Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce

brødbudding, dessert, kage, brøddessert, kirsebær, æg, fløde, sukker, bourbon, sauce, dessertsauce, mørk farin, vanilje, Denne brødbudding udgjorde desserten til vores vinsmagning sidste weekend – samme aften hvor vi blandt andet fik grillede rejer og skillet potatoes.

Jeg var faldet over en opskrift på brødbudding i ‘Texas Favourites’, men jeg endte dog med at lave en noget anden version, som ikke desto mindre var ret skøn. Jeg brugte blandt andet syltede kirsebær, og her valgte jeg Amarena Toschi kirsebær, der sælges i en lille hvid krukke med rød skrift. Den har en mildere smag end den blå variant – og er noget billigere.

Brødbudding med kirsebær og bourbon-sauce
8 personer

ca. 450 g lyst daggammelt hvedebrød
smør til at gnide formen
50-75 g pekannødder, groft hakkede
1 dl rosiner
1 glas Amarena Toschi kirsebær (andre kan bruges – vælg en med hele, kraftige og søde bær)
5 æg
2 dl fløde
2 dl sødmælk
1 tsk kanel
1 tsk vaniljepulver

Bourbon-sauce:
100 g smør
2 dl rørsukker
1 dl fløde
1 dl bourbon
et lille knips salt

Start med at smøre et stort, dybt fad med smør. Flå derefter brødet fra hinanden i mundrette stykker. Drys nødder og rosiner over og fordel så kirsebærrene over brødet. Hæld kirsebærsiruppen ud over. Pisk æg, fløde, mælk og krydderier sammen til en jævn masse og hæld den over brødfadet. Sæt fadet i køleskabet i mindst en time, så brødet kan trække saften til sig.

Bag din brødbudding i ovnen ved 180 grader i 45-55 minutter. Tag den ud, når den er blevet gylden og samtidig ikke ‘bølger’ på midten, hvis du ryster fadet.

Nu er det tid til at lave bourbon-sauce. Hæld smør, sukker og fløde i en kasserolle og varm det langsomt op. Når smør og sukker er smeltet, tager du kasserollen af varmen. Rør det godt sammen med bourbon og smag til med lidt salt.

Servér din brødbudding lun sammen med den varme bourbon-sauce.

Note: Brødbudding er ikke den kønneste dessert, der findes, men denne fyldige version er virkelig skøn. Det er især kirsebærrene, der giver den en godt, sødt pift, men også den dejlige bourbon-sauce samler for alvor smagen.

brødbudding, dessert, kage, brøddessert, kirsebær, æg, fløde, sukker, bourbon, sauce, dessertsauce, mørk farin, vanilje,

Fuldkornsrosinbrød og hvede-havrebrød

fuldkornsrosinbrød, fuldkornsbrød, brød, gær, yoghurt naturel, fuldkornshvedemel, svedjerug, rosiner, hvedemelI fredags var det gemalens tur til at have morgenbrød med på arbejde, og bageopgaven claimede jeg med det samme. Ikke alene var det en glimrende anledning til at gentage rådet om at bruge surmælksprodukter i bagning – så fik jeg nemlig lavet noget mere benspændsrelateret mad – jeg benyttede også muligheden for at bage rosinbrød! Rosiner i bagværk er nemlig ikke noget, som gemalen ellers støtter…

Men som sagt – surmælksprodukter er med til at holde bagværk saftigt og frisk, og jeg har ofte brugt en sjat kærnemælk i en bolle- eller brøddej, hvis jeg skulle bage aftenen før, at brødet skulle spises. I dette tilfælde var det yoghurt, der skulle bruges op.

Fuldkornsrosinbrød
2 stk.

6-8 g gær
2 dl yoghurt
4 dl vand
1 spsk salt
2 dl fuldkornshvedemel
2 dl svedjerug
2 dl rosiner
hvedemel

Rør yoghurt og vand sammen og opløs gæren i væsken. Tilsæt ingredienserne i nævnte rækkefølge, men hold lidt igen med hvedemelet og tilsæt kun så meget, at dejen kan æltes til en god, elastisk masse, der stadig er fugtig at røre ved. Læg dejen i en skål og dæk det med et fugtigt viskestykke. Sæt dejen i køleskab i ca. 24 timer.

Tag dejen ud og del den forsigtigt i to lige store dele – dejen skal ikke æltes. Form de to halvdele til brød og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Lad dem stå og efterhæve en halv times tid. Sæt ovnen til 230 grader og put brødene i ovnen, når den er helt opvarmet. Bag brødene i 20-25 minutter.

Note: Mættende og saftige brød, hvor rosinerne giver en fin sødme.

hvede-havrebrød, brød, hvedebrød, gær, yoghurt naturel, havregryn, groft durummel, olivenolie, hvedemelHvede-havrebrød
2 stk.

6-8 g gær
2 dl yoghurt
4 dl vand
1 spsk salt
2 dl havregryn
2 dl groft durummel
½ dl mild olivenolie
hvedemel

Rør yoghurt og vand sammen og opløs gæren i væsken. Tilsæt ingredienserne i nævnte rækkefølge, men hold lidt igen med hvedemelet og tilsæt kun så meget, at dejen kan æltes til en god, elastisk masse, der stadig er fugtig at røre ved. Læg dejen i en skål og dæk det med et fugtigt viskestykke. Sæt dejen i køleskab i ca. 24 timer.

Tag dejen ud og del den forsigtigt i to lige store dele – dejen skal ikke æltes. Form de to halvdele til brød og læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Lad dem stå og efterhæve en halv times tid. Sæt ovnen til 230 grader og put brødene i ovnen, når den er helt opvarmet. Bag brødene i 20-25 minutter.

Note: Milde og bløde brød, som gør sig fint til morgenbrød og som alle kan spise.

Fire ordentlige brød

I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, men hjemmebagt brød mætter nu også afsindig meget. Bagningen gav mig også mulighed for at afprøve noget ølandshvedemel og emmermel, jeg havde fået tilsendt af Økologisk Landsforening, og de to meltyper levede helt op til mine forventninger.

Rugbrødene er alle varianter af denne grundopskrift, mens ølandshvedebrødet var et tjuhej-hvad-ska-vi-lige-rode-sammen.

Mørkt rugbrød med timian
et stort rugbrød 

8 dl lunkent vand
3 dl lagerøl
1 dl ahornsirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
1 spsk tørret timian
500 gram knækkede rugkerner
115 gram solsikkekerner
150 gram havregryn
70 gram hørfrø
30 gram brændt maltmel
150 g hvedemel
500 gram rugmel

Lyst rugbrød med hyldeblomst
et stort rugbrød

9 dl lunkent vand
4 dl hyldeblomstcider
½ dl agavesirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
500 gram knækkede hvedekerner
200 gram havregryn
400 g groft rugmel
150 g hvedemel
60 gram maltmel
200 gram grahamsmel

Mørkt rugbrød med tranebær
et stort rugbrød

8 dl lunkent vand
3 dl nisseøl
½ dl  mørk sirup
5 spsk surdej
4 tsk groft salt med top
2 håndfulde tørrede tranebær
500 gram knækkede rugkerner
200 gram havregryn
50 gram hørfrø
30 gram brændt maltmel
100 g grahamsmel
500 gram rugmel
150 g emmermel

Generel fremgangsmåde:
Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen stå og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt.

Note: Alle ganske fine brød, men jeg er mest til det mørke rugbrød, så jeg er glad for, at jeg endelig fandt noget brændt maltmel, som er kraftigere end det maltmel, du kan købe i enkelte supermarkeder. Det brændte maltmel fandt jeg hos Sofisticake, ligesom du kan købe det i flere specialforretninger, som blandt andet sælger kagepyntningsudstyr.

Langtidshævet ølandshvedebrød
2 brød

4 dl vand
3 dl kærnemælk
15 g gær
½ tsk salt
1 spsk honning
300 g ølandshvedemel
100 g grahamsmel
hvedemel for resten

Opløs gæren i vandet og kærnemælken. Bland salt og honning i og derefter grahamsmelet. Tilsæt så ølandshvedemelet og ælt hvedemel i, til du har en god og smidig dej. Lad den hæve i mindst et halvt døgn ved stuetemperatur – jeg tror, jeg gav det 17-18 timer – og form det så til brød, der skal stå og hæve en halv times tid. Bag dem ved 200 grader i ca. 25 minutter.

Note: Jeg lavede en lidt grovere version, så der kom lidt mere gods i, men som jeg forventede var ølandshveden rigtig lækker at arbejde med. Jeg er absolut fan af den meltype!

Den store påskefrokost – del 1

Mæh! Jeg er rimelig mør efter en hel dag i påskefrokostens tegn. Vi sørgede for at lave en del af maden allerede i går, men jeg smuttede i køkkenet allerede ved otte-tiden i morges, og der var også nok at se til – der skulle jo både laves velkomsthapsere, velkomstdrik, frokostretter, dessert og konfekt.

Da yndlingsnevøen stadig er så lille, at han sover til middag, så havde vi valgt at invitere gæsterne allerede kl. 11, så han kunne nå at lege lidt, inden han spiste frokost og derefter tog sig en lur. Så kunne vi andre spise stille og roligt, mens han sov. Af samme grund tænkte jeg, at det nok var godt med lidt til ganen, når gæsterne ankom, så jeg havde lavet varm æblepunch og baconsvøbte dadler. Det passede også til det umanerlig kedelige vejr, vi har haft i dag! Punchen havde jeg set en opskrift på under Politikens madsektion – dog erstattede jeg calvados med æbleaperitif og brugte af samme grund en større mængde.

Varm æblepunch
ca. 5 store glasæblepunch, varm drink, æblecider, æbleaperitif, rørsukker, nelliker, allehånde, kanel, ingefær, hvid rom

1 l æblecider
1 dl æbleaperitif
8 tsk rørsukker
10 nelliker
1 tsk hel allehånde
4 stænger kanel
4 skiver frisk ingefær
1,5 dl hvid rom

Kom alle ingredienser – undtagen rom, i en gryde, og lad det simre i ca. 10 minutter. Tilsæt rommen og servér drikken med det samme.

Note: Perfekt til et vejr som dette med den dejlige krydrede smag, men rimelig tung mht. alkoholprocenten. Af samme grund er det en god idé at strække den til flere personer – vi var syv voksne, og der var stadig et stort glas tilbage, da vi havde brugt det som velkomstdrik.

Baconsvøbte dadler

friske, bløde dadlerbaconsvøbte dadler, dadler, bacon, rosmarin
bacon
frisk rosmarin

Steg bacon et øjeblik på panden og tag det af. Skær hver skive over på midten og vikl hver halvdel om en dadel med den stegte side indad – sæt baconen fast med en tandstik. Steg de indsvøbte dadler på en pande med lidt smør og de friske rosmarinkviste.

Note: God lille haps, der passede godt sammen med velkomstdrikken. Jeg tror også, den vil gå fint med en øl.

Vi havde inddelt frokosten i tre dele – første del var alle fiskeretterne, og der var mange! Jeg havde lavet marinerede sild, gravet laks og dildsauce, og gæsterne havde medbragt karrysild, stegte fiskefileter og røget ål. Til retterne spiste vi de to rugbrød samt et hvedebrød, jeg bagte i formiddags.

De marinerede sild havde jeg fundet inspiration på hjemmesiden hovedretter.dk, mens gravet laks blev lavet lidt på slump efter at have set programmet med Camilla Plum, hvor hun lavede gravet ørred. Klidmoster skrev på et tidspunkt om dildsauce (også kendt som rævesauce eller rævesovs), og jeg forsøgte at gøre hende kunsten efter. Jeg havde dog fået fingre i en ret frisk og hidsig dijonsennep, så jeg måtte søde den med honning, så den ikke blev alt for voldsom – og så brugte jeg mørkt rørsukker i stedet for muscovadosukker.

Marinerede sild
Rigtig mange!marinerede sild, sild, fisk, pålæg, lagereddike, rørsukker 3 løg, laurbærblade, peberkorn

600 g udvandede sildefileter
7 rødløg, skåret i ringe

Lage:
6 dl lagereddike
1,2 l vand
1 ½ dl sukker
3 løg i mindre stykker
12 laurbærblade
60 sorte peberkorn

Kog alle ingredienser til lagen, indtil sukkeret er opløst. Køl lagen af. Skyl sildene og fjern evt. finne og skær dem i mundrette bidder. Læg lagvis sild og løgringe i en krukke, og hæld lagen over. Lad det trække i mindst et døgn. Husk at anrette silden med friske løgringe.

Note: Jeg kan godt lide sild med lidt bid i, og de her var desværre ret milde. Det hjalp lidt at spise rødløg til, men jeg savnede altså noget skarphed, så en anden gang vil jeg lave det med mere eddike i.

Gravet laks

800 g helt frisk laks med skindgravet laks, gravad laks, laks, salt, rørsukker, peber, dild
4 spsk groft salt
2 spsk rørsukker
2 tsk sort, knust peber
3 dl frisk dild

Sørg for at fryse laksen ned i mindst et døgn – og tø den derefter op, inden du skal tilberede den. Vær meget omhyggelig med at få skyllet dilden grundigt, dup den tør og hak den groft. Vask fisken og dup den tør. Skær den over, så du har to lige store halvdele. Bland krydderierne. Læg et lag af dild i bunden af et glasfad, drys lidt af krydderblandingen på og læg det ene laksestykke oven på med skindsiden ned mod dilden. Drys derefter det meste af krydderblandingen på laksestykket sammen med en god del af dilden og læg derefter det andet laksestykke oven på, så skindsiden vender opad. Drys den sidste rest krydderier oven på og slut af med dild.

Pak det godt ind i film eller frostposer og læg et tungt bræt eller lignende oven på og sæt det i køleskabet. Jeg satte selv et spækbræt oven på med en frossen lammekølle, som skulle tø op. Cirka hver 12. time skal du huske at vende fisken i fadet – fisken er færdig efter to døgn med denne proces. Skær fisken i meget tynde skrå skiver og spis den på hvedebrød sammen med dildsauce.

Note: Meget let at lave, men husk at være ekstra påpasselig med køkkenhygiejnen! Især hvis du bruger frisk dild fra haven, som har været i nærheden af jordbakterier. Industridild er ikke nær så farligt at bruge i denne sammenhæng, men der er heller ikke nær så megen smag i den type dild. Fisken blev meget lækker og mør, og det er bestemt noget, jeg godt tør kaste mig ud i igen. Det sværeste i denne sammenhæng er at finde en passende frisk fisk, men jeg var så heldig, at svigerforældrene havde tid til at smutte forbi en fiskehandler for nylig.

Dildsaucedildsauce, rævesauce, rævesovs, sauce, rørsukker, dijonsennep, sennep, hvid balsamicoeddike, honning, dild

1 dl mørk rørsukker
1 dl dijonsennep
1 tsk hvid balsamicoeddike
2 spsk honning
dild

Rør ingredienserne godt sammen og lad det trække i køleskabet i mindst 12 timer. Rør det grundigt inden serveringen og tilføj selv den mængde dild, som du synes er passende.

Note: Skøn men stærk – du får muligvis ikke samme problem, hvis du bruger en dijonsennep, der har stået et stykke tid i dit køleskab.

Hvedebrød
1 storthvedebrød, brød, gær, kærnemælk, sigtemel, hvedemel brød

25 g gær
4 dl lunkent vand
1 dl kærnemælk
½ tsk salt
250 g sigtemel
hvedemel for resten

Gæren opløses i det lunkne vand. Bland kærnemælken i sammen med saltet og derefter sigtemelet. Bland hvedemel i, indtil du har samlet en smidig dej. Lad den stå lunt og overdækket og hæve til dobbeltstørrelse – det tager sandsynligvis lidt over en time. Ælt dejen igennem og form den til et brød og lægger på en bageplade med bagepapir. Lad den atter hæve til dobbelt størrelse. Pensl den med lidt vand og drys lidt mel over. Bag brødet ved 200 grader i 20-25 minutter.

Note: Brødet var så frisk og saftigt, at vi ikke brugte smør til, og det passede fint til laksen.