Grove tortillas med fyld

grove tortillas, tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieSidste år havde jeg blandt andet et mexicansk benspænd (hvilket i øvrigt var et af mine yndlings-benspænd sidste år), og her opdagede jeg, hvor let det er selv at lave tortillas. De er jo oplagte at bruge i madpakker, så jeg bagte en god stabel – denne gang i en grov udgave.

tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieGrove tortillas
12 stk.

6 dl vand
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
3 dl fuldkornshvedemel
3 dl emmermel
5-6 dl hvedemel

Rør vand, salt og olivenolie sammen og tilsæt derefter fuldkornshvedemel og emmermel. Rør rundt og tilsæt derefter hvedemel, indtil du får en smidig dej, som du deler i 12 lige store stykker. Rul hver dejklump tyndt ud med en kagerulle, så tortillaen er på størrelse med din største stegepande.

Bag dine tortillas én ad gangen på en stegepande – evt. penslet med lidt olivenolie.

tortillas, mexicansk, brød, pandekager, hvedemel, fuldkornshvedemel, emmermel, olivenolieDerefter skal de grove tortillas blot fyldes med gode sager. Jeg vil anbefale, at du smører de grove tortillas med lidt flødeost – ikke kun pga. smagen, men fordi flødeosten kan være med til at beskytte tortillaerne mod at blive bløde og ’svuppede’, hvis dit fyld er ret fugtigt. Hvis fyldet ikke er så fugtigt, kan du evt. overveje at smøre de grove tortillas med en god pesto – for eksempel en basilikumpesto eller grønkålspesto.

Min tortilla blev fyldt med pulled pork, som vi havde lavet på grillen dagen før (se min opskrift på pulled pork i ovn, hvis du ikke har en grill, der kan holde temperaturen konstant i 16-21 timer) samt en simpel coleslaw, hvor mayonnaisen var erstattet med creme fraiche.

Kan den spises med én hånd? – Ja.
Skal den opbevares på køl? – Ja, i dette tilfælde. Kommer an på fyldet.
Kan den laves dagen før? – Ja.

Smørrebrødslagkage med kylling og avokado

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommerHvad er nu det? En lagkage? Lavet af smørrebrød?

Jeps, det er en smörgåstårta – en svensk ret, der i al sin enkelhed er en frokostlagkage/tærte, hvor lagkagebundene består af sandwichagtigt brød, og hvor fyldet består af alskens gode sager. De fleste udgaver af smørrebrødslagkage, jeg er stødt på, indeholder fisk eller skaldyr, men man kan i princippet lave det med alle mulige slags fyld, og da jeg har æg & kylling-benspænd i denne måned, så skulle jeg naturligvis lave en smørrebrødslagkage med hønsesalat!

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommer Jeg tog udgangspunkt i den smørrebrødslagkage med laks og rejer, som jeg lavede sidste år, men eftersom jeg havde brug for en lidt mindre version, justerede jeg på dejen til lagkagebundene.

Sandwichbrød til smørrebrødslagkage
7-8 personer

2 dl emmer- og speltmel (eller evt. bare enten emmermel eller speltmel)
4-5 dl hvedemel
20 g gær
4 dl lunkent vand
1 spsk salt
1 spsk honning
½ dl rapsolie

Hæld vand i en skål og rør gæren ud i det. Rør resten af ingredienserne i – hold lidt igen med melet – og ælt dejen til en ensartet og blød masse. Lad den hæve til dobbelt størrelse under et fugtigt viskestykke. Læg derefter dejen i en smørsmurt springform på ca. 20-22 cm stor form og tryk dejen ud, så den er jævnt fordelt. Lad den efterhæve i en halv time, inden du bager den ved 200 grader i ca. 25-30 minutter. Tag brødet ud af springformen og lad det køle helt af.

Når brødet er koldt, deler du det i tre lige store lagkagebunde. Er brødet meget blødt, kan du evt. stille det i fryseren en halv til en hel time, så det bliver mere fast at skære i. Har brødet fået en lille top, kan du evt. skære den af, så alle bunde bliver vandrette.

Lav en dobbeltportion af den hønsesalat, jeg tidligere har blogget om. Læg den nederste lagkagebund på et serveringsfad og fordel halvdelen af hønsesalaten ud over det. Læg den næste lagkagebund på og tryk dem godt sammen, inden du skærer 2-3 avokadoer i skiver og fordeler ud over lagkagebunden. Spred derefter resten af hønsesalaten ud over avokadoskiverne og tryk den sidste lagkagebund på. Dæk din smørrebrødslagkage med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til næste dag.

smørrebrødslagkage, smørrebrødstærte, smörgåstårta, brød, sandwich, hvedemel, emmermel, speltmel, gær, avokado, hønsesalat, kylling, creme fraiche, champignons, mayonnaise, sød sennep, karse, æg, æggeblommerNu mangler du blot at pynte den. Jeg rørte en creme og pyntede desuden min smørrebrødslagkage med karse, avokadomos og kogte æggeblommer, der var rørt med lidt vand til en orange creme.

Den hvide creme:

250 g creme fraiche (helst 18%)
2 spsk god mayonnaise (Hellmann’s)
1-2 tsk sød sennep
salt og peber
evt. lidt citronsaft

Rør ingredienserne sammen og smør din smørrebrødslagkage med den. OBS – du får nok lidt creme til overs. Det kan du bruge som dip eller som salatdressing dagen efter.

Kyllingeburger med karrydressing og bacon

kyllingeburger, kylling, kyllingefilet, burgerboller, burger, boller, hvedemel, gær, sesamfrø, emmermel, speltmel, olivenolie, karry, karrycreme, karrydressing, mayonnaise, creme fraiche, , bacon, løg, røde løgI går forkælede jeg gemalen med en hjemmelavet kyllingeburger, da vi spiste på terrassen. Nu hvor jeg har æg- og kyllinge-benspænd vil jeg lige huske at nævne, at alle opskrifter også i denne måned er baseret på økologiske æg samt fritgående eller økologiske kyllinger.

Jeg køber næsten altid hele kyllinger (så er jeg sikker på, at alt på kyllingen bliver brugt, og jeg tvinger mig selv til at være ekstra kreativ), så i dette tilfælde var det en Løgismose-kylling, som jeg parterede og brugte brystkødet fra til min kyllingeburger. Resten af kyllingen bliver brugt i andre retter den kommende tid, og skroget kogte jeg fond af. Vil du gerne vide, hvordan du parterer en kylling og får mest muligt ud af den, så tjek mit blogindlæg om, hvordan jeg udnyttede en kylling til sidste fjer.

Opskriften på burgerbollerne er nederst i dette indlæg – her kommer beskrivelsen af selve fyldet:

2 kyllingefileter bankes flade med en kødhammer (du kan teoretisk set også bruge andre redskaber, hvis du ikke har en kødhammer, hvis bare du sørger for at være tilpas voldelig). Fileterne vendes i 1 pisket æg samt i 2-3 del rasp. Smelt en stor klat smør på en pande og steg fileterne ved mediumvarme, indtil de er gennemstegt. Er du i tvivl, om de er færdige, kan du skære halvt igennem kødet på den tykkeste filet og tjekke, om den er gennemstegt.

Steg 4-6 stykker bacon, skær et halvt rødløg i ringe og skyl noget salat eller spinatblade.

Karrydressing
2 personer

2½ spsk creme fraiche 9% (eller evt. kun 1 spsk, hvis du har 18% på lager)
1½ spsk god mayonnaise – enten hjemmelavet eller Hellmann’s
4-5 tsk mediumstærk karry*
1 tsk flydende honning
salt

Rør creme fraiche, mayonnaise og honning sammen. Smag til med salt og evt. mere karry og/eller honning. Lad den gerne trække i ½-1 time.

*karryblandinger kan være ret forskellige. Jeg brugte Urtekrams mediumstærke version, men du kan risikere at skulle mere eller mindre, hvis du bruger en anden karryversion – eller hvis du vil have en mildere eller stærkere udgave, så sørg for at smage dig frem.

burgerboller, burger, boller, hvedemel, gær, sesamfrø, emmermel, speltmel, olivenolie

Burgerboller med sesamfrø
7-8 stk.

10 g gær
4 dl koldt vand
3 dl fuldkornsemmer- og speltmel (kan erstattes af en ren emmermel eller speltmel)
2 tsk salt
½ dl olivenolie
3½ dl hvedemel

Pynt:

pisket æg og sesamfrø

Hæld vandet i en stor skål og rør gæren ud i det. Tilsæt emmer-/speltmelet og rør det i gærvandet. Tilsæt derefter salt og olivenolie, rør rundt og rør derefter hvedemelet i. Ælt dejen godt igennem – enten med hænderne eller med en stor træske – i mindst fem minutter, inden du dækket dejen med et fugtigt viskestykke og stiller dejen i køleskabet i 10-12 timer.

Tag dejen ud af køleskabet og form boller af dejen med en stor grydeske. Dejen skal IKKE æltes inden. Stil bollerne på en bagepapirbeklædt bageplade. Læg det fugtige viskestykke over og lad dem efterhæve i 15-30 minutter. Sørg for at varme ovnen op imens, så den står på 210 grader, når du er klar til at sætte bollerne ind. Pensl bollerne med pisket æg og drys sesamfrø, inden du sætter bollerne i ovnen i 20-25 minutter.

Note: Gode, saftige boller, der får lidt ekstra smag af emmer-/speltmelet. Bollerne fungerer også fint til klassiske burgere med oksekødsbøffer.

Derefter er det blot om at lægge din kyllingeburger sammen. Flæk en burgerbolle og læg et salatblad på den nederste del. Læg en stegt kyllingefilet på og fordel et par spsk karrydressing oven på. Læg et par baconskiver og løgringe på, inden du lægger den øverste del af burgerbollen på. Vær så god – en god, saftig og sprød kyllingeburger!

Rugbrød med havtorn

rugbrød, rugbrød med havtorn, brød, øl, sirup, surdej, havtorn, rugkerner, havregryn, sesamfrø, maltmel, speltmel, rugmel, emmermel

Rugbrød fra lidt alternativ vinkel

Nu bruger jeg altid øl i rugbrød, så selvfølgelig skal jeg også bage rugbrød, når jeg har et benspænd med øl. Den anden dag fandt jeg derfor den store røremaskine frem, og så skulle der ellers eksperimenteres. For et stykke tid siden købte jeg en pakke tørrede havtorn hos Meyers, og de skulle i rugbrødet. Jeg havde nemlig en fordom om, at de lidt bitre bær ville gøre sig rigtig godt i rugbrødsdejen.

Rugbrød med havtorn
1 stort brød – 22-24 skiver

8 dl lunkent vand
3 dl mørk øl – gerne stout
½ dl mørk sirup
5 spsk surdej
3 tsk groft salt med top
2 dl tørrede havtorn
500 gram skårne rugkerner
200 gram havregryn
50 gram sesamfrø
30 gram brændt maltmel
100 g speltmel
500 gram rugmel
150 g emmermel

Bland vand, øl, sirup og surdej i en røremaskine. Tilsæt derefter de tørre ingredienser lidt ad gangen og lad det røre rundt i ti minutter. Derefter lægger du et viskestykke over skålen og lader dejen og pønse i 12-24 timer ved stuetemperatur. Dejen puttes i en stor rugbrødsform og sættes i en forvarmet ovn, hvor den skal bage i to timer ved 170 grader.

Pak evt. brødet ind i et viskestykke, mens det afkøler på en bagerist, så det ikke bliver for hårdt, og skær det i skiver næste dag.

Note: Havtornene gav nogle smukke, orange ‘gnister’ i brødet og havde i øvrigt en lidt pudsig smag af koncentreret gulerod. De var ikke så bitre, som jeg havde forventet, men de komplimenterede resten af ingredienserne godt. Et rigtigt efterårs-rugbrød.

Ølandshvedeboller med lakridsrod

ølandshvedeboller, ølandshvedebolle, bolle, boller, hvedeboller, ølandshvede, sandwichbolle, sandwichbollerI dag har gemalen fødselsdag, så han blev spurgt til råds mht. eventuelle madønsker i dag, og det resulterede i, at jeg lavede en portion amerikanske pandekager til morgenmad – det var også dejligt at få det igen! Til frokost ønskede han sig nogle lækre boller med spændende fyld, og efter at have grublet lidt over det, lavede jeg nogle boller, som jeg smurte med flødeost (iblandet ravigottesauce og citronsaft), dryssede med ristede fennikelfrø og lagde blandede salatblade samt røget laks i. Lækker lækker kombination – kan anbefales! Vil du se, hvordan bollen ser ud indvendig, kan du se det på bloggens Facebookprofil, som jeg netop har oprettet.

Aftensmaden starter jeg på om lidt. Faktisk startede jeg allerede i går, da jeg havde fat i kødet, som snart skal steges, og jeg fik da også tilberedt desserten bagefter – du kan få et hint, hvis du finder mit tweet om dette fra i går.

Ølandshvedeboller med lakridsrod
8 bollerølandshvedeboller, ølandshvedebolle, bolle, boller, hvedeboller, ølandshvede, sandwichbolle, sandwichboller

25 g gær
6 dl vand
1 tsk salt
1 spsk rørsukker
2 spsk revet lakridsrod
1 dl emmermel
ølandshvedemel for resten (5-600 g tror jeg)

Opløs gæren i vandet og rør de andre ingredienser i løbende, til du har en god og smidig dej. Læg den i en røreskål og læg et viskestykke over og lad den hæve i 12 timer. Form boller af dejen og lad dem efterhæve i en halv time, inden du bager dem ved 220 grader i 20-25 minutter.

Note: Ølandshveden gør dejen ekstra lækker at arbejde med, og det giver et saftigt og velsmagende brød, som en lille smule smag fra lakridsroden.