Sådan laver du fyldte chokolader

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektHar du prøvet at lave fyldte chokolader? Det er ikke særlig svært, selvom det involvere at temperere chokolade – men det kræver en god chokoladeform, kvalitetschokolade, et termometer, en dejskraber og lidt tålmodighed.

Vi starter med formen. Man kan købe mange forskellige slags, men den bedste udgave er efter min mening dem, der er lavet af meget hård plast og kan købes i specialbutikker såsom Kunst & Køkkentøj. De er lette at arbejde med og giver som regel en pænere og glattere overflade på chokoladerne.

Start med at pudse hulningerne i formen med et lille stykke køkkenrulle, så hulningerne er helt glatte. Vil du gerne pynte chokoladestykkerne med lidt guld- eller sølvstøv, kan du med fordel pensle det direkte ned i hulningerne nu.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektFind en god chokolade frem – og gerne en, hvor kakaoprocenten ligger på 60-65%. Hvis du bruger en meget mørk chokolade, bliver det en ret voldsom smagsoplevelse (synes jeg). Jeg foretrækker at bruge Valrhona Caraïbe 66%, når jeg laver fyldte chokolader. Ovenstående portion fik jeg venligst doneret af Chokolade Compagniet.

Hak 250 g chokolade groft og hæld dem i en skål. Hak derefter 50 g chokolade meget fint og hæld det i en anden skål.

Nu skal du i gang med at temperere chokoladen.Tag den store portion chokolade og smelt det forsigtigt over et vandbad. Tag skålen med chokolade op af vandbadet, find et termometer frem og mål temperaturen på den smeltede chokolade. Rør halvdelen af den finthakkede chokolade i den smeltede chokolade, indtil den finthakkede chokolade er helt smeltet, og mål derefter chokoladetemperaturen igen. Du skal ramme en temperatur på 31-32 grader for at få et godt knæk og en blank overflade på de fyldte chokolader. Er den smeltede chokolade stadig for varm, kan du røre lidt mere af den finthakkede chokolade i.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektNår chokoladen kommer ned på 31-32 grader, hælder du den i chokoladeformen. Sørg for at alle hullerne er fyldt godt op og slå derefter chokoladeformen ned i bordet flere gange. På den måde kommer eventuelle luftbobler op til overfladen. Hæld den overskydende chokolade tilbage i skålen, skrab den flade overflade af formen med en dejskraber og stil chokoladeformen i køleskabet i 10-15 minutter.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektMens chokoladen stivner i køleskabet, finder du fyldet til chokoladerne frem. Du kan sagtens lave dit eget fyld, men du kan også gøre det lidt lettere for dig selv og gøre som jeg – bruge en af ovenstående løsninger. Hasselnøddepralinéen har jeg fået fra Secret Kitchen, den hvide chokolade med lakrids fra Sorgenfri Specialiteter samt kirsebærmarmeladen fra Selleberg.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektTag chokoladeformen ud af køleskabet og fordel fyldet i formens hulninger. Tør kanten rundt om hver hulning med et stykke viskestykke.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektSmelt den chokolade, du havde til overs fra første fyldning af chokoladeformen. Det er ikke nær så vigtigt, at du temperere chokoladen denne gang – bare sørg for at smelte den forsigtigt.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektFordel chokoladen ud over hele chokoladeformen og slå atter formen med i bordet flere gange, så eventuelle luftbobler stiger op til chokoladens overflade. Når du har gjort det flere gange, skraber du chokoladeformens overflade med en dejskraber og stiller derefter formen i køleskabet, indtil chokoladen er helt størknet – mindst et kvarter.

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektSlå chokoladeformen (med chokoladesiden nedad) hårdt ned i køkkenbordet, så chokoladerne løsner sig. Smag med det samme på de gode sager!

fyldte chokolader, chokolade, mørk chokolade, slik, konfektNogle af chokoladerne vil sandsynligvis have ‘fødder’ (dvs. en tynd kant i bunden), men den kan du blot knække af.

Chokoladerne kan selvfølgelig varieres i det uendelige – kun fantasien sætter grænser!

24 tanker om "Sådan laver du fyldte chokolader"

    • Det troede jeg egentlig heller ikke for mit eget vedkommende – indtil jeg prøvede det for et par år siden og fandt ud af, hvor let det er 🙂

  1. Pingback: Fyldte chokolader | Piskeriset på eventyr

    • Det synes jeg, for så risikerer du ikke, at chokoladen bliver grå (pga. forkert temperatur), ligesom den har det rigtige knæk, når man bider i den. Men du kan også vove pelsen og lave det alligevel – det gjorde jeg, første gang jeg ville lave fyldte chokolader, for der havde jeg heller ikke et termometer 🙂

    • Ja, hvis du har tempereret den korrekt og ikke giver resterne et kuldechok (ved for eksempel at sætte den smeltede chokolade i køleskabet lige bagefter), så bør den kunne bruges igen.

      • Og huske at tjekke temperaturen undervejs, så den ikke bliver for varm eller for kold under genopvarmningen 🙂

    • Tænker du på den hvide chokolade fra Sorgenfri? Den er blød i forvejen (det er en smørechokolade), så den tog jeg direkte fra glasset (der havde stået på køkkenbordet et par timer, inden jeg tog den i brug).

  2. Sikke en lækker opskrift! Jeg har lige linket til jer fra min egen blog, for jeg synes det her kunne være en rigtig god gaveidé – jeg tror det her er den perfekte måde at fejre foråret på nu 🙂 Nydelig blog du har 🙂

    • Tusind tak! Det er nemlig en god gaveidé – har selv brugt det som værtindegave flere gange, og det plejer at vække lykke 🙂

  3. Hejsa 🙂 Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve dette, men jeg har et spørgsmål: Når man fylder formen op med chokoladen, hvordan har man så plads til fyldet? Det kan godt være, at nogle måske synes det giver sig selv, men jeg kan altså ikke lige regne fidusen ud… Hilsen Johanne 🙂

    • Tænker du på, når man hælder chokolade i første gang? Der skal formen stå i køleskabet i 10-15 minutter, så chokoladen begynder at størkne, og derefter hældes den resterende chokolade ud af formen (så er der skabt en skal af chokolade, som man så hælder fyld i, inden man fylder op med chokolade). Det er beskrevet ca. midtvejs i indlægget.

  4. Pingback: Julekonfekten er klar - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *