Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

steaks, oksemørbrad, mørbrad, oksekød, bøf, steak, grill, rub, bbq, bbq-rub, bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peberIntet Texas-benspænd uden steaks på grillen! I går fyrede vi godt op for grillen, gnubbede nogle gode steaks med en BBQ-rub og gav kødet en hurtig tur over gløderne. En supersimpel tilberedning, der kræver godt kød for at blive optimal.

Så hvad skal du bruge til disse lækre steaks? Vi fandt en økologisk oksemørbrad på tilbud til halv pris hos Irma – et virkelig godt fund, eftersom økologisk oksekød er dyrt, og supermarkederne sjældent har særlig mange udskæringer at vælge imellem. Et stykke af kødet blev skåret i skiver, så vi kunne bruge det til steaks. Her er det vigtigt – især i Texas-sammenhæng – at du skærer nogle solide skiver, så du kan få tykke, saftige og smagfulde steaks. Alt under 3 cm tykkelse er et hån mod kødet. Jo det er. Basta.

Vi havde valgt en smal mørbrad, så vores steaks blev ikke så bredde, hvilket selvfølgelig ikke ville gå an, hvis vi var i Texas. Nu er vi dog i Danmark, og her er vi (læs: jeg) ikke vant til at spise så store mængder kød, så det var helt overlagt.

Sørg for at tage kødet ud af køleskabet mindst et kvarter før, at du skal grille det.

bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peberOksemørbrad er et meget mørt stykke kød med en fin fedtmarmorering, men det har ikke så megen smag i forhold til en række andre oksekødsudskæringer. Derfor er det en god idé at gnide kødet ind i en BBQ-rub, inden du steger det.

BBQ-rub:
2 spsk sød paprika
1 tsk røget salt
1 spsk rørsukker
1 tsk røget paprika
1 tsk salt
½ tsk sorte peberkorn
en kvart tsk stærk chilipulver (købt i Torvehallerne)

Kværn ingredienserne i en morter, indtil du har en jævn blanding og gnid derefter kødet ind i det.

steaks, oksemørbrad, mørbrad, oksekød, bøf, steak, grill, rub, bbq, bbq-rub, bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peberSå er kødet klar til grillen. Sørg for at fyre grillen godt op. Kødet skal steges på direkte varme i meget kort tid. Smid dine steaks på grillen og vend dem efter et minut. Når kødet har fået et minut på den anden side, vender du kødet igen. Giv atter første side et minut på grillen, inden du vender det og giver dem et minut på den anden side. Kødet får i alt fire minutter. Hvis du holder dig til steaks på ca. 3 cm tykkelse, bør det være nok. Hvis du er i tvivl, kan du evt. tage en af bøfferne fra og snitte i for at tjekke, om kødet er, som du ønsker det.

Det er selvfølgelig smag og behag, hvor rød du vil have din steak, men er det godt kød, så vil jeg anbefale dig at stege kødet i kort tid, så saft og smag bevares. Det er spild af godt kød at gennemstege det, for kødet taber rigtig megen smag og saft på det.

oksemørbrad, mørbrad, oksekød, bøf, steak, grill, rub, bbq, bbq-rub, bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peberSådan foretrækker jeg steaks – grillstriber på ydersiden og en saftig rødlig midte. Mmm!

konfettisalat, salat, peberfrugt, majs, grønne bønner, squash, chilipulver, chili, smørKødet kan jo ikke spises alene…. hvilket er løgn. Ok, for en god ordens skyld bør du servere lidt grøntsager til dine grillede steaks. Jeg serverede en konfettisalat, som jeg faldt over på Texan Department of Agriculture (…!). Jeg går ud fra, at navnet er opstået, fordi grøntsagerne snittes i små stykker, så salaten kommer til at fremstå som en skål fuld af konfetti. Nedenstående opskrift er løseligt bygget på opskriften, jeg faldt over, men jeg ændrede på målene og undlod et par ting – deriblandt gulerødder, som også vil se funky ud i denne lune salat.

Konfettisalat
2-3 personer

1 frisk majskolbe
1 rød peberfrugt, skåret i små tern
2 dl squash, skåret i små tern
en stor håndfuld friske grønne bønner
2-3 spsk smør
½ tsk chilipulver fra supermarkedet
salt

Fjern bladene fra majskolben – du kan evt. gemme dem til en anden ret, som jeg blogger om senere på måneden. Skær majskornene fri fra kolben og læg majskornene til side. Nip spidserne af bønnerne med en skarp kniv og kog bønnerne i 1-2 minutter i letsaltet vand. Hæld det varme vand fra og skyl bønnerne et øjeblik i koldt vand. Skær bønnerne i små stykker. Smelt smørret i en gryde og tilsæt chilipulveret. Hæld derefter alle grøntsagerne i gryden og rør dem godt rundt. Lad grøntsagerne simre i ca. 5 minutter. Husk at røre i dem med jævne mellemrum. Smag til med salt og servér med det samme.

Brooklyn lager, ølOg hvad skal du så drikke til, når du griller Texan-style? Du skal naturligvis have øl! Det er dog lidt svært at finde ordentlige amerikanske øl i de danske supermarkeder, men jeg fandt da en Brooklyn lager i Føtex, som vi nød til maden. En ret mild og uskadelig øl – men måske lidt frækt at servere en NY-øl til Texas-mad 🙂

oksemørbrad, mørbrad, oksekød, bøf, steak, grill, rub, bbq, bbq-rub, bbq-rub, rub, røget salt, sød paprika, chilipulver, chili, salt, rørsukker, peber

6 tanker om "Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat"

    • Gør det endelig – og hvis det når at blive en lille smule efterår, så gør det ikke så meget – der smager det helt sikkert også godt 😉

  1. Jeg ELSKER simpelthen navnet, konfettisalat!! Det fik mig lige til at trække på smilebåndet! 🙂
    Derudover så ser hele retten lækker ud, og den vil jeg helt sikkert have i mente til min næste grill aften 🙂

    • Ja, er det ikke skønt? Jeg kunne heller ikke stå for det! 😀
      Men navnet giver egentlig meget god mening – det ser ret festligt ud, når stykkerne har ca. samme størrelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *