El Viejo Mexico

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor et par uger siden skulle gemalen og jeg i Grønnegårdsteatret. Det har også kun taget mig pinligt mange år ENDELIG at se en forestilling der, men i år lykkedes det endelig. Inden forestillingen skulle vi naturligvis have en hurtig omgang aftensmad, og her faldt vi over El Viejo Mexico, som lå få minutters gang derfra. El Viejo Mexico er efter sigende Danmarks ældste mexicanske restaurant, og da jeg som bekendt elsker mexicansk mad, var det ret fristende. Jeg havde dog ikke voldsomt høje forventninger inden, for hvis restauranten var den første, der kom til landet, var der en vis sandsynlighed for, at maden så var (lidt for) tilpasset de danske smagsløg. Men mere om dette senere i anmeldelsen.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEl Viejo Mexico kan byde på en række drinks, og det kunne jeg ikke stå for i sommervarmen, så jeg bestilte en Frozen Margarita med jordbær – en herlig sødmefuld og knaldrød sommerdrink. Mmm!

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDerefter kom forretterne. Gemalen og jeg havde bestilt to, som vi delte. Den første var poppers, dvs. panerede jalapenõs fyldt med cheddarost og gratineret med majstortillas. Ved siden af var salsa og creme fraiche.

Jeg frygtede lidt de fyldte jalapenõs, men de viste sig slet ikke at være så stærke som forventet. Tværtimod var jeg ret overrasket over, hvor mild retten var. Det var i øvrigt en forholdsvis stor portion, når der også var så mange chips til, men en glimrende ret.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Den anden forret gik under navnet ‘mexicansk rejecocktail’, og den bestod af en friteret majstortilla, der var fyldt med rejer, mangosalsa, avocado, salatblade og chili-lime dressing. En smuk servering, selvom den grønne pynt var lige lovlig voldsom. Jeg ville nok i det hele taget have skruet lidt ned for de grønne elementer i retten og lade rejer, mango og dressing stå mere alene, for det kunne de sagtens bære.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseHerefter blev vi præsenteret for en tvangssalat! Se, det er et koncept, jeg godt kan lide – at få en ekstra portion salat, når man er på restaurant, for jeg synes ofte, at restauranterne er lige lovlig nærige med grøntsagerne. Men her kom der en salat på bordet som mellemret, selvom vi ikke havde bestilt det, og selvom det måske ikke var verdens mest komplicerede salat, så satte jeg stor pris på det.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer kom også lidt forskelligt dippenade på bordet.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter salaten kom vores to hovedretter, som vi også delte. Den første hovedret var vegetariske enchiladas – dvs. gratinerede majstortillas fyldt med artiskokker, skalotteløg, tomater, jalapenõs og frisk koriander i en flødesauce, serveres med mexicansk ris og enchiladasauce. En god og mættende ret med masser af fylde. Igen savnede jeg lidt mere bid i retten – den var ret mild, især i forhold til at det skulle være mexicansk mad, men den smagte fint.

El Viejo Mexico, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden ret var en klassiker – nemlig pollo picante. Den bestod af krydrede kyllingebryster, der blev serveret med majstortillas, mangosalsa toppet med cheddarost, hjemmelavet salsa og guacamole samt creme fraiche. Igen en ret stor portion. Lige da jeg smagte kyllingen, var jeg lidt skuffet over, at den heller ikke virkede særlig stærkt krydret, men det viste sig dog, at krydderierne stille og roligt byggede op, så efter nogle mundfulde begyndte jeg at kunne mærke chilien.

Maden hos El Viejo Mexico er glimrende, portionerne er store, og du får i det hele taget meget for pengene. Når det så er sagt, så var maden desværre også lige lovlig tilpasset de sarte danske ganer – maden var alt for mild til, at jeg kunne se det som mexicansk mad. Jeg tror dog heller ikke nødvendigvis, at El Viejo Mexico havde overlevet, hvis restauranten havde serveret hardcore mexicansk mad fra første dag, men jeg synes, det er ærgerligt, at stedet ikke har skruet op for intensiteten i maden gennem årene – eller i det mindste spørger gæsterne om hvilken styrke, maden skal have.

Jeg er ikke specielt god til stærk mad (aka mad der brænder af chili), men jeg kan godt lide mad med masser af smag, og jeg synes, der skal være langt mere chili i mexicansk mad, end der var her.

Servicen hos El Viejo Mexico var god – smilende, venlig og høflig – og vi følte os vel modtaget.

Alt i alt ender El Viejo Mexico på fire stjerner. Glimrende mad, masser af grønt, gratis postevand og god betjening – men lidt for meget tex-mex og for lidt mexicansk mad.

Chido i Aarhus

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg afrunder fortællingen om vores Jyllands-udflugt med en anmeldelse af Chido – en lille mexicansk restaurant i Aarhus, hvor vi lavede et hurtigt drive-by, da vi var på vej hjem fra Skagen. Det var lidt et tilfælde, jeg havde hørt om Chido, og det kan jeg takke Klidmoster for, da hun bragte en anmeldelse af Chido weekenden før, at vi skulle til Jylland. Tal lige om god timing!

Jeg elsker mexicansk mad. Min kærlighed til det mexicanske køkken voksede for alvor, da jeg havde mexicansk benspænd for et par år siden, og siden da har jeg holdt udkig efter spændende mexicanske restauranter. Dem har vi dog ikke mange af her i DK, så når jeg endelig hører om et godt sted, skal det prøves. Vi susede derfor forbi Chido ved frokosttid.

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseChido har en god blanding af drikkevarer, og du kan selvfølgelig også købe mexicanske sodavand. Jeg prøvede denne limesodavand, som var sød og frisk på samme tid og havde en ret kæk farve!

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår du bestiller, kan du følge med i, hvordan retterne sammensættes, og du bliver også spurgt undervejs, om der er bestemte ingredienser, du ikke vil have i din mad.

Gemalen og jeg delte to retter – først en BBQ Barbecoa, der var en quesadilla med oksekød, bbq-sauce, sorte bønner, majssalsa, knuste tortilla chips og smeltet ost. En herlig servering med masser af smag og gode nuancer. Fyldig, saftig og krydret uden at være skingrende stærk. Herligt!

Chido, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden ret var The Greek Burrito (i anledning af mit græske benspænd) – en burrito med grillet svinekød, ris, bønner, fajita-grøntsager, pico de gallo, feta, creme fraiche, salat og smeltet ost. Burritoen var også god – omend ikke helt på højde med quesadillaen, eftersom kombinationen af ris og bønner gjorde burritoen ret tung og en smule tør. Men helt sikkert et hit hos unge studerende, der vil have god, billig og mættende mad.

For ja, en af de mange gode ting ved Chido er priserne. De er yderst rimelige – en burrito eller en quesadilla koster mellem 55 og 65 kr, og det udgør en glimrende frokost.

Chido har efter sigende en korianderpolitik – dvs. de spørger altid, om man vil have koriander i maden og putter det ikke automatisk i. De glemte dog at spørge mig, og jeg var ikke selv obs på, at jeg skulle sige til, så det ærgrede jeg mig over bagefter – jeg elsker nemlig koriander.

Alt i alt er Chido et aldeles glimrende spisested. Jeg elsker, at de serverer mexicansk mad med masser af smag til en yderst fornuftig pris, og lå Chido i nærheden af mig, ville jeg smutte forbi ind imellem.

Jeg ender på fem stjerner til Chido.

Brøndums Hotel

Brøndums Hotel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SkagenInspireret af det dejlige sommervejr, vi har haft den sidste uges tid, hopper jeg lige tilbage til min sommerferie, hvor gemalen og jeg var nogle dage i Jylland. Den første dag var vi i Aarhus, hvor vi spiste frokost på Klassisk Fisk og aftensmad på Köd, og den næste dag susede vi til Skagen, hvor vi overnattede hos nogle venner. Det meste af tiden diskede de op med den ene lækre anretning efter den anden, men på andendagen spiste vi frokost på en af de mest klassiske spisesteder i Skagen, nemlig Brøndums Hotel.

Brøndums Hotel serverer klassiske danske frokostretter, og jeg var spændt på, om restauranten kunne leve op til sit ry. Vejret var – som du kan se på billedet herover – aldeles pragtfuldt, så vi valgte at sidde ude i restaurantens gårdhave.

Brøndums Hotel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SkagenJeg bestilte to stykker smørrebrød, og mens vi ventede på maden, kom vores drikkevarer. Jeg ville gerne prøve øl fra det lokale bryghus, Skagen Bryghus, men jeg var lidt udfordret af, at jeg synes, at lyse øl og især pilsnere ofte er ret kedelige. Omvendt kunne jeg heller ikke få mig selv til at bestille en mørk øl, når den første ret var med sild, så jeg endte med at udfordre mig selv og valgte en hvedeøl. Den var tilpas neutral til at fungere ok i varmen og til silden, men det er ikke en øl, jeg ellers ville købe for at nyde en varm sommerdag.

Brøndums Hotel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SkagenOg så kom første servering. Jeg havde valgt en gammeldags modnet marineret sild, der var toppet med løgringe, radiser og kapers og serveret sammen med karrysalat (som kan ses i en skål i baggrunden). En dejlig saftig og velsmagende sild sammen med en god, fed karrysalat, der havde tilpas meget karrysmag. Det føltes virkelig som god, klassisk dansk frokost, der var kræset for. Mmm!

Brøndums Hotel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i SkagenDen anden servering var for mit vedkommende et stykke højt belagt smørrebrød med skiver af sprængt kalvetunge smurt med stærk sennep og derefter toppet med confiteret kyllingesalat med trøffel, selleri, sprødt kyllingeskind, syltede agurker samt grønt. Jeg valgte dette stykke af to årsager – dels at jeg elsker kalvetunge, som jeg får alt for sjældent, og dels fordi jeg var ret nysgerrig mht. kombinationen af kalvetunge og kyllingesalat. Den er jeg nemlig ikke stødt på før. Men den fungerede overraskende godt, og jeg nød denne syndige sag med de mange gode smagsnuancer, hvor det eneste fejltrin var det sprøde kyllingeskind, som bestemt ikke var frisklavet. Det var tværtimod koldt og kedeligt.

Brøndums Hotel levede fint op til forventningerne – og mere til. Maden var vellavet og havde heldigvis et par twists som gjorde, at selvom retterne var klassiske, så var der også tænkt over tilbehør og sammensætning.

Stemningen i gårdhaven var god, og det bidrog helt sikkert til den positive oplevelse. Lokalerne hos Brøndums Hotel er dog også smukke – vi nåede lige at se dem, da vi gik igennem restauranten for at komme om i gårdhaven – men på en solskinsdag som denne ville man helst sidde udenfor.

Min eneste anke ved oplevelsen var servicen, som desværre ikke var særlig god. Jeg er ellers vant til, at servicen på restauranter generelt er bedre i Jylland (sammenlignet med Sjælland og især København), men på Brøndums Hotel var tjenerne desværre ikke særlig opmærksomme denne dag. De havde også en del at lave, men vi måtte vente en del, og de glemte blandt andet vores bestilling af vand, som vi måtte rykke for.

Brøndums Hotel har fortjent sit gode ry og er helt sikkert et besøg værd, hvis du kommer til Skagen. Fem stjerner herfra.

Restaurant Köd

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseI sidste uge var gemalen og jeg nogle dage i Jylland. Den første dag var vi i Aarhus, hvor vi spiste frokost på Klassisk Fisk, og om aftenen gik turen til Restaurant Köd. Sidstnævnte havde fået lidt blandede anmeldelser, men eftersom flere af de steder, jeg var interesseret i at prøve, havde sommerlukket, så valgte vi til sidst Restaurant Köd ud fra tanken om, at hvis vi kunne lide det, så kunne vi samtidig glæde os over, at Restaurant Köd åbnede en københavnsk søsterrestaurant i juni måned, og den ligger unægtelig noget tættere på, hvor vi bor.

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi lagde ud med et par drinks, mens vi ventede på maden. Jeg snuppede en limönade a la Köd, hvilket er en drink med hjemmelavet limonade, vodka og angostura bitter. Gemalen tog en gin & tonic med agurk og friskkværnet peber. Begge drinks faldt i vores smag, og jeg var især begejstret for balancen i min limonade, som var lige i skabet.

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer var også lidt kuvertbrød, vi kunne nippe af – det rørte vi dog dårligt nok, eftersom vi vidste, at vi skulle gemme vores appetit til kødet.

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg tog en ribeye hver, som vi bagefter delte. Jeg valgte en US ribeye på 300 g, mens gemalen valgte en ribeye på 300 g fra Uruguay.

Da tjeneren spurgte, hvordan vi ønskede vores bøffer, sagde vi røde – og det var de sandelig også! Det var lige før, vi blev mødt af et “muh”, da vi skar i dem :)

Der var 90 kr i forskel på de to slags ribeye, hvor den amerikanske var den dyreste. Det var da også den udskæring, som havde den bedste struktur. Til gengæld smagte den ikke af så meget. Udskæringen fra Uruguay havde til gengæld en kraftigere og mere sød smag, men der var noget mere spild mht. brusk og store fedtstykker.

Jeg havde valgt et glas rødvin til. Der var desværre ikke kraftige vine fra USA eller Australien under de vine, som Köd kan tilbyde på glas, men jeg fandt en Rhône, som jeg gerne ville nyde til. Desværre kom tjeneren med en flaske, der viste sig at have stuetemperatur, så jeg spurgte, om jeg kunne få en køligere rødvin, og det kunne heldigvis sagtens lade sig gøre. Dejligt.

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi delte lidt forskelligt tilbehør til kødet. Vi turde ikke tage så mange forskellige, da vi vidste, at vi nok skulle bruge det meste af appetitten på udskæringerne (vi er ikke så vant til at spise store mængder kød, så ca. 300 g kød til hver er ret meget), men da vi kunne se på nogle af de andre borde, at tilbehørs-portionerne er ret små, valgte vi at dele tre slags tilbehør – store fritter, chili-fritter samt årstidens salat, som i dette tilfælde dækkede over en salat med blandt andet tyndskårne asparges, salatblade og croutoner.

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer skulle naturligvis også bearnaise til.

Fritterne var tilpas sprøde og saftige. De manglede salt, men det dryssede vi så bare selv på. Salaten var glimrende, men selvfølgelig ret lille, når vi var to om at dele. Bearnaise-saucen havde en god, kompakt konsistens men manglede desværre syre og var derfor ikke særlig spændende.

Vi var – lidt overraskende – ikke stopmætte, hvilket vi ellers havde frygtet, så efter lidt tid endte vi med at bestille en dessert hver, da vi håbede på, at portionerne – ligesom tilbehøret – ville være små (vi kunne udmærket godt huske de store desserter på MASH, som i den grad overvældede os, da vi spiste der i sin tid).

Restaurant Köd, restaurant, restauranter i Aarhus, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg valgte naturligvis citrontærte, men selvom det viste sig at være en dekorativ anretning, så blev jeg lidt ærgerlig, da jeg så, at Köd havde valgt at servere en dekonstrueret udgave. Jeg kan sagtens forstå, at det er en smart løsning for restauranten, da det er hurtigt og let for køkkenet at smække desserten sammen, men jeg havde nu foretrukket en klassisk citrontærte. Den smagte nu udmærket, omend den var lige på grænsen til at være for sød til mig.

En af de mest positive oplevelser ved Köd var serviceniveauet. Vi havde en rigtig god tjener, som var opmærksom og lydhør, og hvor vi følte os i helt trygge hænder. Hatten af for det!

Drikkevarerne var også gode, mens maden svingede lidt mere. Jeg synes ikke, kødet levede helt op til mine forventninger, for selvom det var tilpas stegt, savnede det ene stykke smag, mens det andet var lige lovlig irregulært. Her har jeg haft væsentlig bedre kødoplevelser på hhv. Retour Steak og MASH. Desuden manglede bearnaisen smag, men resten af tilbehøret var helt i orden.

Da kødet er i centrum på en restaurant som Köd, betyder det selvfølgelig en del for den samlede oplevelse, så selvom vi var tilfredse med mange af de andre ting, vi spiste og drak den aften, så ender vi på fire stjerner denne gang. Skulle jeg spise der igen, ville jeg enten tage en anden hovedret eller evt. udskæringen fra Uruguay, der var den af vores udskæringer med mest smag.

Klassisk Fisk

Klassisk Fisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusI sidste uge var jeg tre dage i dejlige Jylland sammen med gemalen. Det er efterhånden blevet en vane, at vi skal opleve/genopleve en ny egn af Danmark i løbet af sommerferien, og det er jo ikke så ringe endda :)

Den første dag var vi i Aarhus, som ikke kun er befolket af en masse flinke mennesker – byen har så sandelig også et spændende og ret varieret udvalg af restauranter. Jeg har længe ønsket at prøve fiskerestauranten Klassisk Fisk – en søsterrestaurant til Klassisk 65, som jeg i øvrigt godt kan anbefale.

Det flaskede sig så heldigt, at Klidmoster + kæresten gerne ville med på Klassisk Fisk, så der var lagt op til nogle hyggelige timer.

Da vi mødte op ved Klassisk Fisk, blev vi dog mødt af en lukket dør og en kok, der tålmodigt ventede på, at en assistent ville dukke op med en nøgle. Det faste personale var nemlig taget på Skanderborg Festival, hvor restauranten har en bod under festivalen, og så var der nogen, der havde fejlet i nøgleoverleveringen. Ikke så snedigt. Heldigvis var det godt vejr, så vi kunne sagtens overleve nogle ekstra minutters ventetid, men det betød så også, at madlavningen tog noget længere tid denne dag, eftersom kokken kom senere i gang end ellers, og at han var alene om at lave maden og samtidig måtte betjene gæsterne.

Klassisk Fisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusVi brugte den ekstra ventetid på at nyde et glas mousserende vin på husets regning. Under resten af måltidet drak vi dog vand og hyldeblomstsaft, for der var ret varmt den dag (også i restauranten), så vi var ret tørstige.

Jeg havde lidt håbet på at kunne prøve restaurantens store fiskeanretning, men den kunne kun bestilles om aftenen denne dag, så jeg valgte i stedet to mindre retter.

Klassisk Fisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusFørste ret var et stjerneskud – i Klassisk Fisk fortolkning. Det var et forfriskende bud på en sund og moderne udgave af den klassiske frokostservering. Jeg må dog indrømme, at der gerne måtte have været lidt mere dyppelse og evt. nogle sprøde rugbrødscroutoner for lige at give det sidste pift til retten, men dejligt med et stjerneskud, hvor der er brugt friskfangede fisk, der ikke er dybstegt til døde.

Klassisk Fisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusDet var dog den næste ret, der var min klare favorit – nemlig kongekrabbe med agurkestrimler og ristede macadamia-nødder. En lækker ret med store stykker krabbe i en spændende kombination med agurk og nødder. Det er en smagssammensætning, jeg ikke før er stødt på, men den fungerede overraskende godt. Virkelig kræs.

Klassisk Fisk var som sagt underbemandet denne dag, hvilket først og fremmest var synd for ham, der var alene på arbejde – vi andre var jo i godt selskab og havde masser af tid. Jeg synes dog ikke, jeg kan bedømme serviceniveauet på restauranten, da det ikke lod til at være en særlig repræsentativ dag pga. Skanderborg-misforståelsen. Serviceniveau er derfor helt udeladt af karaktergivningen.

Jeg ender på 4 solide stjerner til Klassisk Fisk, og jeg vil bestemt ikke afvise, at restauranten er endnu bedre på en almindelig, fuldt bemandet dag. Det er da også en restaurant, jeg gerne vender tilbage til, for gode fiskerestauranter er der alt for få af her i Danmark, og Klassisk Fisk lader til at høre til denne kategori.

Klassisk Fisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Sagafjord i Roskilde

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSommerferien lakker mod enden – i hvert fald for mit vedkommende – men jeg synes, jeg har nået mange hyggelige ting i min ferie. Gemalen og jeg nåede blandt andet at tage med Sagafjord sammen med svigerforældrene en aften, hvor solen heldigvis kiggede frem fra skyerne.

Sagafjord er en restaurantbåd, der holder til i Roskilde havn. Båden er nærmest en institution i sig selv og er kendt i hele Roskilde, selvom det ikke er alle, der har sejlet med den. Jeg har sejlet med den en del gange, mens jeg gik i gymnasiet og på universitetet, men ikke siden da. Det skyldes først og fremmest, at det ikke ligefrem var på grund af maden, at man (læs: jeg) tog med Sagafjord, for retterne var alt for fede og uinspirerende.

Men men… i foråret læste jeg så, at Cofoco havde overtaget restaurantdriften på Sagafjord, og så blev jeg pludselig interesseret i at tage med båden igen – især da jeg fandt ud af, at gemalen (der altid har boet i Roskilde), aldrig har sejlet med Sagafjord! Vi besluttede os derfor for, at det skulle være et sommerferieprojekt, og vi lokkede svigerforældrene med.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSagafjord sejler flere gange om dagen og kan byde på både en frokost-, eftermiddags- og aftensejltur. Hvilke tidspunkter afhænger af hvilken dag, det er, så tjek på hjemmesiden, hvornår den sejler.

Selve sejlturen koster 125 kr og kræver, at du også køber mad på båden. Maden er dog i samme prisleje som resten af Cofocos restauranter, så en tre retters menu, som vi valgte, kostede 250 kr.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDer serveres tre små forretter, som man deler to og to ved bordet. Vi fik en quiche lorraine-tærte med bacon, løg og cremefraiche, der blev serveret med en klat grov sennep. En tærte, der overraskede positivt og var fint afstemt. Senneppen måtte dog gerne have været lidt stærkere.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeEn lille skål med plukket andeconfit med salat, abrikos og valnød. Denne ret var kedelig – først og fremmest på grund af andeconfitten, der var kold og fattig på smag. Den havde jeg gerne været foruden.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde… og sidst men ikke mindst krabbesalat med æble og selleri. En meget mild servering. Den var ok, men jeg ville nok have smagt den lidt mere til med citron.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSammen med forretterne fik vi noget fnuglet og meget lækkert focciabrød – haps!

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeHovedretterne serveres også til min. to personer ad gangen, og her delte jeg ovenstående fiskegryde med min svigerfar. En solid ret med torsk, laks og jomfruhummer i en kraftig tomat-safransauce og toppet med dild, fennikel og mayonnaise.

Det var en virkelig skøn ret! Jeg tror, det er den bedste fiskegryde, jeg har smagt – godt krydret, masser af smag og perfekt balanceret.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSådan så det ud på min tallerken. Hovedretterne blev serveret med en lillebitte skål kartoffelmos. Da jeg først så skålen, tænkte jeg, at den var alt for lille, men det var en temmelig kompakt kartoffelmos, og der var masser af mad i fiskegryden i sig selv, så jeg endte med kun at spise en enkelt skefuld, og vi kunne sikkert godt have bedt om mere mos, hvis vi havde ønsket det.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSejlturen om aftenen er på tre timer, så der er også god tid til at kigge ud over vandet under middagen. Sagafjord har endda sat et lille skilt ved hvert bord, hvor hver sejlrute er indtegnet og beskrevet.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSå nåede vi til desserterne. Ligesom ved forretterne var der tre forskellige, som man delte to og to. Den første var en smuk og enkel panna cotta med hindbær og knas. Mild, lækker og lige i skabet.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNæste dessert var en saftig mandelkage med dulce de leche, blåbær samt praliné. En ganske glimrende servering, selvom jeg normalt ikke er så vild med mandelkager. Denne var dog tilpas saftig og smagfuld, så den blev godkendt.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde… og den sidste servering var denne hasselnøddeis med kakaoknas. Også en ganske fin dessert – enkel og med ren smag af hasselnød, der fik et lille twist af kakao.

Det er ret tydeligt, at Cofoco har stor erfaring med at sammensætte en velsmagende og velfungerende menu, hvor logistikken ikke fejler, selvom de skal varme, anrette og servere maden på en båd. Jeg ville have ændret lidt ved et par af forretterne, men resten af maden var lige, som den skulle være. Betjeningen kunne dog godt have været lidt skarpere i forhold til, at restauranten ikke var fyldt op denne aften.

Er du i Roskilde-området og vil have en lidt anderledes restaurantoplevelse, så prøv at tage med Sagafjord. Det er en hyggelig oplevelse – maden er god, klassisk Cofocomad, og den er kombineret med en smuk sejltur. Det har helt sikkert været en fordel for Sagafjord, at Cofoco har overtaget driften af restauranten på båden.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Sagafjord.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde

Cinque 50

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Bologna på vores Toscana-ferie, spiste vi frokost på Cinque 50 – en restaurant, vi fandt frem til ved at søge på Tripadvisor over populære restauranter i det område, vi opholdt os i ved frokosttid. Stedet havde – ikke overraskende – fokus på pastaretter og vin og havde fået mange pæne ord med på vejen i anmeldelserne.

Cinque 50 havde som sagt et pænt udvalg af vine til en fornuftig pris. Vi bad om en rødvin, der passede til stedets lasagne, da to af os skulle have denne ret (en tredje skulle også have en fyldig pastaret, og den sidste havde mere lyst til øl). Jeg blev dog lidt overrasket, da de valgte at servere den ved stuetemperatur, for jeg havde bemærket, at stedet havde gjort meget ud af at angive temperaturen på de enkelte hvidvine, de også kunne tilbyde. Jeg spurgte, om det var muligt at få en køligere flaske, men da de altid serverede denne vin lun, kunne vi godt bede om en isspand. Det ville de dog personligt fraråde. Jeg tænkte lidt over det, og så valgte vi at prøve vinen, sådan som Cinque 50 anbefalede den. Det gik også an, men jeg må indrømme, at jeg nok ville have holdt mere af den, hvis den var kølet lidt ned.

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseCinque 50 kan blandt andet tilbyde på en osteservering som en af stedets appetizers, og sådan en valgte vi at bestille. Ovenstående tallerken er til én person, men vi var fire personer, der delte. Det er i øvrigt sjældent, jeg støder på ostetallerken som appetizer hos restauranter, men her skyldes det nok, at de italienske oste generelt er ret milde og derfor egner sig bedre i starten af et måltid.

Jeg fik desværre ikke skrevet navnene ned, men de var generelt milde og gode. Jeg var lidt fascineret af den midterste ost – den flydende sag, der ligger på radicchio-blade. Mmm!

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg skulle selvfølgelig prøve stedets lasagne. Jeg har altid drømt om at få en god lasagne i Italien, for lasagne er en af mine yndlingsretter, men det er stort set umuligt at få en anstændig lasagne på restauranter i Danmark, og så svært er det altså heller ikke at lave en ordentlig lasagne…

Hvis du vil have en god lasagne, så skal du til Bologna, for det er en af egnsretterne i denne del af Italien. Og lasagnen, jeg fik hos Cinque 50, var da også, som en god lasagne skal være. Mange tynde lag (som italienerne laver den) med den rette mængde af ost og kødsauce.

Vi fik en skål med fintrevet parmesan til, og det trak til gengæld ned. Det lignede det tørre brækpulver parmesan, man kan købe i små bøtter i supermarkedet og som har meget lidt med frisk parmesan at gøre – både i konsistens og smag. Her skal man altså smide noget frisk parmesan på bordet!

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer var heldigvis også plads til en lille dessert, selvom lasagnen mættede godt. Det var lidt svært at vælge, for Cinque 50 havde flere spændende ting på menukortet, men jeg endte med en citron- og vodkasorbet. En herlig forfriskende sag som passede perfekt til varmen. Den blev selvfølgelig serveret i et cocktailglas.

Cinque 50 laver gode, solide pastaretter, men har også plads til lidt spræl – dog mest på dessertsiden. Jeg synes, man får en del for pengene, men jeg har ikke helt tilgivet dem den forfærdelige ‘parmesanost’, ligesom jeg stadig synes, at vinen burde have været serveret lidt køligere. Desserten var til gengæld spot on.

Betjeningen var sød og venlig, og jeg ender derfor på 4 stjerner med pil op.