Hjemmelavede blæksprutteringe

hjemmelavede blæksprutteringe, blæksprutte, rapsolie, hvedemel, æg, pankoraps, mayonnaise, citronerDisse hjemmelavede blæksprutteringe bliver den sidste snack, jeg når i løbet af mit snack-benspænd. Det var egentlig en ret, jeg havde tænkt mig at lave i løbet af mit friterings-benspænd, men der nåede jeg desværre ikke at få fat i blæksprutter. Heldigvis er der i mellemtiden kommet en fiskehandler i byen, som godt kan lokkes til at bestille blæksprutter hjem, og så gør det jo noget lettere at planlægge fiske- og skaldyrsretter.

Blæksprutteringe kan serveres med forskellige slags dyppelse. Jeg har lavet en citron-mayonnaise til denne gang, men du kan for eksempel også bruge chilimayo, kryddermayo, eller ananas-salsa.

Hjemmelavede blæksprutteringe
snack/forret til 2-3 personer

1 blæksprutte på ca. 250 g
1 dl hvedemel
1 æg
2-3 dl pankorasp
½ l rapsolie

Fjern ‘vingerne’ og hovedet på blæksprutten. Gem hovedet – du kan bruge det til friterede blæksprutter. Træk resten af skindet af blækspruttekroppen og fjern indmaden og den fine hinde, der sidder inde i selve blækspruttekroppen.Skyl blæksprutten godt og skær den derefter i ca. 1 cm brede ringe.

blæksprutteHæld olien op i en lille kasserolle og varm den op. Vend imens dine blæksprutteringe i mel, derefter i pisket æg og til sidst i pankorasp. Test om olien er klar ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring tændstikken, er olien klar.

Steg 2-3 blæksprutteringe ad gangen og læg dem derefter på en tallerken beklædt med køkkenrulle.

Servér dine blæksprutteringe med en dip. Jeg lavede en citron-mayonnaise på ca. 2½ spsk mayonnaise samt saft og revet skal fra ½ øko-citron. Du kan enten bruge hjemmelavet mayonnaise eller alternativt Hellmann’s, som er en ganske udmærket købe-mayo.

Note: Hjemmelavede blæksprutteringe er SÅ gode – og milevidt fra dem, man kan købe på frost. Den hjemmelavede udgave er saftig og blød i midten (og minder overhovedet ikke om elastikker, hvilket købeudgaverne ofte gør), og så får blæksprutteringene en dejlig knasende sprødhed fra pankoraspen.

Tomatlæder – grøntsagssnack

tomatlæder, tomater, rørsukker, snack, grøntsagssnackTomatlæder? Hvad sævan er det? Jamen det er en fin lille grøntsagssnack, du kan lave her om sommeren, hvor der er lækre tomater med masser af smag. For ja, du skal helst bruge tomater, der virkelig smager af noget (men… sådan er det jo faktisk med alle retter med tomater).

Nå, men tomatlæder er såmænd bare grøntsagsudgaven af frugtlæder, som jeg har lavet før. Det er en form for snack, der så vidt jeg husker stammer fra Mellemøsten, hvor man tilbereder denne snack ved at tørre den i solen. Her i Danmark, hvor vi ikke har lige så ekstrem tør varme, skal man i stedet bruge en ovn – gerne på varmluftsprogrammet.

Tomatlæder
1 bradepande

500 g tomater – gerne San Marzano tomater eller andre gode kraftige tomater
100 g rørsukker

Hak tomaterne og hæld dem i en gryde sammen med sukker. Kog tomaterne godt møre i løbet af ca. 15 minutter og blend derefter massen. Smør det ud i et tyndt lag på en bageplade, der er dækket af bagepapir – sørg for, at det er et jævnt lag. Lad det tørre langsomt i en ovn ved 50 grader varmluft i ca. 12 timer.

Du kan bruge tomatlæder som snack, men skærer du det i mindre stykker, kan du også blande det i en salat.

Note: Tomatlæder er både sødt og letsyrligt på samme tid. Du kan som sagt spise det som snack, men jeg har også planer om at blande det i nogle salater. Mon ikke man også kan hakke det og bruge det som topping på en grøntsagssuppe eller oven på grød?

Hjemmelavet müslibar med kokos og mandler

snack, müsli, hjemmelavet müslibar, snackbar, dadler, kokos, kokosolie, mandlerI forbindelse med mit snack-benspænd er det jo oplagt også at kaste sig over hjemmelavet müslibar. Det er en dejlig snack, du kan have med på farten – om det så er i bilen, toget, til træning, på skovturen eller noget helt femte. En hjemmelavet müslibar er glimrende til at stille den lille sult, og så kan sådan en fætter jo varieres i det uendelige.

I min version af hjemmelavet müslibar har jeg brugt dadler som base, da de er dejlig klæbrige og derfor er gode til at holde sammen på müslibarene. Jeg bruger nogle tørrede økologiske dadler, som kan købes i de større supermarkeder (har blandt andet set dem hos Kvickly og Irma). Fordelen ved dem – udover at de er økologiske – er at de er virkelig saftige og nærmest cremede i konsistensen. Det gør dem perfekte til dette projekt. Bruger du en mere tør udgave af dadler, får du sandsynligvis brug for lidt mere kokosolie, når du ælter dadelmassen sammen.

Hjemmelavet müslibar med kokos og mandler
5-6 müslibarer

200 g bløde, saftige tørrede dadler
0,5-0,75 dl kokosmel
1-2 spsk kokosolie
½ dl mandler
et lille knips salt

Fjern stenene fra dadlerne og hak dem i små stykker. Bruger du dadler, der er forholdsvis tørre, så kan det være en idé at blende dem sammen med kokosolien. Ælt alle ingredienserne sammen, til du får en ensartet masse. Pres dadelmassen ned i et lille keramik- eller glasfad – lad være med at bruge et metalfad – du risikerer at ridse det, når du skal skære müslibarene ud. Mit fad var ca. 8×18 cm. Stil dadelmassen i køleskabet en times tid.

Skær dine müslibarer ud med en skarp kniv og pak hver enkel ind i husholdningsfilm, så de er lette at tage med i tasken.

Note: Ok, hjemmelavet müslibar er klart noget, jeg skal dyrke noget mere fremover! De er virkelig lette at lave, og så kan de jo indeholde næsten alt, så der er gode variationsmuligheder.

Rabarberhapsere med creme fraiche og mynte

rabarberhapsere, rabarber, mynte, creme fraiche, rørsukker, snack, appetizerI sidste uge havde vi svigerforældrene på besøg, og her serverede jeg disse rabarberhapsere, inden vi gik i gang med at bage pizzaer på grillen. Jeg tænkte, at de små rabarberhapsere ville passe fint ind i mit snack-benspænd, selvom det måske er lige på grænsen, om man kan kalde disse størrelser for snacks. Men det gør jeg, ha!

De små tapasskaller, jeg har brugt, kan man købe i de større supermarkeder – eller i de mindre, hvis de kører spottilbud.

Rabarberhapsere med creme fraiche og mynte
12 stk.

12 små tapasskaller
creme fraiche 38%
Frisk mynte

Rabarberkompot:
50 g rabarber
2 spsk vand
1 spsk rørsukker
1 tsk knuste fennikelfrø (kan evt. undlades)
citronsaft

Kog rabarberkompot af rabarber, vand, sukker og fennikelfrø. Rabarberne skal være møre. Smag til med citronsaft og lad kompotten køle af til stuetemperatur.

Fyld tapasskallerne halvt med rabarberkompot, halvt med creme fraiche og pynt så med mynteblade.

Note: Kække små rabarberhapsere, der hverken var for søde eller for syrlige. Jeg serverede en mousserende rabarbervin fra Cold Hand Winery til, og det var et fint match, da vinen heller ikke var voldsomt sød.

Jordbær med vaniljebalcamico og basilikum

jordbær, balsamico, snack, appetizer, vanilje, basilikumDe danske jordbær er begyndt at dukke op i butikkerne. Normalt venter jeg med at købe dem, indtil jeg kan finde frilandsjordbær fra en af de lokale avlere, men for et par dage siden faldt jeg over nogle flotte danske jordbær, hvor det ikke var helt klart, om de var frilands eller ej. Jeg lod tvivlen råde og købte en bakke, for nøj hvor har jeg glædet mig til friske danske jordbær! Bedste sommerslik EVER!

Ahem.

Nå, men tilbage til jordbærrene. Jeg fik lyst til at lege lidt med dem og fremtryllede denne lille kække snack, som helt sikkert vil pynte på bordet, næste gang du får gæster (eller bare vil forkæle dig selv).

Du skal bruge:

  • Lækre danske jordbær
  • Frisk basilikum
  • Vaniljebalsamicoeddike – og har du ikke det, så tag lidt kraftig balsamicoeddike og rør lidt vaniljekorn i
  • Tandstikkere

Skyl jordbærrene og skær eller pil den grønne top af hvert jordbær. Læg et stort basilikumblad på toppen af jordbærret og fastgør det med en tandstikker. Dryp vaniljebalsamicoeddike over. Servér.

Synes du, at vaniljebalsamico er for mærkeligt, så brug blot almindelig balsamicoeddike.

Bon appetit!