Langtidssimret oksebryst med rodfrugter

oksebryst, simreret, simremad, oksekød, gulerødder, jordskokker, tomater, rosmarin, timian, rødvin, laurbærblad, hvedemelI den kolde vintertid er det nu dejligt med simremad på bordet, så sidste weekend lavede jeg en stor portion langtidssimret oksebryst med rodfrugter. Det, vi ikke spiste samme aften, blev bagefter pakket i mindre bokse og smidt i fryseren, så vi har noget god og let mad, vi hurtigt kan varme på de travle hverdagsaftener.

Jeg skruede godt op for grøntsagerne – både på grund af smagen men også, så jeg kunne strække kødet noget længere. Langtidssimret oksebryst smager fantastisk sammen med kartoffelmos (jeg peppede min op med lidt grønkål), men retten kan også sagtens spises med kogte ris.

Langtidssimret oksebryst med rodfrugter
8-10 personer

1 kg oksebryst
1 dl hvedemel
2 løg, skåret i tern
smør til stegning
800-900 g rodfrugter – jeg brugte gulerødder og jordskokker
1 spsk rosmarin
1 spsk timian
2 laurbærblade
2 dåser flåede tomater
1 dåse tomatpuré (70 g)
3 dl rødvin
salt og peber
evt. lidt rørsukker

Skær evt. fedt og sener af kødet og skær derefter kødet i mundrette tern. Vend dem i mel. Smelt smør i en stor gryde og svits løgene i det ved mediumvarme i et minuts tid. Tilsæt halvdelen af kødet og brun det på alle sider. Hæld det derefter over i en skål, smelt lidt mere smør i gryden og brun så den anden halvdel af kødet. Når dette er brunet, hælder du det øvrige kød tilbage i gryden og tilsætter nu rosmarin, timian og laurbærblade sammen med tomater, tomatpuré og rødvin. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½-3 timer. Kig til det undervejs og sørg for at røre i gryden et par gange i timen. Hvis gryderetten er ved at koge tør, tilsætter du blot lidt vand. Smag det langtidssimrede oksebryst til med salt, peber og evt. lidt rørsukker, inden du serverer det sammen med kartoffelmos eller kogte ris.

Note: Dette er en lækker og fyldig ret med masser af smag. Langtidssimret oksebryst får en fin letsødlig smag på grund af grøntsagerne og et skønt frisk pift fra krydderierne.

Millionbøf med kartoffelmos

millionbøf, hakket oksekød, oksekød, gulerødder, kartofler, smør, laurbærblad, worchestersauce, løg, hvedemel, gryderetMillionbøf stod ind imellem på menukortet i mit barndomshjem. Vi fik ellers ikke hakket oksekød særlig tit – oftest som hakkedrenge med kartofler og brun sovs men en sjælden gang også i millionbøf. Vi spiste det primært sammen med kartoffelmos, så det har jeg også lavet til denne version.

Millionbøf er grundlæggende en kraftig kødsauce med laurbærblade i. Det er lidt forskelligt, om man putter gulerødder i, men da jeg godt kan lide grøntsager, så er denne version selvfølgelig med gulerødder. Jeg har valgt ikke at bruge kulør til at intensivere den brune farve, men til gengæld har jeg gjort ligesom min far og har smagt min millionbøf til med worchestersauce.

Millionbøf
2 personer

250 g hakket oksekød
1 mellemstort løg, hakket
smør til stegning
3 små gulerødder, vaskede og skåret i små tern
1 spsk hvedemel
2 laurbærblade
2 dl kraftig oksebouillon
2 dl vand
worchestersauce
salt og peber

Smelt smørret i en gryde og svits så løgternene i, indtil de bliver bløde. Tilsæt oksekødet og brun det godt, inden du tilsætter gulerodsternene. Steg dem i et par minutter, inden du tilsætter hvedemel. Vend det grundigt i kødet og hæld så bouillon, vand og laurbærblade i. Skru ned for varmen og lad retten simre videre i ca. en time (og gerne længere, hvis du har tid). Retten skal koge ind, så den stadig er lidt flydende. Tag laurbærbladene op og smag til med worchestersauce, salt og peber. Servér din millionbøf sammen med kartoffelmos og gerne et par syltede rødbeder.

Note: Millionbøf er en ret simpel ret, men den smager ikke desto mindre ganske skønt, hvis bare den får lidt kærlighed i form af simretid. Her smagsgiverne for alvor sammen og skaber en god, rund og semikraftig smag (afhængig af hvor gavmild du er med krydderierne), som egner sig fortrinligt til kartoffelmos og ikke mindst vinter-appetitten.

Kyllingerisotto

kyllingerisotto, risotto, italiensk, kylling, hvidvin, bouillon, salvie, svampe, ost, parmesan, løgSidste weekend spiste vi kyllingerisotto til aftensmad, og det var bestemt en ret, der faldt i både gemalens og min smag. Jeg havde fundet et par kyllingeoverlår i fryseren og besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne udnytte alt på kyllingen. Jeg valgte derfor at stege kyllingeskindet sprødt, så jeg kunne bruge det som pynt på min kyllingerisotto, og så blev kyllingebouillonen til selve risottoen naturligvis kogt på kyllingeoverlårene.

Kyllingerisotto
2 personer

2 kyllingeoverlår
en stor gulerod, skåret i store stykker
3-4 kviste timian
2 laurbærblade
7-8 dl vand

15-20 friske salvieblade
lidt smør til stegning
100 g svampe, skåret i skiver
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, presset
1½-2 dl risotto-ris (eller evt. grødris)
1 dl sød hvidvin
1½ dl fintrevet og friskrevet fast ost – helst parmesan
salt og peber

Start med at trække skindet forsigtigt af kyllingestykkerne. Smør en pande med lidt blødt smør og læg kyllingeskindet på panden. Læg et stykke bagepapir ovenpå og derefter en tallerken eller et låg, der kan trykke skindet fladt. Steg skindet ved mediumvarme, indtil det er sprødt (tjek løbende ved at lette forsigtigt på papiret). Mens kyllingeskindet steger, putter du resten af kyllingen i en lille gryde sammen med gulerodstykkerne, timian, laurbærblade og vand. Lad det simre i 30-40 minutter, indtil kyllingen er mør, og væden er reduceret lidt.

Tilbage til panden, hvor du selvfølgelig fjerner låg, papir og skindet, når kyllingeskindet er sprødt. Herefter smelter du en klat smør på panden og steger salviebladene et øjeblik. Tag dem af og læg dem på et stykke køkkenrulle. Svits dernæst svampene, indtil de er møre, og hæld dem over på en lille tallerken. Nu er det tid til selve risottoen. Smelt lidt mere smør på panden og svits løg og hvidløg i et halvt minuts tid, inden du tilsætter risottorisene. Hæld hvidvinen over og lad det simre ved mediumvarme, indtil risene har optaget vinen. Nu hælder du lidt af vandet fra kylingegryden i. Mens din kyllingerisotto simrer på panden, fisker du kyllingestykkerne op af gryden og lægger dem på et spækbræt. Når de er kølet lidt af, kan du pille kødet af knoglerne.

Når risottoen er ved at koge tør, tilsætter du blot mere af kyllingebouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Løber du tør for bouillon, kan du bruge lidt vand. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Sluk for panden og vend den fintrevne ost i din kyllingerisotto. Smag til med salt og peber.

Fordel din kyllingerisotto i to skåle og pynt den med stegte svampe, den findelte kylling, de stegte salvieblade samt det sprøde kyllingeskind.

Note: Kyllingerisotto er en lækker risotto-variant. Det er en lækker efterårs- og vinterret, hvor svampene og salviebladene giver lidt kant til den fyldige ret.

Hjemmelavet sylte – luksusudgave

hjemmelavet sylte. pålæg, julepålæg, julefrokost, svinekød, husblas, løg, rødløg, peberkorn, laurbærblad, rosmarin, timianJeg har lige været til julefrokost, og her medbragte jeg hjemmelavet sylte. Det er ellers ikke en ret, jeg på noget tidspunkt havde forestillet mig, at jeg skulle lave, for jeg har i mange år været meget skeptisk over for sylte. Det skyldes sandsynligvis, at jeg var barn i 1980’erne, hvor der fandtes utrolig meget dårlig fabriksfremstillet mad i køledisken. Her så den fabriksfremstillede sylte aldeles uappetitlig ud (beklager, men det syntes det otte-årige Piskeris altså), og min lyst til at prøve det er ikke steget med alderen. Men men – de sidste par år har jeg flere gange smagt hjemmelavet sylte, der var ganske udmærket, så nu var det på tide at prøve. Det passer jo også meget fint til månedens gelé-benspænd, for sylte kan godt være noget blævret.

Jeg valgte dog at lave en ret kompakt sylte – en såkaldt luksusudgave, hvor der ikke er særlig meget blæver men rigeligt med kød. Er du mere til den blævrende udgave, så undlader du blot at koge fonden lige så meget ind, som jeg gjorde.

Inspirationen fandt jeg hos Grydeskeen, men lavede dog en række ændringer undervejs. Jeg undlod at bruge ekstra ben under kogningen men tilføjede til gengæld en smule husblas. Hvis du holder dig til den traditionelle måde at lave sylte på, bruger du flere ben (ofte grisetæer) for at få stivelsen til sylten. Men som sagt – jeg havde kun benet fra selve svineskanken, så jeg supplerede som sagt med husblas.

Hjemmelavet sylte

1 svineskank på ca 1,2 kg
1 mediumstore løg, skåret i både
1 spsk frisk timian
½ spsk frisk rosmarin
5 tørrede laurbærblade
1 spsk sorte peberkorn
1 lille rødløg, finthakket
lille klat smør
2 blade husblas
vand

Skær kødet fri fra svineskanken og skær det i mundrette stykker. Put benet i gryden sammen med kødstykkerne, løgene og krydderierne. Fyld op med vand, men sørg for, at der minimum 5 cm til grydekanten. Bring gryden i kog og skru derefter ned for varmen, så den står og småsimrer. Læg eventuelt et låg på, så det halvt dækker og sørg for at tænde emhætten.

Lad gryden simre i 5-6 timer. Nu er kødet så mørt, at det falder fra hinanden, bare du kigger på det. Si grydens indhold og sørg for at tage alt det regulære kød fra – ben, brusk og fedt kasserer du. Finthak kødet. Smelt lidt smør i en gryde og svits rødløget i det. Det skal ikke brunes – blot steges, indtil det er mørt. Tilsæt kødet og rør godt rundt, inden du hælder den siede fond i. Lad nu gryden koge videre ved mediumvarme.

Læg husblasssen i blød i koldt vand i ti minutter. Tjek grydens indhold. Når det er ved at have den tæthed, du vil have (vil du gerne have en ‘blævret’ sylte, så skal du ikke koge fonden alt for meget ind), så skal knuge vandet fra husblassen og derefter smelte den i gryden. Rør godt rundt, så du er sikker på, at husblassen har fordelt sig.

Hæld din sylte op i én eller flere forme og stil formen/formene på køl til dagen efter.

Når du skal have din sylte ud af formen, skærer du forsigtigt rundt langs kanten med en kniv, inden du sætter formen ned i et vandbad med meget varmt vand (formen skal kun i til kanten ;-)). Slå derefter sylten ud på et fad eller et spækbræt.

Sylte er særdeles god sammen med stærk sennep og syltede drueagurker eller syltede rødbeder.

Note: Ok, nu overgiver jeg mig – sylte kan faktisk være ganske godt. Jeg tror aldrig, jeg bliver til den meget blævrede version, men denne tætte, kødfulde sylte kan jeg sagtens spise. En mild og lækker sylte, som vil gøre sig godt til frokostbordet – om det så er julefrokosten, påskefrokosten eller bare weekend-frokosten.

hjemmelavet sylte. pålæg, julepålæg, julefrokost, svinekød, husblas, løg, rødløg, peberkorn, laurbærblad, rosmarin, timian

Aloo palak – kartofler med spinatcreme

aloo palak, spinatcreme, vegetar, indisk, vegetarret, spinat, kartofler, løg, hvidløg, tomater, ingefær, chili, laurbærblad, nelliker, gurkemeje, hvedemelAloo palak er en rigtig indisk sommerret – i hvert fald set med danske øjne, for der indgår frisk spinat og små faste kartofler, og det er jo råvarer, der hører sommeren til. Det er en vegetarret, som består af kogte kartofler vendt i en krydret spinatcreme. Du kan dog også servere den som tilbehør, men den fungerer fint som hovedret.

Jeg serverede aloo palak som hovedret samme dag, hvor vi spiste onion bhajis til forret. Portionen er derfor lidt mindre, end hvis vi kun havde spist aloo palak. Derfor – laver du aloo palak (og ikke andet) – vil jeg anbefale dig at bruge 600 g kartofler og 200 g spinat. Du kan evt. supplere med brød til retten – for eksempel naanbrød eller chapati.

Inspirationen til denne aloo palak fik jeg fra Veg Recipes from India. Jeg måtte udelade et par ingredienser, som jeg ikke ved, om man kan få her i Danmark, og så skruede jeg op for flere af krydderierne.

Aloo palak – kartofler med spinatcreme
2 personer (hvis man spiser forret inden)

150 g frisk spinat
400 g små faste nye kartofler
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
100 g tomater, hakkede
1½ tsk finthakket frisk ingefær
1 lille mediumstærk chili
1 laurbærblad
3 nelliker
1 tsk kanel
1 tsk gurkemeje
1 spsk hvedemel
2 spsk smør eller ghee
salt

Start med at skrubbe kartoflerne og kog dem derefter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad dem hvile et minut eller to, inden du piller skrællen af dem. Dæk dem til og stil dem til side.

Hæld en liter vand i en stor gryde og varm det op, indtil det koger. Skyl imens spinatbladene. Når vandet koger, slukker du for komfuret og putter spinatbladene i det varme vand. Lad dem trække i 4-5 minutter, inden du hælder vandet frem og putter spinatbladene over i en skål med koldt vand. Lad dem stå i nogle minutter og hæld så vandet fra. Lad gerne et par spsk vand blive i skålen. Put den friske chili i spinaten og blend det derefter til en fin puré med en stavblender (eller i en blender).

Smelt smørret på en pande. Knus laurbærbladet i hånden og drys det på panden sammen med nelliker og kanel. Det kommer nok til at dufte af risengrød (på grund af kombinationen af smør og kanel), men det er jo ikke så ringe endda. Steg det ved mediumvarme, indtil krydderierne dufter, og tilsæt så løg. Steg videre, indtil løgene er møre. Tilsæt ingefær og hvidløg og steg det et minuts tid, inden du tilsætter tomaterne. Steg videre et par minutter, så tomaterne bliver bløde. Rør gurkemeje i og dernæst mel. Tilsæt vand og lad det simre i fem minutter. Hvis du synes, at spinatcremen bliver for tyktflydende, tilsætter du blot mere vand. Smag til med salt.

Vend kartoflerne med spinatcremen inden servering. Drys evt. lidt gurkemeje på som pynt og vupti – så er der aloo palak! Du kan servere retten sammen med chapati, eller du kan bruge den som tilbehør, men jeg synes egentlig, at den fungerer fint, som den er.

Note: Aloo palak er ikke blot en virkelig smuk ret – jeg er helt pjattet med den mørkegrønne farve – det er også en ret med mange smagsnuancer. Jeg var virkelig positivt overrasket over, hvor nuanceret og spændende smagen var, og sjovt nok havde jeg det også, da vi var færdige med at spise, og jeg stadig kunne smage retten. Normalt er der ét eller måske to krydderier, der dominerer eftersmagen, men her blev jeg ved med at finde flere krydderier i smagen. En fantastisk vegetarret.