Restaurant 108

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant 108 bliver af mange omtalt som nomas lillebror, og det var da helt klart også det, der i første omgang vakte min nysgerrighed, da jeg hørte om restauranten for første gang sidste år. Siden har jeg gået og drømt om at besøge stedet, og det lykkedes så endelig for et par uger siden, hvor vi spiste på Restaurant 108 en stormfuld aften sammen med et vennepar.

Restaurant 108 har et a la carte kort, dvs. der er ingen faste menuer. Menukortet består af en række retter samt det, de kalder livretter, som er store serveringer, som alle ved bordet deles om.

Det var lidt svært at se ud fra menukortet, hvor stor en ret var, men vi endte med at bestille en forret hver, og så var vi fire personer om at dele en livret. De fås i to størrelser – en til to personer og en til fire personer, og vi tog sidstnævnte.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på første ret, kom der lækkert friskbagt brød på bordet. Desværre var det ret brændt i den ene side, men den anden ende af det smagte skønt. I baggrunden kan du se den øl, jeg drak – en dejlig mediumsød ale, som Restaurant 108 har fået brygget i samarbejde med Nørrebro Bryghus.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så kom første ret på bordet. Da jeg så, at der var blæksprutte på menuen, vidste jeg med det samme, at det skulle være min forret. Den bestod af tynde strimler blæksprutte i en bacon bouillon og saltede blommer. En ret interessant kombination og ikke mindst anretningen af blæksprutten fik mig til at smile, da det lignede tynde linguini. Men det var en meget lille portion, der nok fyldte omkring 1 dl alt i alt, og det virkede ret småt, når man sammenlignede med mine medspisere.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe tog nemlig bøgehatte med røgede blommer og fik denne afsindigt smukke servering. Det skal lige siges, at svampene lå på en stor tallerken (og æggeblommesaucen er ikke med på billedet), så det var en ganske overvældende mængde svampe, de fik. Jeg fik lov til at smage, og det var altså en virkelig velsmagende forret (som desværre trumfede min forret, men sådan kan det jo gå). Vi var dog noget forbløffede over, hvor stor forskel der kunne være på størrelsen af retterne.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom hovedretten – eller rettere sagt livretten – på bordet, og det var et imponerende syn. Et stort stykke glinsende oksetværreb på et leje af grønt og med røget smørsovs og hyldebærkapers oven på. Der kom to tallerkner, så vi var to personer om at dele det stykke, du kan se på billedet herover.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOksekødet blev serveret med skorzonerødder, der var drysset med en form for aske – hvilken husker jeg dog ikke.

Og lad mig bare sige med det samme – det kød var mørt! Det var så mørt, at det nærmest smeltede, når man stak i det, og det levede i sandhed op til livret-navnet. Det var saftigt, fedtet og syndigt lækkert. Det mættede dog også ret godt, og portionerne var virkelig gavmilde, så selvom jeg var lidt ærgerlig over, at min forret var meget lille, så fik jeg rigeligt af hovedretten. Vi havde faktisk svært ved at spise op, og vi talte bagefter om, at vi godt kunne have nøjedes med at dele den til to personer, selvom vi var fire. Så kunne vi eventuelt have suppleret med en af de mindre retter. Men oksetværrebet var under alle omstændigheder et hit. 

Vi delte en rødvin til maden – en mild og let syrlig slags, som havde det lidt svært i forhold til den tunge mad, men som ikke desto mindre havde en god syre i forhold til den fede og søde ret.

Restaurant 108, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi var egentlig propmætte på dette tidspunkt, men vi var også virkelig nysgerrige mht. hvad Restaurant 108 kunne på dessertfronten, for desserterne lød ret specielle, så gemalen og jeg endte med at dele en dessert. Heldigvis viste det sig, at portionen ikke var så stor, så den gled lige ned. Desserten bestod af små halve kugler af solbærsorbet på et lage af hasselnødmælk. En mild dessert i betragtning af, at den indeholdt solbær, men hasselnødmælken var med til at dæmpe solbærsmagen, så den ikke blev for tung eller voldsom. En udmærket dessert, som dog ikke blæste mig omkuld.

Restaurant 108 er en lidt sjov hybrid mellem en hyggelig bistro og et lidt finere spisested. Det er ikke lige så råt som mange af restauranterne i Kødbyen, og der var for eksempel gjort en hel del ud af at præsentere bestikket flot. Til gengæld var flere af tallerknerne skårede – ikke bare en lillebitte flig, som kan overses i farten, men store stykker på størrelse med en mediumstor fingernegl. Det synes jeg ikke er okay på en restaurant. Det virker ret sjusket, og jeg undrede mig over det, eftersom det var umuligt at overse.

Men bortset fra det var servicen fin, og det var en god stemning i restauranten. Vi kunne godt have brugt mere information om, hvor meget retterne svingede i størrelsen, for det kunne man ikke se ud fra kortet.

Jeg nævnte i starten af blogindlægget, at Restaurant 108 bliver kaldt nomas lillebror, og det synes jeg er en ærgerlig sammenligning for begge parter, for der er stor forskel på de to restauranter. Restaurant 108 pleaser i langt højere grad ved at servere retter, hvor der er skruet op for kalorierne, hvor retterne hos noma var overraskende sunde og fattige på smør og fløde. Af samme grund vil jeg også mene, at maden hos Restaurant 108 vil falde i langt fleres smag, da den er knapt så kompleks, og så må vi ikke glemme, at prisniveauet er et helt andet hos Restaurant 108, for her kan du sagtens spise dig mæt 350-450 kr plus drikkevarer.

Det var en lidt svingende oplevelse at spise hos Restaurant 108, hvilket ærgrede mig, for jeg havde håbet på lidt mere, men overordnet en fin aften, og jeg ender derfor på fire stjerner.

Falsled Kro

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynGemalen og jeg har gennem flere år talt om at besøge Falsled Kro på Fyn, for vi har hørt så meget godt om stedet. Vi har dog vægret os mht. prisen, som hurtigt ryger op i adskillelige tusinde kroner per person. Det skyldes blandt andet, at Falsled Kro ligger ret afsides, så det mest nærliggende er at overnatte på kroen efter endt spisning, og det er ikke billigt.

Men men – det kan også gøres for færre penge. Det fandt vi ud af, da gemalen gav mig en middag hos Falsled Kro i julegave. For det første behøver man ikke partout at overnatte på kroen – der findes et udmærket lille hostel 100 meter derfra, så der overnattede vi (gør du det samme, så husk ørepropper – der er ret lydt). Og for det andet tog vi den næststørste menu på seks retter, som kostede lidt over 1000 kr person. Det er en ganske rimelig pris for mad af den standard, når man sammenligner med de københavnske restauranter på samme niveau.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynMen tilbage til selve spiseoplevelsen. Da vi ankom til Falsled Kro, blev vi vist hen i en hyggelig opholdsstue, hvor vi skulle vente en kort stund. Vi blev spurgt, om vi ville have lidt at drikke, og vi valgte begge en gin & tonic. En rimelig dyr sag – mener den kostede omkring 135 kr – men udmærket. Til drinken fulgte et par obligatoriske snacks:

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynEn creme rørt på rygeost og toppet med fintrevet parmesan samt to tynde og meget sprøde maltstænger.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på Fyn… og luftige chips drysset med tomatpulver. Begge var fine små snacks, som vi nød, og så snart de var fortæret, blev vi vist hen til vores bord.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynVed bordet fortsatte strømmen af små appetizers. Tre små serveringer blev sat foran os. Den første var et æggebæger med en lun krydderurtecreme, hvor der på bunden skjulte sig et stykke stegt andekød og et marineret vagtelæg. Lækker lille anretning, som forsvandt som dug for solen!

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynDen anden var disse fine små sager, der bestod af røget laks, der var toppet med karse og lagt i små sprøde dejskåle. Meget enkel men også ganske fin.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynDen sidste var disse små pudseløjerlige tingester, der bestod af stivnet tomatkompot serveret mellem to små kikseagtige flager.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynNu kom der også kage kuvertbrød på bordet. De mørke maltbrød havde både set smør og honning, så de smagte nærmest som dessert (og det gør bestemt ikke noget!), mens de aflange brød ‘kun’ havde set smør. 

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på Fyn… og apropos smør var der også to slags – en traditionel udgave og så den marmorerede med malt i. Begge var yderst velsmagende.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynNu kunne selve middagen begynde. Vores første ret var stenbiderrogn serveret på et lage af tyndt skåret selleri og lidt andet grønt, kærnemælkscreme samt tørret, pulveriseret oliven. Ved siden af lå en af årets første asparges. En rigtig dejlig servering, der smagte af forår. De friske salte rogn blev heldigvis ikke overdøvet af de andre råvarer men smeltede sammen til en herlig balanceret smagsoplevelse. Mmm!

Den første vin i glasset var Cantayano Verdejo 2015 fra Issac Cantalapiedra. Her fik vi allerede en idé om, at dette ville blive en aften, hvor vinene ville overraske positivt, for denne her var virkelig dejlig. En skøn hvidvin som havde en skøn balance mellem syre og sødme med et snert af æble og lidt nøddeagtig fedme. Ganske interessant vin.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynVi blev i havtemaet, for næste ret betod af pighvar og østers, der var serveret med spæde spinatblade, små fine løg samt en sauce lavet på Vin Jaune. Igen en mild ret, hvor de øvrige råvarer ikke overdøvede den milde fisk men supplerede med både friskhed og fedme.

Til denne ret fik vi Puligny-Montrachet 2010 fra Francois Carillon. En letgylden vin som overraskede ved at have en forholdsvis blomstret smag. En let vin med en tilpas sødme. 

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynVed den tredje ret bevægede vi os over i en lidt anden boldgade. Her blev små stykker af vagtel serveret i en kraftig suppe sammen med morkler, hestebønner, jernurt og stikkelsbær. Her var en god dybde i smagen – mørk og fyldig, så den passede til vildtkødet. Stikkelsbærrene var med til at pifte retten op, så den også fik lidt syre. Det var måske mere en efterårsret, men det kunne vi godt tilgive dem for, når nu den smagte så godt.

Spätburgunder 2013 fra Weingut Wageck blev serveret til. Her var vi selvfølgelig over i en tungere vin, som havde en mørk og nærmest muldjordsagtig duft med friske urter og mørke bær. Jeg var lidt i tvivl om hvilke bær, den helt nøjagtig smagte af men vinen var ikke så kraftig og havde stadig en fin syrlighed.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynAftenens hovedret bestod af krogmodnet gris, og den var så mør, at den nærmest kunne skæres over med øjenvipperne! Den var penslet med trøffelmasse og blev serveret sammen med porrer, ramsløg og en syndig god sauce. En herlig ret, hvor man nærmest kunne høre englene synge, mens man spiste. Tallerkenen, den blev serveret på, var i øvrigt meget stor, så billedet snyder lidt mht. størrelsesforholdene.

Til hovedretten fik vi Brunello di Montalcino 2011 fra Cordella. En Brunello er jo næsten altid et sikkert hit (hos mig), og denne var ingen undtagelse. En rødvin med en vis fylde uden at den dog bliver lige så svulstig og vulgær som for eksempel Amarone. Den havde et lille touch af peber og en vis syre, der gik godt sammen med det fede svinekød.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynNu kom der ikke bare én men tre glas vin på bordet på samme tid! Vi var nemlig nået til Falsled Kros store ostebræt, og her fulgte der tre vine med. Vi fik ikke at vide, hvad det var men blev opfordret til at gætte, og vi fejlede totalt! Den første vin smagte fuldstændig som en portvin, mens de to næste smagte hhv. som en Sauternes og en dessertvin med hyldeblomst i. Ingen af delene var dog korrekt, men det gjorde ikke smagsoplevelsen dårligere – tværtimod var det ret interessant at høre tjeneren fortælle om, hvordan de havde fundet frem til de enkelte vine.

De tre vine var: 

Sancerre Les Chasseignes 2014 fra Domaine Fouassier, Chardonnay 2014 fra Seresin og Aureo Semi Dulce 1954 fra Terragona.

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynMen nu det vigtigste – det store ostebræt. Det viste sig at dække over en stor vogn fyldt med ost! Jeg ved ikke, hvor mange forskellige, de havde – mindst 30 tror jeg – og der var lidt for enhver smag. De spurgte, hvad vi var til, og jeg sagde, at jeg ikke var til kommenost og heller ikke ville have noget, der var kraftigere end Roquefort. Straks foreslog tjeneren selvfølgelig, at jeg skulle smage en mild Roquefort, de havde på lager, og derefter sammensatte han denne tallerken til mig:

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynEn ostepalet….!

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynSammen med ostene fik vi kiks og to slags brød.

Nu elsker jeg jo ost, så dette indslag tog selvfølgelig kegler hos mig. Tjeneren fortalte, at de kun havde 1-2 personer om måneden, som frabad sig ost, og det var som regel mælkeallergikere. Selv folk, der normalt ikke spiser ost, kan ikke lade være med at prøve, når nu udvalget er så stort, og de havde da også et virkelig godt udvalg.

Da vi havde spist ostene, blev vi spurgt, om vi ville have mere, og her måtte vi vifte med det hvide flag og takke nej. Der kom jo også en dessert bagefter…

Falsled Kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter på FynNu var der faktisk ikke plads til mere i maven, så jeg er glad for, at aftenens sidste ret var en lille sag. Den bestod af frugtflæsk lavet på forskellige citrusfrugter samt en lille mild kage og en is lavet på blandt andet birkesaft. Nåja, og en meget smuk tuille formet som en gren. Desserten fik ikke helt den opmærksomhed, den fortjente, men vi var også godt mætte på dette tidspunkt.

Til desserten blev vi forkælet med en Riesling Auslese Brauneberger Juffer-Sonnenuhr 2006. En virkelig dejlig vin, der havde sødme uden at blive hverken sirupsagtig eller smage ekstremt meget af vanilje. Til gengæld havde den noter af ananas og muligvis også noget fersken. Meget lækker og balanceret.

Betjeningen var yderst kompetent. Tjenerne kunne sagtens svare, når vi spurgte ind til nogle af retterne, men havde også et glimt i øjet, og de formåede i den grad at skabe en hyggelig stemning.

Maden hos Falsled Kro er velkomponeret, men vinene gav lige det ekstra til smagsoplevelsen. De matchede maden særdeles godt og havde samtidig så mange nuancer, at jeg sad bagefter og overvejede, om jeg skal prøve at finde nogle af dem hos vinhandlere.

Jeg er rigtig glad for, at vi endelig fik besøgt Falsled Kro. Det er ikke en billig oplevelse, men det er bestemt pengene værd. Jeg hiver de sjældne seks stjerner og sender dem i retning af sydfynske Falsled Kro.

Riceteria

riceteria, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i OdenseDen sidste weekend i marts brugte gemalen og jeg på Fyn, og her var første stop Odense, hvor vi spiste frokost hos Riceteria. Vi havde brug for et hurtigt og let måltid, da vi skulle gemme appetit til om aftenen (mere om dette senere i dag), og her var Riceteria et godt valg. Det er faktisk et lidt pudsigt sted, for det er en café, der ligger i en Rice-butik, og der er derfor skruet godt op for farverne. Mens du spiser, har du udsigt til hylder med Rice-produkter, og det er da også ganske fristende at gå rundt bagefter for at shoppe lidt… (hvilket jeg da også gjorde!).

Vi valgte to rugbrødsbanditter hver – også kendt som smørrebrød. Jeg tog en med laks og en med avokado og hytteost. Begge stykker smørrebrød var med salat og desuden toppet med blandt andet spirer, tranebær, græskarkerner og karse. 

Jeg kunne godt lide, at det var en sundere og mere moderne form for smørrebrød. Masser af friskhed og grøntsager. Nu er det så ikke helt sæson for de råvarer, der blev brugt, men det smagte ikke desto mindre skønt, og så lå de ikke så tungt i maven, selvom rugbrødet dog mættede ganske godt.

Vi drak ‘boblevand’ til, hvilket var hjemmelavet sodavand med rabarbersirup. En herlig sødmefuld drik, der dog ikke blev klistrende sød eller vammel men stadig havde et frisk og mildt pift.

Er du i Odense og savner et sted, hvor du kan få en hurtig og sund frokost, så er Riceteria værd at overveje. Caféområdet er hyggeligt og uformelt – men kan dog nok også blive tætpakket, hvis man er der en travl dag, for bordene står tæt. Priserne er ganske rimelige – jeg mener, vi gav omkring 35 kr stykket for smørrebrøddet og 20 kr per boblevands-glas, så alt i alt kostede frokosten os under 200 kr inkl. drikkevarer.

riceteria, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Odense

Jagger – burgerbar

Jagger, restaurant, burgerbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på ugen lokkede jeg HomeMadeHeaven med på burgerbar – nærmere bestemt Jagger i den fileal, der ligger i Istedgade i København. Jeg har hørt ret blandet om Jagger, så jeg har tøvet med at besøge stedet, men nu skulle det som sagt være.

Jagger er blandt andet blevet markedsført som en bedre version af McD – dvs. her er tale om simple burgere til en fornuftig pris, og prisniveauet er da også noget lavere end hovedstadens gourmetburger-steder. Udvalget af burgere er da også ret smalt hos Jagger – til gengæld er der også mulighed for at købe hotdogs! Dem prøvede vi dog ikke, da vi udelukkende gik efter burgere.

Man kan selvfølgelig bestille en eller flere burgere – de koster mellem 50 og 75 kr stykket. Du kan dog også vælge at købe en menu, der består af en burger, pommes frites med dip samt en sodavand eller øl. Det tilbud kunne jeg ikke stå for, så jeg snuppede en cheeseburger, hvor jeg valgte lidt ekstra fyld i form af bacon samt tomat og salat. Dippen blev til en chipotle-mayo.

Jagger, restaurant, burgerbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og sådan så burgeren ud. Det er lidt svært at se på billedet, men den er mindre end de traditionelle gourmetburgere men dog også lidt større end en McD-burger.

Jagger steger bøfferne, så de er rosa indeni (hvis man vil have dem 100% gennemstegt, skal man sige til), og det er jeg fan af, for så er de saftigere og smager af mere. Rigtig godt. Bollen var en luftig og letsødlig sag og egnede sig fortrinlig til en lidt snasket cheeseburger. Og det er måske mit primære kritikpunkt – burgeren måtte godt have set lidt mere dressing, for jeg kan godt lidt snaskede burgere. Men ellers en aldeles glimrende burger.

Pommes frites er ret slanke hos Jagger, og de var udmærkede, uden at de dog skilte sig ud. Til gengæld var der skruet godt op for smagen i den chipotle-dip, jeg havde valgt til.

Burgerne hos Jagger er som sagt lidt mindre end hos gourmetburger-stederne. Jeg havde håbet på, at de var endnu mindre, så jeg også kunne have smagt en af deres milkshakes, men jeg var stopmæt, da jeg havde indtaget både burger og fritter. Det er muligt, jeg er en svagspiser – jeg dropper som regel overbollen, hvis jeg spiser hos burgerbarer, der har større burgere – men det var omvendt rigtig rart for en gangs skyld at kunne spise op hos en burgerbar.

Hvis du vil have en traditionel burger uden så mange dikkedarer, så er Jagger bestemt et godt bud. Det er gode, solide burgere til en virkelig fornuftig pris. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at de udvidede menukortet med lidt flere varianter, men så man jo altid – som jeg – pimpe burgeren lidt op, når man bestiller.

5 burgere stjerner herfra til Jagger.

Formel B

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden havde jeg fødselsdag, og det fejrede gemalen og jeg på restauranten Formel B, der ligger på Frederiksberg i København. Formel B er en af de efterhånden mange Michelin-restauranter, man kan finde i hovedstaden, men denne restaurant ligger dog i den billige ende (altså i forhold til, at det er en Michelin-restaurant).

Formel B har en køkkenet-bestemmer-menu på fem retter til 850 kr, og lige for tiden har de en trøffel-menu (som er dyrere – kan dog ikke huske prisen), men de har også et fint a la carte-menukort, så du selv kan sammensætte din menu. Her koster hver ret 140 kr, mens desserterne koster 130 kr. stykket. Jeg syntes, det var forfriskende, at der her var en restaurant, hvor der var fokus på a la carte-retterne, for det var dem, der var nævnt først i menukortet, så jeg besluttede mig for at finde frem til fem styks. Gemalen prøvede så i stedet deres fem retters menu.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på maden, fik vi lidt forskellige snacks til deling. Der var tynde tapioka-flager med rygeost, stenbiderrogn og karse, tørrede gulerodsstykker, der derefter var opblødt i gulerodssaft og vendt i sesamfrø samt små friterede kugler, hvis indhold jeg desværre ikke husker. Fine små og ret varierede hapsere.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer kom også en gavmild mængde kuvertbrød på bordet – samt smør. Brødet i sig selv var udmærket, men ikke noget særligt. Til gengæld er det en rigtig god idé, at restauranten sørger for, at der er godt med brød på bordet, for det er små retter, der serveres, og derfor kan det være svært for gæsterne at afkode, hvor mange retter man skal bestille. Jeg syntes dog, at vi selv ramte meget godt med de fem retter, og jeg spiste da også kun et enkelt brød undervejs.

Vi fik et par glas vin undervejs, men dem noterede jeg ikke, så dem vil jeg undlade at kommentere på herunder.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa jeg så menukortet, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle have blæksprutteretten, for jeg elsker blæksprutter! Min ret bestod af dansk blæksprutte med syltede løgskaller, dildemulsion og røget skum. Blæksprutten er ikke synlig på billedet, for den gemte sig under løgskallerne. En fin lille ret, hvor dild og løg var tilpas afdæmpet til, at de ikke overdøvede den milde blæksprutte, og en ret, der havde en god balance.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret var denne farvestrålende og næsten maleriske anretning, der bestod af stegt hummer med gulerodspuré og forskellige syltede eller blancherede grøntsager. Jeg var ret vild med, at retten var så farverig – man blev med det samme i godt humør af at kigge på tallerkenen – og det var spændende at gå på opdagelse rundt på tallerkenen for at finde ud af, hvad de enkelte ting var. Det hele var bundet sammen af en mediumfyldig sauce, som havde en god fedme i forhold til de enkle grøntsager og det milde hummerkød.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret var noget svær at fotografere, for det meste af den gemte sig under en sprød kartoffelflage (drysset med brændt pulveriseret løg). Under flagen gemte sig en rørt oksetatar med fermenterede hvide asparges, der var kombineret med rygeost og peberrod. Kartoffelflagen var lidt uhandy, når man skulle spise retten, men smuk var den. Tataren var glimrende uden dog at give en wauw-oplevelse. Jeg har efterhånden fået tatar en del gange de senere år, når vi har spist ude, da jeg har fået en svaghed for denne ret, men denne skilte sig ikke specielt ud. Den var fin men ikke en, jeg vil tænke tilbage på.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var jeg nået til den fjerde ret og dermed også aftenens sidste salte ret. Den bestod af stegt canette (en lille slægtning til anden), der blev serveret med en sprød kartoffelklods, fermenterede broccoli, lidt frisk grønt på toppen samt en vaniljesauce (!). Jeg indrømmer blankt, at det var saucen, der fik mig til at vælge denne ret, for det er sjældent, man ser vanilje i det salte køkken. Den fungerede dog glimrende – det blev hverken for mærkeligt eller vammelt – og passede især godt sammen med det letsaltede kød. Jeg syntes dog, at portionen var ret lille – den måtte gerne have været 20-25% større, for selvom retterne generelt var små, så virkede denne her endnu mindre.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret var det søde punktum. For mit vedkommende bestod den af en fyldig chokoladekage med blodappelsinskum, skovsyre og is pyntet med chokoladeflager. Kombinationen af den tunge chokolade og den søde men samtidig også syrlige blodappelsin var virkelig skøn. Jeg blevet meget positivt overrasket over, hvordan denne dessert gik op i en højere enhed. Virkelig lækker og en dejlig afslutning på måltidet. Helt klart aftenens bedste ret.

Betjeningen var udmærket, men jeg savnede lidt mere… hm… nærvær fra tjenerne. De var helt klart bedst i starten, hvor vi var blandt de første besøgende, og hvor tjenerne var meget opmærksomme. Derefter blev der mere fyldt, og betjeningen blev noget mere ordknap og hastig.

Vi havde en ganske hyggelig aften hos Formel B. Maden var vellavet og interessant, men jeg savnede lidt mere vildskab – lidt flere overraskelser. Nu skal restaurantmad ikke partout være en storslået og forgøglet show (hver gang), men jeg havde nok håbet på lidt mere wauw-følelse. Det var der ikke denne gang, men maden i sig selv var der bestemt intet i vejen med. Jeg ender med fem stjerner til Formel B.

formel b, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København