Belgisk risbudding

belgisk risbudding, risbudding, risdessert, grødris, rørsukker, kanel, vanilje, safran, mælkDa vi havde gæster i går, udnyttede jeg muligheden for at lave en belgisk dessert i anledning af mit belgisk mad-benspænd. Valget faldt på belgisk risbudding, som mest af alt minder om den danske risengrød – dog tilsat mere sukker samt vanilje og safran.

Inspirationen til denne risbudding fandt jeg hos Everybody Eats Well in Flanders, men jeg justerede dog flere af målene.

Belgisk risbudding
7-8 personer

200 g grødris
2 dl vand
1 l mælk
10 cm lang kanelstang
1 vaniljestang, flækket – eller 2 tsk vaniljepulver
1 dl rørsukker
10-12 safrantråde

Pynt: Mørkt rørsukker

Hæld grødris og vand i en tykbundet gryde sammen med kanel og vanilje. Varm det op. Når det er ved at nå kogepunktet, hælder du sukkeret samt halvdelen af mælken i og rører grundigt. Læg et låg på gryden og skru ned for varmen, så risene simrer videre ved lav varme. Kig til risene efter 20 minutter og tilsæt resten af mælken. Rør grundigt og læg låget på igen. Lad det simre videre, indtil risene er næsten møre. Rør safran i og lad det simre et par minutter mere. Din risbudding skal være mere flydende end risengrød, så hæld lidt mere mælk i, hvis buddingen er blevet lidt for kompakt. Min risbudding var på kanten til at være for fast – den må gerne være knapt så fast som på billedet herover.

Tag gryden af varmen og lad din risbudding køle lidt af, inden du fordeler den i portionsglas. Drys lidt sukker oven på og servér den, når den har stuetemperatur.

Note: Jeg tilberedte min risbudding tidligere på dagen, så jeg var desværre nødt til at lade den køle helt ned, så den kunne holde sig til om aftenen. Den smagte dog stadig glimrende, selvom den blev serveret lidt for koldt. Det er en rimelig sød dessert, så næste gang tror jeg, at jeg drysser mindre sukker på – eller helt udelader det.

Lingongrottor – svenske julekager

lingongrottor, tyttebærgrotter, svenske julekager, julesmåkager, småkager, kage, dessert, jul, tyttebærsyltetøj, tyttebær, safran, rørsukker, hvedemel, bagepulver, vanilje, smørDanmark deler mange juletraditioner med de andre lande i Norden, men det er dog også lykkedes mig at finde en række spændende og anderledes småkager hos vores nordiske fæller, mens jeg researchede til månedens julesmåkage-benspænd. I weekenden bagte jeg således disse svenske lingongrottor – eller tyttebærgrotter, hvis vi skal lave en hurtig oversættelse til dansk. Det ser ud til, at blandt andet svenskerne er lidt bedre til at bruge marmelade i julekagerne, men de er åbenbart også ret glade for safran – noget vi sjældent bruger her i Danmark. Det er lidt sjovt. Jeg forbinder mest safran med lussekatte/luciaboller, men jeg er stødt på flere julesmåkager, hvor svenskerne har smagt dem til med safran. Lingongrottor er – så vidt jeg ved – ikke oprindeligt med safran, men det var den version, jeg faldt over på ICA’s hjemmeside, og det kunne jeg ikke stå for. Har du ikke lyst til at bruge safran i kagerne, lader du blot være.

Lingongrottor
ca. 34-36 stk

½ tsk safran
1 dl rørsukker
4½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1½ tsk vaniljesukker
200 g koldt smør

Fyld:
tyttebærsyltetøj

Stød safran i en morter sammen med 1 tsk sukker. Rør det sammen med hvedemel, bagepulver, vaniljesukker og resten af sukkeret. Skær smørret i små tern og vend det i melblandingen. Gnid smørret ind i melet, indtil du kan samle det til en fast dej. Sæt dejen i køleskabet et kvarters tid, mens du finder små muffinforme frem, som du stiller på en bageplade (OBS – du kan godt lave disse kager uden muffinforme – de ser bare sødere ud, når de bages på denne måde). Tænd for ovnen og sæt den på 200 grader.

lingongrottor, tyttebærgrotter, svenske julekager, julesmåkager, småkager, kage, dessert, jul, tyttebærsyltetøj, tyttebær, safran, rørsukker, hvedemel, bagepulver, vanilje, smørForm dejen til små kugler – de skal være større end en hasselnød men lidt mindre end en valnød. Lav en fordybning i midten af hver kugle og sæt dem i de små muffinforme. Put lidt tyttebærmarmelade i fordybningerne. Bag de små tyttebærgrotter i midten af ovnen i ca. 12 minutter.

Note: Små lækre og bløde kager – sådan lidt muffinagtige. Lingongrottor kan også fyldes med andet end hindbærmarmelade (men skifter i så fald navn, eftersom lingon betyder tyttebær på svensk :)).

lingongrottor, tyttebærgrotter, svenske julekager, julesmåkager, småkager, kage, dessert, jul, tyttebærsyltetøj, tyttebær, safran, rørsukker, hvedemel, bagepulver, vanilje, smør

Caudle – engelsk middelalderdrik

caudle, middelalderdrik, varm drik, rødvin, rørsukker, æggeblomme, æg, safran, ingefær, nelliker, hvedemelDa jeg researchede på månedens varme drikke-benspænd, faldt jeg blandt andet over caudle – en engelsk middelalderdrik, der lød ret interessant. Den kan laves på mange forskellige måder, og jeg er både stødt på versioner lavet på øl og på vin. Varm øl er jeg ikke meget for, men varm vin kan jo være ganske godt, og da december venter i næste uge, gør det jo ikke noget, at man ‘forbereder’ sig og drikker en gløgg-agtig varm drik.

For ja – caudle kan på nogle måder godt minde om gløgg. Den version, jeg lavede, var baseret på vin, sukker og krydderier. Jeg har også læst, at der kan indgå rosiner og mandler i fremstillingen af caudle, og så er det jo nærmest gløgg! Og visse opskrifter indeholder også brødkrummer…

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg fandt på Hubpages, men tilpassede den egne smagsløg, ligesom jeg også brugte et par elementer, jeg så i andre opskrifter. Jeg tror, caudle ofte laves på hvidvin, men jeg valgte at lave den på rødvin – det gav nemlig en ret flot farve.

Caudle
2 små glas

2½ dl god, fyldig rødvin
1 tsk hvedemel
1 stykke frisk ingefær på størrelse med hovedet på en teske, skåret i skiver
1 æggeblomme
0,75 dl rørsukker
en knivspids stødte nelliker

Pynt:
lidt stødt ingefær
et par safrantråde

Hæld en lille smule vin i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld resten af vinen i en lille kasserolle og rør melblandingen ud i det. Tilsæt sukkeret og den friske ingefær og varm vinen op. Tag kasserollen af varmen, lige inden vinen begynder at koge. Lad det køle af, indtil det har samme temperatur som spidsen på din lillefinger. Rør æggeblommen i rødvinen og sæt kasserollen tilbage på komfuret. Varm det langsomt op, mens du rører det med jævne mellemrum. Tag det af, inden det begynder at koge. Smag til med nelliker.

Si drikken og hæld caudle på glas. Pynt evt. med lidt stødt ingefær og safran.

Note: En sødmefuld, letkrydret og ret cremet drik – meget spændende med den silkebløde konsistens. Farven er også ret funky – lyslilla og ‘mælket’ på samme tid.

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Alcachofas de azafrán, artiskokhjerter i safransauce, artiskokker, artiskokhjerter, safransauce, sauce, safran, hvedemel, hvidvin, serrano-skinke, skinke, tapas, forret, mynte, hvidløgJeg kendte ikke på forhånd denne tapasret, som jeg fandt i kogebogen ‘Tapas & snacks’. Den lød dog meget indbydende, og da serrano-skinke og artiskokhjerter er hyppige ingredienser i tapas, syntes jeg, at den var meget velvalgt til månedens tapas-tema. Jeg brugte lidt mere hvidløg i retten, og så udskiftede jeg bouillon med mere hvidvin.


Artiskokhjerter i safransauce

2 personer

3 artiskokhjerter i vand
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk serrano-skinke, finthakket
4 friske mynteblade, finthakkede
5-6 spsk hvidvin
en knivspids safran (5-7 tråde)
1 tsk hvedemel
2 tsk koldt vand
salt

Hæld olie på en pande og steg hvidløgene ved mediumvarme i et halvt minuts tid, mens du rører i dem. Tilsæt skinke og mynte og lad det stege, til skinken begynder at tage farve. Tilsæt halvdelen af vinen samt safran og rør godt rundt. Lad det simre, mens du hælder det kolde vand i en lille skål og rører melet ud i det. Rør melblandingen ud i safransaucen sammen med resten af vinen og lad den simre et par minutter. Hvis saucen bliver for tyk, kan du spæde den op med hvidvin eller vand. Skær dine artiskokhjerter i kvarte og læg dem i saucen. Lad dem simre i saucen i et par minutter. Servér straks – evt. sammen med lidt flute.

Note: Saucen er cremet og sødmefuld og klæder de milde artiskokhjerter rigtig godt. En skøn lille tapasret!

Alcachofas de azafrán, artiskokhjerter i safransauce, artiskokker, artiskokhjerter, safransauce, sauce, safran, hvedemel, hvidvin, serrano-skinke, skinke, tapas, forret, mynte, hvidløg

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

middelaldertærte, tærte, desserttærte, dessert, kage, mørdej, tærtedej, hvedemel, smør, figner, dadler, korender, rosiner, dessertvin, muskatnød, nelliker, kanel, safranSå er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen.

Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde skelet lidt til flere forskellige middelaldertærter med tørrede frugter, og jeg endte med at lave fire minitærter, så retten var lettere (og pænere) at portionsanrette.

Middelaldertærte med tørrede frugter
4 personer

Mørdej:
150 g hvedemel
100 g smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
1 dl figner
1 dl dadler
1 dl korender
1 dl rosiner
2 dl dessertvin
et lille drys af hhv. muskatnød, nelliker, kanel og salt
2 spsk kraftigt farvet safranvand*

*drys ½ tsk safran i en lille kop og hæld 2 spsk kogende vand over. Lad det trække i en halv time

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord og fordeler dejen i fire små tærteforme – gerne den slags, hvor bunden let kan tages ud. Bag tærterne ved 180 grader i ca. 15 minutter. Lad dem køle lidt af, inden du pensler dem med safranvand.

Kog fyldet i en gryde i et kvarters tid og lad det køle af. Fordel fyldet oven på tærterne og servér dem.

Note: Denne middelaldertærte er en solid sag. Fyldet har en god, kraftig smag, som er perfekt her om vinteren. Prøv i øvrigt at lave dem dagen før. Middelaldertærte bliver kun bedre af at trække smag i en dags tid, inden den serveres.

fladbrød, pandebrød, brød, middelalderbrød, ølandshvedemel, rugmel, ægI middelalderen sluttede man (et finere) måltid af med osten – og ikke med desserten som i dag. Faktisk er det ret smart, for osteelskere som jeg kan så guffe løs af ostedelikatesserne uden at skulle gemme plads til desserten.

Jeg har set flere middelalderbrød lavet som fladbrød, så det gjorde jeg også. Disse brød er kun interessante i kort tid efter, at de er bagt, så lad være med at bage dem flere dage før.

Middelalderbrød
7-8 stk.

2 dl ølandshvedemel
2 dl rugmel
1 æg
lidt salt
væde nok til at samle dejen
lidt smør til at stege brødene i

Rør melet sammen med lidt salt og rør derefter æg og lidt vand ud i melet. Ælt blandingen og tilsæt mere vand, indtil du har samlet blandingen til en dejkugle. Del dejen i 7-8 mindre kugler og tryk dem flade, inden du steger dem på en pande i lidt smør.

Note: Meget simple brød, som måske ikke er den store kulinariske oplevelse, men hvor kombinationen af smør og ølandshvede alligevel hiver flere points hjem.

Brødene skulle selvfølgelig også serveres sammen med ost og marmelade, så der kom gedeost, brie og Prima Donna på bordet (sidstnævnte er ikke just en middelalderost, men den er et sikker hit på et ostebord), og jeg fandt kvædemarmelade og hybenmarmelade (sidstnævnte købt på Kulinarisk Sydfyn i sommers).

ostetallerken