Rosenkålssalat med rød grape

rosenkålssalat, salat, kål, rosenkål, rød grape, hasselnødder, rapsolie, honning, æblecidereddikeJeg er inde i en stime af gode kålsalater for tiden. I går bloggede jeg om en blomkåls- og gulerodssalat, og i december skrev jeg blandt andet om en rødkålssalat med kirsebær og rød grape og et par andre anderledes rødkålssalater. Tidligere på ugen serverede jeg denne enkle men delikate rosenkålssalat sammen med en entrecôte, og det faldt i god jord hos gemalen.

Rosenkålssalat med rød grape
2 personer

10 stk rosenkål
½ rød grape
½ dl rapsolie
1 spsk blomster- eller acaciehonning
lidt æblecidereddike
½ håndfuld hasselnødder, hakkede
salt

Riv rosenkålen på et rivejern og hæld det i en skål. Rør olien og honningen sammen og vend det i kålen. Pil den hvide hinde af grape-bådene og skær bådene i mindre stykker, som du vender i kålsalaten. Smag til med æblecidereddike og salt. Vend hasselnødderne i salaten og servér den sammen med noget kød – f.eks. en bøf eller lignende.

Note: Jeg bliver stadig overrasket over, hvor lækre rosenkål kan være i salater. De har ellers ikke det bedste ry, men når de snittes fint eller rives på et rivejern, kan de blandes til de skønneste salater. Jeg serverede ovenstående for gemalen i slutningen af vores juleferie, og han var meget begejstret for salaten.

4 tanker om "Rosenkålssalat med rød grape"

    • Jeg tror også, jeg har fået omvendt flere kålskeptikere ved at servere disse fintsnittede salater 🙂

    • God fornøjelse – der kommer sandsynligvis flere rosenkålsopskrifter i nærmeste fremtid, for jeg har stadig en del på lager 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *