Oksemedaljon med hjemmelavet bearnaisesauce og pommes frites

 Serveret med champignons stegt i lidt smør sammen med hakkede valnødder og krydret med lidt frisk rosmarin.

Søndag var det tid til forkælelse, og jeg inviterede gemalen med i køkkenet for at lave oksemedaljon med hjemmelavet bearnaise og pommes frites til. Der er mange – og lidt delte – meninger om, hvordan man laver gode, sprøde pommes frites, så jeg læste en masse gode råd rundt omkring på nettet, inden vi kastede os ud i det.

Jeg kiggede på en grundopskrift til bearnaisesauce hos Newyorkerbyheart, men da jeg havde købt en meget mild estragon (!), så blev jeg nødt til at sparke yderligere til smagsbarometeret, og det gjorde jeg med lidt bearnaiseessens. Samtidig udelod jeg skalotteløg og og bouillon og tilføjede noget citronsaft.

Og når jeg skriver ‘mild estragon’, så pynter jeg mere på sandheden, end producenten gjorde. Her var der nemlig en overraskende – og forfriskende – ærlighed, da der stod på emballagen, at “Russisk estragon er mindre velsmagende og aromatisk end den franske estragon”! Det morede jeg mig en del over – de fleste producenter ville nok have pakket det mere ind og kaldt det for en mild og spæd smag, men når der står ‘mindre velsmagende’, så lyder det nærmest som en advarsel!

Pommes frites
2 personer

8 kartofler, alm. størrelse
1 l rapsolie
salt, semigroft

Kartoflerne skrælles og skæres i stave, som puttes i en skål og overhældes med isvand. Lad stavene stå i isvand i en times tid – sørg for at udskifte vandet et par gange undervejs – og tør dem derpå grundigt. Opvarm rapsolien i en gryde, så det bobler omkring en kartoffelstav, når du stikker den ned i olien, og steg en lille håndfuld kartoffelstave ad gangen. De skal have 3-4 minutter og må ikke tage for meget farve. Når alle pommes frites har været i, giver du dem en tur mere i olien – dog i kortere tid denne gang, da stegningen i anden ombæring skal gøre fritterne sprøde.

Drys med salt inden servering.

Note: Jeg burde have brugt bagekartofler, da de er mere melede i det, men det havde jeg glemt at købe ind, så vi brugte nogle almindelige. De blev derfor mere faste i det, men smagte ellers fint og fik en god overflade. Absolut værd at lave en anden gang.

Bearnaisesauce
1-2 personer

1½ spsk friskhakket estragon
1½ spsk hvidvinseddike
50 g iskoldt smør
0,25 dl vand
2 æggeblommer
1 spsk bearnaiseessens
lidt sukker
lidt salt
lidt peber
lidt citronsaft

Put estragon og hvidvinseddike i en gryde og kog det, indtil eddiken er bortdampet. Tag gryden af komfuret og pisk vand og æggeblommer i. Fortsæt piskningen, mens du putter små stykker koldt smør i og sæt gryden tilbage på komfuret ved lav varme, når det sidste smør er smeltet og pisket ind i saucen. Pisk bearnaiseessensen i og bliv ved med at piske, mens du smager saucen til med citronsaft, sukker, salt og peber.

Saucen tykner efter et par minutter og skal serveres straks.

Note: Jeg var ikke helt opmærksom på piskningen til allersidst, så den nåede at skille lidt, da den skulle serveres. Heldigvis smagte den stadig fremragende, og det var faktisk ganske let at lave, så det må jeg bestemt gøre en anden gang. Jeg fik dog lavet for lidt (er det ikke en klassisk fejl, når man laver sauce?), så jeg vil bestemt anbefale en større portion end ovenstående, hvis du laver til to personer.

Osso buco og selleri-kartoffelfad

osso buco, oksekød, simremad, løg, hvidvin, rosmarin, knoldselleri, champignons, svampe
I fredags fik jeg atter leget med osso buco, der denne gang kom i selskab med en omgang selleri-kartoffelfad og kogte bønner. Jeg har virkelig genfundet glæden ved den type kød og håber på at få lavet mere med det de kommende måneder, for det er meget velegnet til simremad, som jeg elsker.

Osso buco
2 personer

2 stk osso buco
en god klat smør
1 løg i smalle både
2 dl hvidvin
en lille håndfuld frisk rosmarin
en håndfuld friskhakket top fra knoldsellerien
200 g champignons, halverede
salt og peber

Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Svits løget i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, rosmarin og knoldselleritop og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld de halverede champignons i gryden og lad det simre videre en halv times tid.Smag til med lidt salt og peber.

Note: Uhm! Retten blev primært til, fordi jeg havde en række madvarer, der skulle bruges, og den kom da også til at minde lidt om den anden osso buco ret, som jeg lavede for nylig, men det gjorde den absolut ikke dårligere.

Selleri-kartoffelfad
3 personerkartoffelfad, knoldsellerifad, kartofler, knoldselleri, fløde, ost, pecorino

6 kartofler
½ lille knoldselleri
½ l fløde
salt og peber
revet pecorino

Kartofler og knoldselleri skæres i tynde skiver og lægges lagvis i et fad. Hæld fløde på undervejs og slut af med fløde øverst. Drys med salt og peber og fordel revet pecorino over.

Tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Note: Her har jeg undtagelsesvis skrevet opskriften, som jeg ville have lavet den, men jeg havde ikke nok madfløde og måtte supplere med anden væske – i det her tilfælde blev det hvidvin, fordi jeg havde lyst til at eksperimentere. Jeg vil dog anbefale blot at bruge madfløde.

Gnocchi

gnocchi, italiensk, vegetar, kartofler, æg, hvedemel, tomatsauce, tomater, oregano, hvidløg, hvidvinseddike, flødeost, spinat, ost, pecorinoI onsdags havde jeg Vegetarvennen på besøg, og en af de bedste madkulturer at ty til i det tilfælde er det italienske, hvilket hun heldigvis også holder meget af. Jeg fandt opskriften på gnocchi på italy.dk og legede lidt videre med den ved blandt andet at bruge lidt citronolie, som trådte tydeligt igennem i retten på en god måde, da den gav et frisk pift. Tomatsaucen sjussede jeg mig også frem til.

Gnocchi
3 personer

700 g kartofler
1 spsk citronolie
lidt salt
1 æg
ca. 175 g Tipo 00 hvedemel

Tomatsauce:
1 dåse tomater
100 g tomater
1 tsk oregano
2 fed pressede hvidløg
salt
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk flødeost

Ved servering:
dampede spinatblade
revet pecorino

Kartoflerne koges i usaltet vand og pilles. De pillede kartofler moses godt med en gaffel og røres grundigt med æg og olie. Lidt salt tilsættes og melet tilsættes lidt efter lidt, til du har en blød dej, der ikke klistrer så meget. Rul den til en lang pølse og skær den i 2 cm lange stykker. Lav evt. mønster på dem med en gaffel eller ved at trille dem forsigtigt på et rivejern. Stil dem evt. i køleskab i en time. Sæt tomatsaucen over – flødeosten skal dog først i lige inden servering.

Kog de små dejkugler i vand et par minutter, indtil de stiger op til overfladen, hvor du kan fiske dem op med en hulsi. Når de sidste er kogt, smider du spinatbladene i, så de får 30-60 sekunder i det kogende vand. Fisk spinatbladene op og bland dem i tomatsaucen.

Servér straks gnocchi og tomatsauce sammen med revet pecorino.

Note: Nu har jeg kun fået gnocchi én gang i mit liv, så jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg lavede under tilberedningen, og følte mig lidt usikker på, om dejen havde den rigtige struktur, men både gemalen og vegetarvennen var ganske tilfredse. Retten smagte ganske fint, men som det jo er med hjemmelavet italiensk mad, så mætter det temmelig godt! En anden gang vil jeg kun bruge en tsk flødeost – synes ikke tomatsaucen behøver mere end det.

Luftige boller med abrikoser og mandler, æble-marcipantærte

I sidste uge skulle gemalen bruge en portion boller, og i et anfald af flinkhed kom jeg til at tilbyde at bage dem! Jeg ville faktisk være så flink også at bage en kringle, men da det blev for besværligt på grund af et par råvarer og manglende tid, ændrede jeg det til en tærte. Jeg var lige gået i gang, da han så sagde, at tærten ikke var relevant, og det kun var boller, han skulle bruge!

*mumlemumle*

Så jeg pausede tærtebagningen, puttede den i køleskabet og bagte den først næste aften. Så fik vi et lille stykke, og resten blev så frosset ned.

Luftige boller med abrikoser og mandler
16 stk.

6 dl vandabrikosboller, boller, gær, tørrede abrikoser, mandler, havregryn, grahamsmel, hvedemel
25 g gær
15 tørrede abrikoser
2 håndfulde smuttede mandler
2 dl havregryn
2 dl grahamsmel
lille smule salt
hvedemel for resten

Hæver to timer. Formes til boller, der hæver i 15-30 minutter. Bages ved 220 grader i ca. 15 minutter.

Note: Bollerne blev lette og luftige, men jeg var ikke helt tilfreds med de smuttede mandler – en anden gang vil jeg nok foretrække enten at udelade dem eller bruge ikke-smuttede nødder.

Æble-marcipantærte

170 g hvedemelæble-marcipantærte, tærte, æbletærte, desserttærte, kage, dessert, hvedemel, rørsukker, smør, marcipan, æblesirup, sirup, æg, mørk farin, æble, mandler
100 g sukker
125 g koldt smør
lidt vand

Fyld:
100 g usødet marcipan (købt i Frankrig)*
4 spsk æblesirup
2 æg
2 tsk mørk farin
5 små æbler
2 håndfulde hakkede mandler

Bland mel og sukker og smuldr smørret i. Tilsæt lidt vand og saml hurtigt dejen. Beklæd et tærtefad med dejen, og sæt fadet i køleskab i mindst en halv time. Riv marcipanen og æblerne på et groft rivejern. Vend det med resten af ingredienserne (undtagen mandlerne) og hæld fyldet i tærtefadet. Drys de hakkede nødder over.

Bag den ved 185 grader i ca. 40-45 minutter. Servér den med lidt creme fraiche til.

Note: En god og lidt fast tærte, hvor æbler og nødder vanen tro klæder hinanden.

*Nu var det lige noget, jeg skulle bruge op, men du kan sagtens bruge almindelig marcipan og så nøjes med 2-3 spsk æblesirup.

Rødbede-kartoffelmos og speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler – og zombiehjerne til dessert!

rødbede-kartoffelmos, speltsalat, kylling, granatæbler, æbler, rødbeder, kartofler, mosI går aftes havde vi inviteret nogle venner på besøg til brætspil, og jeg lavede derfor noget forholdsvis hurtig og let aftensmad. Spelten snød mig dog lidt, men mere om det under selve opskriften.

Rødbede-kartoffelmoslyserød mos, kartoffelmos, rødbedemos, kartofler, rødbeder, mos

– trefjerdedele kartofler
– en fjerdel rødbeder
– smør
– mælk
– salt

Kog kartofler og rødbeder godt møre. Pil skallen af rødbederne – vær forsigtig, så du ikke får rødbedesaft ud over det hele – og riv dem fint. Mos kartoflerne og rør de revne rødbeder i. Tilføj lidt smør, salt og mælk og pisk det til mos.

Note: Flot kartoffelmos med et lille snert af rødbede i smagen. Da jeg elsker kartoffelmos, var der den sædvanlige kamp med ikke at spise for meget med det…

Speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler

– speltkernerspeltkerner, spinatblade, granatæblekerner, honning, æbler, salat, speltsalat
– friske spinatblade
– æbler i tynde både
– granatæblekerner
– nødder, hakkede
– granatæblesirup
– blomsterhonning

Kog speltkernerne efter anvisningen på posen. Lad dem køle lidt af, inden du vender det med resten af ingredienserne.

Note: Salaten blev en anelse for tung – mest af alt på grund af speltkernerne, som var en langt mere solid slags end dem, jeg plejer at bruge. Jeg tror, jeg bruger resten i brød, for de blev ret voldsomme i denne salat, men resten af salaten var udmærket – især de friske, sprøde granatæblekerner.

Og da vi spillede et brætspil med zombier, så sluttede vi selvfølgelig af med en delikat dessert – zombiehjerne! Den bestod af pulverbudding rørt med en hidsig grøn farve, og den så dejlig klam ud, da den blev skåret for, for jeg havde gravet den ud på forhånd og fyldt kirsebærsauce i! Yum yum!

Buddingepulveret blev hjembragt fra Berlin sidste november, for allerede på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ville lave denne dessert, og jeg havde ikke fundet en ordentlig opskrift på helt stiv budding. Til gengæld smagte den så af absolut ingenting, så hvis jeg skal lave budding igen en dag, så bliver jeg nødt til at finde en god opskrift på det.

zombiehjerne, Halloween, Halloween-dessert, budding, zombie, kirsebærsauceGimme the braaaaain…