Restaurant Øl & Brød

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant Øl & Brød åbnede i slutningen af maj i år, og siden da har jeg blot gået og fantaseret om at besøge stedet. Det lykkedes så i går, hvor vi havde lokket et vennepar med, som også holder meget af god øl.

Restaurant Øl & Brød er Mikkellers seneste projekt. Stedet fungerer som smørrebrødsrestaurant om dagen og almindelig restaurant om aftenen. Jeg havde først planer om at prøve deres smørrebrød, men da jeg sjældent har mulighed for at spise ude til frokost, så var det aftenkortet, jeg fik smagt – og det kom jeg ikke til at fortryde.

Vi endte alle fire med at bestille en fem retters menu. Flere af os valgte at tage ølmenu til, men en af de andre ønskede at bytte et par af øllene i menuen ud, og det kunne sagtens lade sig gøre. God stil!

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi lagde ud med et glas Arthur fra det amerikanske bryggeri Hill Farmstead Brewery – en mild og lys øl, der var meget afdæmpet i smagen. Det var en Saison-øl – en form for pale ale, der er belgisk-inspireret – og det viste sig, at den passede rigtig godt til forretten.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVores forret bestod af jomfruhummer, der blev serveret sammen med agurk, salturt, dild og en creme, som jeg mener var en urtemayonnaise. En mild, elegant og meget lækker servering, der nærmest smeltede på tungen. Det var også en ret, der krævede en meget diskret øl, og her passede Hill Farmsteads Arthur som sagt godt til.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil næste ret fik vi en af Mikkellers egne øl – Spontanrosehip. En spontangæret øl med hyben. En meget anderledes og kompleks øl med høj syrlighed og ret speciel duft, som jeg havde svært ved at placere. Ikke ligefrem en øl, jeg ville nyde et glas af, hvis den ikke blev serveret sammen med mad. I dette tilfælde var den dog med til at give et godt modspil til maden, da øllens syrlighed udfordrede den fede fiskeanretning.

Retten bestod af pighvar, der var vendt i pankorasp og friturestegt. Den blev serveret sammen med persillerod, en mild fiskeolie (?), hollandaisesauce samt fiskefumé og tallerkensmækkere. En rigtig syndig ret med masser af fedt. Alligevel syntes jeg ikke, at fedtsmagen kammede over, og øllen var som sagt med til at dæmpe fedmen. En dejlig ret, der vakte lykke!

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnØllene begyndte langsomt at blive mørkere og mørkere. Den tredje øl var Mikkellers Crooked Moon. En pale ale, der havde en forholdsvis humlet smag og lidt mere sødme, end jeg normalt forbinder med pale ale. Nu er jeg – i modsætning til gemalen – ikke så vild med pale ale, men denne her var udmærket. Jeg kunne godt lide, at den havde en kort smag og en meget blød afslutning. Meget fint.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnCrooked Moon blev serveret sammen med denne smukke løgsuppe med rødløg og løg samt en stor crouton drysset med løgpulver. Nu forbinder jeg mest løgsuppe med fransk løgsuppe, men dette var en noget mildere og knapt så fyldig suppe. Den var mere frisk og slet ikke så fed, som den franske klassiker er, og det var et rigtig klogt valg oven på den fede fiskeret. Igen var der et fint match mellem øl og mad.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil den fjerde ret kom aftenens skøreste øl – i hvert fald hvis man ser på navnet – nemlig Hotdog Bajer! Den mørke øl havde en meget speciel duft – nærmest som en blanding af syrnet mælk og råt kød, men smagen var dog mere afdæmpet og knapt så syrlig. Den var blandt andet brygget på brombær og laktosesukker, hvilket skulle matche sødmen i hovedretten. Det var dog det eneste tidspunkt på aftenen, hvor jeg ikke syntes, at øl og mad matchede 100%.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod af saftigt højreb serveret med bagt rødbede og rødbedeskiver, tyttebærsauce samt karse. En smuk og indbydende anretning, hvor rødbede, tyttebær og kød gik op i en højere enhed. Som sagt syntes jeg ikke, at Hotdog Bajer passede så godt til denne ret, men hovedretten i sig selv var meget velsmagende.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens søde punktum blev denne dessert, der bestod af chokoladesorbet serveret sammen med peanut-anglaise, sprødstegt og knust pandekage, vanilje panna cotta samt blåbær. Jeg elsker kombinationen af salte peanuts og chokolade – noget, du nok har bemærket, da jeg bloggede om Snickers-kage og mørk chokoladeis med peanuts – så dette var selvfølgelig lige en dessert for mig. I øvrigt en sjov idé med den sprøde, knuste pandekage – det har jeg ikke set før.

Desserten blev serveret sammen med Monks Brew – igen en Mikkeller-øl – og som navnet måske antyder er den inspireret af de belgiske munke-bryggerier. Det er en uklar, karamelfarvet øl med et strejf af vanilje og malt – en øl, der havde fylde nok til at kunne drikkes sammen med desserten uden dog at kvæle oplevelsen i for meget sødme.

Restaurant Øl & Brød imponerede både på mad- og ølfronten. Bortset fra et enkelt match, som jeg ikke var helt enig i, så var retterne velkomponerede, og ølmenuen spændende og udfordrende på samme tid. En rigtig god anledning til at smage nye øl og ikke mindst blive inspireret mht. nye måder at kombinere øl og mad på.

Det største minus ved aftenen havde – heldigvis – intet med mad og øl at gøre. Det var den friturelugt, som af ukendte grunde hang i luften, da vi ankom, og som hurtigt satte sig i tøj og hår. Det var ret underligt, at lugten overhovedet var der, for det var ikke ligefrem fordi, at menuen var synderlig ‘fritureramt’. Det var til gengæld ret irriterende at komme hjem og lugte som en hel grillbar!

Og så undrede jeg mig over en ting. Restauranten serverede ikke kurvertbrød til maden. Det er ret usædvanligt på moderne restauranter. Det gjorde mig ikke så meget – jeg kunne sagtens blive mæt af maden, og når der er kuvertbrød, ender man tit med at sidde og snacke (unødigt) af det mellem retterne. Men jeg syntes, at det var lidt mærkeligt at undlade kuvertbrød, når nu restauranten hedder Øl & Brød ;)

Alt i alt en rigtig god spiseoplevelse. Jeg kan varmt anbefale restaurant Øl & Brød og giver den fem stjerner.

Slotsophold – Hvedholm Slot

Hvedholm SlotI sidste uge havde gemalen og jeg bryllupsdag, og det skulle naturligvis fejres, så vi tog en overnatning på Hvedholm Slot. Jeg havde købt en Sweetdeal på et slotsophold tidligere på året, som vi gemte til bryllupsdagen, og i sidste uge susede vi så til Fyn. Vi slog dog et smut forbi Odense ZOO for at fodre giraffer, og derefter gik vi en tur i Svanninge Bakker, inden vi ankom til Hvedholm Slot.

Hvedholm SlotJa, det blæste en del – men solen skinnede heldigvis også det meste af dagen :)

Vi ankom midt på eftermiddagen og fik straks en flaske kold, mousserende vin med op på værelset sammen med to høje glas. Personalet fik klart point for at have flasken på køl i stedet for at stille den på værelset, for mousserende vin er trods alt bedst, når den er kold og ikke har stået ved stuetemperatur i flere timer.

Hvedholm SlotDe fleste af værelserne på Hvedholm Slot er navngivet, hvilket var en fin lille detalje.

Hvedholm SlotNu har jeg godt nok et anstrengt forhold til farven lyserød, men ser vi bort fra det, så var det faktisk et ganske nydeligt værelse, og det levede fint op til mine forventninger.

Hvedholm SlotEfter et par timers afslapning smuttede vi ned i spisestuen. Det viste sig, at vi havde det helt for os selv, så jeg benyttede lejligheden til at tage et par billeder inden maden.

Hvedholm SlotDer fulgte en fem retters menu med opholdet, og så valgte vi at købe en treretters vinmenu hver. Vi havde egentlig tænkt os at købe en femretters vinmenu, men så vidt vi forstod på tjeneren, så var der ikke forskel på de to, da de blot serverer hvidvinen og rødvinen to gange hver i femretters-udgaven. Og da hun i forvejen sagde, at hun ville genfylde glassene i treretters-versionen, ja så var der ikke rigtig nogen grund til at købe den dyrere version.

Hvedholm SlotVi lagde ud med en lille appetizer, der bestod af en kalvelevermousse med valnødder og brændte porrestykker. En cremet og velsmagende lille sag. Sammen med den fik vi et glas mousserende vin – den samme som vi også havde fået med op på værelset. Det var lidt synd, at de ikke havde valgt en anden, da det kom til at fremstå lidt genbrugsagtigt, men den smagte fint, så det gjorde os ikke så meget.

Hvedholm SlotForretten bestod af en rulle af ferskvandsbars og laks på piementcreme, og retten var pyntet med ærteskud og maltjord. Det var en meget mild servering, hvor selv cremen var meget afdæmpet. Jeg syntes, at fiskerouladen var lige lovlig bastant – den var meget kompakt og kom til at virke unødig tung.

Vi fik en new zealandsk hvidvin til, som duftede og smagte kraftigt af hyldeblomster! En meget interessant vin – men samtidig også meget sød og dominerende, hvilket gjorde den komplet uegnet sammen med forretten. Vi valgte derfor at drikke resten af den mousserende vin til forretten og gemte hvidvinen til lidt senere.

Hvedholm SlotDen næste ret bestod af kalveterrine med baconmayo, rosenkålsblade, blåbær og kalvesky. Her passede hvidvinen lidt bedre til, omend det ikke var et perfekt match. Igen var kødanretningen forholdsvis kompakt,  men her passede det bedre til retten, og alt i alt en fin ret.

Hvedholm SlotNu kom vi til hovedretten, som var en gavmild portion af en rigtig efterårsret – rødvinsbraiseret krondyrkølle på rødbedepuré, pastinak, broccoli, pommes Dauphine samt vildtglace. En solid og fyldig ret med masser af smag og kraft. Aftenens absolut bedste ret!

Vi fik et glas rødvin til, og den var desværre serveret lidt for varm. Efter at have smagt på den konkluderede vi dog, at vinen heldigvis stadig var drikbar, og at det næppe var en vin, hvor det gjorde så meget, at den fik et par grader mere. Det virkede ikke som en vin, der havde så mange nuancer (hvilket dog i dette tilfælde ikke nødvendigvis er et dårligt træk – den var blot ret enkel i smagen).

Hvedholm SlotNu var vi efterhånden nået over til osteanretningen, som var denne simple servering bestående af Tomme de Savoie med orangemarmelade og rugbrød. Jeg overvejede, om orangemarmeladen mon var fra GreCo, som jeg før har skrevet om – det var under alle omstændigheder en dejlig mild appelsinmarmelade uden den bitterhed, som ofte spolerer appelsinmarmelader. En meget enkel og tilforladelig servering.

Rødvinen passede ikke synderlig til retten, men jeg undlod nu også at drikke til selve serveringen.

Hvedholm SlotSidste servering var naturligvis desserten, hvilket i dette tilfælde var en dekonstrueret gulerodskage. Det var en pæn anretning, men desværre var retten fuldstændig mislykket. Selve kagen viste sig at være tør og yderst sej – jeg kunne dårligt bide den over, og efter én mundfuld opgav jeg. Isen havde fået alt for meget kanel – og sandsynligvis også husblas, for den smeltede ikke, selvom jeg lod resten af desserten stå, mens gemalen kæmpede videre med sin portion. I stedet nippede jeg lidt til dessertvinen, som var en semisød sag, der ville have fungeret fint til desserten.

En ærgerlig afslutning på aftenen. Vi sagde det naturligvis til tjeneren, som stod og overvejede, hvad hun skulle gøre. Vi skyndte os dog at sige, at hun ikke behøvede at finde en anden ret frem, for vi var mætte. Jeg tror nu heller ikke, at hun kunne have gjort så meget ved det, for jeg vil gætte på, at kokken var gået hjem på det tidspunkt.

Hvedholm SlotOpholdet på Hvedholm Slot sluttede af med morgenmad næste morgen, hvor vi fik ovenstående anretning til deling sammen med boller og mini-wienerbrød (begge prefabrikerede) samt æblejuice, appelsinjuice og te. Faktisk en ganske glimrende morgenmadsanretning, når man tænker på, hvordan niveauet for morgenmad normalt er på hoteller m.m.

Hvedholm SlotVi gik en tur rundt på slottet, inden vi tog af sted, og det er et meget smukt sted, som jeg ville elske at bruge til et kostumebal eller noget andet spændende, hvor man i den grad kan nyde de pompøse rum.

Levede opholdet op til forventningerne? Nja… ikke helt. Stedet er bestemt charmerende, og der var intet i vejen med vores værelse, hvor man i den grad følte sig som adelsfolk, når man lå henslængt i himmelsengen. Madniveauet var dog meget svingende og bestemt ikke et slot værdigt. Vi havde dog under alle omstændigheder en hyggelig tur, for selskabet var der intet i vejen med ♥

Il Buco

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI går besøgte gemalen og jeg Il Buco efter anbefaling fra en kollega. Det er en italiensk restaurant, der har åben én dag om ugen her om sommeren – nemlig hver tirsdag. Konceptet er enkelt. Arrangementet starter kl. 19 og der er én menu, typisk på 5-6 retter. Den koster 250 kr og er inklusiv et glas mousserende vin samt vand ad libitum. Gæsterne bænkes ved lange fællesborde, og så er det ellers bare om at nyde retterne og selskabet, for det gør skam ikke noget, man kommer hinanden lidt ved til disse arrangementer.

Aftenens første ret var denne lille hapser – en crostini smurt med levermousse (lavet på kalv?) og dryppet med jordbærsirup og frisk timian. Sprød, fed i smagen og lækker. Vi drak velkomstvinen til – en spændende mousserende vin fra Norditalien, og som havde en forholdsvis dyb og kraftig smag.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHerefter var der en del ventetid, hvor vi nippede til kuvertbrødet. Endelig kom næste ret – en lille portion med friske tomater og mozzarella samt sprød fennikel og basilikumblade. Retten var smagt godt til med salt, peber og citron. Det var en meget lækker mozzarella og en af de få ingredienser i aftenens menu, der ikke var økologisk. Faktisk var det kun ostene (denne mozzarella samt parmesanen, der dukkede op i senere retter), som ikke var økologiske, og det var et meget sympatisk træk.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer gik atter et stykke tid, og jeg benyttede ventetiden til at købe to glas vin, som gemalen og jeg delte. Det blev til en virkelig spændende mineralsk hvidvin, som spisestedet selv anbefalede. Den var lagret på fire forskellige typer fade, og det gav vinen en kompleks og interessant smag. Den anden vin var en dejlig kraftig Barolo fra 2004, og den viste sig at være et rigtig godt match til kødretten, der kom lidt senere på aftenen.

Men tilbage til maden – den tredje servering var en enkel salat bestående af blancherede grønkålsblade, der var vendt i olie og æblecidereddike og drysset med parmesan og valnødder. Smagsmæssigt rigtig fint afstemt men desværre også en ret lille portion.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEfter en række vegetarretter kom vi tilbage til kødet i den fjerde servering, hvor vi fik skiver af kalveinderlår på et leje af rucolablade. Jeg hørte desværre ikke, hvad det var, som spisestedet havde puttet oven på kødet, men jeg tror, det var en hjemmerørt mayonnaise og noget sprødt knas. Rucolaen var overraskende god – ikke så bitter og jordagtig i smagen, som rucola godt kan være. Igen en fin afstemning af smag og som sagt en god anledning til at drikke lidt mere af den skønne rødvin.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnIngen italiensk menu uden pasta. Folkene bag spisestedet fortalte, at dette var første gang, de serverede hjemmelavet pasta, men det smagte nu, som om de havde gjort det mange gange før. Pastaen var tilpas al dente og vendt i en god pesto (hvis hovedingrediens vi dog var i tvivl om – vi gættede på persille).

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenen blev afsluttet med tiramisu. I denne udgave med en meget let og blød creme, der var som silke i munden. Jeg havde dog gerne set, at kagestykkerne havde fået et skvæt alkohol – jeg kan bedst lide, når en tiramisu er ret fugtig.

Dette spisested kan ikke vurderes på samme vilkår som en normal restaurant. Der er visse ting, som du bliver nødt til at acceptere/tilgive, når du spiser et sted som dette frem for en klassisk restaurant. For det første er der fællesbordene. Det synes jeg egentlig er en fin idé, og jeg har også haft gode oplevelser ved lignende arrangementer i form af folkekøkkenet fra hele verden og bunker-arrangementet sidste år. Desværre virkede det ikke rigtig denne aften på Il Buco – eller også sad vi bare et uheldigt sted. Vores borddamer virkede i hvert fald temmelig optagede af deres egen samtale, og da vi ikke ville trænge os på, endte vi bare med at snakke sammen, gemalen og jeg. Men det var selvfølgelig også hyggeligt :)

Det er nogle ret specielle lokaler, arrangementet holdes i. Det er så casual og råt, at det næsten er flabet, og jeg sad flere gange og prøvede at finde en rød tråd i udsmykningen, men det lykkedes ikke. Jeg fik desværre ikke taget billeder, da der var mennesker overalt, men du kan finde stemningsbilleder fra selve spisestedet ved at gå ind på deres hjemmeside.

Du ved ikke på forhånd, hvad du får. Det generer mig ikke særlig meget, men det ville nu være en god idé, hvis der var et eksempel på en menu på spisestedets hjemmeside. Jeg synes dog, at det er ret vigtigt at skrive hvad tid, arrangementet starter, hvor mange retter man får, og hvad det koster – alle de oplysninger blev jeg nødt til at finde på andre hjemmesider, der omtalte restauranten. Det er ikke særlig smart.

Portionerne er ret små, og der går lang tid mellem hver servering. Nu behøver jeg heldigvis ikke så store portioner for at blive mæt, men jeg syntes alligevel, at serveringerne var meget små denne aften, og at der gik for lang tid imellem. Vi var der i næsten tre timer, og det var lidt for længe, når spisningen tog så kort tid. Hvis du har en god appetit, så er portionerne det her sted ganske enkelt for små til dig.

Jeg kan rigtig godt lide konceptet, den gode service fra folkene bag spisestedet, deres fokus på økologi og deres smag i vin, og derfor håbede jeg sådan på, at oplevelsen ville være bedre, end den var.

Hvis jeg skulle forbedre noget ved stedet, så ville jeg skære ned på menuen, så den bestod af fire retter, og så skulle flere af portionerne være større, så folk for eksempel kunne spise sig mætte i pasta. Derudover ville jeg skrive basisoplysningerne på hjemmesiden (ankomsttidspunkt, eksempel på menu og menupris) og så ville jeg gøre noget ved akustikken – den var forfærdelig, og det var næsten umuligt at høre hinanden, selvom vi sad tæt.

Prisen er til gengæld yderst rimelig, når du også tager i betragtning, at næsten alle råvarer er økologiske.

Jeg ender på fire stjerner denne gang.

Dragsholm Slot – Lammefjordens Spisehus

Dragsholm Slot, Lammefjordens Spisehus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Hørve Da vi var i sommerhus i slutningen af juli, tog vi på en række udflugter – blandt andet til Rørvig, hvor vi spiste på en rigtig god fiskerestaurant. Vi nåede dog også forbi Dragsholm Slot en af de andre dage, og her spiste vi frokost på Lammefjordens Spisehus – slottets knapt så formelle restaurant, som har åbent både til frokost og til aftensmad. Det var en af de dage, hvor solen brændte ekstra godt, så det var skønt at opdage, at vi kunne sidde ude på terrassen og nyde maden i flotte omgivelser.

Dragsholm Slot, Lammefjordens Spisehus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Hørve Jeg blev fristet af drinkkortet, selvom det meste af udvalget var forholdsvis tunge drinks. Jeg endte med at vælge en Manhattan (bourbon, vermouth, angostura), som smagte ganske godt, men var en anelse for tung til vejret. Skidt pyt – det var mit eget valg, og der var også koldt postevand til at slukke tørsten med undervejs.

Dragsholm Slot, Lammefjordens Spisehus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Hørve Jeg havde besluttet mig for at prøve tre retter, men så vidste jeg også, at jeg måtte gå efter de mindre serveringer, for varmen lagde en dæmper på min appetit. Jeg valgte derfor en snack som forret, der blev præsenteret som grøntsagsstave serveret med urtecreme og maltjord. Så havde jeg egentlig forventet et lille glas med rå grøntsagspinde, som jeg kunne dyppe i en urtecreme, men jeg tog fejl. I stedet fik jeg denne smukke servering, som var sprød, frisk og fed på samme tid – en herlig start på måltidet!

Dragsholm Slot, Lammefjordens Spisehus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Hørve Til hovedret havde jeg valgt en af de lette frokostserveringer. Her var det en lyssej serveret på brød og toppet med en rødløgsringe, dild, maltjord og en creme, jeg desværre ikke husker navnet på. Jeg mindes ikke, hvornår jeg har fået en så god lyssejsret før – den havde en rigtig god balance, hvor løgene og dilden var med til at give den et ekstra pift – uden dog at overdøve fiskens smag. En meget lækker ret.

Dragsholm Slot, Lammefjordens Spisehus, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Hørve Desserten – som jeg ellers havde set frem til og var en af grundene til, at jeg valgte en lille forret og hovedret – skuffede desværre. Det var en gulerodskage med flødeostecreme og syltede havtorn. Bemærk, at der igen igen var maltjord på tallerkenen – det skuffede mig ærlig talt, for køkkenet må da kunne være mere kreative og ikke bare strø maltjord ud over alle retterne!?

Jeg savnede mere saftighed i kagen, og så var stykket ganske enkelt for stort. Enhver, der elsker gulerodskage, ved også, at flødeostecremen er ret vigtig, og her var køkkenet lige lovlig nærige med mængden. Jeg endte med at ekspedere noget af kagen videre til gemalen, for jeg kunne ikke spise op.

Restauranten ligger i smukke omgivelser, og da vi som sagt sad udenfor, så er det primært dem, jeg kan bedømme. Indendørsarealerne så nu også smukke ud, men dem fik jeg kun et kort glimt af. Servicen var udmærket, og især en af tjenerne viste sig at være god til at aflæse gæsterne og smalltalke hist og pist.

De to første retter samt drinken var jeg godt tilfreds med, men desserten skuffede mig som sagt, og jeg blev lidt træt af maltjord til sidst. Jeg ender på fem stjerner denne gang.

Rørvig Fisk & Røgeri

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigSidste weekend tog gemalen og jeg til Rørvig sammen med svigerforældrene for at gå en tur ved havnen samt finde et sted at spise frokost. Vi faldt hurtigt over et par spisesteder og endte med at vælge Rørvig Fisk & Røgeri, der fristede med en skaldyrsbuffet til 199 kr. Jeg er ellers ikke så meget til buffeter, men vi skimmede buffetbordet, og det så lovende ud, så vi kastede os ud i det.

Spisestedet har gjort noget ud af hygiejnen og beder blandt andet gæsterne om at vaske hænderne ved en dertil indrettet vask, inden man kaster sig over buffeten, og det syntes jeg var et ret sympatisk træk.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigBuffetbordet bød blandt andet på en bred vifte af forskellige typer brød – alle friske og indbydende.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rørvig… og her er et view ud over resten af menuen. Den er ikke voldsom stor, men til gengæld er der tilpas mange retter til, at du alligevel får svært ved at nå at smage dem alle sammen. Der er både marinerede og røgede fiske- og skaldyrsretter – lige fra sild, laks, torsk, rødspætter, muslinger, krebs og blæksprutter – samt en masse forskellige slags dip og dressinger.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigDer er såmænd også en række friturestegte retter, så det ikke bliver alt for sundt :-)

Jeg syntes, der var rigtig mange gode retter på buffetbordet, og det virkede alt sammen frisk og vellavet – tilberedt på gode råvarer og ikke ‘pumpet’ med fyld (såsom jeg for eksempel oplevede det på Nordbornholms Røgeri, hvor en af skaldyrssalaterne svømmede i pasta). Jeg undrede mig dog lidt over, at restauranten valgte at servere stenbiderrogn – sæsonen sluttede trods alt for flere måneder siden, så jeg går ud fra, at rognene har været på frost. Det kunne man dog ikke for alvor smage (da de let kan få en ret fisket smag af det), men de smagte dog ikke af nær så meget som under højsæsonen.

Grøntsager – min evige kæphest mht. fiskerestauranter – var der heller ikke mange af. Jeg snuppede lidt garniture fra et af fadene, så jeg fik lidt grønt på tallerkenen, men det havde nu været rigtig godt, hvis der havde været en enkelt salat eller to. Skaldyr og brød mætter trods alt ret godt og ligger tungt i maven, så det ville være dejligt, hvis man kunne kombinere det med lidt grøntsager.

Rørvig Fisk & Røgeri, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RørvigFiske- og skaldyrsbuffeten hos Rørvig Fisk & Røgeri viste sig at være en rigtig positiv oplevelse – ja, jeg tror såmænd, at det er den bedste fiske- og skaldyrsbuffet, jeg har prøvet til dato.

Prisen var ganske fornuftig, og det er et sted, jeg gerne kommer igen (selvom det dog næppe bliver lige foreløbig, men man har vel lov til at drømme…). Jeg ender på fem stjerner.

… MEN! Så skal de altså også gøre noget ved reklameskiltet, for som potentiel kunde bliver jeg ret bekymret, når jeg ser de citationstegn… :-)

Restaurant Upstairs

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeEt af mine mål for denne sommer er at få afprøvet en række af de nye spisesteder, der er kommet i Roskilde i løbet af de seneste år. Når gemalen og jeg gerne vil spise ude, ender vi nemlig altid i København, hvor der hele tiden åbner nye, spændende restauranter. Jeg synes dog, at det er lidt pinligt, for burde Roskilde ikke også kunne byde på gode restaurantoplevelser – altså udover Restaurant Mumm og Store Børs?

I sidste uge smuttede vi forbi Restaurant Upstairs en hverdagsaften, lige efter at jeg havde været til træning. Vi vidste ikke fra start, om appetitten var stor nok til til tre retter, så vi nøjedes med at bestille to i første omgang, og det viste sig at være klogt.

Jeg fik et glas vin til maden – en Sachetto Pinot Grigo, som viste sig at være en rimelig anonym og lidt kedelig hvidvin. Her var gemalen lidt mere heldig med den rødvin, han valgte.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSom forret valgte jeg glaserede svinekæber med jordskokkecreme, syltede rødløg og pastinakchips. En lidt tung sag til en meget varm sommeraften, men ikke desto mindre velsmagende og med meget møre svinekæber. Der måtte godt have været lidt mere jordskokkecreme – eller evt. blot én svinekæbe – for jeg savnede lidt balance mellem mængden af kød og creme.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeKort tid efter fulgte hovedretterne – og de var noget større, end vi forventede! Jeg havde bestilt smørstegt kulmule med sommergrønt og skaldyrsbisque. Fisken var stegt tilpas – den ‘flagede’ fint, når man skar i den, og den var mør og tilpas saftig. Saucen var jeg dog ikke så begejstret for – den havde en brændt bismag, jeg ikke brød mig om. Heldigvis var grøntsagerne tilberedt perfekt – de var friske, sprøde og saftige på samme tid og bestod af gulerødder, bønner, asparges, ærter og spinat.

Portionen var som sagt ret stor – den var faktisk så stor, at jeg ikke kunne spise op! Nu har jeg måske ikke verdens største appetit, men gemalen – der havde bestilt en dejlig lammeret – måtte dog også levne. Selvfølgelig betød varmen noget for appetitten, men hvis jeg bestyrede restauranten, ville jeg overveje at skære lidt ned i hovedretternes størrelse – så er det også lettere at friste gæsterne til at tage en dessert med i købet.

Restaurant Upstairs, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDesserten sprang vi over, men skal jeg være ærlig, så fristede de tre desserter heller ikke så meget (der var en jordbærdessert, pandekager med is samt en osteservering).

Jeg mener, at spisestedet er ca. et år gammelt. Førhen lå der en kinesisk restaurant på dette sted, og her kom jeg en del gange både i gymnasiet og mens jeg læste på universitetet. Det var ret sjovt at se, hvor meget indretningen af stedet har forandret sig, og jeg syntes, at de havde valgt en ret gennemført stil.

Maden var – med enkelte skønhedsfejl – vellavet og med masser af smag. Den var måske ikke specielt innovativ, men det synes jeg heller ikke, at restauranten prøver at signalere – det virker mere, som om de ønsker, at du besøger stedet for at få god, solid mad lavet på friske råvarer.

To retter koster 305 kr, og det fandt jeg meget passende, og det er et sted, jeg gerne besøger igen en anden gang. Vi ender på fire stjerner med pil op.

Kagebord på Nimb Terrasse

Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffetTilbage i maj måned inviterede jeg gemalen på restaurant Nimb Terasse, så vi kunne prøve deres berømte kagebord. Jeg fik ikke blogget om det på det tidspunkt, da der var lidt vrøvl med bloggens gallerifunktion, men den ser ud til at fungere igen, så nu må jeg hellere vise jer alle de lækkerier, som stedet kan byde på.

Gennem de seneste par år har restauranten afholdt en række kagebuffet-arrangementer, som altid har været så eftertragtede, at de er blevet udsolgt lang tid inden. Tilbage i februar måned besluttede restauranten derfor, at de fremover serverer kagebuffet hver lørdag og søndag. Det koster 295 kr. per person, men så får man også mulighed for at smage ca. 20 forskellige slags kager og konfekt, ligesom man får et glas mousserende vand samt varm chokolade, kaffe og te ad libitum. Til gengæld skal man betale for vand (!).

Du skal også være opmærksom på, at du skal betale for entré til Tivoli, når du skal hen til restauranten – noget jeg desværre ikke syntes, at restauranten havde skiltet så meget med, da jeg bestilte bord tilbage i marts måned (jojo, jeg var i god tid for at være sikker på at få den dato, der passede os bedst).

Så ja – det er en dyr fornøjelse, men er det så pengene værd?

Nimb Terrasse, Nimb Terrasse kagebord, restaurant, kagebuffetJa, hvis du sætter pris på gode kager, så er dette en oplevelse, du skal unde dig. Der er et stort udvalg af alskens kager – både chokoladekager, tærter, moussekager osv. – og restauranten har været så betænksomme skære de fleste ud i små stykker, så det er muligt at smage et bredt udvalg af kagerne.

Jeg prøvede at smage så mange som muligt, men jeg må være ærlig og indrømme, at jeg måtte give fortabt – også selvom gemalen og jeg delte flere af de små kagestykker, så vi kun fik en lille mundfuld. For ja, der er gods i disse kager, der er lavet på gode råvarer og derfor mætter ret godt.

Jeg savnede dog lidt mere intensitet i flere af kagerne. Der måtte gerne være mere power på smagen – nogle af kagerne var lige lovlig milde og anonyme i smagen, men der var ingen, der var decideret dårlige.

Min yndlingskage var ovenstående orange sag – en moussekage lavet på skyr og med en havtorngelé på toppen. En dejlig syrligsød kage. Jeg bliver også nødt til at fremhæve deres scones, som var både bløde, saftige og tilpas luftige. Jeg er ellers ikke særlig vild med scones, der tit er nogle tunge små boller, men denne udgave var virkelig god.

Jeg har taget et par fotos af buffetens menukort, som du kan se herunder. Jeg ved desværre ikke, hvor tit der ændres på menuen, men mon ikke en række af dem er faste indslag?

Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffet Nimb, Nimb kagebord, restaurant, kagebuffetAlt i alt var det en rigtig god – men dyr – oplevelse. Det er et sted, man tager hen i forbindelse med en særlig lejlighed (i dette tilfælde var det en fødselsdagsgave fra mig til gemalen) og ikke lige et arrangement, man besøger hver weekend (med mindre man elsker kage og har en meget høj forbrænding!).

Herunder kan du se alle de kager, der var på buffetbordet den dag: