Enomania

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden skulle jeg bruge et godt og billigt spisested på Frederiksberg, for gemalen og jeg skulle i teatret (underforstået Betty Nansen Teatret). Normalt vælger jeg et spisested på ruten fra København H og frem til teatret (hvilket blandt andet har bragt mig forbi Foderbrættet og Bindia), men da jeg kiggede på et kort over området tæt på teatret, faldt mit blik på Enomania – en lille restaurant/vinbar, som jeg har hørt godt om. Enomania har da også fået en Bib Gourmand i Michelinguiden siden 2010, hvilket blot gjorde mig endnu mere nysgerrig, og jeg bookede da også straks bord.

Enomania er som sagt en lille restaurant – jeg tror, der er plads til omkring 25-30 gæster – og den er tilsyneladende godt besøgt. Der blev i hvert fald hurtigt fyldt, den aften, vi var der, men det kunne man bestemt ikke mærke på servicen. Betjeningen var venlig, smilende og omsorgsfuld og dermed også noget helt andet end det, vi oplevede på Restaurant Rebel samme uge.

Enomania har et meget simpelt menukort, der består af fire retter – to retter, der kan serveres som forretter (til 70 kr. stykket) eller lidt større udgave som hovedret (til 100 kr), en kødrig hovedret (200 kr) og en dessert (60 kr). Til hver ret anbefaler restauranten et glas vin, som denne aften svingede mellem 75 og 125 kr per glas.

Gemalen og jeg valgte en forret, en opgraderet hovedret og en dessert, hvilket betød en samlet pris på 230 kr. for de følgende retter.

Mens vi ventede på den første ret, fik vi lidt friskbagt brød, lidt forskellig skinke og pølse samt lidt god olivenolie. Klassisk italiensk – og meget lækkert.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens første ret var denne enkle og dejlige pastaret – agnolotti med røget laks, ærterpuré og tynde skiver blomkål. En mild forårsagtig ret, som – selvom der både var pasta og kål i – stadig virkede frisk og let.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten var til gengæld en fyldig ret, som passede godt til den kølige martsdag. En solid risotto med vildsvin, knoldselleri og sprøde flager af jordskokker. Der var ikke sparet på kalorierne, men det skal man jo heller ikke med risotto – den var cremet, smagfuld og de sprøde jordskokker gav tilpas med struktur til den meget bløde ret.

Da vi havde spist hovedretten, blev vi spurgt, om vi ville vente lidt desserten, eller om vi ville have den med det samme. Vi svarede (lidt kækt), at vi gerne ville vente lidt, for vi hyggede os rigtig godt (og så havde vi god tid i forhold til teaterforestillingen senere samme aften). Kort tid efter fik vi lidt ekstra rødvin i glasset – om det skyldtes vores friske kommentar, eller om det er sædvanen i forhold til, at så har gæsterne lidt ekstra at nippe til, mens man venter på næste ret, det ved jeg ikke. Men det var i hvert fald en rigtig sød og betænksom gestus, som vi satte stor pris på.

Enomania, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret var letsyltede appelsinbåde med vaniljeis og brændt hvid chokolade. En enkel og velkomponeret ret, som havde en fin balance mellem de søde elementer, den fede is og det let sprøde drys. Det havde ikke gjort noget, hvis der havde været et lidt mere syrligt element i desserten, men det var ikke noget, jeg for alvor savnede.

Enomania er et rigtig hyggeligt sted – ikke mindst på grund af betjeningen, som er venlig, opmærksom og smilende. Vi følte os virkelig godt behandlet og havde næsten følelsen af at være stamgæster, selvom det var første gang, vi besøgte stedet.

Maden var dejlig – enkel men lige i skabet – og restauranten forstod også at vælge vine, der passede godt til de enkelte retter. Og så var den nærmest latterlig billig i forhold til kvaliteten.

Enomania er helt sikkert et sted, jeg gerne besøger igen – og mon ikke jeg også ender der i løbet af efteråret, når den nye teatersæson går i gang? Jeg er i hvert fald glad for at have fundet denne perle af en restaurant, og er du på de kanter, synes jeg, du skal prøve stedet.

Stedet for fem stjerner med en pil op.

Restaurant Rebel

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden var gemalen og jeg på Restaurant Rebel sammen med et vennepar. Det er et sted, jeg længe har ønsket at besøge, så da jeg fandt ud af, at vores venner også meget gerne ville spise på Restaurant Rebel, sørgede jeg for, at vi hurtigt fandt en dato, hvor det kunne lade sig gøre.

Restaurant Rebel er et af de anmelderroste spisesteder, der er skudt op i København i løbet af de senere år. Restauranten vil gerne lave moderne dansk gourmetmad i den billigere ende og serverer derfor små retter til 100 kr. De skriver selv, at hvis ‘maven rumler’, bør man tage fire eller fem retter. Det hjælper mig dog ikke så meget som gæst, for skal jeg så være godt sulten for at tage fire retter, eller kan jeg nøjes med tre? Det måtte jeg teste, for jeg var moderat sulten den aften, så jeg holdt mig til tre retter, mens resten af selskabet tog fire retter.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant Rebel har et ret fristende menukort, så det var svært at vælge. Det lykkedes dog efter lidt betænkningstid. Til gengæld var vi dårligt stillet, da det drejede sig om vinene, for her var udvalget af vin på glas skrevet på en tavle i den anden ende af lokalet, og da tavlen ikke var lyst op, var det stort set umuligt at læse navnene på vinene. Vi endte derfor med at bede tjeneren om at finde frem til et par glas til os. Jeg var dog ikke så imponeret over dem, der blev serveret – den ene var alt for syrlig, så den fik vi udskiftet, mens de to andre var ok uden dog at være noget særligt.

Vi undrede os desuden over, at restauranten gjorde så meget ud af at pointere, at de ikke ville komme med lange prædikener om maden og vinen, og at tjenerne nok skulle holde sig væk, så man kunne nyde maden i fred. Er det ikke efterhånden so last 5-10 years ago, at restauranterne gjorde en dyd ud af ikke at ville fortælle noget om den mad, de serverer? Vi syntes i hvert fald, det virkede mærkeligt og gammeldags. Hvis jeg ikke vil vide noget om den mad, jeg spiser, ville jeg jo nok spise et andet – og langt mere underlødigt – sted.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er efterhånden et stykke tid siden, jeg har været på en restaurant med gavmilde mængder af kuvertbrød, men det er der helt sikkert på Restaurant Rebel. Vores brødkurv og smørtallerken blev genopfyldt flere gange undervejs, og det var svært at holde fingrene fra det friskbagte brød.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første ret blev serveret samtidig med kuvertbrødet. Det var på den ene side en god idé at servere noget mad kort tid efter, at vi var ankommet, så vi ikke forspiste os i kuvertbrød med det samme, men det virkede også lidt underligt, at det gik så hurtigt.

Min første ret bestod af torsk, blåmuslinger og røget kartoffel i en fyldig sauce. En herlig og velsmagende ret, hvor det milde fiskekød passede godt sammen med den afdæmpede men solide sauce. Selvom portionen ikke var voldsom stor, mættede den godt.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDerefter var der en del ventetid – lidt for meget ventetid – indtil næste ret kom på bordet. Jeg havde udvalgt mig en ret bestående af smørstegte pompom-svampe, sprød blomkål samt brunet smør. Jeg mener, at cremen var pureret blomkål, men den er jeg lidt usikker på. Svampene havde suget godt med smør til sig og smeltede nærmest på tungen, og retten forsvandt temmelig hurtigt. Det havde ikke gjort noget med et lille drys friske krydderurter oven på for at give lidt modspil til fedmen i retten (og for at lyse lidt op på tallerkenen), men retten kunne også sagtens gå uden.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMin sidste ret denne aften var aftenens smukkeste servering. En knaldrød oksetatar saveret sammen med syltede ribs, urtemayonnaise, karse og noget sprødt (ristet, finthakket rugbrød vil jeg gætte på). En skøn sammensætning af de syrlige bær, den fede mayo, den friske letbitre karse og den milde men smagfulde tatar. Det var rent guf!

De andre snuppede som sagt en ret mere – selvfølgelig en dessert. Jeg smagte en bid af gemalens, og den var ganske god.

Er tre retter så nok på Restaurant Rebel? Denne aften var det, men det skyldtes nok også, at der var rigeligt med kuvertbrød, som man kunne forgribe sig på. Det blev vi i hvert fald nødt til, da ventetiden blev for lang mellem to af retterne. Skulle jeg spise der igen, ville jeg nok gå efter fire retter.

Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil komme igen. Maden var der intet i vejen med – den passede fint med restaurantens målsætning om at lave moderne dansk gourmetmad i den prisvenlige ende af skalaen. Til gengæld følte vi os ikke særlig velkommen. Det virkede i hvert fald som om, at den ene af tjenerne havde fået det forkerte ben ud af sengen den dag og virkede tvær, distanceret og kort fra hovedet. Jeg synes ellers, at de københavnske restauranter har oppet sig de senere år og er blevet langt bedre til at have opmærksomme, smilende og venlige tjenere, men det var desværre ikke den oplevelse, vi havde på Restaurant Rebel, hvor vi mest fik følelsen af at være i vejen.

Jeg ender på fire stjerner for oplevelsen – maden var god, men det var servicen ikke.

Restaurant Rebel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Kiin Kiin

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDa jeg havde fødselsdag for snart to uger siden, fejrede gemalen og jeg det ved at spise på Kiin Kiin om aftenen. Jeg har længe ønsket at spise på Kiin Kiin, og gennem de senere år har jeg da også flere gange været tæt på at spise der. Til vores bryllupsdag for et par år siden var vi for sent ude mht. at reservere bord, så der spiste vi på Marchal i stedet, og til min fødselsdag sidste år opprioriterede jeg at spise på Studio, og det viste sig at være rigtig god timing, for ugen efter fik restauranten en Michelin-stjerne!

Men altså – vi dukkede som sagt op på Kiin Kiin, hvor vi valgte at tage deres helaftensmenu (de har også en teatermenu med fire retter, hvor man skal forlade bordet kl. 19.30). Jeg tog samtidig vinmenu til maden, men delte dog med gemalen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAVi blev først bedt om at tage plads i restaurantens lounge, hvor vi fik en form for citron iste – meget lækkert. Hvis almindelig iste smagte sådan, ville jeg måske bedre kunne forstå det koncept.

Gemalen bestilte en øl, og tjeneren kom med en øl fra Mikkeller, som jeg også fik lov til at smage. En meget spændende øl med strejf af ingefær og honning, uden at det dog hverken blev for skarpt eller sødt.

Herefter fulgte en række små appetizers, som skulle symbolisere det thailandske gadekøkken. Jeg tog ikke noter undervejs – det var jo min fødselsdag, så det handlede mest om at hygge sig – og tjenerne talte også ret hurtigt, så det var ikke altid, vi fik alle detaljer med, så bær over med, at denne anmeldelse ikke er nær så detaljeret som for eksempel Disfrutar-anmeldelsen.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste servering var lotusfrugt serveret på to forskellige måder – herover en syltet version, der var smukt anrettet i frodige blomster…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og her en stegt og nærmest chips-agtig version af lotusfrugten. Jeg må indrømme, at jeg har lidt en svaghed for lotusfrugter. Jeg synes, de er meget smukke og elegante, og så minder de mig om Japan, som jeg besøgte for 7 år siden.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste servering indeholdt også to små hapsere. Der var østers (bagerst på tallerkenen), der var marineret i blandt andet hvidløg og chili og smagte aldeles glimrende. Der var også en form for spiselig perle i (nej, ikke en af dem, der koster en formue) – en ret sjov detalje.

Længere fremme på tallerkenen lå et stykke knivmusling, der var kombineret med citrongræs (det er de mørkegrå flader i venstre side af billedet). De var perfekt tilberedt, men blegnede alligevel lidt i forhold til de dejlige østers.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDenne ret var noget nær umulig at tage et ordentligt billede af, for det var en form for risgrød/rissuppe, der var serveret i et højt, smalt keramikrør! Tjeneren fortalte, at i Thailand tager bønderne den varme risgrød med ud i marken om morgenen og stikker derefter beholderen ned i jorden, så grøden holder sig lun frem til frokost. Det var en rimelig mild og behagelig grød, men portionen var så lille, at jeg dårligt nåede at smage på den, før den var væk. Jeg mener dog, at der blandt andet var ingefær i den.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste appetizer kan jeg desværre ikke huske navnet på, men det var et kært lille kræmmerhus – muligvis lavet på majsmel, der indeholdt en form for creme toppet med peanuts og koriander. En herlig sprød mundfuld.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu nåede vi til den af aftenens serveringer, som nok vil få en del til at stejle – nemlig græshoppe med grøntsagstop, creme, maltjord og ‘regnorm’. Sidstnævnte var altså ikke regnorm men et stykke tun, men græshoppen var en ægte græshoppe, der var glaseret. Gæsterne ved siden af os skulle ikke nyde noget, men vi turde godt, så haps – ned røg græshoppen! Pudsigt nok var det mest grænseoverskridende, at græshoppen var lun. Nu ved jeg godt, at græshopper ikke er varmblodede væsner, men da jeg mærkede varmen fra græshoppen, da jeg tog den med fingrene, fik jeg pludselig følelsen af at skulle spise noget levende – og den tanke brød jeg mig ikke om. Græshoppen smagte ikke af noget særligt. Den havde noget sødme fra glaseringen, men ellers ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal beskrive smagen – vag men proteinrig?

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en ægge-anretning, der straks fik mig til at tænke på blandt andet Disfrutar. I det hele taget var det pudsigt, at vi flere gange undervejs oplevede, at Kiin Kiin brugte detaljer, som vi også var stødt på flere af restauranterne på vores nylige rejse til Barcelona. Der må være flere af tingene, der er på mode for tiden.

Jeg kan desværre ikke huske, hvad der var i æggene.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDe to sidste appetizers var begge på pind. Først var der denne pølse fra Chiang Mai serveret med røg – en dejlig krydret sag med et lille stykke syltet ingefær, som gav et fint modspil til det fede kød.

Den anden appetizer var en meget enkel kylling satay, som jeg ikke fik taget et ordentligt billede af (det gjorde nu heller ikke så meget – det var blot et lille stykke kyllingekød på pind).

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var gadekøkken-seancen ovre, og vi blev ført op i restauranten. Læg mærke til boksen på bordet, hvor du måske kan ane de farverige kort. En af tjenerne dukkede op med den allerede i loungen, hvor den blev stillet foran os. Den indeholdt en lang række kvadratiske kort med smukke billeder på den ene side og anekdoter og opskrifter på bagsiden. Ideen var så, at kortene skulle følge den gastronomiske rejse, vi skulle på denne aften. En fantastisk idé. Desværre blev den ikke fulgt til dørs. Jeg tror kun, at tjenerne huskede at vende kortene to gange undervejs, så kortene passede med de retter, der blev serveret på samme tid. Vi prøvede så selv for at følge nogenlunde med i kortene, men det fjernede noget af magien ved denne ellers ret sjove og nytænkende detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi skulle som sagt på en gastronomisk rejse på Kiin Kiin og for at symbolisere den ‘flyrejse’, vi skulle på, fik vi først en spiselig pose med nødder og krydderurter.

Kiin Kiin lav-selv-nudlerDernæst skulle der leges! Vi fik en skål med varm suppe lavet på skaldyr og galanga samt en form for fiskechips og… en sprøjte med nudelmasse! Pointen var så, at man sprøjtede nudelmassen ned i suppen, så der dannedes bløde nudler, man kunne spise.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og sådan så det ud. Et legebarn som jeg elsker jo den slags, så jeg syntes selvfølgelig, det var en ret festlig detalje. Nudlerne var meget milde og bløde, men hang fint sammen, og suppen var tilpas kraftig til at kunne fungere med de nærmest anonyme nudler.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret var også ret interessant. Den bestod af rejenudler serveret sammen med tamarin, citrongræs og spiselige spisepinde. Sidstnævnte er måske lige frisk nok – de brødstænger kunne altså ikke bruges til at spise med, så det måtte jeg hurtigt opgive og bruge almindeligt bestik i stedet, men jeg var ret fascineret af rejenudlerne, som vitterlig bestod af rejekød ikke bare en form for nudler smagt til med tørrede rejer. Spændende!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnKøkkenet var dog ikke færdig med at lege, hvilket denne ret tydelig bar præg af. Den bestod nemlig af en stor kugle lysegrøn candyfloss toppet med friske krydderurter og agurkestrimler. Tjeneren hældte derpå en varm marinade over…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… som straks smeltede candyflossen, så der kun var salaten tilbage. Retten var mest af alt en gimmick – jeg syntes, den blev for sød til min smag, og så snart jeg havde spist krydderurterne, lod jeg den søde substans blive tilbage. Men sjov detalje.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen næste ret imponerede mig til gengæld smagsmæssigt. Det var en ret med to slags karry – rød og gul – der var kombineret med hummer, krabbe og litchi. Men det særligt imponerende var, at karryen indgik i en is, som var utrolig vellykket. Isen havde en fin, delikat smag af karry, men var hverken for sød, bitter eller mælket. En ret helt i balance.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til en vegetarret, som bestod af to serveringer – en varm og en kold – som vi skulle dele (eller – det var op til os selv, men gemalen og jeg kan godt lide at dele, så vi byttede tallerkner undervejs). På den ene tallerken var der en lun kokossuppe serveret med med stegte svampe og… jeg kan desværre ikke huske hvad den lille runde ‘kage’ i midten af suppen var.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå ‘søstertallerkenen’ var svampene kombineret med en form for kokosgranité og en panggrøn sauce.

Begge serveringer var udmærkede, men jeg syntes, det var lidt unødvendigt med to tallerkner, man skulle bytte rundt med – så hellere bare servere én ret.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu blev serveringerne ret små igen. Vi fik denne lidt spøjse servering med oksekød, østerssauce og kinesisk ingefær. Her fik jeg ikke fat i tjenerens beskrivelse af retten, så de nærmere detaljer kan jeg ikke komme ind på. Smagsmæssigt gjorde den heller ikke det store indtryk – desværre – men til gengæld var det en ret smuk servering.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen sidste salte ret bestod af svinekød braiseret i five spice-blanding serveret i en svampefond (?) og sammen med et stykke meget tyndt og sprødt flæskesvær. Her ville jeg ønske, at serveringen havde været lidt større, for den smagte ganske godt – men ville måske også hurtig blive lidt for tung, hvis den kom i større portioner.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik en fin lille mundrenser i form af disse to små sorbet-kugler. Smagen fik jeg ikke noteret mig, men konsistensen var lige så let, luftig og samtidig silkeblød, som sorbet skal være.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi fik også en stranddrink… jojo, det er en drink, der er jo sugerør! Under sandet lå der en lille pose med pina colada, som man så kunne drikke via det sorte sugerør. Der var helt klart en fejl ved den servering, for den slap alt for hurtigt op ;)

En sød og dejlig sommerdrink og en ret sjov måde at servere den på.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første af de to desserter blev serveret i en keramikkugle. Når man åbnede den, lå der jasminblomsterblade og granité i bunden af kuglen…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… mens indersiden af låget var dekoreret med en blød marengsmasse og små sprøde marengs. Sjov måde at servere desserten på, men i sig selv var den ikke specielt spændende – den var lidt for mild og underspillet til mig.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen anden dessert overraskede til gengæld positivt. Normalt er jeg ikke så meget til banankage, men denne lune, søde udgave kunne jeg alligevel ikke stå for. Den blev serveret sammen med en saltet kokosis og karamelcreme, og det var en kombination, der holdt! Mmm!

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMåltidet sluttede af med en kæk udgave af mojito – nemlig et stykke sukkerrør, der var drysset med fintrevet lime! Spændende og frisk fortolkning.

Nu var måltidet ovre, men er der en ting, jeg har lært efter flere besøg på Michelin-stjernede restauranter, så er det, at man altid skal sørge for at gemme lidt plads til en kop te – med dertilhørende petit fours!

Det er min klare opfattelse, at de dyre restauranter ofte er mest kreative, når det gælder appetizers og petit fours – måske fordi det er bittesmå serveringer, som ikke har til formål at gøre én mæt, og derfor kan køkkenet rigtig slå sig løs. Så da tjeneren på Kiin Kiin spurgte, om vi også ønskede te og petit fours, takkede jeg straks ja. Jeg havde dog ingen anelse om, hvad vi gik ind til…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… for det var nærmest et eldorado af petit fours! Vi fik en lakrids-macaon, en trøffel med nødder, en kokostop, en sukret vindrue (?), en lille bagt creme, to slags chokolade…

Kiin Kiin petit fours 1… hjemmelavet fransk nougat og små toppe med kumquats…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… ananaskirsebær overtrukket med hvid chokolade og drysset med krymmel af en slags…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… en grøn vingummislange…

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… og lidt frugtkompot…

… og så selvfølgelig en ganske dejlig og velsmagende te. Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke kunne spise så mange petit fours, så jeg pakkede resterne ned og tog med hjem, så de kunne nydes dagen efter.

Helt overordnet var det en dejlig oplevelse at spise på Kiin Kiin. Jeg kan godt lide det thailandske køkken og det var spændende at opleve, hvordan restauranten fortolkede de enkelte retter og brugte råvarerne på nye og interessante måder. Der var enkelte retter, som ikke sagde mig så meget eller som blev for søde, og jeg oplevede også på et tidspunkt, at vinen slet ikke matchede den ret, den blev serveret til. Men der var også retter, som var betagende og velkomponerede.

Min største anke var servicen. Tjenerne var skam søde nok, men der var ikke helt styr på rækkefølgen af retterne, og vi oplevede flere gange, at vi fik noget serveret, hvorefter en anden tjener straks fjernede det igen, fordi de internt havde taget fejl af rækkefølgen. Det skyldtes selvfølgelig, at de lige var gået over til en ny menu, men det virkede ikke så professionelt. Jeg savnede også følelsen af nærvær og glæde, som jeg ellers ofte oplever på denne slags restauranter. Da vi spiste på Studio, var tjenerne nærmest ved at boble over af stolthed over at arbejde der, og de var samtidig gode til at få gæsterne til at føle sig trygge og velkomne. Den følelse manglede jeg på Kiin Kiin. Samtidig fik jeg heller aldrig fingre i listen over de vine, som vinmenuen bestod af denne aften. Jeg spurgte en af tjenerne, som desværre ikke kunne fremtrylle den på det tidspunkt, men jeg fik at vide, at jeg blot skulle sende dem en e-mail, og så ville de sende vinmenuen til mig. Det gjorde jeg så nogle dage efter, men den mail fik jeg aldrig svar på…

Maden på Kiin Kiin er som sagt spændende, kreativ, nuanceret, vellavet og smukt anrettet – med enkelte detaljer hist og pist, som kunne justeres. Servicen var til gengæld ikke i top, hvilket den bør være på en Michelin-stjernet restaurant.

Vi ender på 5 stjerner alt i alt.

Kiin Kiin, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Sensi Bistro

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste aften, vi var i Barcelona, spiste vi på en restaurant, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Eller… vi troede, det var den restaurant, vi havde bestilt bord på, men da vi mødte op, viste det sig, at ejerne har to restauranter, og vi havde valgt den ‘forkerte’, nemlig Sensi Bistro. Det gjorde nu ikke så meget – vi kunne godt få bord, og så fik vi afprøvet bistro tapas.

Og hvad er det så? Det er sådan set bare bistromad, der serveret i mindre portioner, og så opfordres man til at dele om retterne. Sympatisk form for spisning og lige noget for gemalen og jeg, der godt kan lide at prøve flere forskellige retter i løbet af en aften, men måske ikke kan spise voldsomme mængder af mad.

Sensi Bistro anbefaler, at man vælger 2-3 retter per person og flere, hvis man er godt sulten. Vi valgte at dele 5 retter. Flere af dem kunne man vælge at få en halv portion af i stedet for en hel (det var primært de mest fyldige retter), og det gjorde vi også i et af tilfældene.

Da vi havde fået et glas rødvin hver (en simpel men korrekt tempereret rødvin) og lidt brød i en kurv, begyndte retterne at strømme ind.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen første ret, vi delte, var sværdfisk tataki med yuzu vinaigrette, sesamfrø og fintsnittet fennikel. En meget mild og måske også lidt for anonym ret, men nu er sværdfisk ret mild i forvejen, så restauranten var sandsynligvis bange for at overdøve fiskens smag fuldstændig.

 

 

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste ret var selvfølgelig blæksprutter, for ja, jeg elsker blæksprutter, så det spiste vi ret mange gange i løbet af vores Barcelona-ferie. Blæksprutterne var stegt i kort tid i hvidløg og persille og var perfekt tilberedt – letfaste uden at være hverken hårde eller gummiagtige. Mmm!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen tredje ret var en af de fyldige retter, som man også kan få i halv portion. Vi vovede dog at tage en hel til deling, og selvom denne Cointreau-flamberede risotto med rejer bestemt havde pondus, så var portionen passende som deling for to. En dejlig fyldig og cremet sag.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå dette tidspunkt var min rødvin sluppet op, så jeg bestilte en sangria og fik en dejlig krydret sag, som jeg nød til resten af retterne.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen fjerde ret havde vi kun bestilt halv portion af, og selvom vi næsten fortrød det, fordi den smagte så godt, så var det samtidig et klogt valg, eftersom det var en rigtig tung sag. Den bestod af frisk trøffel-ravioli med parmesancreme, der efterfølgende var smagt til med trøffelolie. Jamen altså. Det var jo, så man kunne høre pasta-englene synge!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi skulle vælge den sidste ret, var vi meget i tvivl, for der var så mange spændende ting på kortet, vi gerne ville prøve. Vi havde udset os to, som valget stod imellem, og så spurgte vi tjeneren hvilken en af dem, han ville anbefale. Han udpegede denne servering, og det kan jeg godt forstå, for den tog også kegler hos os. Den bestod af stegte spareribs serveret med en sennepssauce, og kombinationen af svinekød og sennep er jo altid et hit. Det supermøre kød smeltede på tungen, og det var comfort food i højeste potens!

Derefter var jeg sådan set mæt. Gemalen havde dog set sig varm på en cheesecake med dulce de leche (det hjalp jo heller ikke, at parret ved nabobordet delte en på det tidspunkt), så vi endte med at bestille en. Jeg smagte på den, og den var udmærket, men dulce de leche er ofte lidt for sødt til mig, så jeg savnede noget mere syrlighed i desserten og overlod derfor resten af kagen til gemalen. Der blev ikke protesteret :)

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… jeg bør i øvrigt tilføje, at der følger et lille glas ferskenlikør med til cheesecaken. Den kan du se i bunden af indlægget.

Sensi Bistro viste sig at være en ganske hyggelig lille restaurant, som var velbesøgt af både turister og lokale. Betjeningen var venlig og med et glimt i øjet, og der var i det hele taget en god stemning i restauranten.

Maden var – med undtagelse af et par enkelte detaljer – rigtig god. Jeg savnede som sagt lidt mere smag i den første ret, der blev lige lovlig anonym, og det havde da heller ikke gjort noget, hvis der havde været lidt mere grønt tilbehør til flere af retterne, men ellers levede de fuldt op til at være god, solid bistromad.

Jeg mener, at vi hav 60-65 euro for mad og drikke for to personer, og det synes jeg er yderst rimeligt i forhold til den standard, vi fik. Vi ender derfor med 5 stjerner til Sensi Bistro.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Rosa Negra

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa gemalen og jeg var i Barcelona for et par uger siden, holdt vi os ikke kun til den spanske mad, men prøvede også et par mexicanske restauranter. Den første var gourmet-restauranten Hoja Santa, og den anden var denne festlige og ret billige restaurant, Rosa Negra.

Rosa Negra faldt vi over ved et tilfælde. Vi trissede rundt i byen søndag middag og var efterhånden blevet ret sultne. Jeg havde min liste over gode spanske tapas-restauranter med i lommen, men ingen af os havde lyst til tapas på det tidspunkt, og jeg havde egentlig mest lyst til en masse grøntsager. Da vi pludselig spottede Rosa Negra og så, at det var en mexicansk restaurant, så skyndte vi os indenfor.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen bestilte en øl, og jeg kunne ikke stå for den mexicanske sangria, som viste sig at være denne yderst smukke drink. Den var dog lige lovlig anonym i smagen i forhold til, hvad jeg forventede af en sangria. Jeg kan nemlig godt lide, at sødmen holdes lidt i skak af krydderier – ligesom i den sangria jeg lavede i sommers – men denne udgave var lidt for mild. Til gengæld var den rasende billig – 3 euro!

Tjeneren spurgte i øvrigt, om vi hellere ville have et bord et andet sted i restauranten, hvor vi ikke fik solen i hovedet, men det afviste vi høfligt – som vinterblege, solhungrende danskere blev vi simpelthen nødt til at slubre al den sol i os, som vi kunne komme i nærheden af!

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen og jeg valgte at dele en snack-tallerken med et bredt udvalg af miniudgaver af de forretter, man kan få i normal størrelse. Der var flautas (stegte majstortillas med kylling, salat, creme fraiche, løg og tomater), bean sopes (en tyk form for tortilla med bønnecreme og hakkede løg oven på), chalupas of cochinita and suadero (friturestegt tortilla med svinekød, oksekød og grøntsager), et lille stykke majskolbe samt guacamole og nachochips.

Det var en rigtig god måde at få prøvet mange forskellige retter på én gang, og mange af dem sprudlede af friske, sprøde grøntsager. De var også krydret tilpas forskelligt, men jeg savnede dog en lidt kraftigere krydring i flere af retterne – ikke fordi de nødvendigvis smagte fladt eller kedeligt, men fordi de sagtens kunne bære lidt mere ‘spark’.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi havde egentlig regnet med, at vi kunne justere styrken på de små serveringer med disse to saucer, som fulgte med, for den ene var noteret som stærk. Den var dog ikke i nærheden af at være stærk, og i det hele taget var de to saucer temmelig kedelige og ligegyldige.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEfter de små serveringer snuppede vi en almindelig ret hver. Her havde jeg helt klart undervurderet størrelserne på retterne, for jeg fik en temmelig stor kyllingesalat! Selvom jeg var ret sulten, lykkedes det mig ikke at spise op, men heldigvis kunne gemalen klemme lidt mere ned.

Kyllingesalaten bestod af saftigt, grillet kyllingebryst, der var skåret i skiver og lagt på en blandet salat bestående af salatblade, tomater, avokado, sesamfrø og balsamicodressing. En dejlig salat, hvor grøntsagerne var friske og sprøde (men som helt klart havde været bedre, hvis den blev serveret om sommeren, hvor tomaterne smager af meget mere).

Vi gav 30 euro for mad og drikke for to personer, hvilket jeg vil mene er rasende billigt i forhold til, hvad vi fik.

Rosa Negra er et hyggeligt og skørt indrettet sted, og jeg kan forestille mig, at der kan være ret festligt om aftenen. Stedet slår sig blandt andet op på at have meget billige drinks (3,50 euro stykket), og maden er som sagt også til at betale.

Vi havde en ganske oplevelse, men jeg ærgrede mig dog lidt over, at flere af serveringerne var så beskedne mht. krydringen. Selvom restauranten selvfølgelig tager hensyn til, at de fleste gæster er europæere og derfor ikke lige så hardcore chili-spisere som mexicanere typisk er, så kunne retterne sagtens have fået et skud mere.

Vi ender på fire stjerner med pil op.

Hoja Santa

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Barcelona for nylig, ‘nøjedes’ vi ikke med at spise spansk mad. I efteråret stødte jeg nemlig på en artikel i Politiken, som beskrev to nye mexicanske restauranter i Barcelona – Hoja Santa og Niño Viejo. Hvis du husker mit mexicanske benspænd, så ved du, at jeg er ret pjattet med mexicansk mad, men udvalget af mexicanske restauranter i Danmark er temmelig lille, så jeg øjnede straks muligheden for at prøve en god, mexicansk restaurant. Og hvorfra vidste jeg så, at restauranten ville være god? Tja, det havde jeg på fornemmelsen, da jeg så, at restauranten er ejet af de samme folk, der blandt andet står bag Tickets – en af Barcelonas bedste restauranter.

Hoja Santa er den dyre og (mest) eksperimenterende af de to nye, mexicanske restauranter og den, vi havde hørt bedst om, så det var den, vi valgte at prøve.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi ankom, startede vi med at bestille to forskellige margaritas, for vi havde læst i en anmeldelse af stedet, at dem skulle man prøve! Så gemalen snuppede en almindelig margarita på tequila og citron, mens jeg prøvede en røget margarita lavet på mezcal og lime. Begge var gode, men jeg tror, vi var ret enige om, at min var den mest spændende. Virkelig godt balanceret og med et spændende touch af røg. Meget lækkert.

Vores søde og venlige tjener fortalte om restauranten, og at vi selvfølgelig var velkommen til at bestille direkte fra menukortet, men at de ville anbefale, at de sammensatte en menu for os, så det var lettere for kokkene at time serveringerne. Det var vi friske på, men vi havde dog to specifikke ønsker til retter, som vi havde forelsket os i, da vi så menukortet – en spændende servering med blæksprutte samt en lille citronkage. Det var selvfølgelig ikke et problem at indlemme disse to retter i udvalget, så det sørgede hun for at gøre.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFunky fortolkninger af oliven er højeste mode på de eksperimenterende restauranter i Barcelona. Tickets gjorde det til deres signatur-appetizer, da de åbnede for fire år siden, og så vidt jeg ved serverer alle (eller så godt som alle) af ejernes restauranter oliven i en eller anden form (men andre restauranter holder sig heller ikke tilbage, hvilket du også kan se i min anmeldelse af den nye Barcelona-restaurant Disfrutar).

På Hoja Santa lignede de funky oliven faktisk ikke oliven synderlig meget – det var i hvert fald ret tydeligt, at det ikke var oliven. De bestod af en tynd, blød skal og en letflydende og krydret puré indvendig. De var fine, men slet ikke lige så spændende som dem, Tickets og Disfrutar serverer.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu fik vi en masse bittesmå serveringer på bordet på én gang. Den første lille hapser var denne ‘pose’ med knuste flæskesvær, porrestrimler og chipotle aske. Det var selvfølgelig ikke en rigtig pose men en ‘pose’ lavet på agar agar, så vidt jeg forstod på tjeneren. Sjov lille servering.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste var denne supersprøde og ret skrøbelige snack, som var en dekonstrueret taco med koriander-cremeperler. Meget fin men også en snack, hvor man skulle være ret forsigtig, når man spiste den.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste mini-servering var disse små majsskaller med majscreme, perler af pipicha olie samt dild. Cremen var god og fyldig, og de små olieperler gav et fint lille pift til snacken, så den ikke blev for tung og fed i smagen.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen mindste servering var dog dette lille sprøde stykke kyllingeskind, der var toppet med lidt salat og creme oven på. En smule anonym i smagen – her måtte de gerne have brugt lidt stærkere krydderier.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af de små serveringer var disse små tacos med rejer, løg og avokadocreme, der blev serveret sammen med et lille glas med en fyldig rejesuppe. Supernuttet mad! Igen en fin balance mellem elementerne, hvor tacoen var ret mild, men blev suppleret fint af den noget kraftigere rejesuppe.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til fiske- og skaldyrsretterne. Første servering var disse utrolig smukke østers med hibiscus- og rødbedesaft. Billedet yder ikke helt retten retfærdighed – farven var endnu smukkere i virkeligheden. En flot rødlilla farve og en spændende fortolkning. Man kan måske hævde, at østerssmagen ikke kom til sin ret i forhold til den ret dominerende saft, der var hældt over den, men da jeg aldrig har været den store fan af østers, så gjorde det mig ikke så meget – jeg synes under alle omstændigheder, at det var en frisk og anderledes fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret havde jeg virkelig set frem til, for jeg holder meget af blæksprutter – mest af alt, når de ligger på tallerkenen! Denne ret bestod af grillet blæksprutte med sort sauce og noget, tjeneren omtalte som søgræs. Meget mør og dejlig servering, hvor den sorte sauce gav en god og fyldig ‘bund’ i forhold til perfekt tilberedte blæksprutte.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDernæst fik vi en lille ceviche taco med avokadocreme og rødløg. Jeg er lidt i tvivl om, hvad denne ceviche var lavet på, men den smagte under alle omstændigheder glimrende.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår man taler om mexicansk mad, bliver man nødt til at nævne mole saucer, og her havde Hoja Santa et interessant – og tilpas bredt – udvalg af retter med mole. Den første ret, vi prøvede, var denne pasilla mole med baby-grøntsager. Pasilla er en ret mild chili, som jeg også brugte flere gange i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og den passede godt sammen med de lækre, sprøde grøntsager. Saucen var tilpas krydret til, at den smagsmæssigt var med til at binde grøntsagerne sammen, uden at deres milde, friske smag blev overdøvet.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelsePå dette tidspunkt havde jeg også drukket min margarita op og spurgte tjeneren, hvad hun kunne anbefale. Gemalen havde lige inden valgt en lys øl, som dog var lidt for bitter til mig, så hun anbefalede mig i stedet en drik med ingefærøl i. Den var jeg dog ikke så imponeret af – den var lidt for mild og ‘vandet’ til min smag.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af hovedretterne var en ret, hvor jeg i den grad tænkte ‘Mexico!’, da den blev serveret. Her fik vi en manchamanteles mole med banan cannelone. En rigtig kraftig og godt krydret sauce, hvor der var godt med chili i (uden at det dog blev for voldsomt) og med den spændende banan cannelone til. Jeg kan desværre ikke huske, hvad fyldet præcis bestod af, men den kraftige, krydrede sauce var virkelig et hit. Mmm!

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til desserterne, og som jeg nævnte i starten af indlægget, så havde vi forelsket os i citrondesserten, da vi så den i menukortet. Den bestod af en lemon pie sandwich til hver, hvor ‘brødet’ bestod af en tynd karamelskal og fyldet var en frossen citroncreme. For en citronelsker som jeg var det jo en drømmedessert – så dejlig og delikat med en fin balance mellem den syrlige citron og den søde karamel. Nammenam.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste servering var sjovt anrettet. Den bestod af ultratynde og meget sprøde majsvafler, der var toppet med guava is. En ret interessant og usædvanlig kombination, som jeg ikke har prøvet før.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst – men ikke mindst – kom der denne majsformede majs-is på bordet, hvor isen blev serveret sammen med chokoladetrøfler, cajeta (en tyk creme lavet på kondenseret mælk) samt knasende kaffecreme. Virkelig interessant – og lækker – smag. Majs kan jo være ret søde, så de gør sig overraskende godt i en dessert – også i denne fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på regningen, fik vi et lille stykke spongecake hver. Jeg ved desværre ikke, hvad der var i, men jeg tror, det var karamel.

Hoja Santa var bestemt en spændende oplevelse. Maden var ikke for stærk – den var selvfølgelig tilpasset europæiske smagsløg – men flere af retterne havde den fylde og  tilpas nuanceret krydring, som mexicansk mad ofte har. Kombinationen af den traditionelle mexicanske mad og det legesyge køkken, som ejerne er kendt for, fungerede rigtig godt, men har du læst mine anmeldelser af Tickets og Disfrutar, så ved du også, at jeg elsker små, skøre og fantasifulde serveringer.

Servicen var rigtig god. Jeg syntes, vores tjener havde en fin fornemmelse af, hvor meget mad vi havde lyst til og ikke mindst hvilke retter, vi ville finde spændende (men ok – på det punkt er vi også taknemmelige, for vi er ikke særlig kræsne). Jeg har læst et par anmeldelser, hvor folk mener, at prisen er for høj. Vi gav ca. 1200 kr i alt for mad og drikke til to personer, og det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad vi fik. Sammenlignet med Disfrutar er det måske en anelse dyrt, men jeg følte mig bestemt ikke snydt.

Hoja Santa er en skøn mexicansk restaurant, som jeg gerne anbefaler. Vi nåede desværre ikke at prøve ‘lillebror-restauranten’ Niño Viejo, som ligger lige ved siden af, men hvis du vil have et lidt billigere måltid, så vil jeg foreslå dig at prøve den. Deres menukort ser i hvert fald også meget tillokkende ud.

Hoja Santa får fem stjerner med en lille pil op.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Disfrutar

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi var i Barcelona sidste weekend, spiste vi flere spændende steder. En af de største positive overraskelser var Disfrutar - en ret ny restaurant, som jeg stødte på ved et tilfælde, da jeg researchede på spændende spisesteder i ugerne op til afrejsen. Disfrutar havde fået en del virkelig gode anmeldelser på Tripadvisor, og efter at have læst dem kritisk igennem (og forelsket mig i billederne af de smukke retter), besluttede jeg mig for at booke bord der.

Der er desværre ikke menukort på hjemmesiden, så jeg ved ikke, om der er forskel på prisniveauet afhængig af, om du spiser på Disfrutar ved frokosttid eller om aftenen. Vi havde valgt en frokostreservering, og her var der to forskellige menuer – en til 68 euro og en til 99 euro. Vi valgte den første, og det kom vi bestemt ikke til at fortryde. Derudover valgte vi at dele en flaske cava samt at få isvand til.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg var ret pjattet med en del af deres tallerkner og skåle. Så smukt og gennemtænkt.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDisfrutar har et smukt og enkelt lokale med en terrasse ved siden af – fint oplyst af det blændende solskinsvejr.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… og det var også muligt at følge lidt med i, hvad kokkene lavede undervejs.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen første servering var denne lille sag serveret i den smukkeste lille søstjerneskal lavet i porcelæn. Den bestod af en passionsfrugt- og rom frappé, der var drysset med fintmalet kaffepulver. En ret usædvanlig kombination, der ikke desto mindre fungerede fint sammen. Den var kold og cremet, hvor kaffen gav den søde smag et lille ‘knæk’.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste servering var lidt af en overraskelse. Tjeneren kom med en glasskål fyldt med sorte sesamfrø. Hun satte den på bordet og svingede den forsigtigt fra side til side, hvorefter disse to meget luftige små macarons steg op til overfladen! Hun lagde vægt på, at de var meget luftige (ellers kunne man ikke lave det trick), men jeg indså først hvor luftige, de var, da jeg puttede den ene i munden! Ultralet og så fin og sprød konsistens på samme tid! De små macarons fik den lyserøde farve fra rødbedesaft, og selvom de var så luftige, kunne man sagtens smage rødbeden.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDerefter fik vi to serveringer på samme tid. Herover ses tomat-polvorones. Det var små, fnuglette polvorones lavet på mandelmel og tomatpulver og derefter toppet med olivenolie-kaviar. Jeg var meget fascineret af hvor lette og elegante, de var. Tomatsmagen passede fint ind i retten – især når man spiste olivenolie-kaviaren samtidig med.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen anden servering var disse gennemsigtige pesto-ravioli! De små ‘plastikposer’ (tjeneren vidste desværre ikke, hvad materialet hed på engelsk) var fyldt med pinjekerner, parmesan og basilikum. Man dyppede så posen i den lille skål med væske (hvilken husker jeg ikke) og puttede posen i munden – hvorefter ingredienserne smeltede sammen og gav en tydelig pestosmag. Sjov og legesyg servering.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaTjeneren kom nu med nogle fine, sprøde oliven…! Vi spiste på Tickets for fire år siden, så vi har før oplevet, at oliven ikke nødvendigvis bare er oliven… og det var disse smukke udgaver heller ikke :)

Det var kunstige oliven lavet med en skal af agar agar og fyldt med koncentreret olivensaft. Skallen var så sprød, at vi først troede, at det var lavet på en mild form for chokolade, men tjeneren fortalte som sagt, at det var agar agar. Fascinerende. Og lækkert.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaTil den næste servering fulgte der et lille glas med. Vi fik nemlig ismadder (!), som bestod af ultratynde kiks toppet med ricotta-is og serveret sammen med en saft lavet på æbler og knoldselleri. Iskiksen var både salt, sprød og blød på samme tid, mens saften havde lige den rette mængde sødme til at komplimentere iskiksen. Utrolig spændende kombination!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste servering var nok en af gemalens favoritter… og nok også en af mine, hvis jeg skal være helt ærlig. Den bestod af en friteret æggeblomme, der balancerede på toppen af æggeskal. Selve æggeskallen var fyldt med en koncentreret men silkeblød svampegelé. Det var SÅ lækkert! Den lune, lækre og sprøde æggeblomme smagte skønt alene, men jeg gemte halvdelen, så jeg kunne spise det sammen med svampegeleen, og det var et meget fint match. Mmm!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaSom du måske allerede har gættet, så var kokkene på Disfrutar både kreative, legesyge og meget fingernemme. Den næste ret bestod således af små, sprøde baguetter med fyld af hummercreme og avokado! Eller… jeg burde nok sige baguette-formede usødede marengs. De var virkelig sprøde, hvilket også betød, at man skulle være ret forsigtig, når man spiste dem. Men en virkelig fin og sjov servering, hvor den lidt mere traditionelle kombination af hummersalat og avokado gjorde lykke.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi var ikke færdig med de sjove udformninger, for den næste servering var ‘tacos’ af et blødt, gennemsigtigt materiale smagt til med parmesan og fyldt mozarellaost, en flået cherrytomat og olivenolie-kaviar. Ved siden af lå der basilikumblade med perler af balsamico-eddike. Igen blev vi imponeret over, hvor meget smag der var i de bittesmå serveringer. Selve smagssammensætningen var klassisk, men udformningen var så fin og skør på samme tid.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNu gik vi over til en mere almindelig servering. Her fik vi et fad med små stykker af marineret makrel, der blev serveret sammen med klatter af svampekompot og tabbouleh lavet på meget finthakket blomkål og mynte. Svampene (en katalansk svamp, vi ikke kendte) havde en god, fyldig smag, der gik godt sammen med det milde fiskekød og den friske tabbouleh.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaOvenstående billede yder ikke retten retfærdighed, for den så noget anderledes ud, da den kom på bordet. Her stillede tjeneren nemlig en pande på bordet, der var fyldt af… gennemsigtige pastarør!? Det så fuldkommen ud som om, de var lavet af plastik. Derefter tog hun en kasserolle og hældte en dampende varm ostecreme med små baconstykker i over pastarørene, inden hun rørte det sammen med et par skeer. Til sidst rev hun lidt parmesan over retten. Tadaaa – Disfrutar havde lavet en funky udgave af macaroni carbonara! Retten smagte – selvfølgelig – lige så syndig og skøn som en almindelig carbonara, men det var et sjovt stunt.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste servering ser noget mere afdæmpet ud, men tag ikke fejl. Disse knivmuslinger var tilberedt perfekt og kunne nærmest spises med sugerør, mens gemalen med det samme forelskede sig i den fine risotto lavet på finthakket fennikel. Rigtig dejlig.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDenne ret skilte sig lidt ud ved ikke at være lige så smuk eller skør som de andre serveringer, men smagen fejlede nu ikke noget. Den bestod af et stykke rød multe toppet med lidt soya-agtig sauce og små aubergine-gnocchi. En lidt anonym servering i forhold til dagens andre serveringer.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste salte ret vi fik, inden vi gik over til desserterne (læg mærke til flertal), var denne fintskårne svinemørbrad, der var overhældt med en sødmefuld og krydret mexicansk sauce. Kødet var smørmørt og smeltede nærmest på tungen. Meget fint.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… og så kom vi til desserterne. Den første var disse indbydende frosne mandarinskaller, der var fyldt med mandarinsorbet og rosengelé og toppet med en luftig mandarinskum. Det er sjældent, jeg støder på rosensmagen i gastronomiens verden, men den letparfumerede smag passede fint med den milde mandarinsorbet. En fin og elegant servering.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste dessert var min absolutte yndlingsservering på Disfrutar. Vi fik hver en tallerken med en rød og en grøn chili, der nærmest virkede glaserede. Når jeg kiggede tæt på dem, kunne jeg dog se, at chilierne var en form for kraftigt farvet gelé, der var fyldt med en lys chokoladecreme. I den røde var chokoladecremen selvfølgelig smagt til med chili, mens chokoladecremen i den grønne havde et strejf af pebermynte. Tjeneren dryppede lidt olie over chilierne og så var der en lille skive supersprødt brød til. Jamen altså… legebarnet i mig jublede, da jeg så serveringen, og mine smagsløg fulgte efter, da jeg spiste desserten. Yum yum yum!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaFrokostens absolut sidste servering var disse kaffe-profitoroles. Små profitoroles – igen lavet på marengs – fyldt med kaffecreme og en mørk chokolade. Et sødt og letbittert punktum på en formidabel frokost.

Disfrutar levede ikke bare op til forventningerne – de sprængte nærmest rammerne for, hvad man kan forvente. Selvom serveringerne var bittesmå, var de alle så fulde af smag, at vi gik mætte derfra – både på mad og på oplevelser. Jeg elsker, når restauranter eksperimenterer med råvarer, konsistens og udformning, og Disfrutar gjorde alle dele til perfektion. Det var så tydeligt, at de elskede at lave disse små kunstværker, og som gæst føler man sig helt beæret over at spise de små fine serveringer.

Vi gav 1250 kr i alt (dvs. for både mad og drikke til to personer). Det er noget mere, end vi er vant til at bruge på frokost, men jeg synes, at de var godt givet ud, for det var virkelig en sjov, spændende og utrolig lækker oplevelse.

Jeg kan varmt anbefale Disfrutar. Maden er spændende, anderledes, kreativ, sjov og vanvittig dejlig. Betjeningen er sød, venlig, smilende og meget professionel.

Seks ud af seks stjerner herfra og et håb om, at de får en Michelin-stjerne i år eller næste år. Det fortjener de.