Lakse-cheesecake

lakse-cheesecake, røget laks, dild, fisk, forret, fiskeforret, kiks, knækbrød, flødeost, fløde, creme fraiche, husblas, sennep, smørLakse-cheesecake er mit skøre bud på en forretsudgave af den klassiske ostekage fra Karolines Køkken. For ja, jeg kan naturligvis ikke have et 80’er-benspænd uden også at servere cheesecake, men da jeg har lavet en del versioner af den klassiske 80’er-dessert, så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at gå i en helt anden retning.

Sådan en lakse-cheesecake er ret mættende – også smagsmæssigt – så det er vigtigt at smage ostecremen til, inden du samler cheesecaken, så den ikke bliver for sød. Jeg lavede den i første omgang med fløde, men jeg tror faktisk, at den bliver endnu bedre med creme fraiche + husblas, da den så får mere syrlighed, så det vil jeg anbefale.

Lakse-cheesecake
4 personer

100 g røget laks/gravad laks
ca. 80 g kiks/knækbrød
1-1½ spsk blødt smør
100 g flødeost
1 dl fløde ELLER 1 dl creme fraiche 9% + et blad husblas (smeltet)
1 spsk sød sennep
½ spsk finthakket frisk dild
salt og peber
citronsaft

dild til pynt

Knus kiks/knækbrød og saml det med smør. Det skal lige akkurat hænge sammen. Fordel kiksemassen i fire mindre forme (gerne metalringe, som du stiller på hver sin frokosttallerken)). Pres det godt sammen, så det danner en fin bund til dine cheesecakes. Rør flødeost sammen med sennep. Bruger du fløde, skal du piske denne til flødeskum og derefter røre det i flødeosten. Bruger du creme fraiche, rører du det i sammen med det smeltede husblas. Smag til med dild, salt, peber og citronsaft. Fordel ostemassen i de fire forme og stil dem i køleskabet i mindst fire timer.

Skub forsigtigt de små cheesecakes ud af formene og lad dem stå i et kvarters tid, inden de skal spises. Pynt dem med laks og dild.

Note:En lakse-cheesecake er en ret sjov forret. Den kræver noget tilsmagning, så den ikke bliver for sød, men det er en fin og festlig fiskeforret.

Smørrebrødstærte – smörgåstårta

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseEn smørrebrødstærte? Hvad er nu det? Og ligner det ikke mere en smørrebrødslagkage?

Se, smørrebrødstærte – eller smörgåstårta som det hedder originalt – er selvfølgelig en skandinavisk opfindelse, som er ret populær i Sverige og Finland. Det er egentlig en forvokset (og lettere dekadent) udgave af en sandwich, men jeg har valgt at tage den med i månedens benspænd, for den vil også egne sig godt til et dansk frokostbord.

En smørrebrødstærte er ofte sammensat af lyst (sandwich-)brød og cremet fyld, og tærten er smurt med en creme/dressing og smukt pyntet. Mange af de udgaver, jeg er stødt på, indeholder fisk eller skaldyr, men i princippet kan en smörgåstårta laves med al slags fyld. Jeg faldt over en udgave hos ICA, som jeg lod mig inspirere af, og så skelede jeg til noget sandwichbrød, jeg tidligere har lavet.

Denne smørrebrødstærte vil passe til ca. 10-12 personer til frokost.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehalerStart med at bage brødet. Du kan bruge almindelig sandwichbrød af god kvalitet, men det er sjovere at bage selv, og så kan du samtidig vælge at bage brødet i en springform, så du blot skal flække det og fylde det, så snart det er afkølet.

Sandwichbrød – rundt

550-650 g hvedemel
150 g durummel
25 g gær
2 dl vand
4 dl letmælk
1 spsk salt
1 spsk honning
50 g smeltet smør

Hæld vand og mælk i en skål og rør gæren ud i det. Rør resten af ingredienserne i – hold lidt igen med melet – og ælt dejen til en ensartet og blød masse. Lad den hæve til dobbelt størrelse under et fugtigt klæde. Læg derefter dejen i en smørsmurt springform på ca. 24 cm stor form og tryk dejen ud, så den er jævnt fordelt. Lad den efterhæve i en halv time, inden du bager den ved 200 grader i ca. en halv time. Lad brødet køle helt af.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehalerNår brødet er kølet helt af, kan du dele det i tre skiver (ligesom når du bager lagkagebunde og skal skære dem ud til sidst).

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaise Nu skal fyldet røres sammen. Jeg valgte at lave fyld med rejer, laks og æg.

Smørrebrødstærte – fyld:
450 g forkogte rejer
4 hårdkogte æg
400 g laks
2 spsk friskhakket dild
2 dl god mayonnaise – for eksempel Hellmann’s
1½ dl creme fraiche 18%
salt og peber
saft og skal fra ½ øko-citron

Rejer, æg og laks hakkes groft og røres med de andre ingredienser.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseNu skal din smørrebrødstærte lægges sammen. Læg sandwichbrødsbunden på et fad og fordel halvdelen af fyldet ovenpå. Du kan evt. dryppe brødet først med lidt citronsaft. Læg derefter anden skive af sandwichbrødet ovenpå, fordel resten af fyldet på det og tryk det sidste stykke sandwichbrød ned på det.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseSørg for at fyldet når helt ud til kanterne og i det hele taget er fordelt jævnt.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseTærten skal smøres med en creme. I dette tilfælde blev det en mild peberrodscreme, der bestod af 3 dl creme fraiche 18% og 1 dl fintrevet frisk peberrod, der var rørt sammen og smagt til med citronsaft, salt og peber. Fordel cremen jævnt ud over hele tærten og sæt derefter tærten i køleskabet natten over.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseHusk at pynte din smørrebrødstærte til den store guldmedalje, inden den serveres. I dette tilfælde blev tærten pyntet med krebsehaler, dild, fiskerogn, radiser og avokado. Kun fantasien (og smagsløgene) sætter grænsen.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaiseNyd en god, mild øl til din smørrebrødstærte – jeg serverede Jacobsen Velvet Ale til, og det var et glimrende match.

Varmrøget lakserilette med dild og fennikel

lakseriletteJeg kom allerede i gang med månedens benspænd i går, da vi fik denne lækre lakserilette til frokost. Vi var forbi torvet for at købe fisk hos fiskepusheren og ost hos ostepusheren (!), for jeg holdt fødselsdag sammen med familien i dag. Mere om det de næste par dage.

Inspirationen til dette stykke smørrebrød fik jeg fra kogebogen ‘Aamanns til frokost’, som indeholder rigtig mange forslag til dejlige stykker smørrebrød. Jeg skelede lidt til en opskrift på varmrøget lakserilette blandet med dild og saltsyltede citroner, men jeg ændrede på blandingsforholdene og udelod skalotteløg og syltede citroner, ligesom jeg forenklede fennikelpynten.

Varmrøget lakserilette med dild og fennikel
2 personer

2 stykker godt rugbrød – bag det selv eller køb noget hos bageren
2 stykker salatblade – jeg brugte romaine

Lakserilette:
175 g varmrøget laks
2 spsk mayonnaise – enten hjemmelavet eller Hellmann’s
1 spsk creme fraiche 18%
en lille syltet agurk, skåret meget små tern – svarer til ca. 1 spsk
saften fra ½ citron
lidt salt og peber
2 spsk finthakket dild

Pynt:
ultratynde skiver fennikel
dildkviste

Læg et salatblad på hver af de to stykker rugbrød. Hvis rugbrødet er helt friskbagt, er der ingen grund til at putte smør på – lakseriletten er i sig selv ret saftig.

Pluk den varmrøgede laks i små stykker og rør den sammen med resten af ingredienserne til en cremet masse. Den må godt have lidt struktur.

Fordel lakserilette oven på salatbladene og pynt med fennikelskiver og dild.

Note: Ualmindelig lækker laksemad! Denne lakserilette er en fin kombination af den fede, røgede fisk og den sprøde og syrlige agurk, der får modspil af den friske dild og fennikel. Kan varmt anbefales!