Tag: æblemost

Hindbær-cheesecake

Hindbær-cheesecake

Denne hindbær-cheesecake kom på bordet, da vi fejrede min svigermors runde fødselsdag denne weekend. Da jeg spurgte, hvad hendes fødselsdagskage skulle indeholde, foreslog hun selv noget med hindbær og hvid chokolade – og gerne noget cremet. Jeg kom straks til at tænke på en kiwicheesecake, 

Syltede kvæder

Syltede kvæder

Hvert efterår køber jeg kvæder for at bruge dem til kvædemarmelade eller kvædebrød. I år fik jeg dog lyst til at supplere det med et nyt eksperiment – nemlig syltede kvæder. Jeg fandt en opskrift hos FamilieJournal, men skruede dog op for både æblemost og 

Lam med æbler og pastinakcreme

Lam med æbler og pastinakcreme

Vi har desværre ikke fået købt lammekød hos vores ‘sædvanlige’ lammeavler i år, men jeg syntes dog ikke, vi skulle snydes for lam, så da jeg faldt over et stykke lamme-inderlår til halv pris hos Irma (fordi den var tæt på sidste salgsdato), så røg det i indkøbskurven. Stykket passede fint til to personer, og det røg derfor i ovnen sidste weekend i et par timer, da jeg havde lyst til at lave lam med æbler.

Lammekød har – som en del andre typer kød – rigtig godt af langtidsstegning, så det kan blive mørt og velsmagende. Jeg kombinerede mit lam med æbler, så kødet fik lov til at stege i et fad med æblemost, for jeg tænkte, at den milde most ville passe godt til lammekødet.

I sidste uge fik jeg også købt en del rodfrugter, så de skulle naturligvis også indgå i madlavningen, og jeg serverede derfor en pastinakcreme sammen med den grønkålssalat, jeg også lavede.

Lam med æbler

2 personer

1 lamme-inderlår
3 dl æblemost
salt
2 spsk sød sennep

Fjern evt. sener, hinder og fedt fra ydersiden af lammekødet. Gnid det derefter med salt og læg det i et ildfast fad. Hæld æblemost i fadet og smør kødet med sennep. Læg stanniol over fadet og stil dit lam med æbler i ovnen ved 150 grader i 2-2½ time. Derefter kan du nærmest flå det fra hinanden med to gafler – ligesom ved pulled pork.

lam med æbler, lam, lammekød, sennep, æblemost, pastinakker, grønkål, æbler, speltbyg

Pastinakcreme

2 personer

3 pastinakker
ca. 1 dl væde fra lammefadet
1-1½ tsk timian
salt og peber

Skræl pastinakkerne og skær dem i mindre stykker. Kog pastinakternene i vand, til de er møre. Hæld vandet fra og tilsæt lidt af væden fra lammefadet. Blend det (med en stavblender eller i en blender) og smag til med timian, salt og peber.

Grønkålssalat med perlespelt og æbler

2 personer

1 grønkålsblad
1 dl perlespelt
1 æble, skåret i tern
lidt væde fra lammefadet
evt. lidt æblecidereddike

Kog perlespelten mør (se anvisning på pakken). Skyl grønkålen, hak det og put det i en skål. Hæld kogende vand over og lad det trække i fem minutter, inden du hælder vandet fra. Vend grønkål, perlespelt og æbletern i en skål. Tilsæt lidt væde fra lammefadet og smag til med æblecidereddike og salt.

Vi er gået i gang med at teste juleøl, for i år har vi besluttet os for at finde frem til et par julefavoritter. Jeg fandt to ret forskellige juleøl frem, selvom de kommer fra samme producent. Skovlyst har sendt disse to juleøl på markedet – en lys og en mørk. Den lyse, JuleFryd, var overraskende frisk og lækker. Jeg er ellers mest til mørke øl, men denne havde en mild og frisk smag, som jeg gerne vil prøve at kombinere med noget julemad på et tidspunkt.

Til gengæld var den mørke, JuleBuk, nærmest udrikkelig. Den var alt for sød og havde en tydelig vaniljesmag – noget der virkelig ikke passede sammen med aftensmaden (eller varme retter i det hele taget). Men måske vil den være fin at kombinere med en dessert? Det er dog ikke en øl, jeg umiddelbart har planer om at købe igen.

Halloween drink: Græskarmand

Halloween drink: Græskarmand

Hvis du holder Halloween-fest, så skal der naturligvis også være Halloween drinks, og de må gerne være lidt skumle i dagens anledning. Selve indholdet i disse to Halloween drinks er ret fredeligt (og sødt), men jeg har leget lidt med udseendet på de to serveringer. 

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Langtidsstegt lammekød med salvieolie

Da jeg havde gæster i søndags, havde den ene af dem inden oplyst, at hun ikke kan lide skaldyr, og da jeg generelt er en venlig sjæl, så droppede jeg månedens benspænd denne dag og besluttede mig for at lave langtidsstegt lammekød. Kødet i denne 

Fyldte æbleskiver og varm æble-romdrik

Fyldte æbleskiver og varm æble-romdrik

Inden jeg kaster mig over de udenlandske juleretter, så vil jeg lige fortælle om den nye version af æbleskiver, som jeg afprøvede i weekenden. Jeg er ellers ikke så meget til de klassiske danske julekager, men æbleskiver skal vi dog have hvert år – og de skal være hjemmelavede! Denne gang ville jeg prøve noget nyt – nemlig at lave fyldte æbleskiver.

Fyldte æbleskiver

Jeg plejer at bruge natron i æbleskiver, men jeg har hørt flere anbefale at bruge gær i stedet, så det måtte jeg prøve til mine fyldte æbleskiver. Jeg tog udgangspunkt i førnævnte opskrift men erstattede natronen med 25 g gær. Derudover sørgede jeg for at lune kærnemælken, så den var håndvarm, inden jeg rørte gæren ud i dejen. Da dejen var rørt sammen, lod jeg den stå lunt i ca. 40-45 minutter, inden den blev bagt på æbleskivepanden. Jeg havde skåret en række pigeonæbler i mindre stykker – ca.1-2 cm på hver led – og puttet dem i en gryde sammen. Her hældte jeg også lidt vand i og hvad der svarede til halv mængde sukker i forhold til æbler (altså én del sukker, to dele æbler). Dem lod jeg koge møre, inden jeg vendte æblerne i stødt kanel. Så fik de lov til at stå og trække, indtil jeg var klar til at bage æbleskiverne.

Jeg brugte den sædvanlige flere-steps-æbleskivestegning, hvor jeg sørgede for at proppe et lille stykke æble i hver æbleskive, når den var drejet en halv omgang. Det drillede lidt i den første portion, hvor panden heller ikke var helt mættet med smør, men derefter gik det let. Hvis du vil prøve at lave fyldte æbleskiver, så sørg for, at fyldet ikke er køleskabskoldt. Æbleskiverne bager ikke så lang tid, at fyldet for alvor kan nå at blive varmt. Af samme grund var det også en fordel at lave de kanelsyltede æblestykker ca. samtidig med, at dejen blev rørt, så æblestykkerne stadig var lune, da de skulle bruges.

Jeg serverede de fyldte æbleskiver med lidt forskelligt tilbehør – flormelis, æblesirup og kvædemarmelade – og personligt holdt jeg mest af kombinationen af æblesirup og flormelis. De fyldte æbleskiver var en rigtig dejlig variant, og som kuriøs oplysning kan jeg fortælle, at tilbage i 1700-tallet blev æbleskiverne faktisk bagt med æblestykker i.

Sammen med de fyldte æbleskiver fik vi – selvfølgelig – en varm æbledrik, som jeg havde fået inspiration til, da jeg læste Anarkistens seneste kogebog ‘Vinterkage’. Her er der et helt afsnit med skønne varme drikke, og her var der blandt andet en varm drik lavet på æblemost. Den valgte jeg at lege lidt videre med og tilsatte stjerneanis, som jeg er helt bidt af, samt en god sjat rom.

Til seks personer brugte jeg 1½ l friskpresset æblemost, 3 stykker kanelstang, 1 stjerneanis, to flækkede vaniljestænger, ca. 100 g lyst rørsukker samt 1 dl mørk rom. Alle ingredienser undtagen rom varmes op i en gryde, indtil sukkeret er opløst, og væsken når kogepunktet. Derefter tager du gryden af komfuret og lader indholdet hvile sig i ti minutter, inden du atter varmer det op til kogepunktet. Hæld rommen i og servér drikken med det samme.

æbledrik, æblemost, kanel, stjerneanis, vaniljestang, rørsukker, rom