Burgerrestaurant Sliders

Restaurant Sliders, sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDe senere år har København været omdrejningspunktet i en regulær burgerkrig – i hvert fald ifølge de danske medier, der både har undret og glædet sig over, at der pludselig er dukket et hav af spændende burgerbarer op på ganske få år. Der er gået gourmet i burgere! Jeg hører da også til den gruppe, der elsker at sætte tænderne i en god, saftig vellavet burger, så den såkaldte burgerkrig har været ganske velkommen i min optik, men der har bare været én udfordring – og det er størrelsen på burgerne, som ofte er lidt voldsom i forhold til min appetit. Det er der heldigvis en løsning på – nemlig sliders!

Hvad er så sliders? Det er kort fortalt en mini-burger lavet med bløde boller ligesom i USA. Jeg prøvede selv at lave sliders sidste sommer, da jeg havde texansk benspænd, og det var et hit – men er nuttet minimad ikke altid det? Fordelen er så også, at man kan smage flere forskellige burgere på denne måde, nu de kommer i miniudgave. Da Sliders åbnede sidste efterår, vidste jeg derfor, at det sted måtte jeg prøve, og det nåede jeg så tidligere på ugen, da en tidligere kollega og jeg besøgte stedet.

Det er ikke muligt at booke bord på Sliders, men der var heldigvis plads, da vi kiggede forbi, selvom det nu var ganske godt besøgt. Én slider koster 49 kr, men man kan også købe tre sliders + en sideorder til 119 kr, og det valgte vi at gøre. Jeg havde besøgt Sliders’ Facebookside et par dage før og syntes pludselig, at deres sliders så lige lovlig store ud, så jeg var lidt bange for, at tre stk. ville blive en for stor mundfuld, men her tog jeg heldigvis fejl.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantVi fik serveret maden som små pakker. Jeg havde valgt chilimayo til mine fritter, og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. Mayoen var tilpas stærk og fungerede godt sammen med de sprøde og let-saftige fritter. Jeg tror, Sliders pt. kandiderer til at have de bedste fritter, jeg indtil nu har spist på en burgerbar. Mmm!

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantJeg havde som sagt valgt tre forskellige sliders. Den første – Triple Truffle Cheese – er en heftig lille sag med flammegrillet oksekød, tre slags ost, tre slags svampe og trøffelmayo. Jeg må indrømme, at jeg ikke lagde mærke til svampene i den lille slider. Til gengæld gjorde trøffelmayoen og de tre slags ost den til et orgie af saftig syndighed. En regulær lille kalorie-granat! Men det smagte skønt, selvom det var en noget tung start. Det er sådan en kombination, hvor jeg er glad for, at den kom i slider-størrelse, for det ville have været en alt for voldsom servering i fuld burger-størrelse.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDen næste servering hed Big Poppa og bestod af braisseret svinekød i fløde serveret sammen med fintsnittet radicchio, rysteribs og peberrod. Igen en saftig sag. Jeg havde dog gerne set, at der var mere syre sammensætningen – for eksempel i form af en solid omgang ribs, for selvom denne slider var en dejlig mundfuld, så manglede det fede kød noget mere modspil i form af syre og/eller sprødhed.

Sliders, burger, burgerbar, restaurant, restauranter i København, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, burgerrestaurantDen sidste slider hed Ugly Duckling og bestod – selvfølgelig – af braisseret ande- og kyllingebryst i sød chili kombineret med friske forårsløg, hoisinsauce, sukkerærter og peanuts. God idé med de knasende peanuts og forårsløgene, som gav en mere nuanceret smag. Jeg havde gerne set, at der var endnu flere forårsløg i bollen og måske lidt mindre sød chili, men alt i alt en spændende og anderledes kombination.

Da Sliders åbnede, fik de kritik for at servere tørre sliders. Det har de bestemt ændret, for alle de sliders, vi spiste, var temmelig saftige – ind imellem på grænsen til at være FOR saftige. Udvalget af sliders var tilpas stort og nuanceret, og de små sliders var generelt vellykkede. Jeg havde dog gerne set lidt mere syre og sprødhed i de små burgere, for selvom de var lækre, så kunne smagsoplevelsen godt have været mere nuanceret.

Sliders’ pommes frites og chilimayo sad til gengæld lige i skabet – de var lige, som de skulle være.

Jeg undrede mig lidt over måden at servere maden på. Det var selvfølgelig praktisk for Sliders’ selv, at der ikke var service, der skulle gøres rent, og at folk fik det pakket ned i en pose, uanset om de spiste i restauranten eller tog maden med sig. Jeg syntes dog også, at det var lige lovlig meget emballage, og når der så ikke en gang var pakket servietter ned i posen, så man alligevel skulle op til baren for at hente det, inden man gik i gang med at spise, så virkede det lidt fjollet.

Men – besøget på Sliders var et hit, og jeg vil bestemt ikke afvise at smutte forbi stedet igen for at spise mini-burgere. Det er nemlig et koncept, der holder!

Fem sliders stjerner til Sliders.

Warpigs

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sidste uge var vi på Warpigs sammen med et vennepar. Warpigs er Mikkellers nyeste eksperiment – en nyåbnet brewpub i Kødbyen i København, hvor fokus er på øl og kød! Se, det lyder jo ikke dårligt, og da slet ikke når maden viser sig at være Texas BBQ med masser af røg og krydderier. Faste læsere af bloggen ved, at jeg var meget begejstret for det texanske køkken, da jeg havde texansk benspænd sidste år, så kunne jeg nærmest ikke få armene ned, da jeg hørte om Warpigs.

Mikkeller er dog ikke alene om projektet, for bag Warpigs står også amerikanske Three Floyds, som er et velanset navn blandt ølkendere, og derfor er øludvalget da også en skøn blanding af øl fra disse to bryggerier.

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnWarpigs har 20+ øl på hane, og de udskiftes løbende med nye øleksperimenter. Fem af hanerne er dog reserveret til faste Warpigs-øl. Øludvalget spænder bredt – lige fra hvedeøl og amerikanske IPA til porter og imperial stout. Og der er også sodavand, hvis du ikke er til alkohol…

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg lagde ud med denne lækre sag – en Warpigs Moonbase of Filth Oatmeal Stout. Selvom den ser noget tung ud, så var den dog slet ikke så solid og kraftig i smagen, som stout sagtens kan være og virkede mere som en mellemting mellem en stout og en brown ale. En behagelig smag af ristet malt, tørrede frugter og kaffe.

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnOg så var der jo maden. På Warpigs kan du vælge mellem en lang række udskæringer i forskellige størrelser. Gemalen og jeg ville gerne prøve så meget som muligt, så vi endte med at tage den mindste portion af brisket, pork shoulder, spareribs og krydrede pølser og delte dem. Som tilbehør valgte vi en stor portion coleslaw samt dildsyltede agurker.

Brisket er en BBQ-klassiker i Texas og er nærmest umulig at komme udenom, når man taler om texansk mad. Udskæringen er dog utrolig svær at få fat på i Danmark, og jeg måtte derfor lave en dansk fortolkning af brisket, da jeg havde texansk benspænd, så det var derfor skønt at kunne prøve the real deal. Og det var godt! Jamen altså. Mørt, velkrydret oksekød… what’s not to like?

Pork shoulder var svinekød, der var flået i trevler og smørmørt i bedste pulled pork-stil. Her var krydringen desuden noget mildere sammenlignet med brisket-udskæringen.

Warpigs’ spareribs skuffede til gengæld. De var lidt for tørre og kompakte og virkede mest, som om de havde ligget og kedet sig i køleskabet i nogle timer. De var ikke kolde, men strukturen var alt for fast. Her må jeg med skam meddele, at Bone’s er langt bedre til at lave spareribs…

De krydrede pølser var en pludselig indskydelse, da vi skulle vælge kød, men det kom vi bestemt ikke til at fortryde, for det var nogle herlige saftige størrelser med masser af krydderier, som man i den grad fik varmen af!

Vi havde valgt to slags tilbehør til kødet – en stor portion coleslaw samt en portion dildsyltede agurker. Coleslawen var en dejlig sprød og frisk salat med en tilpas afdæmpet dressing – hverken for fed eller for sød. Dejligt. De dildsyltede agurker var udmærkede, men de måtte gerne have set et ordentlig skud eddike, for jeg foretrækker klart syltede agurker, der hvæser af eddike!

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer var fire slags dressinger, man kunne spise til maden. Vi fik prøvet de tre ovenstående – den sidste flaske var stukket af fra bordet på det tidspunkt, hvor vi spiste, men det skulle efter sigende var en rimelig mild og sød ketchuptype. Carolina Gold er en klassisk sød amerikansk sennep, mens Alabama er en herlig peberrodssauce. Kansas City er en krydret tomatsalsa/ketchup, som bider tilpas meget – hvis du nu ikke synes, at kødet er krydret nok i forvejen… :)

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi prøvede også en enkelt snack – nemlig poppede flæskesvær med smeltet cheddar. Det var dog lidt af en skuffelse. Flæskesværene var supersprøde, men smagte ikke af særlig meget (og manglede salt), og cheddaren lagde man slet ikke mærke til. Absolut ikke noget jeg har brug for at prøve igen.

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg kunne selvfølgelig ikke nøjes med en enkelt øl, når nu der var sådan et spændende udvalg, så gemalen fik lov til at vælge en øl for mig, og han faldt over denne indbydende sag – Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel. En virkelig herlig øl, der både var kraftig og sødmefuld på samme tid med en fremragende smag med noter af mørk chokolade, mørk farin og kaffe – uden at blive hverken for bitter eller for sød. Absolut en af de bedste stouts, jeg har smagt.

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu valgte han den ikke kun, fordi han tænkte, den lige var noget for mig, men også fordi den skulle passe sammen med dette stykke pecan pie, som vi delte. Jeg fik for alvor øjnene op for denne kage, da jeg selv kastede mig ud at lave pecan pie sidste år, men jeg må dog indrømme, at jeg bedre kunne lide min egen udgave af pecan pie. Det stykke, vi fik på Warpigs, var lidt til den tørre side, og jeg kan personligt bedre lide, når pecan pie er saftigt og smelter på tungen.

Derfor – næste gang jeg skal på Warpigs (for det skal jeg!), så springer jeg desserten over og snupper i stedet en lækker, sødmefuld øl.

Jeg sluttede besøget af med en sidste øl, men her var jeg desværre ikke lige så heldig som ved de to første. Jeg troede mig ellers sikker, da jeg valgte Mikkellers n Floyds Ricegoop Rice Barleywine, for normalt er barleywine noget for mig (billede øverst i blogindlægget). Denne her var dog smagsmæssigt lidt for tæt på en IPA, og dem er jeg sjældent særlig vilde med, så den var desværre et fejlskud. Men bestemt en interessant øl.

Warpigs er et ret interessant sted. Det er piv-ucharmerende indrettet – minder lidt om en blanding mellem et cafeteria og en slagtehal – men stedet har heller ikke lagt skjul på, at det er råt og upoleret. Det betyder til gengæld så også, at det ikke nødvendigvis er et sted, jeg ville hænge ud i mange timer, men det gør ikke så meget – det er også rart, at der findes brewpubs, hvor man kan få en god og intensiv oplevelse uden at bruge hele aftenen der. Den uformelle stil tiltrækker også et bredt klientel, og da vi spiste der, var der overraskende mange børnefamilier, for det var let at slå sig ned for at få et hurtigt måltid mad. Man skal dog som forælder være lidt forsigtig, når man vælger maden til børnene, for en del af udskæringerne er ret krydrede.

Maden på Warpigs er generelt god. Der var et par svipsere imellem, men til gengæld var der også nogle virkelig skønne udskæringer imellem, og jeg var vild med, at der ikke var sparet på krydderierne. Det er dog også en advarsel til dig, der ikke kan tåle/lide stærk mad – her er der altså smæk for skillingen!

Og øllene? Virkelig spændende udvalg. Gemalen og jeg har ret forskellig smag i øl, og det samme har det vennepar, vi spiste sammen med, så vi fik prøvet en del af Warpigs’ øl, og niveauet var højt. Jeg kunne godt finde på at komme der igen blot for at prøve nogle nye øl, for som sagt skifter udvalget med jævne mellemrum.

Warpigs er en fed brewpub. Den er for dig, der vil nyde en god omgang BBQ kombineret med en spændende øl eller to i uformelle omgivelser. Du kan ikke bestille bord, så det er vitterlig et sted, du lige dropper forbi. Jeg ved ikke, om det er svært at få plads i weekenderne. Vi var der på en hverdag, men selvom stedet har plads til over 200 gæster, så var der alligevel pænt fyldt på det tidspunkt.

Jeg ender på fem ølkrus stjerner for en skøn oplevelse.

Warpigs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Snapphane i Malmø

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøI går startede Skåne Gastro Week – en event, der skal sætte fokus på de skånske restauranter i Malmø, Helsingborg og Skanôr-Falsterbo, og hvor syv af områdets restauranter tilbyder en tre retters menu til 250 kr. Jeg blev inviteret til at prøve en af restauranterne, og jeg valgte restaurant Snapphane i Malmø, der er ejet af de samme folk, som også står bag restaurant Vollmers, der fik sin første Michelin-stjerne tidligere på foråret.

Hvis du tænker Gøngehøvdingen, når du hører ordet Snapphane, så er du ikke helt forkert på den. Restauranten er opkaldt efter den danske oprørsgruppe, der kæmpede mod den svenske konge i 1600-tallet, og Snapphane skal i denne forbindelse referere til den lokale stolthed over de gode, skånske råvarer (nåja – og nok også et par råvarer fra Danmark). Retterne er enkle – lidt ligesom det italienske køkken – netop for at lade råvarernes kvalitet bære retten.

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøVi ankom til restauranten og blev spurgt, om vi ville kende menuen på forhånd eller blive overrasket. Det spørgsmål forvirrede mig lidt og her burde vi nok have udfrittet tjeneren lidt mere, men det kommer jeg tilbage til senere i anmeldelsen. Under alle omstændigheder valgte vi, at retterne blot skulle præsenteres løbende. Vi valgte desuden vinmenuen, der passede sammen med maden.

Mens vi ventede på første ret, fik vi fire små puffede brødkugler. To var fyldt med svampekompot, en var fyldt med pastinakcreme og toppet med lakrids og den sidste var med bacon og løg. Lækre, saftige og smagfulde bidder. Lidt svære at dele ordentligt, når nu der kun var én af to af dem, men gemalen og jeg er ret gode til at dele, så det kunne vi godt finde ud af.

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøForretten bestod af tynde skiver af majroe, der var letmarineret i en sød saft og derefter serveret sammen med stenbiderrogn, agurke-granité, dild og creme fraiche. En spændende servering, der dog ikke fungerede optimalt. Det skyldtes først og fremmest majroe-skiverne, som var lidt for seje og tykke – det føltes lidt som at tykke på tykke kokosflager, og det kom til at virke klodset og malplaceret. Enten skulle man have dampet eller blancheret skiverne, så de var mere møre, eller også skulle man have serveret dem sammen noget solidt kød – for eksempel svinekød. Smagsmæssigt var retten til den friske, rå og naturlige side, og det passede mig glimrende, men konsistensen på retten var ikke god.

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøHovedretten var til gengæld et hit. Det var nænsomt tilberedt lammehals, der var toppet med tørret, fintrevet lammebryst (!) og serveret sammen med en brændt squashcreme og et stykke squash. Kødet var perfekt tilberedt og smagte fremragende sammen med tilbehøret.

Portionen var lidt lille – især eftersom der ikke var kuvertbrød til maden – men da jeg drak vin til maden, blev jeg mæt nok. Jeg tror dog, at mange ikke vil blive mætte af denne portionsstørrelse.

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i MalmøTredje og sidste ret var denne generte dessert – den var i hvert fald svær at få et godt billede af. Den bestod af syltede rabarber, hvid chokoladecreme, citronverbena-creme, makronflager med citronverbena samt skovsyre. En meget lækker servering, hvor den søde chokoladecreme gik godt sammen med de syrlige rabarber og skovsyre og den funky citronverbena. Vi fik desuden en rød dessertvin til, som jeg desværre ikke fik noteret navnet på. Den havde ellers en god sødme, der ikke var hvinende Asti-sød men også havde lidt syre til at give desserten modspil.

Vi havde en fin oplevelse hos Snapphane. Bortset fra forretten, som ikke helt sad i skabet, så var maden frisk, vellavet og sæsonbetonet – noget jeg sætter pris på hos en restaurant. Køkkenet havde taget et par modige valg mht. råvarer, der sjældent ses på restauranter og i den hjemlige madlavning, og det synes jeg er fedt.

Jeg havde egentlig forventet, at restaurant Snapphane ville servere den menu, de serverer under Skåne Gastro Week, for os, men bagefter fandt vi ud af, at vi havde fået tre retter fra deres normale menu. Det gør det lidt svært at vurdere niveauet for Skåne Gastro Week på Snapphane, for jeg ved ikke, om maden, vi fik, er på samme niveau som under eventugen. I forbindelse med Dining Week i København har jeg et par gange oplevet, at restauranter desværre har serveret lidt kedelige retter, som ikke viser restaurantens normale (gode) niveau. Men går vi ud fra, at Snapphanes menu i eventugen er på niveau med den mad, de serverer til hverdag, så er den værd at prøve. Jeg kunne godt lide, at de turde tage nogle chancer mht. valg af råvarer og sammensætning, og det var i det hele taget spændende og vellavet mad.

Snapphane, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Malmø

 

Nordisk Spisehus

Nordisk Spisehus, Aarhus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusI går susede gemalen og jeg til Aarhus sammen med svigerforældrene. Planen var at besøge ARoS og Den Gamle By (som vi sidst besøgte for seks år siden), men undervejs skulle vi selvfølgelig også have lidt frokost, og her havde vi booket bord på Nordisk Spisehus. Aarhus har mange gode spisesteder, men Nordisk Spisehus havde jeg læst flere positive anmeldelser af og syntes, det lød som et rigtig spændende sted.

Frokostkortet på Nordisk Spisehus består af syv forskellige retter, som koster 79 kr stykket. Tjeneren anbefalede, at man tog tre retter, men var man ikke så sulten, kunne man også nøjes med to. På det tidspunkt var det seks timer siden, vi havde spist morgenmad, så vi mente, at vi godt kunne spise tre retter, og det var heller ikke et problem.

Der var friskbagt brød (smurt med andefedt og drysset med peber) og smør til de første retter, og vi delte en flaske Riesling 2011 til maden.

Nordisk Spisehus, Aarhus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusMin første ret var restaurantens fortolkning af fish ‘n’ chips. Her var det torsk, der var vendt i pankorasp inden stegningen, og det blev serveret sammen med en kompakt tartarsauce, en broken gel på agurk samt en sød appelsincreme. Retten blev serveret sammen med en lille sprayflaske, der indeholdt estragoneddike, som man startede med at sprøjte på maden og var med til at give noget syrlighed i forhold til den friturestegte fisk.

Jeg var ikke så vild med tartarsaucen – den var for kompakt til mig, og jeg savnede en lidt mere cremet konsistens. Til gengæld var agurke-geleen tilpas frisk til at give fisken et godt modspil. Appelsincremen var et ret interessant og modigt valg. Den smagte virkelig godt, men jeg kunne ikke helt finde ud af, om jeg syntes, den passede til retten… og jeg hælder nok mest til, at den stak lidt for meget ud i forhold til de andre elementer.

Nordisk Spisehus, Aarhus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusAnden ret var denne smukke, smukke anretning – en oksetartar med syltede tomater, tomatmayonnaise, frisk salat, tomatpulver og tynde, puffede flæskesvær. Denne ret havde masser af fedme, og selvom den friske salat og de sprøde svær gjorde deres til at trække i modsatte retning, så syntes jeg desværre, at der var lige lovlig meget mayonnaise i. Det var synd, for det var ellers en velkomponeret ret, men den var lidt for fed og tung til min smag (havde mayonnaisemængden været det halve, havde retten været spot on).

Nordisk Spisehus, Aarhus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i AarhusDet søde punktum blev selvfølgelig en rabarberdessert og tilmed en virkelig lækker en af slagsen. Her var råsyltede og syltede rabarber blandet sammen med sprøde kiksestykker og to slags karamel (karamelskum og karamelcreme tror jeg) og serveret sammen med mascarponeis på et leje af frossen hvid chokolade. Det var en ret, der både var en fryd for øjet og for ganen – en fin balance mellem det søde, det sprøde og det let syrlige.

Servicen var fin og tilpas opmærksom. Jeg undrede mig dog lidt over indretningen i restauranten. Den var temmelig tilbagelænet og casual (som moden også foreskriver pt.), men der var store reklamer for udenlandske Michelin-stjernede restauranter flere steder i Nordisk Spisehus. Det skyldtes først og fremmest, at flere af restaurantens retter på aftenmenuen kommer fra de førnævnte Michelin-restauranter, men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor disse restaurantnavne er blæst op på store skilte flere steder i restauranten. Det giver noget signalforvirring – hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg netop sad på en af de restauranter, siden deres navne stod med store bogstaver flere steder i Nordisk Spisehus – og det er jo synd. Det fik mig som gæst til at tro, at restauranten ikke er stolt over, hvad de selv står for, og det tror jeg bestemt ikke er tilfældet – men det er det indtryk, jeg fik af alle de skilte.

Vi havde en fin spiseoplevelse på Nordisk Spisehus til en ganske rimelig pris. Der var et par ting, der ikke sad 100% i skabet, men der var også flere gode detaljer, og jeg ender derfor på 4 stjerner med en lille pil op.

Nordisk Spisehus, Aarhus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Enomania

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden skulle jeg bruge et godt og billigt spisested på Frederiksberg, for gemalen og jeg skulle i teatret (underforstået Betty Nansen Teatret). Normalt vælger jeg et spisested på ruten fra København H og frem til teatret (hvilket blandt andet har bragt mig forbi Foderbrættet og Bindia), men da jeg kiggede på et kort over området tæt på teatret, faldt mit blik på Enomania – en lille restaurant/vinbar, som jeg har hørt godt om. Enomania har da også fået en Bib Gourmand i Michelinguiden siden 2010, hvilket blot gjorde mig endnu mere nysgerrig, og jeg bookede da også straks bord.

Enomania er som sagt en lille restaurant – jeg tror, der er plads til omkring 25-30 gæster – og den er tilsyneladende godt besøgt. Der blev i hvert fald hurtigt fyldt, den aften, vi var der, men det kunne man bestemt ikke mærke på servicen. Betjeningen var venlig, smilende og omsorgsfuld og dermed også noget helt andet end det, vi oplevede på Restaurant Rebel samme uge.

Enomania har et meget simpelt menukort, der består af fire retter – to retter, der kan serveres som forretter (til 70 kr. stykket) eller lidt større udgave som hovedret (til 100 kr), en kødrig hovedret (200 kr) og en dessert (60 kr). Til hver ret anbefaler restauranten et glas vin, som denne aften svingede mellem 75 og 125 kr per glas.

Gemalen og jeg valgte en forret, en opgraderet hovedret og en dessert, hvilket betød en samlet pris på 230 kr. for de følgende retter.

Mens vi ventede på den første ret, fik vi lidt friskbagt brød, lidt forskellig skinke og pølse samt lidt god olivenolie. Klassisk italiensk – og meget lækkert.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens første ret var denne enkle og dejlige pastaret – agnolotti med røget laks, ærterpuré og tynde skiver blomkål. En mild forårsagtig ret, som – selvom der både var pasta og kål i – stadig virkede frisk og let.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten var til gengæld en fyldig ret, som passede godt til den kølige martsdag. En solid risotto med vildsvin, knoldselleri og sprøde flager af jordskokker. Der var ikke sparet på kalorierne, men det skal man jo heller ikke med risotto – den var cremet, smagfuld og de sprøde jordskokker gav tilpas med struktur til den meget bløde ret.

Da vi havde spist hovedretten, blev vi spurgt, om vi ville vente lidt desserten, eller om vi ville have den med det samme. Vi svarede (lidt kækt), at vi gerne ville vente lidt, for vi hyggede os rigtig godt (og så havde vi god tid i forhold til teaterforestillingen senere samme aften). Kort tid efter fik vi lidt ekstra rødvin i glasset – om det skyldtes vores friske kommentar, eller om det er sædvanen i forhold til, at så har gæsterne lidt ekstra at nippe til, mens man venter på næste ret, det ved jeg ikke. Men det var i hvert fald en rigtig sød og betænksom gestus, som vi satte stor pris på.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret var letsyltede appelsinbåde med vaniljeis og brændt hvid chokolade. En enkel og velkomponeret ret, som havde en fin balance mellem de søde elementer, den fede is og det let sprøde drys. Det havde ikke gjort noget, hvis der havde været et lidt mere syrligt element i desserten, men det var ikke noget, jeg for alvor savnede.

Enomania er et rigtig hyggeligt sted – ikke mindst på grund af betjeningen, som er venlig, opmærksom og smilende. Vi følte os virkelig godt behandlet og havde næsten følelsen af at være stamgæster, selvom det var første gang, vi besøgte stedet.

Maden var dejlig – enkel men lige i skabet – og restauranten forstod også at vælge vine, der passede godt til de enkelte retter. Og så var den nærmest latterlig billig i forhold til kvaliteten.

Enomania er helt sikkert et sted, jeg gerne besøger igen – og mon ikke jeg også ender der i løbet af efteråret, når den nye teatersæson går i gang? Jeg er i hvert fald glad for at have fundet denne perle af en restaurant, og er du på de kanter, synes jeg, du skal prøve stedet.

Stedet for fem stjerner med en pil op.

Restaurant Rebel

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden var gemalen og jeg på Restaurant Rebel sammen med et vennepar. Det er et sted, jeg længe har ønsket at besøge, så da jeg fandt ud af, at vores venner også meget gerne ville spise på Restaurant Rebel, sørgede jeg for, at vi hurtigt fandt en dato, hvor det kunne lade sig gøre.

Restaurant Rebel er et af de anmelderroste spisesteder, der er skudt op i København i løbet af de senere år. Restauranten vil gerne lave moderne dansk gourmetmad i den billigere ende og serverer derfor små retter til 100 kr. De skriver selv, at hvis ‘maven rumler’, bør man tage fire eller fem retter. Det hjælper mig dog ikke så meget som gæst, for skal jeg så være godt sulten for at tage fire retter, eller kan jeg nøjes med tre? Det måtte jeg teste, for jeg var moderat sulten den aften, så jeg holdt mig til tre retter, mens resten af selskabet tog fire retter.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant Rebel har et ret fristende menukort, så det var svært at vælge. Det lykkedes dog efter lidt betænkningstid. Til gengæld var vi dårligt stillet, da det drejede sig om vinene, for her var udvalget af vin på glas skrevet på en tavle i den anden ende af lokalet, og da tavlen ikke var lyst op, var det stort set umuligt at læse navnene på vinene. Vi endte derfor med at bede tjeneren om at finde frem til et par glas til os. Jeg var dog ikke så imponeret over dem, der blev serveret – den ene var alt for syrlig, så den fik vi udskiftet, mens de to andre var ok uden dog at være noget særligt.

Vi undrede os desuden over, at restauranten gjorde så meget ud af at pointere, at de ikke ville komme med lange prædikener om maden og vinen, og at tjenerne nok skulle holde sig væk, så man kunne nyde maden i fred. Er det ikke efterhånden so last 5-10 years ago, at restauranterne gjorde en dyd ud af ikke at ville fortælle noget om den mad, de serverer? Vi syntes i hvert fald, det virkede mærkeligt og gammeldags. Hvis jeg ikke vil vide noget om den mad, jeg spiser, ville jeg jo nok spise et andet – og langt mere underlødigt – sted.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er efterhånden et stykke tid siden, jeg har været på en restaurant med gavmilde mængder af kuvertbrød, men det er der helt sikkert på Restaurant Rebel. Vores brødkurv og smørtallerken blev genopfyldt flere gange undervejs, og det var svært at holde fingrene fra det friskbagte brød.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første ret blev serveret samtidig med kuvertbrødet. Det var på den ene side en god idé at servere noget mad kort tid efter, at vi var ankommet, så vi ikke forspiste os i kuvertbrød med det samme, men det virkede også lidt underligt, at det gik så hurtigt.

Min første ret bestod af torsk, blåmuslinger og røget kartoffel i en fyldig sauce. En herlig og velsmagende ret, hvor det milde fiskekød passede godt sammen med den afdæmpede men solide sauce. Selvom portionen ikke var voldsom stor, mættede den godt.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDerefter var der en del ventetid – lidt for meget ventetid – indtil næste ret kom på bordet. Jeg havde udvalgt mig en ret bestående af smørstegte pompom-svampe, sprød blomkål samt brunet smør. Jeg mener, at cremen var pureret blomkål, men den er jeg lidt usikker på. Svampene havde suget godt med smør til sig og smeltede nærmest på tungen, og retten forsvandt temmelig hurtigt. Det havde ikke gjort noget med et lille drys friske krydderurter oven på for at give lidt modspil til fedmen i retten (og for at lyse lidt op på tallerkenen), men retten kunne også sagtens gå uden.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMin sidste ret denne aften var aftenens smukkeste servering. En knaldrød oksetatar saveret sammen med syltede ribs, urtemayonnaise, karse og noget sprødt (ristet, finthakket rugbrød vil jeg gætte på). En skøn sammensætning af de syrlige bær, den fede mayo, den friske letbitre karse og den milde men smagfulde tatar. Det var rent guf!

De andre snuppede som sagt en ret mere – selvfølgelig en dessert. Jeg smagte en bid af gemalens, og den var ganske god.

Er tre retter så nok på Restaurant Rebel? Denne aften var det, men det skyldtes nok også, at der var rigeligt med kuvertbrød, som man kunne forgribe sig på. Det blev vi i hvert fald nødt til, da ventetiden blev for lang mellem to af retterne. Skulle jeg spise der igen, ville jeg nok gå efter fire retter.

Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil komme igen. Maden var der intet i vejen med – den passede fint med restaurantens målsætning om at lave moderne dansk gourmetmad i den prisvenlige ende af skalaen. Til gengæld følte vi os ikke særlig velkommen. Det virkede i hvert fald som om, at den ene af tjenerne havde fået det forkerte ben ud af sengen den dag og virkede tvær, distanceret og kort fra hovedet. Jeg synes ellers, at de københavnske restauranter har oppet sig de senere år og er blevet langt bedre til at have opmærksomme, smilende og venlige tjenere, men det var desværre ikke den oplevelse, vi havde på Restaurant Rebel, hvor vi mest fik følelsen af at være i vejen.

Jeg ender på fire stjerner for oplevelsen – maden var god, men det var servicen ikke.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Kiin Kiin

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa jeg havde fødselsdag for snart to uger siden, fejrede gemalen og jeg det ved at spise på Kiin Kiin om aftenen. Jeg har længe ønsket at spise på Kiin Kiin, og gennem de senere år har jeg da også flere gange været tæt på at spise der. Til vores bryllupsdag for et par år siden var vi for sent ude mht. at reservere bord, så der spiste vi på Marchal i stedet, og til min fødselsdag sidste år opprioriterede jeg at spise på Studio, og det viste sig at være rigtig god timing, for ugen efter fik restauranten en Michelin-stjerne!

Men altså – vi dukkede som sagt op på Kiin Kiin, hvor vi valgte at tage deres helaftensmenu (de har også en teatermenu med fire retter, hvor man skal forlade bordet kl. 19.30). Jeg tog samtidig vinmenu til maden, men delte dog med gemalen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVi blev først bedt om at tage plads i restaurantens lounge, hvor vi fik en form for citron iste – meget lækkert. Hvis almindelig iste smagte sådan, ville jeg måske bedre kunne forstå det koncept.

Gemalen bestilte en øl, og tjeneren kom med en øl fra Mikkeller, som jeg også fik lov til at smage. En meget spændende øl med strejf af ingefær og honning, uden at det dog hverken blev for skarpt eller sødt.

Herefter fulgte en række små appetizers, som skulle symbolisere det thailandske gadekøkken. Jeg tog ikke noter undervejs – det var jo min fødselsdag, så det handlede mest om at hygge sig – og tjenerne talte også ret hurtigt, så det var ikke altid, vi fik alle detaljer med, så bær over med, at denne anmeldelse ikke er nær så detaljeret som for eksempel Disfrutar-anmeldelsen.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste servering var lotusfrugt serveret på to forskellige måder – herover en syltet version, der var smukt anrettet i frodige blomster…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og her en stegt og nærmest chips-agtig version af lotusfrugten. Jeg må indrømme, at jeg har lidt en svaghed for lotusfrugter. Jeg synes, de er meget smukke og elegante, og så minder de mig om Japan, som jeg besøgte for 7 år siden.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste servering indeholdt også to små hapsere. Der var østers (bagerst på tallerkenen), der var marineret i blandt andet hvidløg og chili og smagte aldeles glimrende. Der var også en form for spiselig perle i (nej, ikke en af dem, der koster en formue) – en ret sjov detalje.

Længere fremme på tallerkenen lå et stykke knivmusling, der var kombineret med citrongræs (det er de mørkegrå flader i venstre side af billedet). De var perfekt tilberedt, men blegnede alligevel lidt i forhold til de dejlige østers.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDenne ret var noget nær umulig at tage et ordentligt billede af, for det var en form for risgrød/rissuppe, der var serveret i et højt, smalt keramikrør! Tjeneren fortalte, at i Thailand tager bønderne den varme risgrød med ud i marken om morgenen og stikker derefter beholderen ned i jorden, så grøden holder sig lun frem til frokost. Det var en rimelig mild og behagelig grød, men portionen var så lille, at jeg dårligt nåede at smage på den, før den var væk. Jeg mener dog, at der blandt andet var ingefær i den.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste appetizer kan jeg desværre ikke huske navnet på, men det var et kært lille kræmmerhus – muligvis lavet på majsmel, der indeholdt en form for creme toppet med peanuts og koriander. En herlig sprød mundfuld.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu nåede vi til den af aftenens serveringer, som nok vil få en del til at stejle – nemlig græshoppe med grøntsagstop, creme, maltjord og ‘regnorm’. Sidstnævnte var altså ikke regnorm men et stykke tun, men græshoppen var en ægte græshoppe, der var glaseret. Gæsterne ved siden af os skulle ikke nyde noget, men vi turde godt, så haps – ned røg græshoppen! Pudsigt nok var det mest grænseoverskridende, at græshoppen var lun. Nu ved jeg godt, at græshopper ikke er varmblodede væsner, men da jeg mærkede varmen fra græshoppen, da jeg tog den med fingrene, fik jeg pludselig følelsen af at skulle spise noget levende – og den tanke brød jeg mig ikke om. Græshoppen smagte ikke af noget særligt. Den havde noget sødme fra glaseringen, men ellers ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive smagen – vag men proteinrig?

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en ægge-anretning, der straks fik mig til at tænke på blandt andet Disfrutar. I det hele taget var det pudsigt, at vi flere gange undervejs oplevede, at Kiin Kiin brugte detaljer, som vi også var stødt på flere af restauranterne på vores nylige rejse til Barcelona. Der må være flere af tingene, der er på mode for tiden.

Jeg kan desværre ikke huske, hvad der var i æggene.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe to sidste appetizers var begge på pind. Først var der denne pølse fra Chiang Mai serveret med røg – en dejlig krydret sag med et lille stykke syltet ingefær, som gav et fint modspil til det fede kød.

Den anden appetizer var en meget enkel kylling satay, som jeg ikke fik taget et ordentligt billede af (det gjorde nu heller ikke så meget – det var blot et lille stykke kyllingekød på pind).

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var gadekøkken-seancen ovre, og vi blev ført op i restauranten. Læg mærke til boksen på bordet, hvor du måske kan ane de farverige kort. En af tjenerne dukkede op med den allerede i loungen, hvor den blev stillet foran os. Den indeholdt en lang række kvadratiske kort med smukke billeder på den ene side og anekdoter og opskrifter på bagsiden. Ideen var så, at kortene skulle følge den gastronomiske rejse, vi skulle på denne aften. En fantastisk idé. Desværre blev den ikke fulgt til dørs. Jeg tror kun, at tjenerne huskede at vende kortene to gange undervejs, så kortene passede med de retter, der blev serveret på samme tid. Vi prøvede så selv for at følge nogenlunde med i kortene, men det fjernede noget af magien ved denne ellers ret sjove og nytænkende detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi skulle som sagt på en gastronomisk rejse på Kiin Kiin og for at symbolisere den ‘flyrejse’, vi skulle på, fik vi først en spiselig pose med nødder og krydderurter.

Kiin Kiin lav-selv-nudlerDernæst skulle der leges! Vi fik en skål med varm suppe lavet på skaldyr og galanga samt en form for fiskechips og… en sprøjte med nudelmasse! Pointen var så, at man sprøjtede nudelmassen ned i suppen, så der dannedes bløde nudler, man kunne spise.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og sådan så det ud. Et legebarn som jeg elsker jo den slags, så jeg syntes selvfølgelig, det var en ret festlig detalje. Nudlerne var meget milde og bløde, men hang fint sammen, og suppen var tilpas kraftig til at kunne fungere med de nærmest anonyme nudler.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret var også ret interessant. Den bestod af rejenudler serveret sammen med tamarin, citrongræs og spiselige spisepinde. Sidstnævnte er måske lige frisk nok – de brødstænger kunne altså ikke bruges til at spise med, så det måtte jeg hurtigt opgive og bruge almindeligt bestik i stedet, men jeg var ret fascineret af rejenudlerne, som vitterlig bestod af rejekød ikke bare en form for nudler smagt til med tørrede rejer. Spændende!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnKøkkenet var dog ikke færdig med at lege, hvilket denne ret tydelig bar præg af. Den bestod nemlig af en stor kugle lysegrøn candyfloss toppet med friske krydderurter og agurkestrimler. Tjeneren hældte derpå en varm marinade over…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… som straks smeltede candyflossen, så der kun var salaten tilbage. Retten var mest af alt en gimmick – jeg syntes, den blev for sød til min smag, og så snart jeg havde spist krydderurterne, lod jeg den søde substans blive tilbage. Men sjov detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret imponerede mig til gengæld smagsmæssigt. Det var en ret med to slags karry – rød og gul – der var kombineret med hummer, krabbe og litchi. Men det særligt imponerende var, at karryen indgik i en is, som var utrolig vellykket. Isen havde en fin, delikat smag af karry, men var hverken for sød, bitter eller mælket. En ret helt i balance.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til en vegetarret, som bestod af to serveringer – en varm og en kold – som vi skulle dele (eller – det var op til os selv, men gemalen og jeg kan godt lide at dele, så vi byttede tallerkner undervejs). På den ene tallerken var der en lun kokossuppe serveret med med stegte svampe og… jeg kan desværre ikke huske hvad den lille runde ‘kage’ i midten af suppen var.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå ‘søstertallerkenen’ var svampene kombineret med en form for kokosgranité og en panggrøn sauce.

Begge serveringer var udmærkede, men jeg syntes, det var lidt unødvendigt med to tallerkner, man skulle bytte rundt med – så hellere bare servere én ret.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu blev serveringerne ret små igen. Vi fik denne lidt spøjse servering med oksekød, østerssauce og kinesisk ingefær. Her fik jeg ikke fat i tjenerens beskrivelse af retten, så de nærmere detaljer kan jeg ikke komme ind på. Smagsmæssigt gjorde den heller ikke det store indtryk – desværre – men til gengæld var det en ret smuk servering.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste salte ret bestod af svinekød braiseret i five spice-blanding serveret i en svampefond (?) og sammen med et stykke meget tyndt og sprødt flæskesvær. Her ville jeg ønske, at serveringen havde været lidt større, for den smagte ganske godt – men ville måske også hurtig blive lidt for tung, hvis den kom i større portioner.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en fin lille mundrenser i form af disse to små sorbet-kugler. Smagen fik jeg ikke noteret mig, men konsistensen var lige så let, luftig og samtidig silkeblød, som sorbet skal være.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik også en stranddrink… jojo, det er en drink, der er jo sugerør! Under sandet lå der en lille pose med pina colada, som man så kunne drikke via det sorte sugerør. Der var helt klart en fejl ved den servering, for den slap alt for hurtigt op 😉

En sød og dejlig sommerdrink og en ret sjov måde at servere den på.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første af de to desserter blev serveret i en keramikkugle. Når man åbnede den, lå der jasminblomsterblade og granité i bunden af kuglen…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… mens indersiden af låget var dekoreret med en blød marengsmasse og små sprøde marengs. Sjov måde at servere desserten på, men i sig selv var den ikke specielt spændende – den var lidt for mild og underspillet til mig.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden dessert overraskede til gengæld positivt. Normalt er jeg ikke så meget til banankage, men denne lune, søde udgave kunne jeg alligevel ikke stå for. Den blev serveret sammen med en saltet kokosis og karamelcreme, og det var en kombination, der holdt! Mmm!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMåltidet sluttede af med en kæk udgave af mojito – nemlig et stykke sukkerrør, der var drysset med fintrevet lime! Spændende og frisk fortolkning.

Nu var måltidet ovre, men er der en ting, jeg har lært efter flere besøg på Michelin-stjernede restauranter, så er det, at man altid skal sørge for at gemme lidt plads til en kop te – med dertilhørende petit fours!

Det er min klare opfattelse, at de dyre restauranter ofte er mest kreative, når det gælder appetizers og petit fours – måske fordi det er bittesmå serveringer, som ikke har til formål at gøre én mæt, og derfor kan køkkenet rigtig slå sig løs. Så da tjeneren på Kiin Kiin spurgte, om vi også ønskede te og petit fours, takkede jeg straks ja. Jeg havde dog ingen anelse om, hvad vi gik ind til…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… for det var nærmest et eldorado af petit fours! Vi fik en lakrids-macaon, en trøffel med nødder, en kokostop, en sukret vindrue (?), en lille bagt creme, to slags chokolade…

Kiin Kiin petit fours 1… hjemmelavet fransk nougat og små toppe med kumquats…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… ananaskirsebær overtrukket med hvid chokolade og drysset med krymmel af en slags…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… en grøn vingummislange…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og lidt frugtkompot…

… og så selvfølgelig en ganske dejlig og velsmagende te. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kunne spise så mange petit fours, så jeg pakkede resterne ned og tog med hjem, så de kunne nydes dagen efter.

Helt overordnet var det en dejlig oplevelse at spise på Kiin Kiin. Jeg kan godt lide det thailandske køkken og det var spændende at opleve, hvordan restauranten fortolkede de enkelte retter og brugte råvarerne på nye og interessante måder. Der var enkelte retter, som ikke sagde mig så meget eller som blev for søde, og jeg oplevede også på et tidspunkt, at vinen slet ikke matchede den ret, den blev serveret til. Men der var også retter, som var betagende og velkomponerede.

Min største anke var servicen. Tjenerne var skam søde nok, men der var ikke helt styr på rækkefølgen af retterne, og vi oplevede flere gange, at vi fik noget serveret, hvorefter en anden tjener straks fjernede det igen, fordi de internt havde taget fejl af rækkefølgen. Det skyldtes selvfølgelig, at de lige var gået over til en ny menu, men det virkede ikke så professionelt. Jeg savnede også følelsen af nærvær og glæde, som jeg ellers ofte oplever på denne slags restauranter. Da vi spiste på Studio, var tjenerne nærmest ved at boble over af stolthed over at arbejde der, og de var samtidig gode til at få gæsterne til at føle sig trygge og velkomne. Den følelse manglede jeg på Kiin Kiin. Samtidig fik jeg heller aldrig fingre i listen over de vine, som vinmenuen bestod af denne aften. Jeg spurgte en af tjenerne, som desværre ikke kunne fremtrylle den på det tidspunkt, men jeg fik at vide, at jeg blot skulle sende dem en e-mail, og så ville de sende vinmenuen til mig. Det gjorde jeg så nogle dage efter, men den mail fik jeg aldrig svar på…

Maden på Kiin Kiin er som sagt spændende, kreativ, nuanceret, vellavet og smukt anrettet – med enkelte detaljer hist og pist, som kunne justeres. Servicen var til gengæld ikke i top, hvilket den bør være på en Michelin-stjernet restaurant.

Vi ender på 5 stjerner alt i alt.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København