Små pandekager med hvid chokolade

små pandekager, pandekager, brunch, morgenmad, dessert, kageI går sluttede jeg månedens benspænd af med små pandekager – altså ‘rigtige pandekager’ (i modsætning til dem, jeg lavede tidligere på måneden).

Små pandekager med hvid chokolade
ca. 5 personer

2 æg
6-7 spsk hvedemel med top
1 spsk rørsukker
1 tsk vaniljesukker
1 tsk natron
1½ dl vand
100 g smeltet hvid chokolade

Pisk alle ingredienser sammen. Har du en blinispande, kan du sagtens bruge den, når du skal stege de små pandekager – og ellers bruger du blot en almindelig pande, hvor du smelter lidt smør og hælder fire klatter dej på. Hold stegepanden på høj varme. Når overfladen på pandekagerne bobler og begynder at størkne, skal de vendes.

Servér de små pandekager med lidt mørk sirup, kaffeis (vi brugte en fin udgave fra Princip, som er Føtex’ eget mærke) samt lidt friske lavendler som pynt.

Note: Chokoladesmagen er ikke så tydelig, men de små pandekager er sødere end amerikanske pandekager, og så blev de ret luftige og lette.

Er det kage?
Jeps. Og de små pandekager kan såmænd også sagtens bruges i stedet for amerikanske pandekager en dejlig søndag morgen.

18 tanker om "Små pandekager med hvid chokolade"

  1. Malou – mange tak. Hæhæ – det er ikke en dårlig idé, men lad mig i første omgang nævne, at denne måneds benspænd med fordel kan kombineres med bøf – og det vil ske allerede i næste uge 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *