Stegt kylling med stikkelsbærsauce

kylling med stikkelsbær, stikkelsbærsauce, grill, rørsukkerVores stikkelsbærbuske giver en del bær for tiden. Nogle af dem ryger selvfølgelig i fryseren, så der er lidt ’sommerguld’ til vinteren, men jeg syntes også, at det kunne være sjovt at bruge dem i det salte køkken. Jeg prøvede derfor at kombinere kylling og stikkelsbærsauce, da jeg skulle lave mad i weekenden. Nåja, og så passer det godt sammen med mit alt godt fra haven-benspænd

Stikkelsbærrene kan svinge lidt i syrlighed, og mine var til den syrlige side, så jeg smagte min stikkelsbærsauce til med sukker.

Kylling med stikkelsbærsauce
2 personer

½ stegt kylling – vi tilberedte en kylling på grillen

Stikkelsbærsauce:
200 g stikkelsbær
1-1½ dl vand
Ca. ½ dl rørsukker
Lidt salt

Forslag til tilbehør:
squash revet i strimler
hakkede cashewnødder
avokado
lidt olivenolie

Fjern stilke og blomster fra stikkelsbærrene og skyl dem i koldt vand. Hæld dem derefter i en gryde sammen med vand. Varm det op og lad det derefter simre i fem minutter. Tilsæt sukkeret og lad det simre yderligere i nogle minutter, inden du tager gryden af varmen og blender det til en jævn stikkelsbærsauce. Smag til med salt og evt. sukker.

Note: Denne stikkelsbærsauce blev mediumsyrlig, men det afhænger selvfølgelig af de stikkelsbær, du bruger, og hvor meget sukker du bruger til at smage saucen til. Den sødsyrlige sauce passer desuden fint til det milde kyllingekød, og mon ikke, den også vil fungere glimrende sammen med svinekoteletter eller svinemørbrad? Det har jeg dog ikke prøvet at kombinere endnu.

Stikkelsbærsyltetøj og stikkelsbærsirup

stikkelsbærsyltetøj, stikkelsbærsirup, stikkelsbær, bær, syltetøj, syltning, rørsukker, vaniljeSensommeren er over os, og det betyder, at jeg har en del sylteprojekter – for eksempel denne stikkelsbærsyltetøj. Jeg har tidligere prøvet at lave stikkelsbærmarmelade, og i den forbindelse læste jeg om en metode til at lave stikkelsbærsyltetøj, hvor bærrene kun koges i starten af processen. På den måde forbliver bærrene hele – i modsætning til den marmelade, jeg lavede, hvor de koges helt ud.

Mine stikkelsbær var ret modne, så de manglede noget pektin til at gøre min stikkelsbærsyltetøj mere fast. Jeg foreslår derfor, at hvis du står i samme situation, så brug et helt umodent æble, som du skærer i fire både. Jeg noterer i opskriften herunder, hvornår de skal i, og hvornår de skal fjernes igen.

Stikkelsbærsyltetøj

800 g stikkelsbær
600 g rørsukker
1 tsk vaniljepulver
evt. 1 syrligt, umodent æble (hvis du bruger meget modne stikkelsbær)
½ dl vand

Skyl og nip stikkelsbærrene i enderne. Hæld bærrene i en kasserolle sammen med vand, sukker og vanilje (og evt. æblebåde). Varm det langsomt op. Når det begynder at koge, tager du kasserollen af og fisker bærrene op. Hæld dem – forsigtigt – over i skoldede glas. Skru lidt mere op for blusset og lad væden koge videre i 10-15 minutter, indtil den bliver mere sirupsagtig (tag herefter forsigtigt æblebådene op). Hæld stikkelsbærsiruppen over stikkelsbærrene. Har du stikkelsbærsirup i overskud – det havde jeg – så hæld det på et glas og brug det til morgenmadsyoghurten eller til desserter.

Note: En rigtig fin stikkelsbærsyltetøj, der både er sød og syrlig på samme tid. Jeg kunne godt have kogt min lidt mere ind, men det er jo en smagssag. Jeg glæder mig til at bruge syltetøjet til ostemadder og andet godt de kommende måneder!

OBS – jeg har stikkelsbærbuske i haven. Bærrene kan være svære at finde i handlen, men de sidste par år har jeg set dem i Irma, og du kan også være heldig at finde dem til torvedag i dit lokalområde.

Stikkelsbærtærte

stikkelsbærtærte, desserttærte, tærte, kage, dessertDenne stikkelsbærtærte medbragte jeg i sidste uge, da jeg fik til opgave at medbringe en kage til et morgenmadsarrangement. En bærtærte passer jo perfekt ind i mit stop-spild-af-mad-benspænd, for så kunne bruge løs af alle de lækre sommer- og efterårsbær, der pt. er i vores fryser.

Jeg hentede inspiration i en opskrift på stikkelsbærtærte hos BBC Goodfood. Jeg justerede dog på en række af målene og brugte for eksempel langt flere bær, ligesom jeg valgte at bruge samme dej, som jeg brugte til en hindbærtærte sidste år. Der bliver dog en rest tærtedej til overs – den kan du fryse eller gemme i køleskabet til en anden dag, hvor du vil lave en minitærte.

Stikkelsbærtærte
ca. 10 personer

Tærtedej:
75 g smør
3 spsk rørsukker
2 små æg
175 g hvedemel – evt. lidt mere

Fyld:
450-500 g stikkelsbær, optøede fra frost
2½ dl double cream (48% fløde)
100 g rørsukker
1½ tsk vaniljepulver
1 spsk hvedemel

Pynt:
sigtet flormelis

Ælt ingredienserne til tærtedejen sammen. Lad den hvile et kvarter i køleskab, inden du ruller dejen ud og beklæder et smurt tærtefad – ca. 28 cm i diameter – med dejen. Sørg for, at tærtedejen stikker ca. en halv cm op over kanten af fadet, da dejen ‘krymper’ lidt, når den bages. Prik tærtebunden flere steder med en gaffel og sæt derefter tærtefadet i fryseren i en halv time.

Tag tærtefadet ud af fryseren og læg et stykke bagepapir oven på dejen. Fordel et par håndfulde tørrede kikærter eller bønner ud over det og stil derefter tærtefadet i ovnen ved 200 grader i et kvarter. Tag derefter tærten ud af ovnen, fjern de tørrede ærter/bønner og giv dejen fem minutter mere i ovnen.

Fordel stikkelsbærrene ud over tærtedejen. Rør double cream, rørsukker, vanilje og hvedemel sammen og fordel det ud over stikkelsbærrene. Stil din stikkelsbærtærte tilbage i ovnen og giv den ca. 35 minutter. Tag kagen ud af ovnen og pynt den med lidt flormelis.

Du kan spise din stikkelsbærtærte som den er, men den vil også fungere fint med lidt flødeskum eller vaniljeis.

Note: Frisk stikkelsbærtærte med fin sødme og et strejf af vanilje. Hvor syrlig/sød denne stikkelsbærtærte er, afhænger først og fremmest af dine stikkelsbær. Jeg vidste, at mine var til den syrlige side, så jeg valgte at putte lidt mere sukker i tærten i forhold til den opskrift, jeg skelede til, og jeg var godt tilfreds med resultatet. Er du til ret søde tærter, så bør du putte mere sukker i.

Grøn kage med flødeostecreme

grøn kage, giftiggrøn kage, Halloween, Halloweenkage, Hallweendessert, dessert, kage, bradepandekage, hvedemel, rørsukker, bagepulver, rapsolie, kærnemælk, æg, stikkelsbær, vindruer, grøn pastafarve, hvidvinseddike, vaniljee, flødeost, smør, flormelis, honningDet er Halloween, og det skal selvfølgelig fejres med en funky grøn kage! En rigtig giftiggrøn sag, som dog er mild og saftig. Jeg tog udgangspunkt i opskriften på red velvet cake men lod mig også inspirere af de hindbær-chokolade brownies, jeg bagte tidligere på ugen, og puttede derfor også bær i, da jeg ville lave en grøn kage. Jeg fandt nogle stikkelsbær frem fra fryseren, men har du ikke stikkelsbær, kan du også lave en grøn kage uden – eller evt. prøve at bruge grønne vindruer i stedet for stikkelsbærrene. Bærrene giver nemlig ekstra saftighed til kagen, hvilket jo altid er godt.

Grøn kage med stikkelsbær
ca. 10 personer

350 g hvedemel
225 g rørsukker
1 tsk bagepulver
½ tsk salt
3 dl rapsolie
1½ dl kærnemælk
2 æg
400 g stikkelsbær (kan evt. udskiftes med grønne druer)
grøn pastafarve (kan købes hos kagebutikker)
1 tsk hvidvinseddike
1 tsk vaniljeekstrakt

Bland hvedemel, sukker, salt og vanilje grundigt i en skål. I en anden skål pisker du kærnemælk, rapsolie, æg, hvidvinseddike og grøn farve (tilsæt farven lidt af gangen, så du selv kan justere, hvor kraftig farven skal være) sammen med en elpisker. Derefter tilsætter du stille og roligt lidt af melblandingen under fortsat piskning, indtil al melet er tilsat. Vend stikkelsbærrene i den grønne dej.

Hæld dejen ud i et bagepapirbeklædt fad på ca. 22 x 32 cm. Bag kagen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Stik i midten af kagen med en lille træpind for at teste, om den er gennembagt. Lad kagen køle af.

grøn kage, giftiggrøn kage, Halloween, Halloweenkage, Hallweendessert, dessert, kage, bradepandekage, hvedemel, rørsukker, bagepulver, rapsolie, kærnemælk, æg, stikkelsbær, vindruer, grøn pastafarve, hvidvinseddike, vaniljee, flødeost, smør, flormelis, honningFlødeostecreme:
200 g flødeost
50 g blødt smør
1 tsk vaniljeekstrakt
150 g flormelis
2 spsk lynghonning

Rør ingredienserne til flødeostecremen sammen. Du kan evt. putte lidt mere flormelis i, hvis du vil have en sødere creme, men så risikerer du, at den bliver mere flydende.

Samling af grøn kage
Skær den grønne kage over, så du får to lige store halvdele. Læg den ene halvdel på et fad og smør flødeostecreme på – du skal bruge et sted mellem en tredjedel og halvdelen. Læg den anden kagehalvdel oven på og fordel resten af flødeostecremen på overfladen. Hvis du får flødeostecreme i overskud, kan du gemme den i køleskabet og bruge den i en anden dessert dagen efter, eller du kan putte den i fryseren og bruge den i hjemmelavede romkugler på et andet tidspunkt.

En grøn kage er i sig selv ret farvestrålende, men du kan også gå all in og pynte med krymmel i forskellige farver. Jeg brugte sort sukker og knaldorange sukkerkugler.

Stil kagen på køl i minimum et par timer, så den kan samle sig.

Note: Dejlig saftig grøn kage, der får et fint strejf af honningsmag pga. flødeostecremen. Nu kan kagen selvfølgelig også laves uden grøn farve, men det er bestemt et festligt syn med en grøn kage på bordet – også når det ikke er Halloween 🙂

Stikkelsbærkage

stikkelsbærkage, stikkelsbærdessert, stikkelsbær, kage, dessert, bagepulver, hvedemel, æg, rørsukker, vanilje, mandler, bagepulver, smør, flormelis, citronerDe seneste uger har jeg høstet adskillelige portioner stikkelsbær – både røde og grønne – da vores små stikkelsbærbuske er gået amok i år. Jeg har blandt andet nået at lave stikkelsbærsaft og stikkelsbærdessert, men i weekenden blev det også til denne stikkelsbærkage, som jeg havde med til et hyggeligt havearrangement hos en af mine venner.

Inspirationen til denne stikkelsbærkage fandt jeg hos Sea Sky Cake Kids, men jeg valgte at lave en række ændringer og udelod blandt andet yoghurt naturel. Til gengæld skruede jeg op for et par andre ting. Resultatet blev en luftig og saftig stikkelsbærkage, der blev smurt med lidt citronglasur.

Stikkelsbærkage
en lille bradepande – nok til mindst 15 personer

400 g stikkelsbær – røde eller grønne
250 g rørsukker
5 æg
2 tsk vaniljepulver
120 g mandler, blendet fint
150 g hvedemel
2 tsk bagepulver
et lille knips salt
125 g smeltet smør

Glasur lavet på flormelis, citronsaft og vand

Fjern stilke og blomster fra stikkelsbærrene, hvis de ikke allerede er fjernet, når du går i gang med kagebagningen. Pisk sukker og og æg sammen til en luftig masse i en stor skål. I en anden skål rører du mel, bagepulver, blendede mandler, vaniljepulver og salt godt sammen. Pisk smørret i æggemassen og tilsæt derefter de tørre ingredienser af to omgange – husk at piske grundigt mellem hver. Smør en lille bradepande på ca. 25 x 35 cm med smør og læg gerne et stykke bagepapir i bunden af formen. Fordel dejen i bradepanden og fordel derefter stikkelsbærrene oven på dejen. Tryk dem let ned i dejen. Bag din stikkelsbærkage ved 170 grader i ca. 35 minutter.

Lad kagen køle helt af, inden du smører lidt citronglasur ud over den.

Note: Dette er en supersaftig og meget luftig stikkelsbærkage, der har en god balance mellem det søde og det syrlige. Du kan selvfølgelig bruge både grønne og røde stikkelsbær til kagen. Hvis du vil have en mindre luftig stikkelsbærkage, kan du skære ned på bagepulveret, ligesom du også kan undlade glasuren, hvis du foretrækker en mere syrlig kage.

stikkelsbærkage, stikkelsbærdessert, stikkelsbær, kage, dessert, bagepulver, hvedemel, æg, rørsukker, vanilje, mandler, bagepulver, smør, flormelis, citroner