Tag: sambal oelek

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

Bún Thịt Nướng – svin med nudler

I sidste uge forkælede vi vores gæster med Bún Thịt Nướng – eller svin med nudler som vi også kan kalde retten. Det er en vietnamesisk ret med masser af smag, og så går den ligesom det meste andet vietnamesiske mad rigtig godt sammen med 

Risvaffel med rejer i rød karry

Risvaffel med rejer i rød karry

SPONSORERET INDLÆG Den 25. marts er det vaffeldag – en tradition, der sjovt nok er skabt af svenskerne. I den forbindelse spurgte Tefal, om jeg havde lyst til at være med til at fejre dagen ved at kreere sjove vafler til dagen. Nu havde jeg 

Farseret blæksprutte

Farseret blæksprutte

Da jeg for flere år siden købte kogebogen ‘Mit thaikøkken’, som i dag er blandt mine yndlingskogebøger, forelskede jeg mig straks i opskriften på farseret blæksprutte. Jeg syntes, at de små skiver fyldt sprutte var dybt fascinerende, og jeg drømte længe om at lave retten. Jeg kunne dog ikke finde friske blæksprutter, og jeg havde egentlig glemt alt om retten, indtil Aarstiderne havde friske blæksprutter på lager for et par måneder siden. Straks kom jeg i tanke om retten og bestilte derfor en pakke sprutter. I fredags var det så tid til at prøve opskriften – dog med en række ændringer.

Jeg skulle kun lave til to personer, og derfor syntes jeg, at det var lidt omstændeligt at bruge fiskefars i retten (fyldet består af to dele fiskefars og en del hakket kalve- og svinekød). Jeg holdt mig derfor til hakket kalve- og svinekød. Jeg undlod citrongræs og galanga i fyldet, og da jeg lavede en salat med masser af frisk koriander som tilbehør, udelod jeg også frisk koriander i fyldet – husk dog at putte det i, hvis du ikke har det repræsenteret i tilbehøret.

Farseret blæksprutte

2 personer 

2 mellemstore rensede blækspruttekroppe
150 g hakket magert kalve- og svinekød
1 lille rødløg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1 spsk fiskesauce
1 tsk sambal oelek
lidt limesaft

Rør alt undtagen blæksprutterne sammen og fyld farsen i blækspruttekroppene. Sørg for ikke at fylde dem til bristepunktet, da farsen hæver, når den bliver varmet op. Luk kroppene med en tandstikker eller to. Damp blæksprutterne over vand – jeg brugte en stor si i en gryde – i 20-25 minutter. Lad dem afkøle lidt, inden du skærer dem i skiver og serverer dem sammen med ris og en salat bestående af cherrytomatbåde, agurketern, hvidvinseddike og friske korianderblade.

Note: Ret spændende ret, som levede op til forventningerne. Jeg må prøve at lave den med fiskefars på et tidspunkt, for fyldet bliver rimelig kompakt, når du kun bruger hakket kalve- og svinekød, men det smagte fint. Jeg havde fyld til overs, så jeg blandede mere fars, tilsatte lidt æg og stegte eksotiske frikadeller af resten.

Chili-chokoladesmåkager samt lakrids-småkager

Chili-chokoladesmåkager samt lakrids-småkager

I går besøgte vi rejsende onkel Mac og kæreste, da de ferierede i sommerhus. Med os bragte vi blandt andet lidt småkager, for jeg havde tiltusket mig muligheden for at eksperimentere lidt. Nu er småkager ikke blandt mine favoritter, når vi taler om søde sager, 

Pandekage med chokolade – og chili og kødsauce

Pandekage med chokolade – og chili og kødsauce

Pandekager. Det må da høre til månedens benspænd. Pandekager er oplagte at lege med. Du kan ikke alene putte alskens gode sager i dem – både i dejen og som fyld – du kan også folde dem, rulle dem, snøre dem sammen som en lille 

Djævlekylling, timiangnocchi og ricottakage med chokolade

Djævlekylling, timiangnocchi og ricottakage med chokolade

Djævlekylling er en ret, jeg er stødt på i flere kogebøger og opskriftssamlinger med italiensk mad. Den kan tilberedes både i gryde og på grill, men når nu vejret er til det, så skulle det selvfølgelig være på grill, så retten for alvor kunne leve op til navnet! Kageopskriften har jeg set i ‘Moderne Mamma’, men valgte at bruge lidt mere chokolade (heriblandt en ret funky), erstatte appelsinskal med Cointreau, bruge et æg mindre samt servere blommesirup til i stedet for friske bær.

Djævlekylling

4-5 personer

1 kylling på 1200-1300 g
saften fra ½ citron
½ dl olivenolie
2 tsk sambal oelek eller finthakket frisk chili

Del kyllingen i to. Bland resten af ingredienserne og gnub kyllingen godt i marinaden. Læg de to kyllingehalvdele i en frostpose, hæld resten af marinaden i posen og læg den i køleskabet en times tid.

Lige inden kødet skal grilles, tager du posen ud af køleskabet og lægger på et spækbræt. Læg et tyndt spækbræt over og slå løs med en kødhammer, så kyllingen bliver fladere. Det er en rigtig god idé at lade kyllingestykkerne blive i posen, mens du slår dig løs (!), så du undgår, at marinaden sprøjter ud over hele køkkenet.

Læg kyllingestykkerne på grillen og steg dem under låg – jeg mener, at vi gav dem ca. tre kvarter, hvor de blev vendt flere gange undervejs. Skæres i mindre stykker og serveres med det samme.

Timiangnocchi

gnocchi, hvor der er tilsat 2 spsk friske timianblade  – og det er vigtigt, at de er friske

Steg dem i smør, når de er færdigkogte.

Note: Jeg brugte egentlig en opskrift fra Aarstiderne, men der drillede dejen noget, så jeg vil anbefale ovenstående grundopskrift og så blot tilsætte frisk timian og slutte af med at stege dem i smør. De bliver meget lækre og kan sagtens holde sig i køleskab til dagen efter, hvor de blot skal lunes. Ret vanedannende.

Ricottakage med chokolade

6-8 personer

500 g ricotta
170 g chokolade
150 g rørsukker
5 spsk hvedemel
3 æg
1 tsk Cointreau
en lille smule salt
1 tsk vaniljepulver

Del æggehvider og æggeblommer og hæld dem i hver sin skål. Pisk æggehviderne med en smule salt, indtil massen er stiv. Pisk æggeblommerne med sukker, til det er lyst og luftigt, og rør derefter langsomt ricotta, hvedemel, hakket chokolade, Cointreau og vaniljepulver i. Vend til sidst æggehviderne forsigtigt i massen. Læg bagepapir i en springform og hæld dejen i. Bag kagen ved 170 grader i ca. 50 minutter. Lad kagen køle helt af, inden den spises.

ricottakage, kage, ricotta, ostekage, italiensk kage, dessert, chokolade,
Kylling i jordnøddesauce

Kylling i jordnøddesauce

Der er visse ingredienser, der hæver succesraten i køkkenet betragteligt, når vi taler om smag. En af disse er kokosmælk, for hvor kan man dog gøre mange retter lige det nøk mere velsmagende, hvis blot man tilsætter en sjat kokosmælk! At det så ikke er 

Thaipandekager med tunfyld samt rejer i lime

Thaipandekager med tunfyld samt rejer i lime

Efter en weekend med kager og flere kager, så er det på tide at komme i gang med månedens benspænd: thailandsk mad! I anledning af pandekagernes internationale kampdag valgte jeg derfor at lave nogle små spicy pandekager, som jeg lavede for første gang for et 

Dampede foreller med grøntsager i sursød sauce

Dampede foreller med grøntsager i sursød sauce

I tirsdags lavede jeg to retter fra ‘Mere thaikøkken’ fra Klematis – nemlig dampede foreller, som jeg kombinerede med chili med grøntsager i sursød sauce. Egentlig ville jeg have kogt ris, men så løb tiden pludselig fra mig…

Jeg havde to mindre foreller, så det brugte jeg i stedet for én stor, og så udelod jeg galanga (som jeg ikke plejer at lægge mærke til i maden alligevel) og grøn chili. Der bruges også et banan- eller kålblad i opskriften, men jeg kunne ikke helt se relevansen af dette, så det udelod jeg også.

I grøntsagsretten brugte jeg en dåse babymajs, som jeg gerne ville have udryddet, men du kan selvfølgelig bare bruge friske. Desuden droppede jeg grønne bønner og brugte dobbeltportion af sukkerærterne i stedet og… så.. øhm.. glemte jeg at putte agurkestængerne i! Jeg var tydeligvis ikke nok til stede mentalt, da jeg lavede mad. Jeg ville ikke jævne saucen, så jeg undlod også at putte maizena i.

Dampede foreller med chili

3-4 personer

2 foreller af medium størrelse
2 tsk presset hvidløg
2 stilke citrongræs, finthakket
4 røde friske chilier, strimlede og uden kerner
1 spsk riseddike
3 spsk citronsaft
2 spsk fiskesauce
2 tsk rørsukker
12 friske basilikumblade

Skrab og rids skindet på begge sider af fiskene – klip finnerne af, hvis de stadig sidder på. Lav en blanding af hvidløg, citrongræs og chili i en lille finthakker og bland riseddike, citronsaft, fiskesovs og sukker i dette. Læg fiskene i et fad og smør dem indvendig og udvendig med krydderblandingen. Læg basilikumbladene indvendig, hæld lidt væde i fadet og pak det ind i stanniol, inden du sætter det i ovnen ved 180 grader. Damp fiskene, til de er møre – jeg tror, jeg gav dem en halv time for at være på den sikre side, men du kan nok også gøre det på kortere tid.

Note: Nu er jeg ikke så meget til dampet fisk i det hele taget – det bliver hurtigt lidt kedeligt – men den heftige krydderiblanding gør alligevel de dampede foreller ganske interessante. Jeg kan vældig godt lide konceptet med at smøre fisken ind i en solid krydderiblanding og så ellers lade den hygge sig i ovnen, så det kan være, at jeg skal eksperimentere videre med det på et tidspunkt.

Grøntsager i sursød sauce

4 personer

3 forårsløg i skrå skiver på 2-3 cm
1 lille dåse vandkastanjer
1 rød peber i smalle både
en dåsebabymajs
2 kopper sukkerærter
(½ agurk skåret i mindre stænger)
2 tsk fintpresset hvidløg
2 tsk finthakket ingefær
1 lillebitte dåse koncentreret tomatpuré
3-4 spsk sukker
9 spsk lagereddike
2 dl kogt varmt vand
2 dl grøntsagsbouillon
2 spsk fiskesauce
2 tsk sambal oelek (jeg brugte 3, og det var for meget!)

Opvarm lidt olie i en wok og steg hvidløg og ingefær et øjeblik. Tilsæt tomatpuré og lidt vand, så det ikke brænder på. Opløs sukker og lagereddike i det varme vand, og hæld blandingen i wokken. Tilsæt forårsløg, vandkastanjer og rød peber og lidt efter grøntsagsfonden. Tilsæt babymajs sammen med sambal oelek, når retten koger. Smag til med fiskesovs og sukker – retten skal smage både surt og sødt. Put sukkerærter og agurkestænger koge med i et par minutter og servér med det samme.

Note: Fin ret, men jeg fik brugt 3 tsk sambal oelek, og det blev for stærkt til mig, så jeg måtte tilsætte mere vand og sukker for at dæmpe smagen lidt. Det endte med at blive en god stærk ret, som lunede godt på læberne bagefter.

Wok med æg, savoykål og nudler

Wok med æg, savoykål og nudler

Først ville jeg snyde mig uden om madlavningen og bare tage en bid brød og lidt frugt til aftensmad, men så var gemalen alligevel hjemme i går aftes, og så var det lidt mere fristende at kokkerere. Jeg gider sjældent at lave det helt vilde,