Tag: æg

Flagermuskager

Flagermuskager

Så er der flagermuskager i anledning af Halloween! Ja, vanen tro blev jeg nødt til at bage nogle Halloween-småkager, og hvis jeg ikke er alt for søvnig i morgen tidlig, så tager jeg dem med til kollegerne. De skal jo også vide, at det er 

Græskarformet brød

Græskarformet brød

Jeg fik lyst til at lave et græskarformet brød i anledning af, at det snart er Halloween. Det er helt klart en af de sjoveste anledninger at lave mad til! Først tænkte jeg på det klassiske store orange græskar, som man skærer skræmmende ansigter eller 

Mikroovnsboller

Mikroovnsboller

Jeg bruger selvfølgelig mit brød-benspænd til at afprøve nogle forskellige måder at bage på, og derfor skulle jeg naturligvis også prøve at lave mikroovnsboller. Ideen så jeg hos Hjemme hos Xenia, og bollerne er glutenfri. Du kan dog godt erstatte mandler med hvedemel, hvis du ikke prøver at undgå gluten.

Jeg udskiftede fløde med mælk og pofiber med loppefrøskaller, og det fungerede fint. Det er en rimelig stor bolle, man får ud af denne opskrift (nærmest på størrelse med en burgerbolle), men du kan selvfølgelig lave to små i stedet. Så skal bagetiden blot være kortere.

Mikroovnsboller

1 stk.

1 spsk smør
1 æg
1 spsk mælk
2½ spsk mandler
2 spsk sesamfrø
1½ spsk loppefrøskaller
½ tsk bagepulver
et knips salt

Smelt smørret i en skål i mikrobølgeovnen. Pisk æg og mælk i. Blend mandler og sesamfrø til fint pulver og rør det sammen med loppefrøskaller, bagepulver og salt. Rør de tørre ingredienser sammen med æggeblandingen og form en bolle af dejen. Læg den i en glas- eller porcelænsskål og bag den i mikrobølgeovnen. Jeg gav den ca. halvandet minut ved 900 W. Pas på, at den ikke får for meget.

Du får en saftig og lidt bleg bolle, som er bedst at spise lige efter bagningen.

Note: Mikroovnsboller er en god løsning, hvis du gerne vil have lidt frisk brød til morgenmad eller frokost, men ikke har noget på lager.

Æblemazarin

Æblemazarin

Vi har stadig masser af æbler, så i går besluttede jeg mig for at bage en æblemazarin. Jeg mener, at jeg oprindeligt så opskriften i Hendes Verden, men det kan også have været Familiejournalen. Uanset hvad lavede jeg nogle justeringer, hvor jeg blandt andet udelod 

Norske skoleboller

Norske skoleboller

Disse norske skoleboller faldt jeg over, da jeg på et tidspunkt ledte efter inspiration til et benspænd. Og jeg må indrømme, at jeg studsede lidt over, at de hedder skoleboller, eftersom det er kager, der ligner en gærbolle-udgave af de danske spandauere. Men det skal 

Flade grøntsagsbrød

Flade grøntsagsbrød

Disse grøntsagsbrød er et fint eksempel på, at du sagtens kan bage brød uden brug af mel.

Det er selvfølgelig en LCHF-opskrift, og jeg har set den hos Madbanditten. Jeg endte dog med at lave en lidt anden sammensætning af grøntsager og kerner, og det kan du også sagtens

Flade grøntsagsbrød

12 stk.

300 g reven blomkål
200 g revne gulerødder
100 g fast friskrevet ost
100 g solsikkekerner
50 g sesamfrø eller hørfrø
1 tsk spidskommen
1 tsk cayennepeber
2 spsk loppefrøskaller (kan købes hos helsebutikker og store supermarkeder)
salt
2 æg

Rør de revne grøntsager sammen med ost. Blend solsikkekerner og sesamfrø til fint mel og rør det sammen med grøntsagerne. Tilsæt også spidskommen, cayennepeber, loppefrøskaller og salt og rør det grundigt. Rør til sidst æggene i, så du får en fugtig og lidt klistret dej.

Der kan være fire grøntsagsbrød på en bagepapirbeklædt bageplade. Jeg anbefaler, at du forbereder to bageplader, hvor du former fire flade grøntsagsbrød i hvert hjørne af bagepladserne (sørg for, at de er ca. lige tykke og ikke alt for ‘flossede’ i kanten). Sæt dem i ovnen ved 180 grader og bag dem i 15 minutter. Byt rundt på pladerne og bag dem i yderligere 15 minutter. Tjek om de har brug for yderligere fem minutter (de skal være letgyldne) – ellers tag dem ud. Form de sidste fire brød og bag dem i ovnen i 15-30 minutter.

Tag dine grøntsagsbrød af pladerne, mens de er varme, så de ikke risikerer at klistre sig fast på bagepapiret.

Du kan spise grøntsagsbrødene med pålæg på. Jeg valgte at servere dem sammen med forskellige slags bagte grøntsager, lidt skinke samt baba ganoush.

Note: Jeg synes, at disse grøntsagsbrød er supergode. De vil være fremragende som en del af en buffet, men de kan også sagtens bruges som en del af en forret.

Upside down æblekage

Upside down æblekage

Det er æblesæson, så jeg har kastet mig ud i at lave en upside down æblekage. Kan man have for mange opskrifter på æblekage? Absolut ikke, så her er endnu en god en til samlingen! Og så ikke et ord om, at den minder lidt 

Pain bagnat – fransk salatsandwich

Pain bagnat – fransk salatsandwich

Pain bagnat – også stavet pan bagnat – kan med lidt god vilje kaldes en fransk salatsandwich. Det er nemlig en sandwich, der stammer fra Nice, hvor man bruger den kendte nicoise salat som fyld i sandwiches. Og så det er en oplagt ret at 

Omelet med gedeost

Omelet med gedeost

Jeg faldt over en spændende fransk omelet med gedeost, da jeg bladrede i kogebogen ‘Et bord i Provence’. Først troede jeg, at det var en frokostret, men da jeg nærlæste opskriften, så jeg, at den serveres med sukker, og derfor opfatter jeg det mere som en dessert. Det afsluttende sukkerdrys er dog det eneste søde element, så denne omelet med gedeost er til dig, der foretrækker desserter, der ikke hviner af sødme.

Jeg serverede den som dessert sidste weekend, hvor der også blev serveret pissaladiere som forret. For ja, jeg var selvfølgelig i gang med månedens benspænd 🙂

Omelet med gedeost

3 personer

4-5 mynteblade, hakkede
1 spsk smør

3 æg

Fyld:
3 spsk cremet gedeost
1 spsk creme fraiche

Derudover:
1 spsk rørsukker
Mynteblade til pynt

Pisk æggene sammen i en skål.

Smelt smør på en pande ved mediumvarme og steg myntebladene 15-20 sekunder, inden du tilsætter æggemassen. Lad den stege et minuts tid, inden du rører gedeost og creme fraiche sammen og fordeler det i klatter ud over omeletten. Lad den stege videre, indtil overfladen ikke længere er flydende men dog blød og cremet. Fold omeletten fra hver side, så den bliver aflang, og lad den glide over på en stor tallerken. Drys sukker og mynteblade ud over den og servér den med det samme.

Note: Vi delte den i tre, og jeg synes, at det var meget passende, men du kan også sagtens blot være to personer, der deler denne omelet med gedeost. En dejlig cremet og frisk dessert med en let sødme.

Panisse – kikærtefritter

Panisse – kikærtefritter

Panisse er en slags kikærtefritter, som du kan finde på sydfranske restauranter. De var helt oplagt at lave, da vi holdt ferie i Frankrig for et par uger siden, for så kunne jeg samtidig lave en Provence-ret. MEN – det var faktisk en ret, jeg