Squashsuppe med kokos

squashsuppe, suppe. vegetarsuppe, squash, kokosmælk, bouillon, kokosmel, spidskommen, løg, bacon, svinekød, græskarkernerJeg er kommet til at købe et par virkelig store squash til den lokale torvedag, og de skal jo bruges, så jeg eksperimenterede med squashsuppe i sidste uge. Jeg havde samtidig en rest kokosmælk, der også røg i – har du ikke kokosmælk på lager, kan du evt. tilføje lidt fløde til din squashsuppe i stedet for at give den lidt ekstra fyldig og cremet konsistens.

Squashsuppe
forret til to personer

400 g squash, skåret mindre stykker
et lille løg
1 tsk spidskommen
lidt kokosolie – eller evt. rapsolie
1½ dl grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
evt. 2 spsk kokosmel
salt og peber

Tilbehør:
Ristede græskarkerner

Hæld olie i en lille gryde og varm den op. Svits løg og spidskommen på panden i et minuts tid, inden du tilsætter squash. Steg det et par minutter, inden du tilsætter bouillon og kokosmælk. Jeg brugte det sidste kokosmælk i en dåse, hvor det mest cremede var brugt, så jeg tilføjede også lidt kokosmel. Det behøver du dog ikke at gøre, hvis du lige har taget hul på en dåse kokosmælk. Lad det simre, indtil squashen er mør. Blend derefter grydens indhold og stil den tilbage på komfuret. Lad din squashsuppe simre lidt videre og smag den så til med salt og peber.

Husk at drysse græskarkerner på din squashsuppe lige inden servering – og evt. bacon, hvis du ikke er vegetar.

Note: En mild og rar squashsuppe, som har en god cremet konsistens.

Stenalderbrød

stenalderbrød, palæobrød, brød, rugbrød, kernebrød, solsikkekerner, hørfrø, peanuts, sesamfrø, mandler, æg, græskarkernerStenalderbrød – eller palæobrød? Dette brød, der er fyldt med nødder, kerner og frø, har været ret populært de senere år og er især blevet nydt af dem, der følger palæo-levestilen… også selvom frø måske strengt taget ikke er palæo. Det bliver samtidig også sidste opskrift i forbindelse med nødde-benspændet. I morgen afslører jeg benspændet for november måned.

Stenalderbrødet findes i en lang række versioner, og det er også ret let at lave sin egen version. Jeg skelede til en udgave, jeg fandt på Jensens Madblog, men sammensatte brødet ud fra en masse rester af nødder og kerner. Du kan sagtens lave udskiftninger i nedenstående og for eksempel bruge hasselnødder i stedet for mandler, så længe du blot holder nogenlunde fast i blandingsforholdene.

Stenalderbrød

2 dl solsikkekerner
2 dl mandler
2 dl græskarkerner
2 dl saltede peanuts
3 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
5 æg
½ dl rapsolie
½ dl vand
½ tsk salt

Rør alle ingredienserne sammen. Hæld det i en rugbrødsform – jeg brugte en ret stor rugbrødsform, så brødet blev ikke så højt – og bag det ved 160 grader i 50-60 minutter.

Lad brødet køle af og lad det stå til dagen efter, inden du skærer det ud.

Note: Det er skønt med alle de frø og kerner, der er i dette stenalderbrød. Jeg savner dog lidt maltsmagen fra rugbrød, så skal jeg lave brødet igen på et tidspunkt, overvejer jeg dels at tilsætte lidt maltmel (men så er det ikke længere palæo…) samt blende sesamfrø og hørfrø, så det vil holde endnu bedre sammen på brødet. Eller måske tilsætte lidt krydderier? Mulighederne er mange!

stenalderbrød, palæobrød, brød, rugbrød, kernebrød, solsikkekerner, hørfrø, peanuts, sesamfrø, mandler, æg, græskarkerner

Kernebrød med solsikkekerner og græskarkerner – LCHF-style

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKBrød er bandlyst, hvis du følger LCHF-principperne, men som dansker er det svært at undvære rugbrød. Bare tænk på alle de dejlige stykker smørrebrød, du går glip af, hvor besværlige jule- og påskefrokoster vil være, samt de udfordringer det giver på madpakkefronten.

Løsningen er selvfølgelig at bage brød UDEN mel. Det er ikke en gang besværligt, så selv hvis du ikke er med på LCHF-bølgen, så prøv alligevel dette brød, for det er faktisk ret godt! Inspirationen til dette kernebrød med solsikkekerner har jeg fra Ravfood, men jeg valgte at erstatte mayonnaise med olivenolie samt sesamfrø med hørfrø.

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKKernebrød med solsikkekerner og græskarkerner – LCHF-style

3 æg
3 spsk græsk yoghurt 2%
2 spsk olivenolie
3 dl friskrevet emmenthaler
1 tsk salt
1½ tsk bagepulver
1 spsk fiberHUSK
2 dl græskarkerner
2 dl solsikkekerner
2 dl hørfrø

Rør æg, græsk yoghurt, olivenolie og ost godt sammen i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser og rør det sammen til en ensartet masse. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og fordel dejen ud over papiret, så dejen er max 1 cm høj. Jeg vil anbefale, at du starter i det ene hjørne af pladen, for der er ikke helt dej nok til at fylde hele pladen ud. Bag dit kernebrød med solsikkekerner i ovnen ved 225 grader i ca. 20 minutter.

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSKNår brødet er kølet af, kan det skæres i stykker på størrelse med normale rugbrødsskiver og derefter spises med pålæg. Gemalen har brugt det til madpakken flere dage i træk, mens jeg har smidt noget blåskimmelost på og spist det til morgenmad – det passer perfekt til begge dele.

Note: Brødet dufter rigtig dejligt under bagningen, og det smager heldigvis også sådan. De mange kerner er med til at gøre brødet MEGET mættende, så vær lidt tilbageholdende den første dag, du tager det med på madpakken, for du kommer let til at overvurdere hvor meget, du kan spise.

Jeg skal helt sikkert bage dette kernebrød med solsikkekerner igen!

kernebrød med solsikkekerner, lchf-brød, brød, rugbrød, græskarkerner, solsikkekerner, solsikkebrød, græskarbrød, brød uden gluten, hørfrø, æg, græsk yoghurt, emmenthaler, ost, bagepulver, fiberHUSK

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

rugbroedsmusliI går besluttede jeg mig for at rydde lidt ud i resterne, og det blev blandt andet til denne rugbrødsmüsli, som jeg nød på yoghurten i morges. Det er ikke så tit, jeg spiser müsli, for jeg foretrækker normalt at drysse frisk frugt over, men gemalen er stor müslispiser, så ind imellem overrasker jeg ham med en ny variant.

hakketFind tre-fire skiver rugbrød frem – de skal helst være flere dage gamle og lidt tørre i det, så helt friskbagt rugbrød kan ikke bruges. Det er jo rester, du skal udrydde i denne opskrift 🙂 Jeg brugte det sidste af et rugbrød, som jeg bagte for en lille uges tid siden.

Tag det tørre rugbrød og hak det grundigt. Sørg for, at stykkerne er meget små – så skal de ikke ristes i lige så lang tid.

ingredienserFind rester af tørrede bær, nødder og kerner frem. Jeg troede egentlig, at jeg havde lidt tranebær-rester oven på julen, men nej. Til gengæld opdagede jeg en lille rest rosiner, en smule græskarkerner samt tørrede havtorn (som jeg dog ikke fik brugt helt op, så kig med i morgen, hvis du vil se, hvad jeg også fandt ud af at bruge havtornene til). En lille håndfuld af hver røg i rugbrødsblandingen.

rugbrødsmusliBlandingen blev smidt på en pande sammen med 1 spsk smør og ca. 3 spsk rørsukker, og så blev det ellers vendt grundigt, mens det stegte ved rimelig høj varme i 5-10 minutter. Vend en smule salt i din rugbrødsmüsli til sidst, inden du tager den af varmen.

Müslien fik lov til at køle af (og blev dejlig sprød), inden den blev hældt på en lufttæt boks – klar til næste portion yoghurt!

Du kan variere denne rugbrødsmüsli i det uendelige, så det er kun din fantasi, (og dine smagsløg), der sætter grænserne.

Svampestuvninger og hokkaido-pastasalat

svampe, svampeturEfter svampeturen tog vi hjem til hovedarrangøren, hvor vi først fik boller, kage og lidt varmt at drikke. Dernæst blev alle svampene lagt ud på et bord og blev gennemgået, så alle var klar over, hvad svampe der var henholdsvis spiselige og ikke-spiselige.

Flere svampe afslørede smukke farver, når de blev skåret over.

Efter sorteringen var der til fire forskellige svampestuvninger – én med trækantareller, én med almindelige kantareller (inklusiv et par pigsvampe) en med sorte trompetsvampe – og en med alle mulige svampe – blandt andet rørhatte, lilla ametyst-skørhat, løghatte og en (spiselig) fluesvamp!

Svampene blev stegt på en pande ved høj varme sammen med noget smør. Da de var ved at være møre, blev der tilsat en solid mængde fløde, og til sidst blev de smagt til med salt, peber, citronsaft – samt lidt blåskimmelost i to af stuvningerne.

Mens svampene blev tilberedt, blev resten af retterne gjort klar. Hvert par skulle medbringe en ret, og gemalen og jeg havde valgt at lave en pastasalat med græskar, rucola og græskarkerner. For at salaten ikke skulle blive kedelig, mens vi var på svampetur, havde jeg kun tilberedt græskarternene inden, og så kogte jeg pastaen lige inden serveringen.

Hokkaido-pastasalaten består af et hokkaido græskar,hvor kernerne er fjernet og selve græskarret er skåret i tern. De er vendt i olie og frisk timian og stegt i ovnen ved 200 grader, til de er møre. Når de er kølet af, vendes de friskkogt pasta, rucola, ristede græskarkerner og lidt trøffelolie. Skøn efterårssalat!

Bordet blev selvfølgelig pyntet med en lang række af de ikke-spiselige svampe, som vi fandt på svampeturen.

… og så kom svampestuvningerne endelig på bordet! Der var som sagt fire forskellige slags, og dem spiste vi som forret – blot med lidt ristet brød til. Behøver jeg at skrive, at det smagte fantastisk?

Vi fik en række spændende vine til, og efter de medbragte retter var der såmænd også en kugle is, så vi var temmelig mætte, da vi tog hjem – både oplevelsesmæssigt og madmæssigt.