Sunshine Dreamer – hindbær-cocktail

sunshine dreamer, hindbær-cocktail, hindbær, appelsinjuice, rom, fløde, sommerdrinkVores hindbærbuske giver en masse dejlige søde bær for tiden, så det var jo oplagt at lave en hindbær-cocktail. Jeg hentede lidt inspiration i Netto-kogebogen ‘Bær’, men justerede dog nogle af ingredienserne. Jeg skruede godt op for hindbærsmagen ved at bruge både bær og hindbærlikør i drinken, og det blev til en sødmefuld og cremet hindbær-cocktail med et strejf af appelsin.

Sunshine Dreamer
1 drink

1 dl frosne hindbær
2 cl hindbærlikør (kan evt. erstattes af lys rom)
2 cl lys rom
2 cl appelsinjuice
2 cl fløde

Pynt:
Hindbær og estragon

Hæld hindbær, likør, rom, appelsinjuice og likør i en blender og blend det til en ensartet masse. Hæld det over i et cocktailglas og pynt det med hindbær og estragon.

Note: En lækker og forholdsvis mild hindbær-cocktail, som vil egne sig til en sommeraften – med eller uden sol.

Frambuesas Colada – hindbærdrink

Frambuesas colada, hindbærdrink, drink, kokoscreme, kokosmel, vodka, hindbærlikør, hindbærJeg skal selvfølgelig nå at lave en blendet cocktail i løbet af mit blende-benspænd, så sidste weekend lavede jeg en Frambuesas Colada – dvs. en hindbærdrink i stil med ananasdrinken Piña Colada (som du i øvrigt kan finde en frozen udgave af her).

Jeg fandt nogle hjemmeplukkede hindbær i fryseren og lidt kokoscreme, som jeg stadig havde rester af fra Sex in the Snow Cocktail. Kokoscreme er en sød creme lavet på kokos (!) og er ikke det samme som kokosmælk. Det er ikke så mange supermarkeder, der har kokoscreme i deres faste sortiment, så det kan være, du skal forbi en asiatisk butik eller en butik, der fokuserer på alkohol og ingredienser til drinks.

Frambuesas Colada – hindbærdrink med kokoscreme
2 drinks

250 g frosne hindbær
2 spsk kokoscreme
8 cl vodka
6 cl hindbærlikør*
lidt vand
lidt sirup eller honning
2-3 spsk kokosmel

Hæld hindbær, kokoscreme, vodka og hindbærlikør i en blender. Lad det stå i 5-10 minutter, inden du blender det til en ensartet masse. Tilsæt lidt vand, så konsistensen bliver lidt tyndere, og din hindbærdrink er knapt så kraftig (medmindre du da gerne vil have den meget kraftig). Smør lidt sirup eller honning på kanten af to cocktailglas og dyp dem i kokosmel. Fordel din hindbærdrink i de to glas og drik den med det samme.

*har du ikke hindbærlikør, kan du alternativt erstatte lidt af hindbærlikøren med hindbærsaft og så bruge lidt mere vodka i stedet

Note: En dejlig hindbærdrink med masser af hindbærsmag og et ordentligt skud kokos. Frisk, sød og meget sommerlig smag. Lige noget man har brug for her i vintermørket.

Citrushyld og andre gode sager

citrushyld, hyldeblomster, hyldeblomstdrik, hyldeblomstsaft, limoncello, citrondrik, citroner, drink, hyldeblomstdrinkSidste weekend havde vi et vennepar besøg, og med månedens benspænd var det jo oplagt at starte med en lille drink. Jeg havde fundet en portion hyldeblomstsaft frem, hvor jeg også havde gemt en lille portion blomster, som jeg brugte som pynt i drinken. Den kan dog sagtens laves uden, men jeg vil kraftigt anbefale, at du bruger en hjemmelavet hyldeblomstsaft, da den smager bedre og kraftigere end dem, man kan købe. Inspirationen fik jeg for nylig fra Spisekammeret, som havde brugt limoncello, hvidvin og hyldeblomst i en drink. Jeg udelod hvidvinen og lavede i stedet en lille og ret koncentreret drink.

Citrushyld
1 drink

2 cl limoncello
4 cl koncentreret hyldeblomstsaft
knust is
evt. lidt vand

Hæld spiritus, hyldeblomstsaft og knust is i en shaker, ryst godt og hæld det i et cocktailglas. Pynt evt. med friske hyldeblomster og fortynd drinken lidt, hvis du synes, den er for kraftig. OBS – husk at du selv kan lave limoncello!

Note: En sød og kraftig sag, som smager frisk og sommerligt.

stenbiderrogn, forret, rugbrød, rødløg, creme fraiche, rognTil forret fik vi en af husets klassikere, da vi havde en portion stenbiderrogn i fryseren, som trængte til at blive brugt. Stenbiderrogn er klart bedst, når de er friske, og disse havde desværre også tabt noget smag af en tur i fryseren. Rognene blev serveret oven på et leje af ristede rugbrød-tern, creme fraiche, hakkede rødløg, lidt salt – og en lille kvist timian som pynt.

hyldeblomster, hyldeblomstsaft, hyldeblomstdrik, kylling, marineret, salat, kartoflerHovedretten blev en fortolkning af en kyllingeret, jeg lavede sidste år, hvor jeg marinerede en kylling i hyldeblomst, inden den kom på grillen. Husk at gemme kyllingeskroget, så du kan koge en god bouillon på det.

Kartofler og brune champignons blev tilberedt i et fad sammen med lidt olie, estragonsennep samt salt, og så serverede jeg en salat med frisk og syrlig olivenolie, romainesalat, avokado samt lækre sorte oliven hjembragt fra Frankrig. Det sorte oliven var tilmed så gode, at den ene gæst, der stammer fra Grækenland, gerne ville vide hvor jeg havde dem fra, for de var jo næsten lige så gode som de græske – og det er jo et stort kompliment 🙂

hindbærsirup, hindbær, hindbærlikør, flødeis, vaniljeis, hindbærdessert, dessert, isdessertSom afrunding fik vi denne enkle dessert, som blev en lille hyldest til vores have og ikke mindst de bærbuske, som nu er begyndt at give en masse fine bær. I bunden af dessertskålen lagde jeg en spsk hindbærsirup, hvorpå jeg lagde små skiver af Hansens Flødeis. Lidt hindbærlikør blev stænket over desserten, inden jeg afsluttede med friske hindbær og ribs samt et par mynteblade. En rigtig sommerdessert – uanset vejret!

Sex on the Beach og Berry Blush

Sex on the Beach, drink, ferskenlikør, vodka, appelsinjuice, tranebærjuice, citronerJeg holder lige en lille pause med indlæggene om Provence-ferien og præsenterer i stedet et par drinks, som vi har nydt i den forgangne uge. Den første, Sex on the Beach, er blandt de drinks, som let fører til et par friske kommentarer, når man bestiller den på en bar. Jeg har set Sex on the Beach i flere ret forskellige udgaver. Da jeg som teenager rejste i New Zealand, fik jeg den på et tidspunkt i en mælkeudgave (som mindede mere om White Russian), men denne udgave har jeg fundet i drinksopskriftbogen ‘Cocktails’. Jeg erstattede ferskenbrændevin med ferskenlikør.

Sex on the Beach
1 person

1 cl ferskenlikør
1 cl vodka
2 cl appelsinjuice
3 cl tranebærjuice
et par dråber citronsaft
strimler fra øko-citron
knuste isterninger

Ryst likør, vodka og de to juicer i en shaker sammen med et par isterninger. Har du ikke en shaker, kan du bruge en melryster eller det glas med låg – sørg dog for, at låget slutter tæt til, så du ikke får sprayet hele køkkenet med drinken! Si drinken over i et glas med knust is og dryp citronsaften over. Pynt med citronstrimler og en papirsol.

Note: Denne udgave af Sex on the Beach er en lækker, frisk drink med en god balance mellem det søde og det syrlige.

Berry Blush, drink, vodka, hindbærlikør, vaniljeis, is, jordbærsirup, sirup, jordbærDet er bare om at nyde, at det stadig er muligt at få danske jordbær, så jeg lavede også denne næsten dessertagtige drink fra samme drinksopskriftbog.

Berry Blush
1 person

2 spsk vodka
1-2 spsk hindbærlikør
2 spsk vaniljeis
1 spsk jordbærsirup – jeg brugte den hjemmelavede
4 jordbær
evt. en isterning

Gem et jordbær til pynt. Put resten af ingredienserne et kort øjeblik og hæld det i et cocktailglas sammen med en isterning. Halvér det sidste jordbær og brug dem som pynt.

Note: En cremet og dejlig drink. Jeg justerede forholdene lidt, da jeg var bange for, at den blev for sprittet i smagen, så jeg vil anbefale dig at holde lidt igen med spiritussen og smage dig frem, når du laver den.