Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost

grønkålssalat, salat, grønkål, gedeost, soltørrede tomater, cashewnødder, nødder, olivenolie, honning, gedeostDenne grønkålssalat er et godt eksempel på, at en salat sagtens kan udgøre et måltid i sig selv – meeen nu er der jo også brugt kål i den, og det mætter langt mere end romaine salat og iceberg salat 😉

Salaten var samtidig også en fin anledning til at rydde godt op i køleskabet, for nu skal jeg til at købe flere sommergrøntsager, så det er sidste opskrift med grønkål på denne side af sommerferien!

Grønkålssalat med soltørrede tomater og gedeost
2 personer

2 store grønkålsblade
2-3 spsk olivenolie
lidt honning
ca. 10 soltørrede tomater (der har ligget i olie)
½ lille rødløg, finthakket
en kugle blød gedeost, skåret i mindre stykker
1 dl cashewnødder, grofthakkede
salt

Vask grønkålen, hak den og put den i en skål. Hæld kogende vand over og lad kålen trække i to minutter. Hæld vandet fra og kram kålen godt et øjeblik, inden du putter kålen i en anden skål. Hæld olie og honning over og ælt/kram det ind i kålen. Hak tomaterne og vend dem i kålen sammen med rødløg, gedeost og cashewnødder. Smag til med salat.

Servér din grønkålssalat som den er – evt. med lidt brød til – eller brug den som tilbehør til en kødret.

Note: Fyldig og mættende salat, som også faldt i god jord hos gemalen. De saftige soltørrede tomater gik særdeles godt sammen med rødløg og gedeost, så retten nærmest fik et græsk islæt.

Aspargessalat med gedeost og honningdressing

aspargessalat, salat, vegetar, asparges, gedeost, ost, honning, olivenolie, citroner, sennep, knækbrødJeg har som tidligere nævnt hamstret lidt asparges og rabarber, for principielt set sluttede sæsonen omkring sankthansaften, men der kommer altså fortsat opskrifter med asparges og rabarber frem til den 1. juli.

I går aftes fik vi denne enkle aspargessalat som forret. En lækker lille sag med gedeost og honningdressing. Jeg dryssede lidt knækbrød i bunden af skålen, så der var et knasende element i retten, men nogle sprøde, friskstegte brødcroutoner vil heller ikke være dårligt at bruge i stedet.

Til denne aspargessalat skal du bruge en blød gedeost, og her tænker jeg på en gedeost, der ikke nødvendigvis er cremet, men så blød at den er let at brække i små stykker. Jeg brugte en dejlig gedeost fra Tepstrup, hvor der var lidt fennikelfrø i, men der er også mange andre gode gedeoste, du kan bruge.

Aspargessalat med gedeost og honningdressing
forret til to personer

100-150 g grønne asparges
ca. 30 g blød gedeost
brødcroutoner eller knækbrød

Honningdressing:
1 spsk citronolivenolie – eller 1 spsk olivenolie samt citronsaft
1 tsk dijonsennep
1 tsk honning
salt og peber

Skyl de grønne asparges og skær dem i tynde strimler med en kartoffelskræller. Brug gerne en kartoffelskræller, der kan skære forholdsvis tykke strimler – ellers er det svært at bruge den til at skrælle de grønne asparges med. Gem gerne et par aspargestoppe til pynt.

Rør honningdressingen sammen – smag til med salt og peber.

Bræk lidt knækbrød i små stykker og læg det i bunden af to skåle. Fordel aspargesstrimlerne oven på og bræk gedeosten i mindre stykker, som du fordeler over aspargesstrimlerne. Dryp honningdressing over din aspargessalat og pynt med et par aspargestoppe.

Note: Denne aspargessalat er en mild, sprød og sødmefuld forret, hvor citronen og den milde gedeost går godt sammen med de friske asparges og den søde honningdressing.

Rødbede-risotto

rødbede-risotto, risotto, rødbeder, vegetar, bouillon, smør, grødris, hvidvin, løg, timian, rosmarin, gedeostDa gemalen holdt fødselsdag i weekenden, bestod hovedretten af rødbede-risotto, farseret kylling samt kålsalat. Min bedre halvdel har et ret anstrengt forhold til rødbeder, så jeg blev ret overrasket, da han var frisk på, at jeg lavede rødbede-risotto til hans fødselsdag. Måske fordi jeg før har lavet forskellige udgaver af risotto, som lige var noget for ham?

Hvis du vil lave en vegetarudgave af denne rødbede-risotto, skal du blot huske at bruge grøntsagsbouillon. Jeg valgte dog at bruge den hønsebouillon, som jeg kogte på skroget af den farserede kylling.

Læg i øvrigt mærke til, at dette er den eneste af retterne til hans fødselsdag, der ikke indeholdt bacon. Man kan dog let snige lidt bacon ind i den farserede kylling, hvis man ønsker det 🙂

Rødbede-risotto
tilbehør til 8 personer

400 g grødris
1 stort løg, finthakket
2-3 spsk smør
3-4 dl hvidvin
1 l grøntsags- eller hønsebouillon
600 g rødbeder, kogte og uden skræl
150 g fintrevet manchego
2 tsk timian
2 tsk rosmarin
salt og peber

Svits løget i lidt olie i en stor, dyb pande eller gryde – løget må ikke få farve – og tilsæt så risene. Giv dem et minut eller to på panden, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det simre ved mediumvarme, indtil risene har optaget vinen og tilsæt så lidt af bouillonen. Lad det simre – husk at røre i det ind imellem – og tilsæt så lidt mere af bouillonen. Fortsæt sådan, indtil al bouillonen er optaget af risene. Risene er klar, når de er møre, men stadig har lidt bid. Løber du tør for bouillon inden da, tilsæt blot lidt vand og lad risene simre, indtil de er færdige. Skær rødbederne i små tern og vend dem i risottoen.

Tag nu panden af varmen og vend ost, timian og rosmarin i din rødbede-risotto. Smag med salt og peber og servér med det samme.

farseret kylling, kylling, hakket kyllingekød, kyllingefars, æble, rødløg, flødeHvad skal man så servere til rødbede-risotto? Vi serverede den sammen med farseret kylling (læg mærke til ordet ‘vi’ – det var nemlig gemalen, der udbenede dyret). Vi har tidligere lavet farseret kylling, men denne gang gik vi all-in, så den blev 100% udbenet. Farsen var en version af den, vi lavede første gang, og bestod af:

400 g hakket kyllingekød
1 løg, finthakket
1 håndfuld hakkede valnødder
1 spsk rosmarin
½ dl fløde
salt og peber

Sidst men ikke mindst lavede jeg også en hurtig kålsalat på blancheret grønkål, rød spidskål, æbler, æblecidereddike, akaciehonning og salt.

Vi nød en dejlig rødvin til – Pinot Noir Reserva Especial fra Tierra Alta – som jeg (også) havde købt hos min lokale vinpusher. Det er faktisk pudsigt – alle vine, vi drak til denne middag, har jeg købt der i løbet af de seneste måneder. Men altså – en rigtig dejlig rødvin med en skøn, frisk bærduft og en spændende og forholdsvis kraftig eftersmag, der stod godt til rødbederne. Helt klart en rødvin, jeg kan finde på at købe igen.

rødbede-risotto, risotto, rødbeder, vegetar, bouillon, smør, grødris, hvidvin, løg, timian, rosmarin, gedeost, farseret kylling, kylling

Kartoffelkrebinetter – tortitas de papa

kartoffelkrebinetter, krebinetter, tortitas de papa, mexicansk, æg, gedeost, hvidløg, chorizo, pølse, paprika, raspTortitas de papa er en form for mexicanske kartoffelkrebinetter. De er meget bløde og smelter nærmest på tungen, og så er de smækfulde af smag, for der er godt med chorizo, gedeost og hvidløg i dem!

Jeg fik den oprindelige opskrift fra en kollega, men jeg legede lidt videre med konceptet og skruede op for smagen af chorizo og hvidløg og dæmpede til gengæld gedeostmængden. Derudover udelod jeg forårsløg og tilføjede til gengæld lidt paprika.

Tortitas de papa
ca. 6 stk.

350-400 g kartofler
2 friske chorizo-pølser
2 fed hvidløg, pressede
100 g blød gedeost
1 æg
½ tsk paprika
salt
ca. 1½ dl rasp

Skrub kartoflerne, skær dem i mindre stykker og kog dem, indtil de er møre. Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt af, inden du hælder dem over i en skål.

kartoffelmos, kartoflerMos kartoflerne grundigt. Jeg anbefaler et piskeris med et stort hoved. Rør derefter æg, hvidløg og gedeost i.

Pil skindet af pølserne, smuldr pølsefarsen og steg pølsestykkerne i en klat smør på en pande. Når fedtet i pølserne er smeltet, fisker du forsigtigt pølsestykkerne op og lægger dem på to stykker køkkenrulle. Stil stegepanden til side men smid ikke fedtet ud!

chorizo, pølseLad pølsestykkerne køle af, indtil de er håndvarme. Smuldr dem ud i krebinetfarsen, tilføj lidt salt og rør farsen sammen.

kartoffelfars, fars, kartoflerLad den hvile et par minutter. Dejen er ret blød. Du kan overveje at røre en spsk hvedemel i, hvis du gerne vil have, at dine kartoffelkrebinetter bliver lidt mere kompakte.

kartoffelkrebinetter, krebinetter, tortitas de papa, mexicansk, æg, gedeost, hvidløg, chorizo, pølse, paprika, raspHæld rasp på en frokosttallerken. Form krebinetter af farsen og vend dem i rasp. Find stegepanden frem igen og steg dine  kartoffelkrebinetter i fedtet fra chorizo-pølserne. Tilføj evt. lidt smør, når du skal stege de sidste krebinetter.

Note: Fløjlsbløde kartoffelkrebinetter med masser af smag! Laver du disse i løbet af sommeren, vil en tomatsalsa eller majssalat passe godt til.

Vegetarburger med portobellosvampe

vegetarburger, svampeburger, burger, linseburger, pesto, gedeost, belugalinser, linser, linsebøffer, vegetarbøffer, gulerødder, æg, hvedemelJeg har længe overvejet at lave en vegetarburger, hvor selve burgerbollen er udskiftet med store portobellosvampe, og da jeg stødte på en pakke hvide, danske portobellosvampe i supermarkedet den anden dag, så købte jeg straks en pakke.

Jeg havde egentlig tænkt mig at lave quinoadunser som fyld til min vegetarburger, men da vi ikke havde quinoa på lager, improviserede jeg i stedet en portion vegetardunser lavet på belugalinser.

portobellosvampe, svampeTag de store portobellosvampe og vask dem forsigtigt. Skær stokken af hver svamp og læg dem til side – dem kan du lige så godt bruge til vegetarbøfferne.

Steg svampene ved middelvarme på begge sider, indtil de er møre men stadig er forholdsvis faste.

belugalinser, linser, linsebøffer, vegetarbøffer, gulerødder, æg, hvedemelLinsebøffer
6 stk.

1 dl belugalinser
2 æg
1 medium løg, skåret i mindre tern
2 revne gulerødder
ca. 2 spsk hvedemel
evt. resten af stokkene fra svampene
salt

smør til stegning

Skyl linserne og kog dem i letsaltet vand i ca. 20 minutter. Hæld vandet fra. Blend linserne sammen med æg og løg samt evt. svamperester. Rør gulerødder og mel i og smag til med salt. Steg linsebøfferne på panden.

Derefter kan du samle din vegetarburger. Læg en portobellosvamp på en tallerken, så undersiden af svampen vender opad. Fordel et par tsk pesto i svampens hulning – gerne verdens bedste pesto – og læg et par tynde skiver blød gedeost oven på. Placér derefter en linsebøf oven på gedeost og fordel lidt mere pesto ud over den. Slut af med en portobellosvamp mere.

Note: En saftig vegetarburger med masser af smag! Gemalen kommenterede endda, at der ikke var behov for kød i den burger. Det er i øvrigt let at lave en mere LCHF-venlig udgave af burgeren. Hvedemelet skal blot udskiftes med et par spsk fintblendede sesamfrø (og evt. en lille smule fiberHUSK).