Vivino Vinbar i Roskilde

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDa jeg bladrede den ene af lokalaviserne igennem i starten af marts, blev jeg lidt overrasket, da jeg stødte på en artikel om Vivino Vinbar – en ny vinbar, der tilsyneladende skulle åbne i Roskilde i slutningen af måneden.

Det var en dejlig nyhed, for selvom vi allerede har en skøn vinbar, Skänk, så gør det ikke noget, hvis der er en mere.

Som navnet mere end antyder, så er det blandt andet folkene bag vin-appen Vivino, der har taget initiativ til den nye vinbar, der ligger i Djalma Lunds Gård i det centrale Roskilde.

Gemalen og jeg benyttede selvfølgelig muligheden for at kigge forbi stedet i påsken, hvor vi sørgede for at reservere bord på forhånd. Det viste sig at være en god idé, for vinbaren er ikke voldsom stor, og der var en del, der gerne ville prøve det nye sted i byen.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDa vi satte os, fik vi udleveret et tykt ringbind, som indeholdt en lang række plastiklommer. På hver side var der et udprint, som beskrev en af de mange vine, som man kunne bestille. Der var et ret stort udvalg – nok omkring 100 eller lidt mere – og alle kunne bestilles per glas. Det var dejligt, at der var et så stort udvalg, men desværre gjorde ringbindet det ret uoverskueligt – også selvom det var inddelt i de klassiske kategorier (rødvin, hvidvin osv.). Jeg savnede, at man kunne søge efter andre parametre – for eksempel land (Italien, Frankrig…) eller smag (tør, kraftig…). Det ville have været væsentlig mere praktisk – og elegant – hvis vinbaren enten havde udleveret en iPad, hvor vinene var lette at søge imellem eller havde en app tilknyttet, som gæsterne så downloadede. Et eller andet sted virker det ret surrealistisk, at en vinbar, som har rødder i en af verdens største vin-apps, bruger noget så gammeldags og uhandy som et stort ringbind til at præsentere vinene.

Det kan være, at ringbindet er en midlertidig løsning, som de har fundet på i starten, men det virkede i hvert fald ret besværligt og utjekket.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeMen – vi fik bestilt et par glas hvidvin samt et stort tapasbræt, som vi delte. Det bestod af ét bræt med skinke, pølse og paté samt ét bræt med ost. Hertil kom en lille kurv med brød.

Pølse og skinke var ret standardkvalitet, mens pestoen var supermarkedets værste. Jeg forstår ikke, hvorfor vinbaren ikke kræser lidt mere for disse anretninger, når der ikke er meget andet spiseligt at vælge imellem på menukortet. Hvis ikke stedet har mod på selv at lave en pesto (hvilket ellers er uhyre let), så lad være med at servere det. Og de ‘friske’ tomater havde jeg også gerne været foruden – de smagte af ingenting.

Vivino Vinbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNæ, så var der lidt mere pondus over ostebrættet. Tjeneren præsenterede desværre ikke serveringen, men vi kunne gætte os frem til, at der var en manchego og en mild blåskimmelost. Derudover var vi lidt i tvivl om, hvorvidt de kvadratiske stykker var en meget mild og lidt cremet cheddar. Den sidste ost kan jeg ikke huske, men den var også meget mild. Jeg undgik pestoen og savnede lidt marmelade eller lignende. Hvad bladsellerien lavede på tallerkenen, kunne jeg ikke helt lure – jeg syntes ikke, at den passede ind.

Vi nåede begge et glas hvidvin mere, og så sluttede vi af med et glas rødvin hver. Her var min vin desværre for varm (stuetemperatur), mens gemalens var afkølet lidt og derfor ok.

Jeg synes desværre, at der var noget slinger i valsen, og det er muligt, at noget af det hænger sammen med, at Vivino Vinbar er nyåbnet, men jeg syntes også, at der var nogle fejlprioriteringer. Udover det uoverskuelige ringbind med vinene så manglede der også noget på servicefronten. Det tog generelt lang tid, hver gang vi havde brug for at komme i kontakt med en tjener for at bestille. Tapasserveringerne var også dyre i forhold til, hvad vi fik. Der var ikke så meget brød til (og jeg har siden hørt, at hvis man ønsker mere, skal man betale ekstra), og det var et eller andet kedeligt købebrød fra supermarkedet. Her kunne vinbaren med fordel købe brødet hos en af de mange bagerier, som Roskilde pt. kan byde på, hvis ikke de ønsker at bage det selv. Og så kunne der sagtens kæles lidt for indholdet på tapasserveringerne, for det virkede lidt skrabet i forhold til, hvad man får serveret på andre vinbarer i København og Roskilde.

Sidst men ikke mindst en lidt banal detalje, som ikke desto mindre var med til at skabe en ‘discount’-stemning – baggrundsmusikken bestod af svensk radio! Så havde det ærlig talt været bedre helt at slukke for anlægget.

Vivino Vinbar ligger i en hyggelig baggård, og jeg er sikker på, at der nok skal komme masser af besøgende i løbet af sommeren – især hvis vi er så heldige at få sommervejr i år. Samtidig skal man ikke undervurdere, at stedet har et ret stort udvalg af vin på glas – det er sjældent, at jeg ser så mange glasserveringer på en vinbar, så det er et klart plus, at udvalget er stort, og at mange er vinene er til at betale. Personligt trækker det dog ikke rigtig i mig for at vende tilbage, for der var for mange fejlprioriteringer, og så vil jeg hellere gå andre steder hen i Roskilde. Men jeg vil ikke afvise at prøve stedet igen om nogle måneder for at se, hvordan det har udviklet sig.

Samlet set ender oplevelsen på tre små stjerner.

Burger Anarchy i Odense

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFor et stykke tid siden var jeg en kort tur forbi Odense, og her spiste jeg frokost på Burger Anarchy – en af Odenses mest populære burgerrestauranter, og den blev da også kåret for at servere Odenses bedste burger sidste år. Jeg havde derfor rimelig høje forventninger, da vi satte os til bords.

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg delte nogle rodfrugtchips med dem, jeg var afsted sammen med. Jeg må desværre indrømme, at selvom jeg godt kan lide tanken om rodfrugtchips, så synes jeg sjældent, at de er vellykkede, da de ofte er for olierede og stegt lidt for længe. Disse var desværre ingen undtagelse.

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMen så var det godt, at der ventede en burger rundt om hjørnet. Jeg valgte den kække Anarchist, som bestod af vildsvin, bacon, æblestykker, løgkompot, skimmelost, syltede rødløg og salat. Smagen var ikke nær så kraftig og kompleks, som jeg havde håbet ud fra ingredienslisten, men den var ikke desto mindre ganske fin – og der var ikke sparet på osten!

Burger Anarchy, burgerrestaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg delte også en række snacks med mine medspisere – både tynde fritter og tykke fritter. Hertil fik vi aioli, trøffeldip samt en dip, som enten var deres bbq-dip eller chipotle-dip. Fritterne savnede desværre salt og smagte ikke af så meget, og det hjalp ikke at dyppe dem i de forskellige slags dip. Trøffeldippen var meget mild, og det var den krydrede dip også – den havde desuden en spøjs bismag, som jeg ikke brød mig om. Aiolien smagte til gengæld ok, selvom den (også) var alt for mild til at kunne være en aioli.

Samlet set var det en noget jævn oplevelse. Burgeren var fin – uden dog at være mindblowing god – men både snacks og tilbehør var en noget trist affære.

Oplevelsen hos Burger Anarchy kniber sig op på tre stjerner.

Dudes i København

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI København dukker der jævnligt nye, spændende barer og restauranter op, og en af disse er ølbaren Dudes, som åbnede for få måneder siden. Her kan du få 24 forskellige øl fra fad samt et lille udvalg af pizzaer, og det lød ret fristende, så min belgiske ven og jeg valgte at smutte forbi en dag. Dudes ligger lige ud til Vesterbros Torv, så det bliver helt sikkert populært at sidde med en kold øl ude foran ølbaren i de kommende måneder, men foråret var endnu ikke kommet, da vi besøgte stedet for et par uger siden, så vi sad trygt og varmt indenfor.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHos Dudes er der som sagt 24 forskellige øl på fad, og de skifter ofte – ja faktisk kan der let udskiftes flere på samme dag, så der hele tiden er noget nyt og spændende for de faste kunder. Derudover kørte der løbende ‘happy hour’ på en eller flere øl hver time, så folk i højere grad blev fristet til at prøve noget forskelligt – sjovt og ganske fint koncept. Udvalget består i høj grad af en række gode danske mikrobryggerier såsom Amager Bryghus og To Øl, men der var også en række bryggerier, jeg ikke havde hørt om før. Det er i øvrigt også muligt at få en lille smagsprøve, når man vælger øl, så man ikke får valgt noget, som man ikke kan lide.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg faldt for en sour, mens jeg mener, at min medsammensvorne snuppede en IPA. Spændende og lækre øl, som vi nippede til, mens vi ventede på maden.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå Dudes tæller menukortet pt. fem forskellige pizzaer. De er rimelig simple men smager skønt – dejlig saftige og mættende. Vi delte to – en med skinke, svampe og artiskokker…

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og en sammenfoldet med tomater, spinat og ricotta. Pizzaerne er vellavede men også en anelse dyre – jeg mener, at de lå på omkring 115-120 kr. Uanset hvad er det dog fedt, at Dudes også har mad på menuen, så man ikke skal opsøge en restaurant, inden man dukker op på ølbaren.

Dudes, ølbar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi skulle naturligvis også nå nogle af de mørke øl, og igen var udvalget ganske fint – der var både den bitre og den søde slags. Meget lækkert at slutte aftenen af med.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Dudes. Der var ikke så mange besøgende denne aften, hvilket dog ikke gjorde os så meget, da vi så kunne sidde snakke uforstyrret. Det var også let at komme i kontakt med den festlige bartender, som skabte en god stemning og helt sikkert ved med til at give stedet personlighed og charme.

Jeg kommer meget gerne på Dudes igen – og næste gang er det forhåbentlig varmt nok til at sidde udenfor.

PS. Er du til fodbold, så hold øje med deres Facebook-side – en række af de store kampe vises i baren.

Veeraswamy i London

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi var i London i sidste måned, spiste vi selvfølgelig også indisk mad, og her havde vi udset os den indiske restaurant Veeraswamy. Når jeg skriver ‘selvfølgelig’, så skyldes det ikke blot, at vi elsker indisk mad, men også at London har mange gode indiske restauranter. Her blev vores nysgerrighed for alvor vakt, da vi fandt ud af, at to af Londons gamle indiske restauranter hver havde fået en Michelin-stjerne sidste år, så vi valgte at prøve den ene, og det blev som sagt Veeraswamy.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi bestilte en tasting menu hver, som bestod af fire serveringer og kostede 65 pund. Derudover valgte gemalen en IPA, og jeg snuppede en cocktail. Jeg fik desværre ikke noteret, hvad den indeholdt, men den smagte ganske fortrinligt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonMens vi ventede på første ret, fik vi en lille kop hver med en kraftig suppe i. Den var frisk, krydret og ret nuanceret i smagen. En fin måde at starte måltidet på.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå kom første forret på bordet. Det var en stor stegt tigerreje , der var krydret med koriander, mint og chili. Rejen var ret fast i det (lidt for fast til min smag), men krydringen var rigtig fin.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste forret var også en enkel anretning. Den bestod af et poussinbryst, der var fyldt med rosiner og pistacienødder og derefter glaseret i en sauce. En lille sauce blev serveret ved siden af, som man så kunne hælde over kødet eller dyppe det i. En fint balanceret ret smagsmæssigt men måske en lidt bastant forret – den mættede i hvert fald godt, da kødet var ret kompakt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og her ses grunden til, at jeg lige før opponerede lidt mod mængden af kød i den ene forret. Hovedretten bestod nemlig af fire skåle med forskellige indiske gryderetter, som blev serveret sammen med kogte ris og naanbrød. Det så virkelig lækkert ud, men portionerne var alt for store – vi havde i hvert fald svært ved at spise op, når vi allerede havde indtaget flere retter på det tidspunkt og desuden vidste, at der ville komme dessert bagefter.

Men altså – vi gjorde forsøget.

Den første skål indeholdt Lobster Malabar Curry – en karryret med hummer, kokosmælk, gurkemeje og grøn mango. En glimrende ret men dog lidt synd at bruge hummer i den, da hummersmagen druknede i smagen fra de øvrige ingredienser.

Den næste skål var en Chicken Makhani, som udover kylling også indeholdt en klassisk delhisauce. En ret easy going og lækker ret.

Tredje skål var med Kashmiri Roghan Josh – lammekød kombineret med safran og kashmiri-krydderier. Roghan Josh er en af mine yndlingsretter fra det indiske køkken, og denne ret levede fuldt op til det.

Den sidste skål indeholdt en lidt usædvanlig ret – i hvert fald i forhold til, hvad jeg før har prøvet på indiske restauranter. Det var en frisk ananas-karryret, hvor ananasstykkerne var vendt i en creme lavet på gurkemeje, kokosmælk og karryblade. Den var ret lækker at kombinere med de andre – blandt andet fordi den lige kunne tage toppen af den stærke mad, hvis man syntes, at nogle af retterne begyndte at bide lidt for meget.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi sluttede måltidet af med en dessert, som var en lille chokoladeganache serveret på et lille stykke chokoladekage og omkranset af en limecreme og små prikker af chilimarmelade (eller noget, der mindede om). Desserten var i mine øjne ikke speciel indisk, men den var vellavet og en fin afrunding på en meget mættende middag.

Det var en lidt pudsig oplevelse at spise hos Veeraswamy. Der var mange tjenere men ikke så mange besøgende denne aften, så der var ingen problemer med at få betjening. Faktisk fik vi lige lovlig megen betjening – eller rettere: Maden blev serveret for hurtigt. Vi var næsten færdige efter en time, og det kan også være en af grundene til, at vi nåede at blive overmætte, for vi kunne dårligt nå at spise en ret op, før den næste blev serveret. Det virkede lidt fjollet – især i betragtning af, at vi ikke skulle nå noget, og restauranten ikke en gang var halvt fyldt.

Maden smagte godt og især hovedretterne brillerede. Jeg syntes dog, at maden var dyr i forhold til, hvad man fik – her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Punjab, som måske var en anelse mindre fancy, men hvor pris og kvalitet hang bedre sammen.

Jeg har visse forventninger til en restaurant, når den har fået en Michelin-stjerne, og her syntes ikke, at Veeraswamy levede op til alle parametre. Hvis det her var niveauet for Michelin-stjerner i Danmark, så ville vi have mindst tre gange så mange Michelin-stjernede restauranter. Nu ved jeg godt, at restauranten ikke selv har bedt om at få udnævnelsen, og det kunne godt mærkes, at de (åbenbart) ikke havde vænnet sig til at høre i den kategori, men så ville et lavere prisniveau have passet bedre. Servicen var ikke på højde med en Michelin-stjernet restaurant, og flere af retterne savnede lidt mere finesse.

Samlet set var det en udmærket oplevelse, selvom jeg havde håbet på lidt mere. Veeraswamy får fire stjerner.

Duck & Waffle i London

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa gemalen og jeg var i London, spiste vi på Duck & Waffle, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle til London, anbefalede hun straks, at jeg tog forbi Duck & Waffle, da det er lidt af en oplevelse at nyde en drink i 40. etagers højde! Vi kunne dog ikke helt nøjes med drinks men sørgede for at bestille bord til frokost. Her vil jeg i øvrigt lige komme med en anbefaling – hvis du vil spise der, så sørg for at booke bord præcis to måneder før, hvor de åbner for booking. Vi bestilte bord samme dag, hvor de åbnede for bookingen til den dag, vi ville spise der, og vi havde nær ikke fået bord! Så der er rift om pladserne…

Men tilbage til selve spiseoplevelsen. Vi fik bord ved vinduet, og selvom vejret var gråt og regnfuldt, så var det fascinerende at kigge ud over byen. Duck & Waffle ligger ikke i den kønneste del af London, men der er nu noget specielt ved at være så højt oppe, at man kan kigge ned på alle bygningerne.  

Gemalen og jeg havde bestilt en drink hver i baren, som så blev leveret til os ved bordet. Desværre havde de lavet en fejl og givet os en forkert drink, men det opdagede vi med det samme og fik naturligvis byttet den. De var i øvrigt begge uden alkohol, men man kunne dog også vælge at få med alkohol, hvis man havde lyst til det.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi spurgte os lidt for hos tjeneren, da vi havde svært ved at lure hvor store, de enkelte portioner var. Vi ville gerne dele, så vi begge kunne smage så meget som muligt, så de sørgede for at give os ekstra tallerkner, så det var lettere for os at dele retterne.

Den første servering var en ret fra deres brunchkort og bestod af luftig vaffel toppet med oksekæbe, pocheret æg, hollandaise-sauce samt Sriracha-sauce. En rigtig lækker ret, hvor den fyldige sauce passede godt sammen med det møre kød. Samtidig gav chilisaucen lige et pift, som tog brodden af den fede saucesmag.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste ret var en stor skål blandet salat – og her digter jeg lidt, for vi valgte faktisk den lille udgave, men det var en rimelig stor portion, eftersom salaten bestod af ret mættende ingredienser – blandt andet kål og røget mozzarella. Den var vendt i en gavmildt portion ranchdressing og drysset med ristede boghvedekerner, og så smagte den skønt! Bevares – det var ikke verdens sundeste salat, men den var både sprød, saftig og havde mange gode smagsnuancer.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSammen med salaten spiste vi dette lækre luftige brød, som var smurt med smeltet smør og drysset med lidt krydderier. Vi tog det nok mest for at være sikre på at blive mætte, men set i bagklogskabens klare lys så behøvede vi det ikke – blandt andet takket være den mættende salat samt at flere af retterne var lidt større, end vi forventede. 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter fik vi et fladbrød, der var smurt med flødeost og toppet med røget laks samt letsyltet agurk. En ganske glimrende servering som dog virkede lidt simpel i forhold til de foregående retter. Men lækkert med en god, saftig laks kombineret med en let flødeost.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde også bestilt snacks, der bestod af barbeque-krydrede svineører (ja, jeg kunne ikke nære mig, det lød simpelthen så skørt). De dukkede dog først op, da vi var næsten færdige at spise, men så sad vi og nippede til dem, mens vi spiste de sidste retter. De smagte i øvrigt fortrinligt, men man skulle dog passe lidt på, da barbequeen klæbede til fingrene, så man let kunne få det på dugen eller tøjet.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde ikke spist morgenmad, da vi ville være sikre på at have god appetit til frokost, og vi mente derfor godt, at vi kunne dele en dessert som afslutning på måltidet. Inden da tog jeg dog en drink mere – denne gang med alkohol. Den var lavet på mangovin, og det var en ret interessant – og ikke voldsom sød – drink, hvilket passede mig fint.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så kom vi til desserten… og den var stor! Jeg tror, vi havde forestillet os en dessert, der var på størrelse med vaffelanretningen, vi fik i starten, men den var ca. dobbelt så stor! Vi havde valgt en ‘Spring Fever Elvis’ som var den vaffel, der lød som den mest friske udgave (trods navnet). Her var den luftige vaffel nemlig toppet med letsyltede rabarber, blodappelsiner, citronte-marmelade, mandelsmør og mascarponeis samt lidt flødeskum.  En virkelig lækker dessertvaffel, hvor is, frugt og nødder gik op i en højere enhed.

Vi var dog også meget mætte og kunne næsten ikke rokke med ørerne. Vi kunne godt have undværet brødet, og jeg ville måske også gerne have valgt noget andet og lidt mere spektakulært end laksen, men begge ting smagte dog aldeles glimrende.

Tjenerne var smilende og servicemindede, men de fik dog kludret lidt rundt i vores drinks og havde også registreret dem forkert, så de stod til en højere pris på regningen. Det fik vi heldigvis løst, men det gav lidt et indtryk af, at de ikke havde 100% styr på tingene.

Men bortset fra fejlene omkring drinks så var det en rigtig god oplevelse at spise hos Duck & Waffle. Dejlig mad og lækre drinks til en ganske fornuftig pris. Og så var det som sagt også fascinerende at kigge ned på de høje bygninger. Jeg tror, det vil være endnu mere fantastisk en dag, hvor der er klart vejr.

Jeg ender på fem stjerner til Duck & Waffle og en klar anbefaling.