Tag: husblas

Romfromage

Romfromage

Jeg skulle naturligvis lave romfromage i forbindelse med mit 60’er-benspænd. Første forsøg gik dog ikke så godt, for den opskrift fra Alletiders Kogebog, som jeg tog udgangspunkt i, gav desværre en lidt for bastant og kedelig konsistens – og en alt for sprittet smag, selvom 

Syrlige bånd

Syrlige bånd

Månedens slik-benspænd bør naturligvis også indeholde noget vingummi-agtigt, så jeg har lavet syrlige bånd! Ideen så jeg hos Dr. Oetker., og så legede jeg lidt videre med opskriften, hvor jeg udskiftede lime med citron samt skruede lidt op for mængden af citronsyre for at gøre 

Chokoladekage med popcorn og karamel

Chokoladekage med popcorn og karamel

Denne chokoladekage med popcorn har jeg selvfølgelig lavet i forbindelse med mit mere majs-benspænd, for popcorn er jo poppede majskerner! Og er det ikke alt for sjældent, at popcorn indgår i desserter?

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på chokoladebrød men undlod lime og skar lidt ned i chokolademængden. Jeg bagte den i en springform, så jeg senere kunne flække kagen og fylde den med en karamelmousse, og så blev kagen toppet med den sidste rest karamelmousse, en gavmild mængde popcorn samt lidt ekstra karamel for at gøre kagen endnu mere syndig!

Chokoladekage med popcorn og karamel

ca. 8 personer

1 dl kakaopulver
4 dl hvedemel
1 dl mørk farin
½ dl rørsukker
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
lidt salt
2 æg
2 dl mælk
120 g smeltet smør
75 g mælkechokolade
75 g mørk chokolade

Karamelmousse:
2/3 del af en dåse dulce de leche
2½ dl fløde
3 blade husblas

Topping:
½ dl tørrede majskerner, der poppes til popcorn
salt
resten af dåsen med dulce de leche

Rør kakaopulver, hvedemel, farin, rørsukker, bagepulver, vaniljepulver og salt sammen i en skål. Form en fordybning i midten og hæld så mælk, smeltet smør og æg i. Pisk det sammen, mens du stille og roligt rører i større og større cirkler, så du langsomt rører melblandingen i. Hak de to slags chokolade og vend det i dejen.

Læg et stykke bagepapir i bunden af en lille springform på ca. 20 cm og smør den indvendige side med smør. Fordel dejen i formen og bag chokoladekagen ved 180 grader i ca. 30 minutter. Stik en tynd træpind i midten for at se, om den er færdig. Hænger der ikke dej ved, når du trækker pinden ud af kagen, så er den færdig.

Lad chokoladekagen køle af. Imens kan du poppe popcorn. Husk at salte dem.

chokoladekage med popcorn og karamel, popcornkage, chokolade, popcorn, karamel, dulce de leche, karamelmousse, chokolade, æg, hvedemel, bagepulver, rørsukker, mørk farin, fløde, husblas, smør, vanilje,

Del kagen med en stor skarp kniv, så du får to lige tykke kagebunde. Læg de to blade husblas i blød i koldt vand og pisk fløden til skum. Vip karamelmassen over i en skål og rør lidt i det. Hæld vandet fra husblassen og zap den kortvarigt ved lav varme i mikroovnen eller smelt den over vandbad. Rør husblassen ud i karamelmassen og vend stille og roligt flødeskummet i karamelmassen. Fordel det meste af karamelmoussen ud over den nederste kagebund (gem 3 spiseskefulde). Tryk forsigtigt den anden kagebund oven på karamelmoussen (du kan eventuelt overveje at samle kagen i springformen). Fordel den sidste karamelmousse oven på den øverste del af kagen. Stil den tilbage i køleskabet og lad den sætte sig i nogle timer.

Lige inden servering smelter du lidt af den resterende dulce de leche. Fordel popcornene ud over kagen og slut af med at dryppe dulce de leche ud over dem.

Servér din chokoladekage med popcorn med det samme. Brug en god skarp kniv til udskæringen.

Note: Kagen blev nydt sammen med familien, og den faldt i god jord. Popcornene gør den lige lidt ekstra festlig at se på! Jeg har i øvrigt noteret et ekstra blad husblas i opskriften i forhold til, hvad jeg selv brugte, da moussen stadig var lidt blød ved serveringen (jeg lod den heller ikke stå i særlig lang tid inden servering).

Cidergelé med bær

Cidergelé med bær

Månedens trefarve-benspænd kan heldigvis også bruges i desserter, så det udnyttede jeg i sidste uge og lavede denne cidergelé med bær. Jeg fandt en opskrift på cidergelé på den svenske side Hemmets Journal. Jeg justerede dog flere af målene og brugte hindbær i stedet for 

Cappuccino-pannacotta

Cappuccino-pannacotta

Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller 

Kærnemælksfromage

Kærnemælksfromage

Mit piskeris-benspænd er jo ret oplagt til desserter, så jeg har blandt andet pisket (!) denne kærnemælksfromage. Den har en ret mild smag med et frisk syrligt pift fra kærnemælk og citron. Du kan pynte den med friske eller syltede bær – eller måske lidt knuste kammerjunkere, hvis du synes, den skal være lidt mere koldskålsagtig. Så kan du evt. også tilsætte lidt mere sukker til opskriften.

Kærnemælksfromage

2-3 personer

3 blade husblas
2 dl kærnemælk
2 dl rørsukker
fintreven skal fra ½ øko-citron
1 dl fløde

Derudover:
friske eller syltede bær

Læg husblassen i blød i koldt vand i ti minutter. Pisk imens kærnemælk, rørsukker og citronskal sammen. Når husblassen er blevet blød, hælder du vandet fra. Smelt husblassen ved lav varme i mikrobølgeovn eller over et vandbad. Rør den i kærnemælken og lad det stå et par minutter. Pisk så fløden til skum og vend den forsigtigt i kærnemælken. Hæld massen i en to portionsglas og sæt dem i køleskabet i et par timer eller tre.

Pynt din kærnemælksfromage med friske eller syltede bær inden servering. Jeg fandt nogle frosne ribs frem fra fryseren (‘fanget’ i vores have sidste sommer), som jeg syntes kunne være dekorative til denne dessert.

Note: Som sagt en mild dessert. Portionen er lidt stor til to personer, så lav den eventuelt til tre.

Fasansylte

Fasansylte

Jeg er normalt ikke særlig stor fan af sylte, men den anden dag kastede jeg mig alligevel ud i at lave fasansylte. For nogle år siden lavede jeg nemlig sylte til jul, og jeg fandt ud af, at når jeg bare selv laver den, så 

Rabarbermousse

Rabarbermousse

Rabarbersæsonen er over os, og i år har jeg kastet mig over rabarbermousse. Jeg har lavet mange skønne retter med rabarber gennem årene, men rabarbermousse er jeg først nået til nu. Jeg sorterede en bunke små opskrifthæfter og løsblade fra gamle magasiner (bare indrøm det, 

Tudsekager med lakridsskum

Tudsekager med lakridsskum

Når nu der findes kajkager – burde der så ikke også være tudsekager? Det synes jeg i hvert fald er oplagt, og da jeg allerede var godt i gang med at lege med de klassiske frøkager sidste weekend, så måtte jeg naturligvis også lave en tudseudgave.

Og hvad er er tudsekager så? Jeg har besluttet mig for, at det er en mørkegrøn udgave af kajkagen – men med lakridsskumfyld! Kombinationen af lakridsskum, hindbærmarmelade og marcipan er superlækkert!

Tudsekager

9 stk.

9 nøddebunde efter denne opskrift

Fyld:
3 blade husblas
3 dl fløde
3 spsk flormelis
1 spsk knust lakrids (ikke med top)
9 tsk hindbærmarmelade

Marcipanovertræk:
400 g marcipan
3 spsk glucosesirup
3 dl flormelis
grøn + brun konditorfarve eller frugtfarve

Pynt:
10 g hvid chokolade
100-120 g mørk chokolade
lidt marcipan eller fondant, der er farvet rød

Bag nøddebundene og lad dem køle helt af.

Put husblassen i et koldt vand i ti minutter. Pisk fløden til let skum og tilsæt så flormelissen. Pisk det til stift flødeskum og rør så lakridspulveret i. Hæld vandet fra husblassen og smelt den forsigtigt i mikroovn eller over vandbad. Vend det i flødeskummet og hæld det i en sprøjtepose. Læg den i køleskab i en halv times tid.

Smør 1 tsk hindbærmarmelade på hver af bundene. Tag lakridsskummet ud af køleskabet og sprøjt det på hver bund.

Ælt marcipanen med farve, glucosesirup og halvdelen af flormelissen. Tilsæt mere flormelis – og evt. farve – i takt med, at du ælter marcipanen til en ensartet og glat masse. Rul det ud i et tyndt lag på en flormelis-drysset overflade og stik cirkler ud med en diameter på ca. 12 cm. Fold disse om hver kage og pres kanten af cirklen ind mod bunden af hver tudsekage.

Smelt den mørke chokolade over vandbad eller langsomt i en mikroovn. Dyp bunden af hver kage i den smeltede chokolade – brug gerne en lille ske eller lignende til at smøre/vippe lidt chokolade op langs kanten af bunden, så marcipanovertrækket ‘limes’ sammen med bunden. Lad dem størkne på et stykke bagepapir.

Brug sukkerøjne til at pynte dine tudsekager eller lav dem selv med smeltet hvid chokolade og smeltet mørk chokolade. Skær en mund til tudsen – tilføj eventuelt en lille tunge.

Note: Hæhæ! Jeg kunne simpelthen ikke stå for muligheden for at lave en lidt anderledes kajkage, og disse tudsekager er ikke til at stå for! Du kan vælge at tage en tredjedel af marcipanen fra og ælte det i en anden farve – for eksempel gul eller brun – inden du delvis ælter den sammen med den grønne marcipan. Så får du et mere ‘blakket’ skind til dine tudsekager.

tudsekager, tudsekage, kage, kajkager, kajkage, marcipan, konditorfarve, fløde, husblas, lakrids, flormelis, hvedemel, nødder, rørsukker, æg, smør, chokolade
Hjemmelavede kajkager

Hjemmelavede kajkager

Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille