Torskefad med grøntsager – og en portion blommesirup

Der er et stort problem ved at læse madblogs. I hvert fald for mig. Og det er, at jeg konstant falder over noget, som jeg bare må prøve! Enten noget, der er helt nyt for mig – eller noget, som jeg fuldstændig havde glemt eksisterede. To af de blogs, jeg bliver meget inspireret af, er Newyorkerbyheart og Hanne K’s Verden, og det var også herfra jeg fik ideerne til søndagens gøremål i køkkenet.

Hos NYBH havde jeg set en fiskeret, som lød dejlig let og frisk. Jeg endte med at lave en udgave, hvor jeg brugte torskefileter, flere ærter, udelod dåseasparges, samt erstattede piskefløde med mornaysauce og æggeblommer med hele æg.

Hos Hanne havde jeg på et tidspunkt set en opskrift på blommesirup, og da jeg faldt over en pose blommer den anden dag, fik jeg muligheden for at prøve den. Jeg sjussede mig frem til målene, men jeg tror, den ligger rimelig tæt på Hannes udgave.

Torskefad i grøntsager
3 personertorskefad, fisk, torsk, torskefileter, ærter, gulerødder, champignons, svampe, citroner, persille, æg, rasp, ost

300 g torskefileter
2 håndfulde frosne ærter
3 gulerødder skåret i tynde skiver
1 håndfuld champignon i tynde skiver
lidt citronsaft
1 håndfuld persille, hakket
salt, friskkværnet
2 æg
2½ dl mornaysauce
salt og peber
1 håndfuld rasp
1 håndfuld revet ost

Smør et ovnfast fad med lidt olie. Dryp fileterne med citronsaft og krydr med salt og peber. Halvér fileterne og læg dem lagvis med grøntsagerne. Drys persille over. Pisk æg, mornaysauce, salt og peber sammen og hæld det over retten. Drys med rasp og revet ost og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35 minutter.

Note: Vi spiste et par madmuffins til, og det var en ganske fin ret. Den er ret mild i smagen, så den kan sagtens serveres for børn (bortset fra at de ofte ikke kan lide fisk, de små kræsenpinde). Nu er jeg ikke så meget til mild mad, så en anden gang kunnejeg godt finde på at lave en godt krydret salat til, så den milde smag får noget modspil.

blommesirup, blommer, rørsukkerBlommesirup
300-400 ml – tror jeg

500 g blommer, i kvarte og uden sten
3 dl vand
600 g rørsukker

Kog blommerne i et kvarters tid, til de er helt møre. Lad saften løbe igennem en saftpose eller en si og tryk let på de kogte blommer, så du får mere saft med. Hæld saften tilbage i gryden og tilsæt rørsukker. Kog det, til konsistensen bliver tykkere – du kan evt. teste det ved at dryppe lidt på en tallerken og lade det køle lidt af. Hæld siruppen på skoldede flasker.

Note: Jeg har nippet lidt til det, og det virker lovende. Det er ikke så sødt, men er du til meget søde sager, kan jeg forestille mig, at det ville være godt at smide en vaniljestang eller to med under kogningen af siruppen. Jeg tester den for alvor i næste uge…

Oksekød i spinat

Da jeg havde gæster den anden dag, lavede jeg denne indiske ret, som jeg fandt inspirationen til i en af yndlingskogebøgerne – ‘Vores indiske køkken’. Jeg lavede dog en del ændringer i forhold til den oprindelige opskrift – først og fremmest blev den lavet på oksekød og ikke lam, og så erstattede jeg fløde med kokosmælk. Derudover blev en række andre ingredienser enten justeret op eller ned mængdemæssigt.

Oksekød i spinat
8-10 personer
oksekød i spinat, indisk, oksekød, olivenolie, løg, hvidløg, kardemommekapsler, nelliker, peber, koriander, gurkemeje, garam masala, chili, spinat, kokosmælk
1,8 kg oksekød skåret i tern
3 spsk olivenolie
10 g smør
3 store løg, hakkede
10 fed knuste hvidløg
16 grønne kardemommekapsler
12 nelliker
20 hele peberkorn
6 tsk stødt koriander
6 tsk stødt gurkemeje
6 tsk garam masala
4 tsk stødt chili
4 tsk salt
1 l vand
500 g frossen spinat
1 dåse kokosmælk
peber

Læg spinaten til optøning. Brun kødet i en stor gryde sammen med olie og smør og tag derefter kødet op. Steg løgene i gryden over middelvarme i fem minutter, tilsæt hvidløg og ingefær og lad det stege i yderligere fem minutter. Tilsæt kardemommekapsler, nelliker og sorte peberkorn og rør rundt i to minutter. Kom derefter alle krydderierne i og tilsæt lidt vand. Rør godt rundt i et par minutter, hæld kødet i og blandt det godt med krydderierne. Hæld vandet i og lad retten simre uden låg, indtil halvdelen af væden er kogt ind. Kom spinat og kokosmælk i og lad det simre nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Note: Meget lækker og krydret – lige noget for mig! Retten blev serveret sammen med salat med koriander, vilde ris og pappadums. Jeg kan varmt anbefale at lave pappadums i mikrobølgeovnen – det tager ingen tid, er langt sundere og koster nok også mindre. Og og og – mindre opvask, ja tak!

Krydret fisk med papayasalsa

krydret fisk, papayasalsa, salat, fisk, rødspætter, purløg, nelliker, timian, papaya, forårsløg, chili, limeFor nylig arvede jeg en spændende kogebog fra min svigermor. Den hedder ‘Mad fra fjerne gryder’, og i den fandt jeg opskriften til gårsdagens aftensmad. Jeg brugte grøn chili i stedet for rød (og derfor også en større mængde), almindelig papaya i stedet for grøn papaya og rødspætte i stedet for torsk, men ellers holdt jeg mig til opskriften.

Krydret fisk med papayasalsa
2 personer

300 g rødspættefilet
saften fra en limefrugt
2 spsk friskhakket purløg
1 udkernet og finthakket grøn chili
lidt stødt nellike, tørret timian, salt og peber

Papayasalsa:
1 papayafrugt
1 forårsløg
1 udkernet og finthakket grøn chili
saften fra en limefrugt
lidt stødt chili

Skræl papayafrugten og fjern kerner fra den, inden du skær den i tern. Snit forårsløget fint og bland det sammen med alle de andre ingredienser – tilsæt papayafrugten til sidst. Lad det trække i køleskabet en times tid inden servering.

Læg fisken i et smurt ovnfast fad. Bland krydderierne med saften og fordel det ud over fisken. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved 200 grader, hvor det skal stå i ca. 15-20 minutter, indtil fisken er hvid og fast.

Note: Ret mild ret – lidt for mild til min smag, så jeg vil anbefale at skrue godt op for krydderierne. Vi spiste lidt chilisauce til, og det piftede det lidt op. Men god idé med papayaen til fisken.

I går fik jeg også tid til at kigge på en meget spændende pakke, jeg modtog fra USA for et par dage siden. Jeg har været med i en sjov leg, hvor man fortæller om sit land/kultur, så jeg har skrevet om Danmark til en amerikaner. Der var mange skønne ting i pakken, og en af de mest imponerende var en hjemmelavet kogebog med masser af opskrifter fra forskellige stater i USA. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse den og forhåbentlig også få prøvet nogle af dem! Der var også sjovt slik, kagedekorationsting, peanutbutter (hæhæ) og macaroni & cheese (endnu mere hæhæ!).

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Der er to ting, jeg har været helt sikker på skulle indgå i månedens benspænd – og det var en ret med stenbiderrogn samt en form for fiskelasagne. Stenbiderrogn er diamanterne i de sidste vintermåneders ellers så grå udvalg af råvarer. Jeg plejer at nå det niveau, hvor jeg virkelig længes efter forårets råvarer, og så er det dejligt, når stenbiderrognen kommer, for det varsler forår hos mig. I år er de så kommet flere uger senere, end de plejer, men så skal der også smovses, når de endelig er til at få fat på!

Yndlingsspisen er et stykke mørkt rugbrød ristet hårdt på en brødrister med en ordentlig dynge stenbiderrogn på – og så en god klat creme fraiche og hakkede rødløg. Mmmm!

Men vi havde ikke (mørkt) rugbrød i huset, så de kom i en anden udgave i dag. Jeg har været meget i tvivl om, hvilken fiskelasagne jeg skulle prøve at lave, og jeg endte med at lade mig inspirere af en udgave, der var i nr. 2/2010 af Magasinet Mad! Jeg undlod dog æg og brugte fuldkornslasagneplader.

Stenbiderrogn i wraps
4 personerstenbiderrogn i wraps, stenbiderrogn, fisk, tortillas, creme fraiche, salat, rødløg

200 g stenbiderrogn
2 tortillas
creme fraiche
4 små salatblade
hakkede rødløg
salt

Tortillas halveres og lunes. Smør dem med lidt creme fraiche og læg et salatblad på midten af hver. Fordel stenbiderrogn på midten af dem, drys med lidt salt, læg en skefuld creme fraiche på hver og drys hakkede rødløg over. Saml dem på midten med en tandstik i hver.

Note: Når nu jeg ikke havde rugbrød, så var dette et fint alternativ.

Fiskelasagne med spidskål og spinat
4 personer
fiskelasagne, lasagne, fisk, torsk, spidskål, spinat, citroner, mornaysauce, lasagneplader, ost, emmenthaler
800 g torskefileter
1 spidskål
150 g frossen spinat, tø den op inden
revet skal fra en økologisk citron
½ l bechamelsauce eller mornaysauce
salt og peber
200 g friske fuldkornslasagneplader
100 g revet emmenthaler

Skær fisken i stykker – hvis den er tyk, så sørg for at dele den, så fileterne ikke er for tykke. Snit spidskålen i fine strimler, og kog den sammen med spinaten i et par minutter. Lad det dryppe af og bland den så med den revne citronskal. Hæld lidt bechamelsauce eller mornaysauce i bunden af et fad og læg lasagneplader over. Derefter halvdelen af grøntsagerne, så sauce og halvdelen af fisken. Fortsæt sådan og slut af med et lag lasagneplader med sauce på. Drys salt og peber på og slut af med revet ost. Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Note: Yderst lækker fiskelasagne, men i min verden går man nu sjældent galt i byen med bechamelsauce/mornaysauce.

Broccolisalat med pinjekerner

broccoli broccolisalat, salat, broccoli, romainesalat, pinjekerner
romainesalat
pinjekerner
citronsaft
olivenolie

Skær broccolien i små stykker, hæld det i en skål og pøs kogende vand over. Lad det stå og trække i 10 minutter. Snit salaten fint og bland den med det afdryppede broccoli. Rist pinjekernerne på en tør pande, vend dem i salaten og hæld lidt citronsaft og olie over salaten lige inden servering.

Note: Hurtig måde at lave salat på, og så passede den fint til fisken.

Aftenens hovedmåltid…

Indbagt laks med dild og flødeost, balsamico-stegte kartofler og champignonsauce

Vi fik en dejlig fiskeret til lørdagsfrokosten, som jeg fik første gang hos en god ven for nogle år siden. Det er alt for længe siden, jeg har fået denne ret, men med denne måneds benspænd er det jo oplagt at finde den frem igen. Den er meget hurtig og let at lave – og smager rasende godt. Jeg serverede en hurtig broccolisalat til.

Indbagt laks med dild og flødeost
4-6 personerindbagt laks med flødeost, butterdej, flødeost, røget laks, laks, dild, æg, fisk

1 rulle butterdej
100 g flødeost – evt. med hvidløg
ca. 300 g røget laks i skiver
1 bundt dild
Peber
Sammenpisket æg til pensling

Rul butterdejen ud til en stor aflang firkant. Læg den på en bageplade med bagepapir. Smør en stribe flødeost ud langs midten af dejen, drys med klippet dild og peber, og læg laksen ovenpå. Klip 5-6 cm lange hak ind i dejen fra begge langsider med knap to cm mellemrum. Fold den ene langside ind over fyldet. Fold så den anden langside ind over, efterhånden som strimlerne flettes ind over hinanden. Luk til sidst dejen pænt ved enderne, og pensl overfladen med æg.

Bag laksen ved 200 grader i ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Lad den køle af, skær den i passende snitter. Anret den evt. med citronskiver.

Note: Stadig en af mine yndlingslakseretter – og en meget let og hurtig måde at lave god gæstemad til frokost.

Broccolisalat

1 broccolibroccolisalat, salat, broccoli, rødløg, citroner, ravigottesauce
2 rødløg
saften fra en citron
lidt olivenolie
salt
2 spsk ravigottesauce

Skær broccolien i mindre buketter, læg dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad det stå i 10-15 minutter, og hæld så vandet fra. Hak rødløg i små tern og vend dem i broccolien. Bland citronsaft, olivenolie og ravigotte sauce og smag det til med salt. Vend dressingen i salaten.

Note: Frisk og lidt syrlig salat, der spiller godt sammen med den lidt fede laks og flødeosten. Mmm!

Til aftensmad lavede jeg balsamicostegte kartofler med champignonsauce til samt entrecotes og en simpel salat af romainesalat og perleløg. Opskriften på kartoffelretten havde jeg fra et gammelt reklameblad, men jeg ved desværre ikke hvorfra. Tilberedningen er lidt mere kompliceret i den oprindelige udgave, men det har jeg simpliceret, og så brugte jeg mindre smør samt tørret rosmarin i stedet for frisk.


Balsamico-stegte kartofler

5-6 personer
balsamico-stegte kartofler, kartofler, smør, rosmarin, hvidløg, rødløg, balsamico

1 kg kartofler
130 g smør
3 tsk tørret rosmarin
6-8 fed hvidløg, halverede
4 rødløg skåret i kvarte
3 dl billig balsamico
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Smelt smørret i en gryde og tilsæt rosmarin og hvidløg. Vend kartoflerne i, tilsæt løg, balsamico samt salt og peber. Lad det koge i ti minutter og vend det et par gange undervejs. Hæld det alt sammen over i et ildfast fad og sæt det øverst i ovnen. Her skal det stå ved 200 grader i ca. 50 minutter. Rør rundt i blandingen, når halvdelen af tiden er gået.

Note: Mørk, fyldig vintermad. Der er masser af smag i retten, og de gør sig rigtig godt til oksekød. Du kan såmænd godt undvære en sauce til denne ret, for der er stadig noget væde, selvom meget af det er karamelliseret på kartoflerne og løgene.

Champignonsauce

5-6 personerchampignonsauce, champignons, svampe, smør, oksefond, fløde, majsstivelse, sauce

500 g champignons
10 g smør
2 grydeskefulde oksefond
3½ dl fløde
majsstivelse
salt og peber

Champignon skylles og skæres i skiver. Steg dem i smørret i en gryde. Hav låg på undervejs, så det meste væde bevares i gryden. Når de er blevet bløde (men inden væsken koges væk), tilsætter du fløden samt oksefond. Rør rundt og hold saucen ved lav varme. Pisk majsstivelse i, så saucen tykner lidt og smag til med salt og peber.

Note: Oksefonden er hjemmelavet, og den lavede vi tidligere på ugen, men jeg har ikke blogget den, for jeg har ikke helt overblik over, hvad vi puttede i. Faktisk var det mest gemalens projekt, for godt nok fik jeg ideen til at lave fond, men da jeg havde puttet oksekødsbenet i en gryde, overtog han det meste af den efterfølgende proces og bestemte derfor de fleste ingredienser, der kom i gryden. Men altså – fin fin sauce og i det hele taget meget dejligt med lidt dyppelse til en afveksling. Det laver vi ikke så tit.