Tag: mango

Drink med chili

Drink med chili

Det er torsdag, og du trænger til en drink, der varmer – måske endda en drink med chili? Jeg synes selvfølgelig, at mit chili-tolerance-benspænd er en glimrende undskyldning for at lave en spicy drink, så det lavede jeg sidste weekend. Faktisk lavede jeg to udgaver 

Kani salad – japansk krabbesalat

Kani salad – japansk krabbesalat

Jeg havde ikke hørt om kani salad, før jeg researchede til månedens japanske benspænd. Og det er jeg ret sikker på, for det er ikke en ret, man lige glemmer! Kani salad er en krabbesalat – lavet på imiteret krabbe – der også indeholder frisk 

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Der er total sommerstemning her i hjemmet med al den sol, vi har fået her på det seneste, så her til eftermiddag fremtryllede jeg en hvidvinsdrink, vi kunne nyde i det gode vejr. Det er en ret enkel sag lavet på hvidvin, mangosirup og citronsaft. Smagen vil selvfølgelig i høj graf afhænge af hvilken hvidvin, du bruger. Jeg brugte en Cabernet Sauvignon fra New Zealand, og den havde både sødme men også en syrlig eftersmag.

Du kan justere smagen med lidt citronsaft, men holder du meget af søde drinks, så kan du overveje at bruge lidt mindre hvidvin, så mangosiruppen får lov til at smage mere igennem.

Sommerflirt – hvidvinsdrink

1 drink

10-12 cl kold Cabernet Sauvignon
4 cl mangosirup
lidt citronsaft
isterninger
limeskiver

Hæld hvidvin og mangosirup i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Ryst det grundigt og smag eventuelt til med lidt citronsaft. Hæld drinken i et hvidvinsglas med isterninger i. Pynt med limeskiver.

Note: Denne hvidvinsdrink er ret pleasende og samtidig så mild, at den vil være god både om foråret og om sommeren.

Er du til sommerdrinks baseret på vin, så bør du også prøve frosé… 🙂

Asiatisk rejecocktail

Asiatisk rejecocktail

Hvad siger du til en asiatisk rejecocktail? Eller rettere mit bud på det. Jeg har før eksperimenteret med den klassiske forret og har tidligere lavet en flydende rejecocktail (kan i øvrigt anbefales), så hvorfor ikke også lave en, der henter inspiration i asiatisk madlavning? Den 

Stegte rejer med mangosauce

Jeg lægger ud med en let og lækker forret i mit nytårs-benspænd. Nytårsaften kan let blive travlt og stresset i køkkenet, og så er det rart med retter, der er hurtige at lave. Mangosaucen kan du lave i forvejen, ligesom du også kan pille rejerne 

Hjemmelavet tropisk müsli

Hjemmelavet tropisk müsli

Jeg blandede en portion tropisk müsli til gemalen i går. Som jeg tidligere har nævnt, så laver jeg forskellige müsliblandinger til gemalen i disse måneder, da han elsker müsli og gerne vil prøve nogle nye versioner.

Min udgave af tropisk müsli minder ikke så meget om dem i supermarkederne, hvilket netop er meningen. Det er ikke en müsli, der er helt billig at lave, så den er nok mest til weekend-brug.

Tropisk müsli

3 dl grove havregrynsflager
1 dl kokosflager
1 dl tørrede mangoskiver, hakkede
½ dl pekannødder, hakkede
½ dl pistacienødder
2 tsk rørsukker

Rør ingredienserne sammen. Du kan evt. riste nødderne kort tid på en tør pande, inden du hakker dem – det fremhæver smagen.

Jeg dryssede lidt sukker i, men du kan også vælge at riste havregrynene kortvarigt på en pande sammen med lidt sukker, så det lettere klæber fast til havren.

Vegetarisk mango dahl

Vegetarisk mango dahl

Jeg er ret begejstret for denne mango dahl, som jeg fandt en opskrift på, da jeg researchede i forbindelse med mit indiske benspænd. Det er en sødmefuld vegetarisk ret, og vi spiste den sammen med hjemmebagte naanbrød. Jeg så den originale opskrift på mango dahl 

Mangochutney med mynte

Mangochutney med mynte

Da jeg serverede veganermad for mine gæster i lørdags, syntes jeg også, der skulle være en form for dip eller dressing til maden. Derfor lavede jeg mangochutney, som jeg baserede løseligt på en opskrift fra ‘Mit pakistanske køkken’, og den gik fint til den veganske 

Texas BBQ Ribs

Texas BBQ Ribs

Intet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen!

I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der kræver lang tid på grillen – og en god portion røg undervejs. Derfor rullede vi vores grill frem, da vi skulle i gang med at lave BBQ Ribs. Nedenstående beskrivelse kræver derfor en lignende grill, der kan holde en konstant temperatur – eller du kan ved hjælp af en smule fusk også bruge en ovn.

Jeg skelede lidt til kogebogen ‘Texas Favorites’, da jeg skulle i gang, men det var nu først og fremmest Grill & Kokkerier, som jeg kiggede hos, da jeg skulle have nogle grilltips. Tjek bloggen – der er masser af gode grillråd og baggrundsviden om grillmetoder!

Denne portion Texas BBQ Ribs rakte til 5 personer, og jeg brugte 3 sider spareribs (som ofte går under navnet kamben hos slagteren eller i supermarkedet). Læs et par gode råd om at finde – og vælge – spareribs til en god pris

Start med at fjerne overflødigt fedt og eventuelle benstumper fra stykkerne. Dernæst skal du huske at fjerne senen (som du kan se herover). Det kræver en skarp kniv, lidt fingersnilde samt tålmodighed – det tager ikke bare et par sekunder, og så er det overstået (med mindre du har trænet), så husk at sætte tid af til det. Det er også en god idé at fjerne det blod, der er i blodårene langs hvert ribben. Det gør du ved at presse neglen eller andet stumpt redskab ned langs kanten af hvert ribben, så blodet bliver trykket ud i enden af benet, hvor du let kan tørre det af.

Når kødet er klar, tager du 6-8 fed hvidløg og presser dem. Gnid kødet med de pressede hvidløg. Derefter blander du en rub, som kødet skal gnides i. Jeg brugte følgende rub, som gav et par ekstra spiseskefulde i overskud – dem brugte jeg i en ret, som jeg blogger om senere på ugen.

Texas BBQ Rub

  • 2 spsk chipotle
  • 4 spsk mørk farin
  • 3 spsk sød paprika
  • 1 spsk cayennepeber
  • 3 spsk salt

Rør ingredienserne sammen og gnub kødet med det.

Når kødet er gnubbet godt og grundigt med rubben, lægger du det i køleskabet i et par timer eller eventuelt natten over. På dette tidspunkt lægger du også 2-3 håndfulde røgflis i blød i vand. Jeg brugte hickory-røgflis.

 

Texas Spareribs, bbq-sauce, bbq, grill, sauce, rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprika

Tag kødet ud af køleskabet en time inden, at du smider det på grillen. Tænd op i grillen – den skal stå på 100-110 grader. Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld et par dl æblecidereddike i den. Læg derefter grillristen på og placér kødet, så det får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 100-110 grader. Lad det derefter passe sig selv i tre timer.

Når de tre timer er gået, tager du kødet af grillen og pakker det ind i stanniol (én side i hver indpakning). Hæld eventuelt lidt æblejuice i bunden af stanniolpakken eller put et par klatter smør oven på hvert stykke kød, hvis du rigtig skal synde. Jeg har ikke selv prøvet det, men det lyder bestemt som noget, der er værd at teste.

Put stanniolpakkerne tilbage på grillen og sørg for, at temperaturen stadig er 100-110 grader. Nu skal kødet grille videre i fred i to timer.

Mens kødet er pakket ind i stanniol, laver du en glaze til dit kød. Det er en krydret og sød sauce, som du pensler kødet med i slutningen af grilltiden.

Spicy Mango Glaze

  • lidt olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 flaske chokolade stout
  • 1 meget moden mango
  • 100 g mørk farin
  • 2 dl æblecidereddike
  • 1 dl Heinz ketchup
  • 1 tsk stærk sennep
  • 1 spsk chipotle
  • 1 dl lys sirup
  • 1 spsk røget paprika

Hæld olien i en gryde sammen med løg og hvidløg. Svits det, uden at det tager farve, og tilsæt så øllet. Lad det koge ind, indtil mængden er halveret. Imens fjerner du skræl og sten fra mangoen og putter frugtkødet i en gryde sammen med farin og æblecidereddike. Lad det koge op og derefter simre i fred. Når gryden med ølblandingen er klar, hælder du indholdet over i gryden med frugt og tilsætter derefter resten af ingredienserne. Lad det derefter koge ind til en tyktflydende masse.

Når dine spareribs har fået to timer på grillen, mens de har været pakket ind i stanniol, er det på tide at slippe dem fri igen. Pak dem ud (vær forsigtig – der er varm kødsaft inde i stanniolpakkerne) og læg kødstykkerne tilbage på grillen ved indirekte varme. Hent din glaze og smør et pænt lag glaze på begge sider. Læg låget på grillen og prøv at holde den på 110-120 grader. Vent 20 minutter, åben låget og smør dine spareribs en gang mere med glaze.

Læg låget på og giv dem yderligere 20 minutter, inden du åbner låget igen. Her kan du vælge at tage dem af – men hvis stykkerne er ekstra kødfulde, og du har været lidt nærig med glazen de to foregående gange, så giv dem et tredje lag samt 10 minutter mere under låget. Men SÅ skal de altså også spises! Husk at gemme resten af glazen – den kan du bruge til et andet spændende grillprojekt (eller flere spareribs en anden dag).

Sådan blev mine Texas BBQ Ribs – søde, saftige og stærke på samme tid. Jeg kan godt være lidt pivet mht. chilistyrke, men denne kombination kunne jeg sagtens klare. Der var dog et par af gæsterne, der gispede flere gange, så hvis du ikke er så god til chili, så skær lidt ned for de stærke ingredienser i rubben og glazen.

Jeg serverede Texas BBQ Ribs sammen med en traditionel coleslaw (i dagens anledning brugte jeg dog dobbelt så megen creme fraiche).

Der kom selvfølgelig også et par amerikanske øl på bordet. Den mest kendte amerikanske øl – Budweiser (en meget mild øl) og en AleSmith Nut Brown Ale, som jeg købte hos Bjergtrolden. Den havde lidt mere fylde og sødme og passede fint til det stærke og søde kød.

Vegansk brunch

Vegansk brunch

Tidligere på ugen kom en af mine læsere, Trine, med en udfordring, som jeg straks greb. Hun skrev nemlig “Brunch! Hvordan fanden laver man det vegansk? Hvis klassikerne alle skal indgå? Røræg (primært den jeg har problemer med at forestille mig), bacon, pandekager, pølser, yoghurt,