Spekulatius

spekulatius, kageform, julekager, julesmåkager, småkager, jul, dessert, kage, hvedemel, smør, æg, kanel, muskatnød, mørk farin, nelliker, ingefærDet er dagen før dagen, og det betyder også, at dette bliver det sidste indlæg i mit julesmåkage-benspænd. Den sidste julesmåkage, jeg vil vise frem, er den tyske spekulatius. Det er en julesmåkage, der også findes under navnet speculoos i Belgien og speculaas i Holland. Den tyske udgave er som regel lidt mere krydret end i nabolandene.

De traditionelle spekulatius er lavet ved at presse dejen ned i kageforme, der er udskåret i træplanker. I gamle dage var kagemotiverne religiøse figurer, men det behøver de ikke at være i dag. Jeg har desværre ikke en ‘rigtig’ spekulatius form, men jeg har købt en silikoneform på nettet, som også går an.

Jeg er ikke gået efter en bestemt opskrift denne gang, men har kombineret 3-4 forskellige, som jeg fandt på en række hjemmesider.

Spekulatius
17-18 stk.

2½ dl hvedemel
1½ dl mørk farin
3 tsk kanel
2 tsk muskatnød
1 tsk nelliker
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
½ tsk sort peber
lidt salt
125 g blødt smør
1 æg

Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og form den til en kugle. Læg dejen i en frysepose og put den i køleskabet et døgns tid. Tag dejen ud af køleskabet en times tid inden, at du skal bruge den.

spekulatius, kageform, julekager, julesmåkager, småkager, jul, dessert, kageFind en spekulatius form frem. Har du ikke det, kan du i stedet bruge en kageudstikker til stikke dejen ud med, når du har rullet den ud – det skal du nemlig også gøre, selv hvis du har en form som den, jeg brugte. Dejen skal være ca. 2 mm tyk. Pensl spekulatius formen med smeltet smør og skær dejen ud i stykker, der nogenlunde passer med formen. Pres hvert stykke dej ned i formens fordybninger. Vær gerne lidt omhyggelig, så kagerne bliver så pæne som muligt.

Bag dine spekulatius ved 180 grader i 12-14 minutter. Lad dem afkøle på en rist.

Note: Kagerne var lidt mere milde, end jeg havde forventet ud fra den mængde krydderier, der skulle i, men de smagte ganske godt, og jeg kunne især godt lide det pift af muskatnød, der var i disse spekulatius.

Fedtebrød

julesmåkager, småkage, jul, kage, dessert, hvedemel, hjortetaksalt, flormelis, rom, rørsukker, kokosmel, smørDa jeg hørte om fedtebrød første gang, så jeg sandsynligvis noget skeptisk ud. Det er jo ikke ligefrem et særligt charmerende navn til en småkage, men jeg kunne alligevel ikke nære mig for at indlemme den i mit julesmåkage-benspænd i denne måned.

Jeg skelede til en opskrift på Alletiders Kogebog, da jeg skulle bage en portion fedtebrød. Jeg justerede dog lidt på målene, og så brugte jeg mørk rom i glasuren i stedet for romessens – det er jo kun jul én gang om året.

Fedtebrød
ca. 20 stk

130 g hvedemel
70 g rørsukker
50 g kokosmel
en kvart tsk hjortetaksalt
en knivspids salt
125 g blødt smør

Pynt:
glasur rørt på flormelis, mørk rom og lidt æggehvide

Rør alle ingredienserne sammen og del dejen i tre lige store kugler. Rul dem ud til aflange stænger og tryk dem flade, så de er sa. 5 cm brede og ½ cm tykke. Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter. Bland glasuren og put den på de bagte fedtebrød, mens de stadig er varme. Skær derefter stængerne i mindre stykker og lad dem køle af.

Note: Fedtebrød er – trods navnet – dejlig friske i smagen. Kokosmelet giver et lækkert pift, som suppleres godt af romglasuren. Hvis du trænger til en lidt anderledes form for julesmåkage og er lidt træt af de mange brune, krydrede julesmåkager, så prøv fedtebrød i stedet.

Gammeldags honninghjerter

honninghjerter, honningkagehjerter, honningkager, julesmåkager, julekager, jul, kage, dessert, hvedemel, honning, potaske, æg, hjortetaksalt, kanel, nelliker, ingefær, chokolade, mørk chokoladeHonninghjerter – eller honningkagehjerter som muligvis er det mest korrekte navn – er en af de få julekager, som altid indgår i mine juletraditioner. Hvert år køber jeg nemlig altid to honninghjerter hos bageren i løbet af julemåneden og giver det ene til min elskede husbond (jojo, lidt romantiker er man vel). I år valgte jeg dog at bage dem selv.

Honninghjerter kræver en del forberedelse, eftersom du skal lave en fordej en måned i forvejen. Hvis du nu sidder og ærgrer dig over, at det kan du ikke nå nu, så prøv i stedet denne version af honningkagehjerter, som jeg lavede for nogle år siden. De kræver nemlig ikke en fordej. Men – hvis du vil lave gammeldags honninghjerter, så skal du som sagt lave fordejen en måned i forvejen.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Claus Meyer, men skruede ekstra op for krydderierne samt tilsatte en smule salt. Jeg sørgede også for at udstikke små honninghjerter i stedet for store – dels for, at honninghjerter let kan blive ret store (og det kan virke en anelse voldsomt at servere for folk), dels for at jeg kunne snige det ind under mit julesmåkage-benspænd – selvom det strengt taget ikke er en småkage.

Honninghjerter
ca. 60 små hjerter

Fordej:
600 g honning
600 g hvedemel

Honninghjertedej:
fordejen +
3 små æggeblommer
12 g hjortetaksalt
12 g potaske
et par spsk vand
10 g stødt kanel
10 g stødt ingefær
10 g stødt nellike
en knivspids salt

Pynt:
Mørk chokolade
glansbilleder, glasur eller sukkerpynt

Varm honningen op, så den er 40-50 grader og hæld den derefter i en skål. Rør melet i og ælt det godt sammen. Vær ikke bekymret, hvis dejen bliver stenhård – det er helt almindeligt. Læg dejen i en bøtte og sæt et tætsluttende låg på, inden du stiller bøtten i køleskabet i 3-4 uger.

Tag dejen ud af køleskabet. Den er sandsynligvis temmelig hård, men du kan gøre den blød ved at give den en kort tur i mikroovnen ved lav effekt. Hæld æggeblommer i en skål sammen med hjortetaksalt. Rør det grundigt sammen. Rør potasken sammen med et par spsk vand i en lille skål – vær obs på, at blandingen bliver ret varm. Læg fordejen på et meldrysset bord og ælt æggeblommeblandingen og potaskeblandingen i. Rør krydderierne sammen i en lille skål og ælt dem derefter ind i dejen. Bliv ved med at ælte i 5-8 minutter, men pas på, at du ikke tilsætter for meget mel undervejs, selvom dejen godt kan føles ret fugtig.

Rul dejen ud på det meldryssede bord. Dejen skal være 4-5 mm tyk. Brug en hjerteformet udstikker – gerne en lille størrelse. Kagerne hæver en del under bagningen, så pas på, at du ikke sætter dem for tæt på hinanden på de bagepapirbeklædte bageplader. Du kan evt. smøre lidt olie på bagepapiret, inden du lægger dine honninghjerter på det, men jeg syntes ikke, det var nødvendigt. Bag kagerne ved 180 grader i ca. 8-10 minutter. Tjek om hjerterne er færdige – de skal være temmelig brune og ikke alt for bløde i overfladen.

Lad hjerterne køle helt af. De bliver ofte ret hårde lige efter bagningen, men det løser du ved at lægge dine honninghjerter i en bøtte med et fugtigt viskestykke over og lader dem hvile i køleskabet i 3-4 dage. Honninghjerternes smag udvikler sig, og de suger fugten fra viskestykket til sig, så de bliver bløde og lækre.

Overtræk honninghjerterne med mørk chokolade og husk at pynte dem. Jeg brugte lidt julet sukkerpynt. Hvis du ikke skal bruge alle honninghjerter med det samme, kan de sagtens holde sig i køleskabet i en måneds tid. Husk at udskifte det fugtige viskestykke med jævne mellemrum.

honninghjerter, honningkagehjerter, honningkager, julesmåkager, julekager, jul, kage, dessert, hvedemel, honning, potaske, æg, hjortetaksalt, kanel, nelliker, ingefær, chokolade, mørk chokolade

Snemands-småkager

snemands-småkage, vintersmåkage, vaniljesmåkager, småkager, julesmåkager, kage, dessert, vanilje, hvedemel, smør, æg, rørsukker, mandler, citronerDer skal også være plads til lidt fjolleri i månedens julesmåkage-benspænd. Hvad siger du til denne småkage med en smeltet snemand oven på? Jeg så et billede af nogle snemands-småkager på en amerikansk side for en måneds tid siden. Jeg kan desværre ikke huske hvilken, men jeg kunne simpelthen ikke stå for ideen med en lille, desperat snemand som pynt på en småkage.

Det er helt op til dig hvilken småkage, du vil bruge som base for dine snemands-småkager. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på vaniljekranse, fordoblede citronmængden og rullede dejen ud på et meldrysset bord, inden jeg brugte en kageudstikker til at udstikke en masse runde kager, som jeg kunne dekorere. De blev bagt ved 175 grader i ca. 12 minutter.

vaniljesmåkager, småkager, julesmåkager, kage, dessert, vanilje, hvedemel, smør, æg, rørsukker, mandler, citronerNår vaniljesmåkagerne er bagt og afkølet, er de klar til at blive pyntet. Du skal bruge:
– en tyk glasur lavet på en æggehvide og 3-3½ dl flormelis
– store, hvide og cylinderformede skumfiduser
– lidt orange glasur
– lidt smeltet chokolade
– en rød kagepyntsgelé (eller andet, der kan ligne et halstørklæde)

Start med at piske glasuren sammen med en elpisker. Sørge for at piske den ret grundigt, så den bliver tyk og fyldig. Smør den ud over en småkage, men lad gerne et lille stykke være, så det er tydeligere, at snemanden er ’smeltet’. Sæt en skumfidus tæt på kanten af småkagen – gerne så det ser ud som om, at hovedet ‘læner’ sig bagud mod småkagekanten.

snemands-småkage, vintersmåkage, vaniljesmåkager, småkager, julesmåkager, kage, dessert, vanilje, hvedemel, smør, æg, rørsukker, mandler, citronerTegn et halstørklæde omkring ‘halsen’ på snemanden og lad det gerne tjavse lidt. Tegn derefter den orange (gulerods-)næse med den orange glasur. Brug den smeltede chokolade til at tegne øjne, mund og arme.

Servér dine snemands-småkager og spis dem med det samme!

Tip – hvis du gerne vil have, at dine snemands-småkager ser endnu mere smeltede ud, kan du evt. zappe skumfidusen kortvarigt i mikroovnen, så hovedet på snemanden lettere kan splatte lidt ud. Du kan også tegne armene mere sjusket, så det ser ud som om, at de er gået helt i stykker.

Norske klejner

norske klejner, klejner, småkager, julesmåkager, kage, dessert, gær, æg, hvedemel, citroner, kardemomme, smør, rørsukker, flormelis, glasurNavnet på denne julesmåkage kan godt snyde, for mig bekendt er det en dansk opfindelse. Man skulle ellers tro, at norske klejner stammer fra Norge, men jeg har set, at flere nordmænd undrer sig over navnet på denne julesmåkage, eftersom den åbenbart ikke findes længere nordpå. Denne udgave er ellers lækker, for hvor traditionelle klejner let kan blive meget kompakte og fedtede, så er norske klejner lette og luftige.

Jeg skelede til en opskrift, jeg fandt hos Spisestuen, men da jeg elsker kager med masser af krydderier, skruede jeg godt op for kardemommemængden, tilsatte lidt salt samt udskiftede lime med masser af citronskal. Jeg tænkte, at kagen godt måtte have noget ‘at stå imod med’, eftersom norske klejner også koges i palmin og derfor kan risikere at få en noget fed smag. Det syntes jeg dog heldigvis ikke, at disse gjorde.

Norske klejner
25-30 stk

1½ dl lunkent vand
50 g gær
2 æg
100 g blødt smør
75 g rørsukker
2 tsk kardemomme
en knivspids salt
revet skal af 1½ økocitron
500 g hvedemel

2 pakker palmin til kogning

Pynt:

Glasur lavet på flormelis, vand, lidt æggehvide samt farve

Hæld vand i en stor skål og rør gæren ud i det. Tilsæt resten af ingredienserne og rør det sammen. Ælt dejen grundigt og dæk den derefter til med et fugtigt viskestykke. Stil dejen lunt og lad den hæve i 45-60 minutter.

Drys godt med hvedemel på køkkenbordet og rul dejen ud i et rektangel. Den må ikke være får tyndt udrullet – sørg gerne for, at den er 4-5 mm tyk.

norske klejner, klejner, småkager, julesmåkager, kage, dessert, gær, æg, hvedemel, citroner, kardemomme, smør, rørsukker, flormelis, glasurSkær klejnerne ud med en skarp kniv eller en klejnespore. Jeg lavede de norske klejner lidt mindre end andre udgaver, jeg har set – de fleste var omkring 12-14 cm lange (inden kogning). Lav et snit i midten af den kommende klejne – pas på, at snittet ikke bliver for langt, da klejnerne så er svære at vride, så de er pæne. Lav et snit, der er max en tredjedel af længden på hele klejnen.

norske klejner, klejner, småkager, julesmåkager, kage, dessert, gær, æg, hvedemel, citroner, kardemomme, smør, rørsukker, flormelis, glasurVrid klejnerne. Det gør du ved at tage den ene ende, vipper den ind mod midten og putter den igennem det snit, du har lavet i midten. Træk forsigtigt enden ud på anden side.

Tip: Lad klejnerne hæve i 15-30 minutter, inden de koges – så bliver de større og mere luftige.

klejnekogningPut palminen i en stor gryde og varm det op, så det smelter. Palminen er klar til klejnekogning, når du kan stikke enden af en tændstik ned i den flydende palmin, og det syder omkring tændstikken (og det er selvfølgelig den ende uden svovl, som jeg mener). Pas på, at palminen ikke bliver for varm – den skal holdes på omkring 175 grader. På mit induktionskomfur svarer det til mediumvarme/niveauet lige over medium.

Put to klejner i og lad dem koge, indtil de bliver gyldne på undersiden. Vend dem med en hulske, så de kan koge på den anden side. Når de er færdigkogte, lægger du dem på noget køkkenrulle på en tallerken.

Lad klejnerne køle af, inden du pynter dem med glasur. De er bedst samme dag, de laves, men kan nok godt holde sig 1-2 dage i køleskab. Du kan også fryse dem ned, så snart de er kølet af – så skal du blot undlade at pynte dem med glasur inden turen i fryseren.

Note: Jeg er så meget fan af norske klejner! De er saftige, lækre og fulde af smag. De kan slet ikke sammenlignes med de almindelige klejner, så bryder du dig ikke om de traditionelle klejner, vil jeg foreslå, at du prøver norske klejner. Helt klart en af de småkager, jeg har lavet til denne måneds julesmåkage-benspænd, som jeg har haft sværest ved at holde fingrene fra.