Tag: bouillon

Majs-risotto

Majs-risotto

Da jeg annoncerede mit mere majs-benspænd, foreslog Venter på Vin, at jeg skulle lave majs-risotto i denne måned. Og da risotto er en skøn ret, som man kan variere en del, så hapsede jeg straks den idé! Jeg tog udgangspunkt i min ærte-risotto, men skiftede 

Corn chowder

Corn chowder

Jeg er i gang med månedens majs-benspænd, og første ret er denne cremede og fyldige corn chowder. Det er en majssuppe, du kan spise som hovedret (evt. med brød til) eller som forret. Jeg har lavet en vegetarisk udgave af corn chowder men dog tilladt 

Sommersuppe

Sommersuppe

Sommeren går på hæld, men du kan stadig nå at lave en sommersuppe. Og denne trefarvede vegetarsuppe passer samtidig fremragende ind i mit tricolore-benspænd, og så er alt jo godt.

Inspirationen fik jeg fra en gammel opskrift fra et familiemedlem, hvor jeg justerede på målene, så den bliver mere fyldig. Jeg holdt mig til ærter og gulerødder som fyld, men du kan også sagtens bruge andre sommergrøntsager.

Sommersuppe

2 personer

4 dl grøntsagsbouillon
1 stor gulerod, skrællet (ca. 125 g)
2 dl frosne ærter
1 spsk hvedemel
2 dl mælk
1 dl fløde
1 æggeblomme
1 dl bredbladet persille, hakket
salt og peber

Skær guleroden i små tern og hæld dem i en kasserolle sammen med bouillon. Varm det op og lad det simre i nogle minutter. Tilsæt ærterne og varm det op, indtil det atter simrer. Hæld lidt af mælken i en lille skål og rør melet ud i det. Hæld blandingen i gryden sammen med mælken og varm det langsomt op. Pisk æggeblomme sammen med fløden og hæld det i suppen sammen med persille. Varm suppen op under piskning, indtil den når kogepunktet, og tag den så af varmen.

Servér din sommersuppe med det samme – evt. sammen med lidt hjemmebagt brød.

Note: Dette er en herlig sommersuppe, som – på grund af det valgte grøntsagsfyld – også smager lidt a la tarteletfyld. Og det er jo ikke så ringe endda!

Spejlæg i madeirasky

Spejlæg i madeirasky

Spejlæg i madeirasky er endnu en ret, jeg har fundet frem til via mit 1930’er-benspænd. Jeg så den i indholdslisten for en kogebog, som en af mine bloglæsere viste mig fotos fra, og jeg så efterfølgende en opskrift på Alletiders Kogebog. Jeg justerede dog på 

Krydret hummus-suppe

Krydret hummus-suppe

Jeg har fundet en opskrift på hummus-suppe frem, som jeg har gemt fra et gammelt Spis Bedre-magasin. Da jeg læste opskriften igennem, undrede jeg mig lidt over navnet, for den har ikke meget med smagen af hummus at gøre. Jeg endte derfor med at krydre 

Fasansylte

Fasansylte

Jeg er normalt ikke særlig stor fan af sylte, men den anden dag kastede jeg mig alligevel ud i at lave fasansylte. For nogle år siden lavede jeg nemlig sylte til jul, og jeg fandt ud af, at når jeg bare selv laver den, så kan jeg putte en masse gode sager i, så den også er noget mere kødfuld og krydret end købeudgaven.

Jeg så en opskrift på fasansylte hos Jægernes Magasin, som jeg legede lidt videre med. I den oprindelige opskrift bruges der en hel fasan, men det havde jeg desværre ikke nået at skaffe. Til gengæld havde jeg fået fingre i nogle fasanbryster, så dem bruge jeg i stedet.

Min fasansylte blev serveret som pålæg, men du kan også vælge at bruge sylten som en del af en forret – gerne sammen med lidt fintsnittet grønt og lidt portvinssauce eller smeltet ribsgelé og måske et lille drys hakkede nødder.

Fasansylte

ca. 8 personer

4 fasanbryster
3-4 dl hønse- eller vildtbouillon
4 enebær, knuste
½ tsk tørret salvie
1 spsk hvidvinseddike
salt
4 blade husblas

Til servering:
finthakket persille
stærk sennep

Skær fasanbrysterne i strimler og put dem i en lille kasserolle sammen med bouillon, enebær og salvie. Lad det simre under en halv times tid. Sluk for varmen og lad det trække en halv time. Imens lægger du husblassen i blød i koldt vand i ti minutter. Tag kødet op af kasserollen og træk det fra hinanden. Fordel det i to meget små form eller i en lidt større. Hæld vandet fra husblassen og smid de bløde blade over i kogevandet fra fasanen sammen med eddiken. Rør bladene ud i væden, inden du hælder den over fasankødet.

Stil din fasansylte i køleskabet i minimum 4-5 timer. Drys lidt persille over, når du serverer den og sørg gerne for, at der er sennep og eventuelt syltede agurker på bordet.

Note: Det er en ret mild servering, selvom jeg gav den nogle ekstra krydderier. Af samme grund vil jeg også anbefale at servere den sammen med stærk sennep, så den milde fasansylte får noget modspil. Men en meget fin og delikat form for pålæg, du sagtens kan bruge til en julefrokost eller anden god anledning.

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af 

Cheese rolls

Cheese rolls

Cheese rolls er en populær snack i New Zealand, og da ost er noget af det bedste, jeg ved, så måtte jeg selvfølgelig lave disse i forbindelse med mit new zealandske benspænd. Jeg kiggede på en række forskellige opskrifter men endte med ikke at følge 

Kalops – svensk simreret

Kalops – svensk simreret

Vinteren er ved at slippe sit tag, men jeg synes godt, jeg kan nå den svenske simreret kalops i forbindelse med mit svenske benspænd. Mmm – elsker simremad, og selvom jeg glæder mig meget til forårets og sommerens sprøde grøntsager, så er det også lidt svært at slippe simremaden.

Kalops er en ret simpel simreret med oksekød og gulerødder, der serveres sammen med kartoffelmos og syltede rødbeder.

Jeg skelede til en opskrift på Köket, men justerede på flere af målene.

Kalops

6-8 personer

1 kg oksekød, skåret i mundrette tern
smør til stegning
1 stort løg, hakket
5 mellemstore gulerødder, skrubbede og skåret i tykke skiver
4-6 allehånde, knust
½ l grøntsagsbouillon
2-3 dl vand
½ dl hvedemel
salt og peber

Smelt smør i en stor gryde og del kødet op, så du først bruner den ene halvdel af kødet i gryden. Tag det op og brun den anden halvdel (tilsæt eventuelt mere smør, hvis der er behov for det). Tag kødet op og svits så løg og gulerødder i gryden i et par minutter. Tilsæt kød, allehånde og vand og rør godt rundt. Drys melet over og vend det godt i grydens indhold, inden du hælder bouillon i. Læg låg på gryden og lad det småsimre i 1½ time. Husk at røre et par gange undervejs.

Smag din kalops til med salt og peber og servér den med kartoffelmos og rødbeder.

Note: Kalops er en simpel men velsmagende simreret. Du kan give den lidt ekstra smag ved at tilføje et skvæt rødvin eller lidt timian, mens det simrer.

Kylling i paprikasauce

Kylling i paprikasauce

Jeg læser fortsat gamle Karolines Køkken-hæfter i anledning af månedens benspænd, og denne gang er jeg kommet til kylling i paprikasauce. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har fået denne ret som barn, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den er blevet