Snobrød på grillen

snobrød på grillen, brød, grill, pølse, oksekød, svinekød, hvedemel, gær, fløde, olivenolie, speltmel, maltmelJeg skal snart afrunde maj måneds ild-benspænd, hvor det næstsidste eksperiment var snobrød på grillen! Ja, når man ikke lige har en bålplads men har lyst til snobrød, så finder man da bare grillen frem!

Snobrød kan laves på mange måder – både mht. dej og fyld – og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig, så jeg rørte to slags dej, så jeg kunne lave tofarvede snobrød. Funky ikke sandt? (du kan naturligvis også bare holde dig til én farve – smagen er stort set den samme).

Det er helt op til dit eget temperament, om du vil bage snobrødet med en pølse i eller ej, men i denne udgave har jeg brugt pølser, og så serverede jeg ketchup og sennep ved siden af. Det kan man dog også smøre på pølsen inden, at man snor dejen omkring.

Snobrød på grillen
4 stk.

4 mellemstore pølser – jeg brugte oksekødspølser

Dej:
ca. 12 g gær
2½ dl lunkent vand
½ dl fløde (du kan også bruge mælk)
2 tsk salt
2 spsk rapsolie
6 dl hvedemel
1 spsk brændt maltmel
2 dl ølandshvedemel (kan erstattes af speltmel)

Rør vand, fløde og gær sammen i en skål til en ensartet væske. Rør derefter salt, olie og 4 dl hvedemel i. Tag fire spsk dej fra i en lille skål og rør maltmelet i denne blanding. Tilsæt derefter 1 dl ølandshvedemel og ½ dl hvedemel og ælt det sammen. Tilsæt evt. lidt mere hvedemel hvis nødvendigt – det skal dog fortsat være en blød og fugtig dej. Læg et fugtigt viskestykke over den lille skål og sæt den til side. Ælt det resterende mel i den øvrige del, indtil dejen er blød og fugtig, og læg også et fugtigt viskestykke over denne skål. Lad det hæve en halv times tid.

På dette tidspunkt kan du meget passende fyre op i grillen. Husk at flammerne skal dø ud, så der er gløder tilbage, inden du begynder snobrødsbagningen.

snobrød på grillen, brød, grill, pølse, oksekød, svinekød, hvedemel, gær, fløde, olivenolie, speltmel, maltmelDu kan nu lave to stk. tofarvede snobrød og to almindelige snobrød. Tag den mørke dej og del den i to lige store halvdele, som du ruller ud, så dejpølserne får ca. samme tykkelse som en almindelig hotdogpølse. Del den lyse dej i fire lige store dele og rul dem ud på tilsvarende måde. Til de tofarvede snobrød skal du bruge en dejpølse af hver farve. Stik pølsen på en lang pind eller spyd og sno så først den ene dejpølse omkring pølsen. Dejen skal ikke slutte helt tæt – der skal være mulighed for at sno den anden farve dej omkring også. Klem dejenderne godt sammen og rul snobrødet forsigtigt, så dejpølserne slutter tæt om pølsen. Nu er det tid til at lave snobrød på grillen.

snobrød på grillen, brød, grill, pølse, oksekød, svinekød, hvedemel, gær, fløde, olivenolie, speltmel, maltmel… og sådan ser det ud. Meget håndholdt. Du kan dog bruge et af følgende snydetricks:

snobrød på grillen, brød, grill, pølse, oksekød, svinekød, hvedemel, gær, fløde, olivenolie, speltmel, maltmel1. Sæt spyddene i klemme (virker kun hvis du har en grill med et tungt låg). Så skal du blot huske at dreje spyddene med jævne mellemrum

2. Læg dine snobrød i en foliebakke, som du sætter på en rist i grillen. De får ikke helt den samme dejlige letsprøde overflade, og det tager lidt længere tid, men så slipper du for at fumle rundt med pinde og spyd.

Note: Man kan godt bage snobrød på grillen! Det var så hyggeligt at få snobrød igen, og det fungerede fint mht. at bage dem på grillen. Man kan som sagt lave dem i mange varianter, og er du ikke til den funky tofarvede udgave med groft mel, som jeg lavede, kan du sagtens udskifte maltmel og ølandshvedemel med almindeligt hvedemel.

Funky hotdogs

funky hotdogs, hotdogs, hotdog, hotdogbrød, pølse, mayonnaise, karry, fennikel, æble, fastfoodI går lovede jeg jer nogle funky hotdogs, da jeg bragte opskriften på hjemmelavede hotdogbrød, så her er de to slags funky hotdogs, jeg har brugt mine hotdogbrød på indtil videre.

I den øverste flækkede jeg to hotdogbrød og smurte dem med en hjemmelavet karrymayonnaise, inden jeg puttede en økologisk wienerpølse i hver. Derefter fordelte jeg resten af karrymayonnaisen i de to hotdogs og toppede den med tynde skiver råsyltede fennikel (fennikelskiverne trak i hvidvinseddike i en times tid inden da), æbletern samt lidt timian.

Karrymayonnaise
til to hotdogs

2½-3 spsk god mayonnaise – jeg brugte Hellmann’s
1½ tsk af verdens bedste karry
lidt citronsaft
lidt salt

Rør mayonnaise og karry sammen og smag til med citronsaft og salt. Lad karrymayonnaisen trække i en times tid, inden du bruger den, så den kan nå at trække smag og farve.

funky hotdogs, hotdogs, hotdog, hotdogbrød, pølse, pesto, ramsløgspesto, ramsløg, sennep, svampe, fastfoodDe to næste funky hotdogs blev smurt med stærk dijonsennep, inden der kom en økologisk wienerpølse i hver. Derefter toppede jeg hver hotdog med ramsløgspesto, stegte champignons samt lidt fintstrimlede ramsløg.

De funky hotdogs vakte lykke hos gemalen, der udpegede den øverste som vinder. Den nederste var nu også ret god, og jeg syntes, det var sjovt at bruge pesto i en hotdog – det har jeg aldrig prøvet før.

Hvad er de mest funky hotdogs, du har prøvet?

 

Morgenmadspizza

pizza, morgenmadspizza, pølse, æg, mozzarella, tomatsauce, tomater, oregano, balsamico, løgEn af mine kolleger gav mig for nylig en udfordring – nemlig at lave en morgenmadspizza! Det var en idé, jeg puslede lidt med for et par år siden, men glemte alt om – indtil hun pludselig bragte emnet på banen. Men hvad er en morgenmadspizza? Og kan pizza i det hele taget bruges som morgenmad?

Det kommer selvfølgelig an på, hvordan du laver pizzaen. Brød og ost – som er et par af kendetegnene ved en pizza – indgår i mange menneskers morgenmad, så i bund og grund handler det mere om, hvad du ellers putter på. Jeg valgte at bruge æg til de 2 x morgenmadspizza, som jeg lavede her til morgen, for spejlæg er i min verden ret morgenmadsagtigt. Sjovt nok kommenterede gemalen, at jeg sagde noget lignende, første gang vi var på pizzeria sammen (for 15 år siden), og han bestilte en pizza med æg på 🙂

Tomatsauce skulle der også på, men den justerede jeg lidt i forhold til, hvordan jeg plejer at lave tomatsaucen til pizzaer. Til almindelige pizzaer bruger jeg flere krydderier og gerne en sjat rødvin, men det ville blive lidt for kraftig til en morgenmadspizza, så jeg lavede en mere mild udgave.

Pizzaerne blev selvfølgelig lavet på grill – ligesom jeg plejer – og det er blevet noget lettere og hurtigere med vores nye, lukkede grill.

pizza, pizzadej, morgenmadspizzaPizzadej
2 pizzaer

5-10 g gær
1½ dl vand
1 spsk olivenolie
1½ tsk salt
1 tsk rørsukker
250 g italiensk hvedemel,

Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter olie, salt og sukker. Rør det ud og tilsæt derefter melet. Ælt dejen grundigt, til den er smidig og blød. Læg den i en skål og dæk skålen med et fugtigt viskestykke. Stil dejen i køleskabet i 18-24 timer.

OBS! Tag dejen ud af køleskabet 1½-2 timer inden, at du skal bruge den.

Tomatsauce
nok til 2 pizzaer

1 dåse tomater, hakkede
1 løg, finthakket
olie til stegning
1 tsk oregano
2 spsk balsamicoeddike

Svits det finthakkede løg i olie i en kasserolle. Hæld tomaterne i sammen med oregano og balsamicoeddike. Rør rundt, læg låg på og lad det simre ved lav varme en times tid. Husk at røre i det et par gange undervejs. Tilsæt evt. lidt vand, hvis tomatsaucen er ved at tørre ud.

pizza, morgenmadspizza, pølse, æg, mozzarella, tomatsauce, tomater, oregano, balsamico, løgFyld til første morgenmadspizza:
– tomatsauce
– en frisk kugle mozzarella, skåret i skiver
– pølser skåret i skiver – jeg brugte nogle økologiske grillpølser, jeg fandt i Føtex
– et æg

Fyld til anden morgenmadspizza:
– tomatsauce
– en frisk kugle mozzarella, skåret i skiver
– tre skiver lufttørret skinke
– et æg

Læs mere om, hvordan du laver pizza på grill i mit indlæg om dette.

Og fungerede det så? Ja, det var en sjov og anderledes måde at lave morgenmad på. Det er selvfølgelig mere omstændig end en skål yoghurt eller en ostemad, men det var ret hyggeligt at tage grillen i brug lige fra morgenstunden.

Ps. Hvis du er til noget sødt om morgenen, kan du evt. hente inspiration i den dessertpizza, jeg lavede for et par år siden.

pizza, morgenmadspizza, skinke, svinekød, æg, mozzarella, tomatsauce, tomater, oregano, balsamico, løg

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

kartoffelkrebinetter, krebinetter, tortitas de papa, mexicansk, æg, gedeost, hvidløg, chorizo, pølse, paprika, raspTortitas de papa er en form for mexicanske kartoffelkrebinetter. De er meget bløde og smelter nærmest på tungen, og så er de smækfulde af smag, for der er godt med chorizo, gedeost og hvidløg i dem!

Jeg fik den oprindelige opskrift fra en kollega, men jeg legede lidt videre med konceptet og skruede op for smagen af chorizo og hvidløg og dæmpede til gengæld gedeostmængden. Derudover udelod jeg forårsløg og tilføjede til gengæld lidt paprika.

Tortitas de papa
ca. 6 stk.

350-400 g kartofler
2 friske chorizo-pølser
2 fed hvidløg, pressede
100 g blød gedeost
1 æg
½ tsk paprika
salt
ca. 1½ dl rasp

Skrub kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt af, inden du hælder dem over i en skål.

kartoffelmos, kartoflerMos kartoflerne grundigt. Jeg anbefaler et piskeris med et stort hoved. Rør derefter æg, hvidløg og gedeost i.

Pil skindet af pølserne, smuldr pølsefarsen og steg pølsestykkerne i en klat smør på en pande. Når fedtet i pølserne er smeltet, fisker du forsigtigt pølsestykkerne op og lægger dem på to stykker køkkenrulle. Stil stegepanden til side men smid ikke fedtet ud!

chorizo, pølseLad pølsestykkerne køle af, indtil de er håndvarme. Smuldr dem ud i krebinetfarsen, tilføj lidt salt og rør farsen sammen.

kartoffelfars, fars, kartoflerLad den hvile et par minutter. Dejen er ret blød. Du kan overveje at røre en spsk hvedemel i, hvis du gerne vil have, at dine kartoffelkrebinetter bliver lidt mere kompakte.

kartoffelkrebinetter, krebinetter, tortitas de papa, mexicansk, æg, gedeost, hvidløg, chorizo, pølse, paprika, raspHæld rasp på en frokosttallerken. Form krebinetter af farsen og vend dem i rasp. Find stegepanden frem igen og steg dine  kartoffelkrebinetter i fedtet fra chorizo-pølserne. Tilføj evt. lidt smør, når du skal stege de sidste krebinetter.

Note: Fløjlsbløde kartoffelkrebinetter med masser af smag! Laver du disse i løbet af sommeren, vil en tomatsalsa eller majssalat passe godt til.

Stop Spild af Tapas!

sardintapas, tapas, sardiner, brød, peberfrugter, appetizerJeg er nået til vejs ende i forbindelse med tapas-benspændet. I aften annoncerer jeg benspændet for juli, men inden da skal I lige nå at se disse små hapsere, som jeg lavede som en del af tapasbordet tidligere på ugen og som primært blev lavet på rester fra køleskabet.

Øverst er en lille sag, der består af baguette, grillede peberfrugter og sardiner. De grillede peberfrugter var en rest, der blev til overs, da jeg lavede romesco-sauce, mens brødet også var et par dage gammelt. Brødet blev dyppet i væden fra peberfrugterne, og derefter blev pebrene skåret i mindre stykker og fordelt oven på brødet. Sidst men ikke mindst kom der et lille stykke sardin (fra dåse) på toppen. Det er muligvis mere spansk at bruge ansjoser, men nu var det tilfældigvis lige sardiner, jeg havde på lager.

En smuk lille servering med masser af smag – og til dem, der er lidt fiskeforskrækkede, så kan jeg berolige med, at sardiner er rimelig milde i smagen.

kartoffeltapas, tapas, kartofler, mayonnaise, aioli, chorizo, pølse, svinekød, appetizerDen anden servering bestod af kolde, kogte kartofler, mayonnaise og chorizo. Det ligner faktisk små kartoffelburgere – måske noget du kan bruge i madpakken til dig selv og/eller børnene? Retten er bedst med nye kartofler. De skrubbes og koges derefter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem køle af, indtil de er lune, og pil derefter skrællen af. Lad dem køle helt af i køleskabet, inden de flækkes og smøres med aioli eller en god mayonnaise og derefter lægges sammen med en skive chorizo (jeg anbefaler, at du bruger en mildere pølse, hvis den lille tapas er til børn).