal opbevares i tætsluttende dåse.

Note: Jeg var ret vild med den ekstra mandel- og vaniljesmag, og det er helt sikkert en småkage, jeg vil bage igen på et tidspunkt. Nu er det jo lidt af en uskik at spise dem ‘rå’, da italienerne spiser dem ved at dyppe dem i en sød vin, så da vi gav en pose biscotti til svigerinden, fulgte der også en flaske med. Vi kunne desværre ikke skaffe en Vin Santo, som hører sig til, men vinhandleren havde et udmærket alternativ, og det smagte også fint sammen.

24 tanker om "Tre slags italienske småkager"

  1. Åhhhh, Piske! Det er forbudt at poste sådanne billeder efter kl. 21.00 🙂

    Jeg har faktisk en pose aniskager stående, en gave fra min italienske veninde. Har dog ikke smagt på dem endnu….

    Mange hilsner
    Birthe

  2. NYBH – ups! Er der nu kommet nye regler igen? Jeg har altså ikke helt styr på det 😀 😀

    Jeg blev ret overrasket, da jeg fandt ud af, at italienerne bruger anis i kager – det havde jeg af en eller anden grund ikke troet.

  3. Madbanditten – mange tak 🙂
    Jeg er ikke så god til at få bagt småkager på fast basis – mest fordi jeg ikke selv er så meget til småkager, men både anissmåkagerne samt de fine biscottis må jeg helt sikkert lave igen 🙂

  4. Det er jeg sørme ked af. Jeg skal se, om jeg ikke kan finde et afvarselsskilt, men jeg er godt nok glad for at høre, at mine anmeldelser vækker læselyst. Er du egentligt til fantasy og sen slags?

  5. Uuuhm, fantastiske kager. Synes især anissmåkagen (som skal dyppes i rødvin! Helt sikkert!!) og biscottien lyder mums. Vino santo med sidstnævnte… åååhhh, suk! 🙂

  6. EVA – den anissmåkage var ret interessant – jeg er stadig lidt fascineret af konceptet. Jeg har dog ikke prøvet at dyppe en i rødvin, men så må jeg jo bare bage en portion mere en dag 😉

  7. Det ser utroligt lækkert, Piskeris – alle dine tre opskrifter! Småkager med anis lyder fortryllende. Jeg tror dog ikke jeg tør have sådan nogle stående – det ville være at friste mig selv over evne 😉

  8. Din pizza ser super ud og også småkagerne. De minder lidt om dem vi kan få her. Er dog ikke vild med anis, som man også ofte fylder i kager.

  9. Jeg er ret vild med biscottier og faktisk er det oftes de hjemmebagte der smager bedst. Og de bliver bestemt ikke ringere af at dyppe dem i den skønne Vino Santo. Citronsmåkagerne lyder nu også ret gode.

  10. Uhhhmmm de der biscotti ser virkelig lækre ud og lyder syndigt gode!

    Jeg har en gang prøvet kræfter med at bage dem selv, men blev grov skuffet! Din opskrift lyder til gengæld meget til forladelig, så den ville jeg gerne give mig i kast med!

    – Maj 😀

  11. Camilla – jeg har prøvet dem et par gange med Vin Santo, og det er ganske rigtigt en fin måde at spise dem på. Men de her kan jeg nu også spise 'alene' – selvom det ikke er helt korrekt 😀

  12. Ea – der er 200 g, og jeg tror godt, at dejen kan bære, at man bruger lidt mere, end jeg gjorde, men jeg var bange for at lave dem for tørre.

  13. Vibeke – mange tak! Jeg syntes, de var ret funky, og så passede det mig fint, at de ikke var så søde og fedtede, som en del småkager er 🙂

  14. Tak for inspirationen. Jeg endte med at prøve en anden italiensk opskrift med olivenolie og lidt flere æg i – ikke for søde, og meget aromatiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *