Tag: and

Pulled duck

Pulled duck

Min januaroprydning i fryseren førte til, at vi fik pulled duck denne weekend! Lige efter jul er der ofte gode tilbud på andekød, fordi supermarkederne gerne vil af med restlageret fra julen, og der købte jeg et par øko-andelår. De skulle omsættes til mad her 

And i gryde

And i gryde

Du tilbereder sikkert typisk and i ovn eller på stegepande, men har du prøvet and i gryde? Jeg havde fået en lille and forærende, men jeg var bange for, at den ville blive for tør og kedelig, hvis jeg stegte den i ovnen, da der 

Andepizza med syltede løg

Andepizza med syltede løg

Tilbage til pizzaerne – denne gang en lidt funky andepizza! Jeg havde nogle små løg syltet i balsamico-eddike, som jeg mente ville passe godt sammen med andekød. Løgene har nemlig en mild sød smag, så det kunne være en kæk kombination. Jeg valgte en hvid bund – dvs. i stedet for tomatsauce brugte jeg en hvid ost til at dække pizzabunden, som i dette tilfælde blev feta. Det kunne dog også være interessant at prøve en andepizza med cremet gedeost på bunden.

Andepizza

1 stk.

en fjerdedel af denne pizzadej

Topping:
1 langtidstilberedt andelår (som konfiteret andelår men med æblemost i stedet for fedt)
50 g blød feta, delt i små stykker
olivenolie
½ dl små syltede løg
½-1 spsk frisk rosmarin, hakket

Rul en klump dej ud på det meldryssede køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og drys feta over bunden. Fordel også en smule olivenolie over (eller eventuelt smeltet andefedt), inden du river andekødet fra hinanden og fordeler det ud over pizzabunden. Slut af med lidt syltede løg.

Bag din andepizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød. Drys rosmarin over og servér den med det samme.

Note: Jeg fik heldigvis ret med hensyn til de syltede løg, for de smagte så godt sammen med andekødet! Vil du have lidt flere grøntsager på din andepizza, så prøv eventuelt at drysse lidt finthakket grønkål over.

Retter med and

Retter med and

Det er snart mortensaften! Savner du inspiration til retter med and, så kig med her. Det kan godt blive lidt omstændigt med stegt and på en hverdag, men vil du gerne have and, så er der her en række fine alternativer. En af de letteste 

Ande-ramen med ingefær

Ande-ramen med ingefær

Denne ande-ramen er endnu et godt eksempel på Stop-Spild-af-Mad-madlavning. I disse tider – og her taler jeg lige dele krisetid og forårstid – får jeg ryddet godt ud i lageret, og det betød, at jeg stegte en hel and i søndags! Den var købt til 

Andehotdog

Andehotdog

andehotdog, hotdog, brød, and, rødløg, mayonnaise, chili, rødkål, grønkål

Har du stadig rester fra juleanden, så kan du bruge dem til en andehotdog! Jeg lavede nogle stykker sidste weekend (for jeg har jo ande-benspænd, så jeg har haft stegt andekød på lager hele måneden), og de kan selvfølgelig laves på mange forskellige måder. Jeg vil dog anbefale den følgende sammensætning.

Til ovenstående andehotdog skal du bruge:

hjemmebagt hotdogbrød
stegt andekød
finthakket grønkål og/eller fintsnittet rødkål (brug evt. rester af rødkålssalaten)
chilimayonnaise (kan evt. laves ved at blande sambal oelek i en god mayonnaise)
syltede rødløg

Og så er det ellers bare med at lune hotdogbrød og andekød, flække brødet og smøre det med chilimayonnaise, inden du putter kål og andekød i og topper det med rødløg.

Velbekomme – og husk en serviet ved siden af 😉

Andetærte med butterdej

Andetærte med butterdej

I rækken af ande-benspændsretter er der selvfølgelig også en andetærte – i dette tilfælde med butterdejsbund. Det er en tærte, der ikke tager særlig lang tid at lave, hvis du har rester af and liggende. Har du ikke det, kan du langtidsstege nogle andelår og 

Andesuppe med karry

Andesuppe med karry

Jeg er stadig i gang med mit ande-benspænd, hvor jeg nu er nået til andesuppe – en ret, der egner sig fortrinligt til rester af and (for eksempel fra juleaften). Jeg har brugt godt med rød karry, så december ikke går fuldstændig op i kanel 

Ande-æbleskiver

Ande-æbleskiver

Ande-æbleskiver? Jojo, det er skam en sjov idé til en forret, jeg fik i forbindelse med mit ande-benspænd. Jeg har tidligere lavet æbleskiver til det salte køkken – se for eksempel disse oste-æbleskiver – så jeg tænkte, at det kunne jeg også gøre med and.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på klassiske æbleskiver men udelod sukker, krydderier samt citron. Jeg tilføjede til gengæld salt og peber, og du kan også sagtens tilføje flere krydderier. Prøv for eksempel at finthakke nogle salvieblade og steg dem kort på en pande sammen med andekødet, du vil fylde i ande-æbleskiverne.

Ande-æbleskiver

ca. 20 stk.

Fyld:
80-100 g stegt and i små stykker

Dej:
3 dl kærnemælk
2 æg
1/4 tsk natron
150 g hvedemel
½ tsk salt + ½ tsk peber
smeltet smør til bagning

Pisk mel og natron sammen, inden du tilsætter æg, kærnemælk og salt. Varm en æbleskivepande op og pensl hvert hul med smeltet smør. Fordel dej i hvert hul, så det er næsten fyldt. Så snart der dannes en bagt skal, vender du hver æbleskive en fjerdedel rundt (se eksempel) og putter lidt and i hver æbleskive – knapt en teske til hver. Vip derefter hver æbleskive rundt, så den sidste fjerdedel af skallen dannes og bag så æbleskiver, så de er jævnt brune hele vejen rundt.

Dine ande-æbleskiver serveres med varm, smeltet ribsgelé, varm tyttebærsauce eller eventuel en appelsinsauce.

Note: Dette er en festlig og dejlig forret til jul. Du kan servere disse ande-æbleskiver som forret juleaften, men de kan også sagtens indgå i menuen til en julefrokost.

Andekebab

Andekebab

Har du rester af and, så kan jeg anbefale en andekebab! Jeg brugte noget af kødet fra den and i stegeso, jeg tilberedte sidste weekend, men har du ikke anderester, kan du også stege et andebryst, skære det i tynde skiver og bruge som fyld.