Konfiteret andelår med kålsalat

konfiteret andelår, and, andefedt, hvidløg, peanuts, kinakål, grønkål, appelsinDer kom konfiteret andelår på bordet i går. Det er ellers en ret, der tager flere timer at tilberede, men så er det jo godt, at man kan lave den aftenen før og så blot varme den op dagen efter!

Konfiteret andelår er tilberedt på næsten samme måde som anderilette. Jeg undlod dog at lade andekødet trække først, ligesom jeg brugte færre krydderier og selvfølgelig heller ikke findelte det bagefter.

Konfiteret andelår
2 personer

2 andelår
ca. 1 dl andefedt
2 fed hvidløg
1 tsk salt
lidt peber
1 spsk rørsukker

Tilbehør:
Finthakket kål – i dette tilfælde grønkål og kinakål
appelsinsaft
hakkede peanuts

Gnid andelårene godt ind i salt, peber, hvidløg og sukker. Fordel derefter andefedtet over dem. Læg andelårene i et ildfast fad og dæk det med stanniol. Steg dem i ovnen ved 150 grader i tre timer. Tag fadet ud af ovnen og hæld lidt af fedtet over andelårene.

Kram kålen med appelsinsaft og anret det på to tallerkner. Læg et konfiteret andelår på hver og drys peanuts over. Servér med det samme.

Note: Konfiteret andelår er saftigt men ikke så fedt at spise som anderilette, da andefedtet hældes fra. Det smager skønt sammen med den friske kål og de sprøde, salte peanuts.

Lun pastasalat med kylling og ærter

pastasalat, salat, pasta, ærter, kylling, kinakålEn pastasalat kan være utrolig kedelig – men den kan også være et rigtig frokostmåltid. I 80’erne, da jeg var barn, var der ofte pastasalat på buffetbordet til skolearrangementerne. Det var som regel en dødssyg udgave med pastaskruer, iceberg salat eller kinakål, tomater, dåsemajs, dåseærter og røde peberfrugttern. Ind imellem også med kød i – enten skinke eller kylling.

Jeg ville gerne lave en pastasalat i forbindelse med mit 80’er-benspænd, men jeg gad ikke at lave ovenstående udgave. Jeg kunne dog godt bruge visse elementer, så jeg kombinerede pasta med ærter, kylling og kinakål og fik en skøn lun frokostret.

Lun pastasalat med kylling og ærter
2 personer

150 g pasta – jeg brugte makaroni
ca. 250 g stegt, lunt kyllingekød
300 g frosne ærter
2 blade kinakål, skåret i tynde strimler
lidt olivenolie
salt og peber

Kog pastaen, så den lige akkurat er mør – den må godt have lidt bid. Hæld vandet fra og vend pastaen i lunkent vand, så den køler af (og ikke koger videre) men ikke bliver kold. Kog ærterne i et par minutter, indtil de er bløde. Hæld al vandet fra undtagen ½ dl. Hæld et par spsk olivenolie og blend ærterne til en lind mos. Tilsæt eventuelt lidt mere vand og smag til med salt og peber. Vend pastaen i ærtemosen sammen med kinåkålen. Anret din pastasalat på en tallerken og top den med kyllingekød.

Note: Dejlig sødmefuld pastasalat, som mætter temmelig godt. Er du normalt ikke til kinakål, så kan jeg berolige dig med, at den bliver overdøvet smagsmæssigt af ærterne. Til gengæld giver kålen en fin sprødhed og friskhed til retten.

Nøddepandekager med kyllingefyld

nøddepandekager, madpandekager, pandekager, nødder, mandelmælk, hvedemel, æg, kylling, kyllingebryster, paprika, cayennepeber, porre, kinakål, flødeostDisse fyldte nøddepandekager er en rigtig Stop Spild af Mad-ret! De bestod blandt andet af af mandelpulp og mandelmælk fra da jeg lavede mandelmælk, en rest flødeost fra da jeg pyntede brombærmuffins og en lille rest kinakål fra da jeg lavede wokret med kylling, karry og peanuts! Samt selvfølgelig en række andre rester fra fryser og køleskab. Jojo, det gælder om at være kreativ med køleskabsresterne 🙂

Du kan også bruge disse nøddepandekager til desserter. I så fald skal du blot tilsætte lidt sødme til pandekagerne i form af 1 spsk sukker samt ½-1 tsk vaniljepulver.

nøddepandekager, madpandekager, pandekager, nødder, mandelmælk, hvedemel, ægNøddepandekager
5 stk.

1 dl knuste mandler*
3 dl mandelmælk eller mælk
1 æg
2 dl hvedemel
lidt salt
smør

*jeg brugte rester fra da jeg lavede mandelmælk – kan erstattes af blendede nødder

Rør mandler, mandelmælk, æg, mel og lidt salt sammen til en dej. Smelt smør på en stor pande og steg pandekagerne.

Note: Dejlige bløde pandekager med nøddesmag. Læg i øvrigt mærke til, at smagen i mandlerne bliver fremhævet, når mandlerne steges.

kylling, kyllingebryster, paprika, cayennepeber, porre, kinakål, flødeostKylling med paprika og porre
nok til at fylde 4-5 pandekager

2 kyllingebryster
smør
2-3 tsk paprika
1 tsk cayennepeber
1 porre, fintsnittet
2 dl fintsnittet kinakål
100 g flødeost
2 dl vand
salt

Skær kyllingebrysterne i tern og brun dem på en pande i en klat smør. Når kyllingestykkerne har fået farve, drysser du paprika og cayennepeber ud over det. Svits kødet i et minuts tid, inden du tilsætter porre og kinakål. Vend det grundigt i kødet, inden du rører flødeosten ud i det sammen med vandet. Lad det simre i 10 minutter ved mediumvarme og smag så til med salt.

Wokret med kylling, karry og peanuts

wokret, kylling, karry, peanuts, kinakål, kokosmælk, peanutbutterEfteråret river og rusker i Danmark, så det er bare om at lave noget mad, man får varmen af! Det får du af denne wokret med kylling, som jeg lavede i går, da det stormede og regnede udenfor. Så kunne jeg samtidig også snige nogle nødder ind i retten, så den kunne blive en del af mit nødde-benspænd denne måned.

Denne wokret med kylling er LCHF-venlig og kan sagtens mætte to personer. Jeg brugte en dejlig karryblanding, sambhar, som jeg har købt hos ASA i Torvehallerne, men kan du ikke skaffe denne, kan du udskifte den med en karry, du godt kan lide.

Wokret med kylling, karry og peanuts
2 personer

200-250 g kylling, skåret i små stykker
lidt sesamolie eller vindruekerneolie
1 spsk sambhar karry (karryblanding fra ASA i Torvehallerne)
1 spsk mediumstærk karry
evt. et lille knips stærk chili
1 dåse kokosmælk
½ kinakål, skåret i tynde strimler
1 spsk peanutbutter*
salt
evt. citronsaft

Pynt: ½ dl saltede peanuts, hakkede

*Jeg brugte den fra Urtekram, der kun består af blendede peanuts og salt

Hæld lidt olie i en wok og varm den op. Tilsæt de to typer karry og svits det i ca. 30 sekunder, inden du tilsætter kyllingen. Steg det, indtil kyllingen er gennemstegt. Tilsæt kokosmælk, rør rundt og tilsæt så kinakålen. Bring det i kog og rør så peanutbutter ud i det. Skru ned for varmen og lad retten simre i fem minutter. Smag til med salt og evt. citronsaft, hvis du vil have noget modspil til den fede kokosmælk.

Drys hakkede peanuts på og servér med det samme.

Note: En kraftig, fyldig wokret med kylling, der varmer godt, hvilket er yderst værdsat med det vejr, vi har for tiden! Den vakte virkelig glæde hos gemalen, der er stor fan af karryretter og især dem, der har masser af smag og fylde.

Hvis du synes, at kokosmælken bliver for kraftig, kan du spæde retten lidt op med vand.

kylling, karry