Chokoladecirkel – dessertdrink med chokoladelikør

dessertdrink, dessert, drink, chokolade, fløde, mælk, chokoladelikør, whisky, kakaopulverDen sidste drink, jeg nåede i forbindelse med vinter-cocktail benspændet var denne dessertdrink, som jeg har døbt chokoladecirkel. Det er en sød og fyldig drink, som mætter godt, og den vil fungere fint som dessert (eller ekstradessert, hvis du vil forkæle dig selv).

Dessertdrink – chokoladecirkel
1 drink

15-20 g mørk chokolade, finthakket
2 cl sødmælk
3 cl fløde
3 cl chokoladelikør
1-2 cl whisky
3-4 isterninger
lidt kakaopulver

Start med at smelte chokoladen forsigtigt, så den bliver flydende. Put den i en lille frysepose og klip et lille hul i den ene ende. Tegn forsigtigt på indersiden af et cocktailglas – se nederst i indlægget. Det kræver lidt tålmodighed, så det er ikke noget, du skal gøre, mens du stresser og har travlt. Vil du servere denne dessertdrink for gæster, kan du med fordel gøre glassene klar dagen inden. Hæld sødmælk, fløde, likør og isterninger i shaker og ryst godt. Smag til med whisky. Hæld din dessertdrink i cocktailglasset – uden isterninger – og drys lidt kakaopulver over drinken. Servér med det samme.

Note: En cremet og sød dessertdrink, hvor du kan justere sødmen og alkoholsmagen ved at tilsætte lidt whisky til sidst. En smuk og lidt anderledes servering.

chokolade, chokoladedrink

Varm whiskytoddy

whiskytoddy, whisky, varm drink, mørk rom, vanilje, honning, citroner, vintercocktailJeg går en del ture, selvom vejret ikke just indbyder til det i øjeblikket, men så er det jo godt, man kan varme sig med en varm whiskytoddy bagefter!

Denne whiskytoddy indeholder en del alkohol, men til gengæld giver den varmen. Den er derfor perfekt til en hyggestund i sofaen med tændte stearinlys i baggrunden, mens blæsten hyler og regnen rusker udenfor.

Whiskytoddy
1 drink

2 spsk honning
lidt vaniljepulver
1½ dl kogende vand
4 cl mørk rom
4 cl whisky (ikke røget)
2 cl citronsaft
nogle dråber Angustura bitter
en skive appelsin eller citron
en vaniljestang

Hæld honningen i et solidt glas, der kan tåle høje temperaturer. Rør vaniljen ud i honningen og hæld så vandet over. Rør godt rundt, så honningen opløses, og og rør så alkohol, citron og bitter i. Smag til med lidt honning eller bitter. Pynt med en skive appelsin eller citron samt en vaniljestang og servér din whiskytoddy med det samme.

Note: En varm og letkrydret drink med en tilpas sødme. Du kan sagtens skrue op for sødmen ved at tilføre mere honning, men jeg kunne godt lide, at den stadig havde lidt friskhed over sig.

Klassisk Irish Coffee

irish coffee, kaffedrik, varm drik, kaffe, kaffepulver, whisky, fløde, mørk farin, muskatnødIrish Coffee er jo nærmest et must try, når nu jeg har kaffe-benspænd, så det lavede jeg i forgårs, inden jeg gik udenfor for at hænge tøj op. Perfekt med solskinsvejr på en fridag.

Nu er Irish Coffee en ret sød og fyldig kaffedrik, og den mætter godt. Det er en drik, som du sagtens kan servere i stedet for en dessert – hvis altså gæsterne godt kan lide en sød og kraftig kaffesmag. Det er helt klart den kaffedrik, jeg har prøvet denne måned, hvor kaffesmagen er mest tydelig.

Irish Coffee
1 person

2 dl stærk kaffe – jeg brugte 2 tsk kaffepulver til 2 dl kogende vand
½-1 spsk mørk farin
4 cl irsk whisky
½ dl fløde
1 tsk irsk whisky
lidt muskatnød eller kakaopulver

Hæld farin i et solidt glas sammen med whisky. Hæld kaffen over og rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Pisk fløden til en blød creme – den må ikke blive til flødeskum. Vend lidt whisky i med en ske og hæld forsigtigt flødecremen oven på kaffen. Stik en ske i glasset med Irish Coffee og pynt flødecremen med lidt muskatnød eller kakaopulver.

Note: Irish Coffee er en sød og tung kaffedrik, hvor der ikke er sparet på kaffesmagen. Den holdes dog delvist i skak af både mørk farin og flødecreme, men det er altså en drik med smæk på. Jeg brugte 1 spsk mørk farin, men den kan også sagtens fungere med ½ spsk farin.

irish coffee, kaffedrik, varm drik, kaffe, kaffepulver, whisky, fløde, mørk farin, muskatnød

Liquid Sky – fyldig kaffedrink med whisky

Liquid Sky, kaffedrink, drink, cocktail, kaffe, kaffelikør, whisky, Angustora BitterEn af mine absolut yndlingssange er ‘Let Your Fingers Do the Walking’ af Sort Sol. Det er en virkelig smuk og drømmende sang, som er oplagt at bruge til min mad-inspireret-af-musik-benspænd. Dog lige med det twistm at det reelt set var en drink, jeg ville lave i dag. Jeg besluttede mig ret hurtigt for, at det skulle være en kaffedrink – dvs. en drink med kaffe som basis, for musikken fik mig til at tænke på en mørk, tænksom aften, hvor man filosoferer lidt over livet. Jeg faldt over en kaffedrink inspireret af White Russian på Saveur, men jeg undlod dog appelsinolie i min udgave, da jeg ikke syntes, det passede til sangen.

Liquid Sky – kaffedrink med whisky
2 drinks

0,75 dl kold stærk kaffe (jeg brugte 0,75 dl koldt vand samt 2 tsk instant kaffepulver)
0,75 dl kaffelikør – gerne Toussaint
0,75 dl sødmefuld whisky – jeg brugte Jack Daniel’s
(evt. ½ dl hasselnøddelikør)
3-4 dråber Angustora Bitter
½ dl fløde
masser af isterninger

Hæld den kolde kaffe i en shaker sammen med kaffelikør, whisky og godt med isterninger. Ryst din kaffedrink grundigt i 20 sekunder. Smag til med Angustora Bitter. Smid en håndfuld isterninger i et lille bredt glas og hæld halvdelen af kaffedrinken over. Pisk fløden til en let skum (bare så den fylder lidt mere – det skal ikke blive til flødeskum) og læg et par spsk på toppen af din kaffedrink. Servér med det samme – gerne med et sugerør stukket i.

Note: Dejlig mørk, letbitter kaffedrink med lidt sødme fra likøren. Jeg var ret vild med kombinationen, mens gemalen – der har en sødere tand end jeg – gerne ville have lidt hasselnøddelikør i sin udgave. Har du ikke hasselnøddelikør, kan du også bruge lidt mørk sirup eller ahornsirup til at give lidt ekstra sødme til drinken.

Soundtrack:
‘Let Your Fingers Do the Walking’ med Sort Sol.

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce

Jack Daniel's-sauce, grillsauce, sauce, bbq, bbq-sauce, løg, hvidløg, Jack Daniel's, whisky, rapsolie, soya, teriyaki, rørsukker, cayennepeber, ketchup, appelsin, citroner, Jack Daniel's-sauce, grillsauce, bbq, bbq-sauce, grill, svinekotelet, kotelet, grill, svinekød, sød paprika, røget paprika, løgpulverMånedens første benspændsret – mad inspireret af musik – er svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce. Her er det saucen, der er omdrejningspunktet for retten, for denne Jack Daniel’s-sauce er inspireret af… Guns N’ Roses!

Jeg hørte ofte Guns N’ Roses som teenager, for jeg voksede op under metal- og grungebølgen i 90’erne, og en af de ting, jeg forbinder det band med er Jack Daniel’s, som var en del af deres bad ass-attitude. Hvorfor det lige netop var en rimelig sød og simpel whisky, de ofte blev fotograferet med, ved jeg ikke, men Jack Daniel’s har altid haft lidt af et rock’n’roll-image i mine øjne. Jeg besluttede mig derfor for at lave en Jack Daniel’s-sauce og kombinerede det med en grillret – i dette tilfælde svinekoteletter. Jeg besluttede samtidig, at retten godt måtte være lidt fastfood-agtig, så det kunne fungere som en hurtig ret, man kunne spise i en tourbus, så jeg serverede grillkødet oven på en tortilla, der principielt set kunne rulles sammen (vi endte dog med at spise med kniv og gaffel, da vi sad på terrassen).

Jeg skelede lidt til en opskrift hos Allrecipes.com, men endte med at ændre en del undervejs.

Svinekoteletter med Jack Daniel’s-sauce
2 personer

2 tykke nakkekoteletter

Grillrub:
2 tsk røget paprika
2 tsk sød paprika
2 tsk løgpulver
1 tsk salt
½ tsk friskkværnet peber

Jack Daniel’s-sauce:
3 spsk rapsolie
3 fed hvidløg, finthakkede
et løg, hakket
2 spsk soya
½ dl teriyakisauce
½ dl vand
½ dl rørsukker
½ dl Jack Daniel’s
lidt stærk cayennepeber eller chili
1 dl ketchup
saften fra ½ citron
saften fra en appelsin
salt og peber

svinekotelet, kotelet, grill, svinekød, sød paprika, røget paprika, løgpulverRør krydderierne til grillrubben sammen og massér det godt ind i koteletterne. Pak dem ind og læg dem i køleskabet i 4-6 timer.

Mens kødet er i køleskabet, kan du meget passende lave din Jack Daniel’s-sauce.

Jack Daniel's-sauce, grillsauce, sauce, bbq, bbq-sauce, løg, hvidløg, Jack Daniel's, whisky, rapsolie, soya, teriyaki, rørsukker, cayennepeber, ketchup, appelsin, citronerHæld olie i en gryde og svits løg og hvidløg i det, indtil løgene er bløde, men ikke har taget farve. Tilsæt soya og teriyakisauce og lad det simre, indtil det er kogt ind til halv mængde. Tilsæt så vand og rørsukker og lad det simre videre, indtil væsken igen er reduceret til halv mængde.

Så tilsætter du Jack Daniel’s, lidt cayennepeber eller chili, ketchup, appelsinsaft samt citronsaft. Lad din sauce simre videre ved lav varme, indtil saucen er blevet tyk. Smag til med salt, peber og evt. citronsaft.

Grill kødet
Husk at tage kødet ud af køleskabet en halv time inden, at det skal grilles. Grill svinekoteletterne tre-fire minutter på hver side og tag dem så af. Pak dem ind i stanniol – evt. med et skvæt æblemost i – og læg stanniolpakken tilbage på grillen. Læg låg på grillen og lad kødet få indirekte varme i ca. 45 minutter, inden du pakker koteletterne ud af stanniolen igen.

Smør koteletterne med din Jack Daniel’s-sauce – du skal sandsynligvis ca. halvdelen – og giv koteletterne en tur mere på grillen. Pas på, at de ikke brænder på.

Læg en tortilla på en tallerken og fordel lidt grøntsager ud over den – jeg brugte fintsnittet spidskål og gulerødder, der var krammet med lidt olie. Put en klat creme fraiche samt et par skefulde Jack Daniel’s-sauce oven på og skær til sidst kødet i skiver/strimler, som lægger øverst.

Jack D grillmadNote: Hvor hot denne Jack Daniel’s-sauce afhænger helt af hvor meget cayennepeber/chili du putter i, for uden den er det en forholdsvis sød sauce med en fin mørk og dyb smag på grund af soyaen og teriyakisaucen. Whiskyen smager ikke igennem men giver til gengæld en del sødme til saucen.

Soundtrack:
Jeg vil først og fremmest anbefale ‘Sweet Child O’ Mine’ – ikke mindst på grund af den virkelig awesome guitarsolo. Men reelt set burde jeg nok anbefale et lidt hårdere nummer til denne ret, så det kunne for eksempel være ‘You Could be Mine’ eller ‘Back off Bitch’.