Sex on the Beach og Berry Blush

Sex on the Beach, drink, ferskenlikør, vodka, appelsinjuice, tranebærjuice, citronerJeg holder lige en lille pause med indlæggene om Provence-ferien og præsenterer i stedet et par drinks, som vi har nydt i den forgangne uge. Den første, Sex on the Beach, er blandt de drinks, som let fører til et par friske kommentarer, når man bestiller den på en bar. Jeg har set Sex on the Beach i flere ret forskellige udgaver. Da jeg som teenager rejste i New Zealand, fik jeg den på et tidspunkt i en mælkeudgave (som mindede mere om White Russian), men denne udgave har jeg fundet i drinksopskriftbogen ‘Cocktails’. Jeg erstattede ferskenbrændevin med ferskenlikør.

Sex on the Beach
1 person

1 cl ferskenlikør
1 cl vodka
2 cl appelsinjuice
3 cl tranebærjuice
et par dråber citronsaft
strimler fra øko-citron
knuste isterninger

Ryst likør, vodka og de to juicer i en shaker sammen med et par isterninger. Har du ikke en shaker, kan du bruge en melryster eller det glas med låg – sørg dog for, at låget slutter tæt til, så du ikke får sprayet hele køkkenet med drinken! Si drinken over i et glas med knust is og dryp citronsaften over. Pynt med citronstrimler og en papirsol.

Note: Denne udgave af Sex on the Beach er en lækker, frisk drink med en god balance mellem det søde og det syrlige.

Berry Blush, drink, vodka, hindbærlikør, vaniljeis, is, jordbærsirup, sirup, jordbærDet er bare om at nyde, at det stadig er muligt at få danske jordbær, så jeg lavede også denne næsten dessertagtige drink fra samme drinksopskriftbog.

Berry Blush
1 person

2 spsk vodka
1-2 spsk hindbærlikør
2 spsk vaniljeis
1 spsk jordbærsirup – jeg brugte den hjemmelavede
4 jordbær
evt. en isterning

Gem et jordbær til pynt. Put resten af ingredienserne et kort øjeblik og hæld det i et cocktailglas sammen med en isterning. Halvér det sidste jordbær og brug dem som pynt.

Note: En cremet og dejlig drink. Jeg justerede forholdene lidt, da jeg var bange for, at den blev for sprittet i smagen, så jeg vil anbefale dig at holde lidt igen med spiritussen og smage dig frem, når du laver den.

11 tanker om "Sex on the Beach og Berry Blush"

  1. Lækre drinks – nu mangler vi bare sommervejr til dem. Men var det sommervejr, sad man jo ikke her ved computeren. Hmm – det navn – Sex on the beach – hvorfor kommer jeg mere til at tænke på sand på unævnelige steder end på en lækker drink??? :-0

    • Ja, det ved jeg søreme ikke 😀
      Hvis det var sommervejr, lå jeg på et tæppe i haven med en god bog i den ene hånd og en drink i den anden… ahja, det drømmer jeg i hvert fald om 🙂

  2. Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest! Fest!

    • Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! Jatak! … hvornår inviterer du? 😉

  3. Uhm de ser gode ud! Er jo lige til at komme i festhumør af 🙂 Synes det er SÅ svært at få en anstændig sex on the beach herhjemme, det bliver sådan noget klæbrigt sukkerstads – så når bartenderne ikke kan finde ud af det, så kan man jo bare lave dem selv, nå! 🙂

    • Jeg har også indtryk af, at de blandes ret forskelligt. Denne udgave kan jeg anbefale, hvis det ikke skal blive for sødt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *