The Bank Brasserie & Bar i Wien

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDa vi var i Wien i sidste måned, spiste vi en aften på The Bank Brasserie & Bar. Restauranten ligger i det centrale Wien og er meget smukt – nærmest dekadent – indrettet med højt til loftet og pompøse dekorationer. Og ja, lokalet har tidligere været brugt som bank.

The Bank Brasserie har et bredt udvalg af retter, hvor der er en vis overvægt af fiske- og skaldyrsretter. Det er dog også muligt at få retter med forskellig slags kød. Prisniveauet svinger en del, hvilket især skyldes skaldyrsretterne, hvor du kan slå dig løs med blandt andet østers og hummer. Du kan dog også få et par retter til den samlede pris af 300-350 kr.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMens vi ventede på første ret, kom der brød og smør på bordet, og det smagte ganske glimrende.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDerefter var det tid til forretten. Jeg havde valgt en krabbebisque, der var lavet på snekrabbe, safran og mindst én sjat fløde. Den blev serveret sammen med små sprøde hvidløgscroutoner. Krabbebisque er ikke nær så sød og syndig som en hummerbisque, men den har nu en dejlig fyldig smag, og de sprøde croutoner gjorde sig fint sammen med suppen.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienDe andre ved bordet kastede sig over stedets wienerschnitzel, men da jeg allerede på det tidspunkt vidste, at jeg ville gå efter at få wienerschnitzel hos Figlmüller senere på ugen, så tog jeg i stedet en fiskeret – nærmere bestemt en stegt ørred med ørredrogn, cremet kartoffelmos samt stegt aubergine. En god og velsmagende ret, men jeg savnede noget frisk og sprødt – for eksempel lidt fintsnittet kål eller andet grønt. Retten var ikke voldsom stor, hvilket bestemt ikke gjorde mig noget, for jeg havde planer om at smage en af restaurantens desserter.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienMin dessertplan var dog nær gået i vasken, da mine medspisere havde forspist sig i wienerschnitzel! Gemalen blev dog lokket til at dele en dessert med mig, som bestod af en chokolademoussekage pyntet med bladguld, der var kombineret med banan vendt i karamel og sukrede nødder samt en lille cremekage, hvis indhold jeg er lidt i tvivl om. En lækker, cremet dessert, som udgjorde en fin afslutning på måltidet.

Under hele middagen havde vi en fin udsigt til det åbne køkken, og det var hyggeligt at følge med i, hvordan kokkene trissede rundt for at tilberede maden i ro og mag.

Det er helt bestemt en oplevelse at spise hos The Bank Brasserie & Bar – ikke mindst på grund af de overdådige lokaler. Man føler sig nærmest som grever og grevinder, når man sidder der. Maden er også vellavet, men jeg savnede lidt den ekstra detalje, som gør, at man bliver blæst helt omkuld.

Servicen var udmærket, og vi havde en rigtig hyggelig aften på restauranten. Bar-delen nåede vi ikke forbi, men vi kunne da både se og høre, at der blev shaket en del drinks, mens vi spiste.

The Bank Brasserie & Bar får fire stjerner med pil op.

The Bank Brasserie & Bar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien

Figlmüller i Wien

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienTidligere på måneden var vi i Wien i nogle dage, og her skulle vi naturligvis spise hos Figlmüller, der er berømte for deres wienerschnitzler. Og ja, man skal da prøve wienerschnitzler i Wien! Figlmüller har flere restauranter under sig, og vi endte med at spise på Figlmüller Bäckerstrasse, hvor der – selvom der er over 300 pladser – stadig var kø helt ud til gaden ved frokosttid! Jeg vil derfor anbefale dig at bestille bord, hvis du ved, du vil besøge stedet. Vi skulle dog heldigvis kun vente et kvarters tid, inden der blev et ledigt bord.

Restauranten har en ret kort menu med fokus på wienerschnitzer og svinekødsretter, hvor man kan vælge forskelligt slags tilbehør. Derudover er der et lille udvalg af vin og øl – lidt for lille til min smag, for udvalget af øl var ret ringe, så jeg endte med at drikke vand i stedet. Men er du til pilsner, kan du sagtens få en øl til maden på Figlmüller.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Wien Vi kunne se, at der blev serveret ret store portioner på Figlmüller, så gemalen og jeg valgte at dele en wienerschnitzel samt to slags tilbehør. Wienerschnitzlen var der også større end en stor middagstallerken (!), så det viste sig at være et klogt valg. I øvrigt en ganske god schnitzel – kødet var stadig tilpas saftigt trods paneringen, og paneringslaget havde den helt rigtige tykkelse – ikke for tyndt, ikke for tykt. 

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienPaneret mad har brug for syrligt modspil, så vi tog en frisk og lækker agurkesalat til. Jeg elsker meget syrlige agurkesalater, så for min skyld måtte den gerne have været endnu kraftigere, men dog en ganske fin udgave med lidt bid i.

Figlmüller, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i WienVi fik også en cremet kartoffelsalat til, hvor der til min glæde var tilføjet grøn salat med lidt balsamicoeddike over. En meget fin og lækker udgave af kartoffelsalaten i forhold til de andre udgaver, jeg så i løbet af vores Wien-besøg.

Betjeningen var effektiv og munter. Der er ingen tvivl om, at restauranten har mange gæster hver dag, og at tjenerne er meget erfarne, men selvom de havde travlt, var der stadig plads til en kæk bemærkning.

Jeg er glad for, at vi nåede en wienerschnitzel hos Figlmüller, for det var bestemt besøget værd. Prisen er også ganske overkommelig – især når man som vi deler én portion. Min største anke er udvalget af øl, som jeg ærlig talt fandt noget skuffende. Jeg kunne selvfølgelig have valgt et glas vin i stedet, for de østrigske vine er jo ganske dejlige, men jeg syntes ikke, at det ville passe så godt med denne ret.

Jeg ender på fem stjerner til Figlmüller.

Sketch i London

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har skrevet om. Her forelskede jeg mig i billederne af det skøre sted, for her er ikke tale om én restaurant men nærmere en klynge af restauranter og barer, eftersom stedet er delt op i forskellige rum, der hver har deres tema. Desværre passede vores planer dårligt med, at vi kunne booke bord i et af de mere kreative rum, så vi endte med at spise i Lecture Room & Library, som var stilfuldt indrettet med små glimt af kitsch – se for eksempel lamperne. Og apropos lamperne så var belysningen dæmpet, hvilket var hyggeligt men også noget af en udfordring for det lille lommekamera, jeg havde med. Jeg beklager derfor på forhånd, at billederne ikke blev så gode. Derudover tog jeg ikke noter denne aften, så det er ikke alle serveringer, der bliver præsenteret i detaljer – du må nøjes med billeder og stemning denne gang.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi starter normalt ikke med bobler, da der plejer at være rigelig med alkohol i en vinmenu (hvilket vi havde tænkt os at vælge sammen med maden), men da tjeneren kunne byde på et glas druesaft uden alkohol, blev vi alligevel nysgerrige og prøvede det. Et fint og frisk glas til at starte aftenen med – det var jeg godt tilfreds med.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonInden maden fik vi et bredt udvalg af appetizers, og her gik det ret stærkt, så vi fik ikke fat i alle detaljer. Det hjalp heller ikke på det, at alle tjenerne denne aften tilsyneladende kom fra Frankrig og talte med meget tydelig fransk accent, så det ind imellem var svært at høre beskrivelserne af maden og vinene.

Men altså – ovenstående var en snack lavet på oksetatar vendt i sorte sesamfrø, der var sat fast på en stilk lavet på en slags spaghetti. Sjov servering, der egnede sig fortrinlig som appetizer.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste kan jeg ærlig talt ikke huske så meget om – det var en lillebitte hapser, som billedet også gerne skulle vise.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi fik også en lille skål med små bagte parmesankugler…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og et glas isterninger, hvor vi hver fik en lille geleklump, der smagte af gin & tonic.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDet blev også til en lille bog hver… her kan jeg desværre ikke huske, hvad de bestod af…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… samt en skive appelsin toppet med et lille stykke ost og fintrevne grøntsager.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi havde leget os gennem de enkelte appetizers, kom der brød på bordet. Udover det flute, som ses på billedet sammen med tre slags smør, var der også små portionsbagte brød, som jeg dog ikke tog billede af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så blev det tid til første ‘rigtige’ ret – en smuk servering bestående af tuntatar, der lå på et leje af vitello tonnato og toppet med forskellige slags beder. Det var en lidt usædvanlig kombination, men ikke desto mindre ganske velsmagende.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste servering var dog lidt mere mig. Den bestod af røgede østers og meget tynde skiver kammusling i en cremet og mild sauce og pyntet med salturt. En skøn, balanceret ret, som jeg sagtens kunne have spist mere af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste ret var lillebitte – men dejlig farverig. Den bestod af stegt havbars, der var glaseret med blodorangesauce og serveret sammen med minigulerod og et stykke artiskok, der var kombineret med gorgonzola. Igen en ret speciel kombination, som jeg ikke lige havde set komme, men som også denne gang fungerede ganske fint.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonGourmetrestauranter ved godt, at hvis de skal score nogle billige points, så laver de en ret med lun æggeblomme, for der er nu noget syndigt lækkert over sådan en æggeservering. Her var det et friteret æg med flydende æggeblomme, der blev serveret sammen med en sauce lavet på blandt andet trøfler og foie gras og kombineret med porre. Virkelig lækker ret med en god fylde trods den lille portion.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNu blev der skruet en ekstra tand op for smag og fylde, for den femte ret bestod af hummer, der lå i en herlig hummersuppe lavet på grøn mango, pomelo, ingefær og puntarella, der er en bitter salat fra Italien. Nøj! Hummersuppe går man som regel ikke fejl af, og denne hørte bestemt til en af de bedste udgaver, jeg har smagt.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTil sidst kom det, der i klassisk forstand ville tælle som en hovedret. Den var dog lige så lille som de foregående retter. Den bestod af braiseret oksekæbe-ravioli, der var kombineret med miniløg og rabarberkompot. En meget fin og lidt vinterlig servering, hvor jeg dog nok ville have valgt en anden form for tilbehør end rabarberkompot.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå skulle man tro, at der så ventede en enkelt dessert, men nej…! Først fik vi denne lille mundrenser, som bestod af frisk kokos kombineret med kokosmælkecreme og limeskal, og så kom der ellers fem små desserter oven i hatten!

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonFørst en lille servering med mangomousse. Let og fin konsistens.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille kage, der var vendt i passionsfrugtsirup og kombineret med granatæblekerner og ananasskiver vendt i mørk rom. En god lille kraftig mundfuld.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonEn sjov kombination af lakridsis lagt på et leje af pink grapefrugt-marmelade og toppet med en touille lavet på mørk farin.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille servering bestående af syltet citron kombineret med tranebærgelé og flødeskum vendt i birkes! Ret spøjs sammensætning.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en helt klassisk og kompakt chokoladetærte. Meget fin og enkel måde at slutte menuen af på.

Derefter blev vi spurgt, om vi havde lyst til kaffe, men det takkede vi pænt nej til. Tjeneren syntes dog ikke, at vi skulle ‘slippe’ for petit fours, så der kom følgende små hapsere på bordet:

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTo slags petit fours til hver – en bestående af chokolade og en lavet som en slags frugtflæsk men dog lidt mere fast i det.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en macaron til hver.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Sketch, men vi smilede lidt for os selv over den meget formelle og lidt stive omgangstone, der var på restauranten. Det var meget høflige tjenere, vi havde, men det føltes også lidt bedaget at blive talt så formelt til – det er efterhånden noget, vi sjældent støder på, selvom vi ind imellem spiser på de finere restauranter. Det var dog et større problem, at tjenerne talte med så megen fransk accent, at de var svære at forstå, men vi tog det som en oplevelse.

Maden var vellavet og til tider nytænkende, og vi fik nogle ganske gode vine til. Jeg tog en vinmenu, hvor gemalen også fik lov til at smage med hos mig, og så tog han et par glas til sig selv. Sketch har et fint udvalg af vine på glas, så er man ikke til vinmenu, kan man også sagtens få et enkelt glas eller to i løbet af aftenen.

Vores besøg hos Sketch blev ikke helt så spraglet og skørt, som jeg først havde sat næsen op efter, da vi som sagt endte i det af deres lokaler, der var mest afdæmpet, men det er jo en fin undskyldning for at kigge forbi et af de andre lokaler, næste gang vi kommer til London.

Jeg ender med fem stjerner til Sketch.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London

Vivino Vinbar i Roskilde

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDa jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.

Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.

Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.

Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDa vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.

Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeMen – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.

Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNæ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.

Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.

Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.

Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.

Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.

Samlet set ender oplevelsen på tre små stjerner.

Burger Anarchy i Odense

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor et stykke tid siden var jeg en kort tur forbi Odense, og her spiste jeg frokost på Burger Anarchy – en af Odenses mest populære burgerrestauranter, og den blev da også kåret for at servere Odenses bedste burger sidste år. Jeg havde derfor rimelig høje forventninger, da vi satte os til bords.

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg delte nogle rodfrugtchips med dem, jeg var afsted sammen med. Jeg må desværre indrømme, at selvom jeg godt kan lide tanken om rodfrugtchips, så synes jeg sjældent, at de er vellykkede, da de ofte er for olierede og stegt lidt for længe. Disse var desværre ingen undtagelse.

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMen så var det godt, at der ventede en burger rundt om hjørnet. Jeg valgte den kække Anarchist, som bestod af vildsvin, bacon, æblestykker, løgkompot, skimmelost, syltede rødløg og salat. Smagen var ikke nær så kraftig og kompleks, som jeg havde håbet ud fra ingredienslisten, men den var ikke desto mindre ganske fin – og der var ikke sparet på osten!

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg delte også en række snacks med mine medspisere – både tynde fritter og tykke fritter. Hertil fik vi aioli, trøffeldip samt en dip, som enten var deres bbq-dip eller chipotle-dip. Fritterne savnede desværre salt og smagte ikke af så meget, og det hjalp ikke at dyppe dem i de forskellige slags dip. Trøffeldippen var meget mild, og det var den krydrede dip også – den havde desuden en spøjs bismag, som jeg ikke brød mig om. Aiolien smagte til gengæld ok, selvom den (også) var alt for mild til at kunne være en aioli.

Samlet set var det en noget jævn oplevelse. Burgeren var fin – uden dog at være mindblowing god – men både snacks og tilbehør var en noget trist affære.

Oplevelsen hos Burger Anarchy kniber sig op på tre stjerner.