Hyldesjus, hyldeblomstsaft og hyldeblomstmarmelade

Sidste år ville jeg lave hyldeblomstsaft – men nåede det ikke. I år har jeg ventet utålmodigt på, at hylden ville være klar, så jeg kunne lave hyldeblomstsaft, og sidste søndag tog svigermor og jeg på en lille udflugt, hvor vi fik plukket en masse hyldeblomster. Her er anden del af resultaterne. Inspirationen til denne hyldeblomstsaft fik jeg fra Skov og Natur, mens hyldesjus og hyldemarmelade er inspireret af Camilla Plums hjemmeside.

Hyldeblomstsaft

hyldeblomstsaft, hyldeblomstdrik, hyldeblomster, hyld, saft, citroner, rørsukker, citronsyreCa. 20 skærme hyldeblomster

2 økologiske citroner i skiver
1 liter kogende vand
1 kg rørsukker
40 g citronsyre

Læg hyldeblomster og citronskiver lagvis i en spand. Hæld sukkeret og vin/citronsyre i og tilsæt det kogende vand.

Rør godt rundt i spanden indtil sukkeret er opløst. Lad derefter din hyldeblomstsaft trække køligt i fire dage, hvor du rører i blandingen en til to gange om dagen. Si din hyldeblomstsaft og hæld den på skoldede flasker. Husk, at denne hyldeblomstsaft skal fortyndes med iskoldt vand, når det skal drikkes.

Note: Det er sjovt, hvor overrasket man kan blive over ting, man egentlig godt ved. Jeg har fået masser af hjemmelavet hyldeblomstsaft som barn – og elskede det – men i mange år har jeg nøjedes med det, man kan købe i supermarkederne. Den hjemmelavede hyldeblomstsaft er dog markant bedre, og hvis du ikke allerede har lavet hyldeblomstsaft, så skynd dig at benytte chancen for at lave en af de dejligste sommerdrikke til næsten ingen penge.

Hyldesjus

1 del koncentreret hyldeblomstsaft
1 del gin (eller whisky)
masser af knust is

Bland ingredienser og nyd den stille og roligt.

Note: Nu kan jeg normalt ikke fordrage gin, men det her er den bedste måde at anvende den på, jeg indtil videre har set.
hyldemarmelade, hyldeblomstmarmelade, hyld, marmelade, syltningHyldemarmelade

Tag de hyldeblomster og citroner, der bliver tilbage, når du sier hyldeblomstsaften. Det er vigtigt, at du har brugt hyldeblomster, hvor alle insekter er fjernet, indtil saftproduktionen gik i gang. Hak blomster og citroner grundigt, inden du koger dem i en gryde med en lige så stor mængde rørsukker. Kog så længe, at citronerne bliver helt møre – jeg gav min portion en halv time, og der var sukkeret næsten karamelliseret. Hæld det på et skoldet glas og stil det køligt – kan bruges på ost eller i kager.

Note: Intens smag, så den skal nok bruges med måde – men meget spændende smag, og så elsker jeg, at man bruger ingredienser, man ellers ville have smidt ud.

Rabarbersaft og rabarberpickles

Jeg er så heldig at have en svigerfamilie, som får store mængder rabarber hvert år, og så falder der også noget af til mig. I år var jeg forberedt godt, for jeg havde allerede udset mig et par opskrifter på hhv. rabarbersaft og rabarberpickles på Politikens hjemmeside. Da jeg lavede rabarberpickles, brugte jeg lidt flere rabarber og mynteblade end den oprindelige opskrift, og jeg erstattede chiliflager med lidt chilipulver. Min rabarbersaft mindede mere om den originale..

Her til morgen kunne vi også hygge os med hjemmelavet morgenmad. Vi fik en frisk blåbærsmoothie samt yoghurt med hjemmelavet müsli – nuij, det var godt!

Rabarberpickles

500 g rensede rabarberstænglerrabarberpickles, rabarber, mynte, rørsukker, æblecidereddike 40 g salt, citroner, chili, chilipulver
25 g friske myntekviste
saften fra en citron

Sursød lage:
400 g lyst rørsukker
4 dl æbleeddike
40 g havsalt
strimler af skallen fra 1 citron
½ tsk chilipulver

Skær rabarberne i tynde skiver og læg på skift et lag af rabarber eller mynteblade ned i et skoldet sylteglas. Hæld citronsaften henover. Hæld ingredienser til lagen i en gryde og bring det i kog. Kog det, til sukkeret er opløst og hæld det over rabarberne. Lad dem stå et par dage i køleskab, inden du spiser af dem.

Rabarbersaft
1-1,2 l saft
rabarbersaft, saft, rabarber, kardemommekapsler, rørsukker, lime, citroner
1/2 kg rensede rabarber
10-12 hele kardemommekapsler
250 g lyst rørsukker
1 l vand
1 dl friskpresset limesaft eller evt. citronsaft

Skær rabarberne i tynde skiver, og kom dem i en gryde sammen med kardemommekapsler, rørsukker og vand. Lad det koge i et par minutter under låg. Tag gryden af fra varmen, og tilsæt friskpresset limesaft. Afkøl din rabarbersaft helt. Sigt saften, og den er klar til brug. Fortynd din rabarbersaft med vand eller danskvand. Holdbarheden er ca. en uge i køleskabet, men jeg vil kraftigt anbefale, at du fryser ekstra portioner rabarbersaft ned, for det er så skønt at drikke om vinteren og drømme sig tilbage til sol og sommer.

Note: Denne rabarbersaft har en utrolig smuk farve og smager godt uden at være for sød. Meget læskende og dejligt i det varme vejr – især med et par isterninger i glasset. Jeg er fan af denne her!

Blåbærsmoothie med mynte
blåbærsmoothie, smoothie, blåbær, bananer, rismælk, mynte2 glas

150 g frosne blåbær
1 lille frossen banan
2½ dl rismælk
10 friske mynteblade

Alle ingredienser blendes. Tilsæt evt. lidt vaniljesukker, hvis du gerne vil have en ret sød smoothie.

Note: Det fungerede fint at bruge rismælk i – det gav en anden fornemmelse end mælk uden at skille sig ud smagsmæssigt.


Hjemmelavet müsli
Stor portionmüsli, havregryn, boghvedegryn, hørfrø, græskarkerner, hasselnødder, nødder, mandler, rørsukker, rapsolie, rosiner

3 dl havregryn
1 dl boghvedegryn
1 dl hørfrø
1 dl græskarkerner
2 dl hasselnødder
1 dl mandler
1 dl mørkt rørsukker
2 spsk rapsolie
store rosiner

Nødderne hakkes og blandes i en skål med havregryn, boghvedegryn, græskarkerner og rørsukker. Olien hældes på en pande, og blandingen hældes på. Vend det jævnligt, mens det steger, indtil sukkeret er karamelliseret. Hæld rosiner i til sidst, når du har taget panden af, og lad det køle af, inden du hælder det i en lufttæt beholder.

Note: Nu spiser jeg sjældent müsli, men sådan en portion her kunne jeg godt blive forfalden til at spise af med jævne mellemrum.