Koteletter i fad

koteletter i fad, svinekød, koteletter, æg, rasp, smørKoteletter i fad får lov til at slutte 80’er-benspændet af. Det var en af mine livretter som barn, og bortset fra de grønne bønner (som oftest var kogte gulerødder i mit barndomshjem), så ligner denne enkle ret typisk hverdagsmad, da jeg var barn.

Vi fik typisk den version af koteletter i fad, hvor koteletterne paneres og derefter lægges i et fad med rigeligt smør, inden de sættes i ovnen. Jeg har også prøvet en version, hvor koteletterne lægges i et fad med flåede tomater, men jeg foretrækker smørversionen. Og så findes der også en version, hvor der indgår ananasringe, men den har jeg aldrig prøvet, for det er ikke noget for mig.

Koteletter i fad
3 personer

3 koteletter
1 æg, pisket
ca. 1½ dl rasp
salt og peber
smør til stegning + 50 g smeltet smør

Drys koteletterne med salt og peber. Vend dem derefter først i æg og dernæst i rasp. Smelt en gavmild klat smør på en pande og steg koteletterne på begge sider, så de får en pæn brun farve. Læg dem i et lille ildfast fad og hæld det smeltede smør over. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Koteletter i fad serveres naturligvis sammen med kogte kartofler og lidt grøntsager – for eksempel kogte grønne bønner eller guleødder.

Note: Koteletter i fad er 80’er-udgaven af comfort food for mig! Det smager simpelthen så godt!

Pebermarinerede koteletter og pebersauce

pebersauce, sauce, peber, Madagaskar peber, fløde, bouillon, løg, cognac, pebermarinerede koteletter, koteletter, svinekød, peber, rørsukker, salt, spidskommen, grillI lørdags havde vi frokostgæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for en ret, der passede til månedens benspænd. Det blev til disse pebermarinerede koteletter, der blev serveret med forskelligt tilbehør – blandt andet en pebersauce.

Vi har desværre ikke grillet så meget her til sommer, da vejret har været knapt så spændende som de foregående år, så da det viste sig, at lørdagsvejret ville blive pænt, besluttede vi os for at finde grillen. Jeg ville prøve at langtidsstege nogle gode koteletter, jeg fandt i Irma, for jeg tænkte, at de måske kunne tilberedes lidt ligesom de lækre revelsben, vi lavede sidste år. Koteletter er dog et bedre stykke kød og behøver derfor knapt så lang tid på grillen, og så er det også vigtigt at finde nogle koteletter med en god fedtmarmorering, så de bedre kan tåle langtidsstegningen uden at blive tørre.

Jeg har brugt en grill, hvor man kan styre varmen undervejs. Jeg vil dog mene, at du også kan lave denne ret på kuglegrill, hvis du sørger for at holde en nogenlunde lav og stabil varme undervejs.

Pebermarinerede koteletter
5 personer

5 store, tykke nakkekoteletter med god fedtmarmorering

Peberrub:
2 spsk rørsukker
1 spsk salt
2 tsk friskkværnet sort peber
2 tsk knust spidskommen

Gnid koteletterne i peberrubben i ½-1 døgn før, at kødet skal tilberedes. Læg koteletterne i en frostpose og put dem i køleskabet.pebermarinerede koteletter, koteletter, svinekød, peber, rørsukker, salt, spidskommen, grillTag koteletterne ud af køleskabet en time før, at de skal på grillen. Når grillen er klar, lægger du koteletterne på, så de får indirekte varme. De skal have ca. 75 minutter ved indirekte varme ved ca. 120-130 grader.

pebermarinerede koteletter, koteletter, svinekød, peber, rørsukker, salt, spidskommen, grillTag koteletterne af grillen. Lav to stanniolpakker med hhv. to og tre koteletter i hver. Inden du lukker stanniolpakkerne, blander du 0,75 dl æblecidereddike og 0,75 dl æblesaft, som du fordeler i de to pakker og derefter lukker dem til. Læg stanniolpakkerne tilbage på grillen og lad dem ligge ca. to timer på grillen ved 120-130 grader.

pebermarinerede koteletter, koteletter, svinekød, peber, rørsukker, salt, spidskommen, grillTag stanniolpakkerne af grillen og skru op for temperaturen. Læg koteletterne tilbage på grillen – nu ved direkte varme – og giv dem et par minutter på hver side ved 250 grader, så de får tydelige grillstriber. Servér dem med det samme.

pebersauce, sauce, peber, Madagaskar peber, fløde, bouillon, løg, cognacDe pebermarinerede koteletter blev som sagt ikke serveret alene men fik følgeskab – ikke blot af ovnstegte kartofler og pastinakker men også af en grøn salat med tomater og en semikraftig pebersauce.

Det er ret forskelligt, hvordan folk laver pebersauce, og styrken af saucen er derfor også ret svingende. Dette er en semikraftig pebersauce med tydelig pebersmag, men den er dog ikke brændende, og jeg synes heller ikke, at den bliver for stærk, selvom jeg lod peberkornene blive i. Du er velkommen til at si saucen, hvis du vil have en mere enkel (og lidt mildere) sauce, men jeg synes nu, det er ret smukt med tydelige peberkorn i pebersauce.

Pebersauce
5-6 personer

1 løg, finthakket
2 spsk smør
50 g Madagaskar peber – svarer til en lille dåse
1 dl cognac
4 dl bouillon
2 dl piskefløde
lidt citronsaft
salt

Smelt smørret på en pande og svits løget ved mediumvarme, indtil løgstykkerne bliver bløde. De må IKKE tage farve. Hæld vandet fra Madagaskar-peberkornene og hæld derefter peberkornene på panden. Lad dem stege et par minutter, inden du tilsætter cognac. Lad det simre, indtil cognacen er kogt næsten ind. Knus peberkornene forsigtigt med en grydeske – du behøver ikke at mose dem alle. Tilsæt bouillon og lad det simre videre, indtil bouillonmængden er halveret. Tilsæt fløden og lad det simre i et par minutter. Smag til med salt og evt. lidt citronsaft.

Note: Jeg har aldrig været den store fan af pebersauce, men det kan godt ændre sig nu, for jeg kunne godt lide den tydelige pebersmag samt det, at saucen ikke var specielt sød. Hvis du bestiller pebersauce på en restaurant, kan den virkelig forskellig fra sted til sted, og ofte er pebersauce forholdsvis sød, hvis du får den på en restaurant. Det undgår du, hvis du selv laver den – altså medmindre du ønsker en mere sødmefuld sauce. I så fald tilføjer du blot lidt sukker til opskriften.

Tamales med svinekød

tamales, majsmel, majsblade, svinekød, koteletter. hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, smør, majsmelTamales er mexicansk fastfood på samme måde som bagels er det i New York. Tamales er små ‘madpakker’, dvs. små måltider pakket ind i majsblade eller bananblade, og de findes både som søde serveringer (der kan spises som morgenmad eller måske ligefrem som dessert) og som kødfyldte serveringer, der fungerer som et hurtigt måltid mad.

Da jeg havde mexicansk benspænd, havde jeg planer om at lave tamales, men jeg nåede det ikke. Da jeg så havde texansk benspænd sidste år, mente jeg, at det var en glimrende anledning, men atter en gang nåede jeg det ikke – primært fordi jeg ikke kunne skaffe de specielle majsblade samt majsmel, man skal bruge til tamales.

Jeg tænkte ‘alle gode gange tre’, for når nu jeg valgte at have majs og græskar som benspænd i september, så var der ingen vej udenom – nu skulle der altså laves tamales! Og det blev der så – selvom den var en smule mere omstændigt, end jeg først troede.

majsmel, majsbladeFørste skridt var at købe nogle tørrede majsblade (jeg har flere gange overvejet selv at tørre majsblade fra almindelige danske majskolber, men jeg er bange for, at de er lige lovlig små) samt en særlig form for majsmel, der hedder masa harina. Det er i øvrigt også den form for majsmel, du bør bruge, hvis du bager tortillas. Begge ting kan dog være svære at skaffe i Danmark, så jeg bestilte dem hos Cool Chile Co., hvor jeg plejer at købe tørrede chilier.

Jeg byggede mine tamales løseligt på et par opskrifter, jeg så i ‘Tacos, tortas and tamales’, men justerede en del undervejs.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamalesJeg besluttede mig for at lave tamales med svinekød. Da jeg kun skulle lave tamales til to personer, nøjedes jeg med to økologiske nakkekoteletter, men skal du lave til flere, vil jeg foreslå, at du langtidssteger en nakkefilet eller en svineskank.

Start med at lægge 12-16 majsblade i blød i varmt vand.

Svinekødsfyld:
2 koteletter
3 fed hvidløg
et lille løg, hakket
1 tsk oregano
½ tsk timian
2 tsk salt
1 dl vand

Alt undtagen koteletter blendes til en ensartet masse. Læg koteletterne i et lille smørsmurt ildfast fad (der lige præcis er stort nok til at indeholde koteletterne) og fordel den krydrede sauce over. Læg et stykke stanniol over og sæt fadet i ovnen ved 150 grader en times tid. Tjek om kødet er mørt som smør og let kan rives fra hinanden. Hvis ikke, så giv det 15-30 minutter mere.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamalesDa koteletterne var færdige, lod jeg dem hvile i fadet, mens jeg lavede den majsgrød, der også skulle bruges som fyld i mine tamales. Jeg tog udgangspunkt i en basis-opskrift. Der bør bruges svinefedt i majsgrøden, men da det er svært at skaffe i Danmark uden for julesæsonen, så valgte jeg at bruge smør i stedet.

Majsgrød:
3½ dl masa harina
50 g smør
1 tsk salt
1 tsk timian
4 dl vand

Smelt smørret i en kasserolle og rør derefter mel, salt, timian og vand i. Rør det godt sammen og lad det derefter simre i 5-10 minutter ved lav varme. Rør i det med jævne mellemrum. Majsgrøden skal være lind men ikke flydende. Hvis den bliver for kompakt, tilsætter du blot lidt mere vand.

tamales, majsmel, majsblade, svinekød, koteletter. hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, smør, majsmelNu skal der laves tamales. De kan fyldes på forskellige måder. Jeg valgte at bruge den metode, hvor man breder et majsblad ud og derefter smører majsbrød på den øverste del af den ene halvdel. Derefter lagde jeg lidt af svinekødsfyldet ovenpå og rullede den sammen på den lange led. Den smalle ende blev foldet ind under (se øverste billede i blogindlægget). Da de alle var samlet, blev de stillet på højkant i en gryde, hvori der var en si på bunden og en smule vand. Derefter blev mine tamales dampet i 45-50 minutter under låg (jeg hældte mere vand i undervejs).

Jeg serverede mine tamales sammen med lidt habanerosauce.

Note: Tamales er en sjov servering, men den er også meget anderledes i forhold til, hvad jeg plejer at lave, så jeg famlede mig lidt frem undervejs. Det er dog ikke sidste gang, jeg laver tamales – det skal jeg bestemt prøve igen, for der er mange spændende former for fyld, man kan putte i.

koteletter. svinekød, hvidløg, oregano, timian, æblejuice, mexicansk, tamales, smør, majsmel

Fyldte grønkålspandekager

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemel, græskar, svinekød, koteletter, timian, rosmarinVores nye grønkålsstok får bestemt ikke mulighed for at kede sig ude på terrassen! Jeg har fat i den flere gange om ugen, og det seneste påfund er disse grønkålspandekager, som jeg lavede sidste weekend.

Grønkålspandekagerne er kraftigt inspireret af de saftige spinatpandekager, som jeg bloggede om for nogle år siden og som var et stort hit blandt mine gæster. Jeg tænkte, at konceptet nok kunne versioneres, nu hvor vi for alvor er i gang med kålsæsonen, og det viste sig heldigvis at passe.

Grønkålspandekager
3-4 stk.

2 store grønkålsblade (svarer nok til 150-200 g hakket grønkål)
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedemel
3 dl vand
2 æg
1 spsk rapsolie
½ tsk salt

smør til at stege pandekagerne i

grønkålSå meget fylder grønkålen, når den er skyllet, hakket og smidt i en stor metalskål.

Bring en gryde vand i kog og put grønkålen i. Lad den koge i ca. 5 minutter, indtil den er mør. Hæld vandet fra.

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemelRør resten af ingredienserne sammen i en skål. Vend den kogte grønkål i dejen. Hvis du vil have en mere jævn dej, kan du blende grønkålen, men så risikerer du, at pandekagerne mister lidt af saftigheden. Til gengæld kan du sandsynligvis strække dejen til fire pandekager i stedet for de tre, jeg fik, da jeg blot vendte grønkålen i dejen.

Steg pandekagerne i smør på en stor pande.

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemelSå smukke bliver pandekagerne!

græskar, svinekød, koteletter, timian, rosmarinJeg fyldte pandekagerne med en stuvning af svinekød og hokkaido græskar.

Stuvning med svinekød og græskar
nok til at fylde 3-4 pandekager

2 svinekoteletter
en tredjedel af et hokkaido græskar
1 løg, skåret i tynde både
smør
1 tsk timian
1 tsk rosmarin
vand
salt
evt. lidt honning

Smelt smør på en pande. Svits løgbådene på panden, uden at de tager farve. Skær koteletterne i mundrette stykker og brun dem på panden sammen med løgbådene. Skær hokkaido græskarret i mundrette stykker. Du behøver ikke at skrælle græskarret. Tilsæt græskarternene, timian og rosmarin, rør godt rundt og hæld derefter to dl vand på panden. Læg et låg på og lad det simre ved mediumvarme, indtil græskarternene er møre. Tilsæt evt. mere vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Tag panden af komfuret og brug en gaffel til at mose græskarternene. Rør rundt i pandens indhold – tilsæt evt. lidt mere vand, så stuvningen bliver mere cremet. Smag til med salt og evt. lidt honning.

Note: Græskarrets sødme passer rigtig godt sammen med krydderierne og de saftige grønkålspandekager. En rigtig efterårsret, der gør sig godt både til frokost og som aftensmad.

Grillede skaftkoteletter og blomkålssalat med jordbær og mynte

blomkålssalat, kål, blomkål, salat, jordbær, mynte, grill, koteletter, svinekød, balsamicoI går faldt jeg over danske frilands-jordbær til 5 kr bakken hos den lokale Irma, da de havde sidste salgsdato. Selvom enkelte bær havde set bedre dage, så var jordbærrene generelt ganske pæne, og da de ikke skulle gå til spilde – jeg går nemlig ind for Stop Spild af Mad – så købte vi en del bakker med hjem, så de kunne omdannes til alskens gode sager.

Samme aften røg en lille håndfuld af dem i en blomkålssalat, da vi skulle grille. Jordbær giver en dejlig sødme til salater, og så er de jo smukke at se på, så det blev til en god, sprød blomkålssalat med jordbær og friskplukkede mynteblade. Salaten fik følgeskab af nogle tykke frilands-koteletter, som jeg også fandt på tilbud i Irma (hm, måske jeg bare skal handle i den butik om søndagen fremover…).

skaftkoteletter, grillkoteletter, koteletter, svinekød, grillGrillede skaftkoteletter med balsamico-glasering
2 personer

2 tykke skaftkoteletter
balsamico-eddike
lidt rapsolie
salt

Tag koteletterne ud af køleskabet en halv time før, at du skal bruge dem. Smør dem med balsamico-eddike og lad dem hvile på en tallerken. Lige inden, at de skal på grillen, smører du dem med lidt rapsolie og krydrer med salt. Grill koteletterne 1½ minut på den ene side, 1½ minut på den anden side og tag dem derefter af grillen. Lad dem hvile i 3 minutter, inden de igen får 1½ minut på den ene side og 1½ minut på den anden side. Lad dem hvile i 3 minutter. Lav et lille snit i midten af den ene kotelet for at tjekke, om den skal have mere (kødsaften skal være klar). Hvis den ikke er klar, får koteletterne atter 1½ minut på den ene side og 1½ minut på den anden side, inden de tjekkes igen.

Note: Gode, saftige koteletter, der fik en fin sødme fra balsamicoen og samtidig også tilpas med grillsmag.

blomkålssalat, kål, blomkål, salat, jordbær, mynteBlomkålssalat med jordbær og mynte
2 personer

ca. 3 høje tekrus fyldt med blomkål, finthakket eller revet på et rivejern
3-4 friske jordbær, skåret i meget små tern
5 friske mynteblade
lidt rapsolie
lidt balsamico-eddike

Vend blomkål med mynteblade og rapsolie. Vend derefter jordbærrene forsigtigt i din blomkålssalat (ikke for meget, da jordbærsaften så farver blomkålen). Hæld lidt balsamico-eddike over salaten lige inden servering.

Note: Frisk, sødmefuld og sprød blomkålssalat, som mætter godt og smager af sommer.