I dag ville jeg opfinde en ny grød og tilmed en solid én af slagsen, eftersom jeg ville putte hele speltkerner i. Jeg havde også et granatæble, der trængte til at blive brugt, og lige pludselig havde jeg en velsmagende og ret mættende grød! Så mættende, at jeg vil anbefale dig at lave en lidt mindre portion end jeg gjorde, for den var lidt for stor. Du kan også udelade rørsukkeret eller siruppen, for jeg opdagede, at kernerne var søde nok, så du behøver ikke begge sødestoffer – altså med mindre du er en lille sukkergris

Speltgrød med granatæble
1 portion og lidt til

1 dl spelt
1½ dl havegryn
½ granatæble
en lille smule salt
1 tsk rørsukker
1 tsk granatæblesirup

Kom speltkernerne i en skål og hæld kogende vand over – der skal være, så kernerne har godt med væde at suge af. Lad det stå i en time. Hæld overskydende vand fra, tilsæt havregryn og hæld atter kogende vand over. Læg et låg over skålen og lad det stå i fem minutter, inden du hælder overskydende vand fra og rører rundt i grøden. Tilsæt lidt salt.

Strø rørsukker på eller dryp granatæblesirup over grøden. Halvér granatæblet og bank på ydersiden af den ene halvdel med en spiseske – det løsner kernerne, og du behøver ikke stå og bøvle med at få dem fri af den hvide hinde, der smager bittert. Drys granatæblekernerne over grøden og nyd den!

Jeg er ikke den eneste, der har lavet nytårsforsætter. Da jeg var til træning her til formiddag, var der sort af mennesker, som ville meldes ind! Nu er der tradition for, at der er mange i centret i januar måned, men de to foregående år var der ikke nogen forskel, så jeg tænkte, at nu er markedet åbenbart mættet. Men nej – der var rigtig mange i kø, så det bliver spændende at se, om det er til at komme frem i januar og februar måned i år. I et par indstillede jeg nærmest træningen i januar måned, fordi der var så proppet i centret, men det plejer at blive væsentligt bedre i midten af februar, når mange skærer ned på besøgfrekvensen – eller helt dropper det…

Hvis du har svært ved at holde nytårsforsætter, så læs her en række gode råd til, hvordan du får din vilje og får gjort det, du har lovet dig selv.

Men apropos nytårsforsætter så har jeg fået grød både i går og i dag. I går stod den på risengrød, som jeg ellers ikke kan lide. Folk kigger som regel underligt på mig (mere end de plejer), for det er ikke helt almindeligt at sige nej tak til risengrød. Men jeg har aldrig kunnet lide det, og det kan godt irritere mig, for det er let og billig aftensmad, som har sådan et hyggeligt skær over sig. Forleden fandt jeg en opskrift på risengrød med kokosmælk på Alletiders Kogebog, og det var tilpas anderledes til, at jeg godt ville give risengrød endnu et forsøg.

Risengrød med kokosmælk
3 personer

1 dåse kokosmælk
7 dl vand
170 g grødris
½ tsk fint salt

Kokosmælk og vand bringes i kog. Grødris tilsættes og koges ved lav varme i lidt over en halv time, til risene lige netop er møre. Sørg for at røre jævnligt. Smag grøden til med salt og servér den, sådan som du bedst kan lide risengrød (kanel/sukker/smør).

Note: Da jeg prøvesmagte på risene, var der lidt kokossmag over dem, men til selve måltidet var det stort set forsvundet. Til gengæld var der ikke den der lidt klæge, fede mælkesmag, som jeg ikke er så vild med ved risengrød. Jeg hældte lidt mørk sirup samt kanel på, og det fungerede ok. Det bliver dog aldrig min hofret, men når det nu skal være, så kan jeg bedre lide denne version af risengrød. Den er i øvrigt ideel til mælkeallergikere.

Morgengrød med appelsinskal

Her til morgen ville jeg have grød, så jeg hældte havregryn i en skål samt to spsk tørrede appelskal. Derpå kom der en god sjat kogende vand i, så det mere end dækkede, og jeg satte en tallerken oven på skålen, så havregrynene kunne trække det varme vand til sig i fem minutter.

Grøden blev rørt med en lille bitte smule salt samt to spsk hvedklid og toppet med hakkede hasselnødder, lidt blomsterhonning, rosiner samt kanel. Mmm!