Restaurant Brdr. Price

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på ugen spiste jeg på Restaurant Brdr. Price tæt på Nørreport sammen med gemalen samt et par af vores venner. Restauranten har længe – som i meget længe – stået på min liste over restauranter, jeg gerne vil besøge, og nu fandt vi endelig en god anledning til det.

Spisestedet er delt op i to rum. I den forreste del er caféen, hvor der er en mere afslappet og uformel stemning, ligesom spisekortet er lidt mere bistro-agtigt. I den bagerste del, hvor vi sad, er selve restauranten med lysekroner og pænt opdækkede borde. Vi undrede os lidt over, hvordan der kunne være så højt til loftet, men det lader til, at rummet tidligere har været gymnastiksal! I dag er det til gengæld hyggeligt indrettet med masser af billeder på væggene.

Jeg har hørt fra flere, at portionerne kan være ret store på Restaurant Brdr. Price, og da brødrene også er kendt for at lave ret solid mad, havde jeg sørget for at spise let i løbet af dagen. Da jeg studerede spisekortet, blev jeg alligevel enig med mig selv om, at jeg nok måtte være lidt forsigtig, så jeg satsede på at holde mig til en forret og en hovedret.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte en portion hjemmelavede flæskesvær til deling. Det viste sig da også at være en temmelig stor portion – på ovenstående billede er der allerede taget fra fadet – men til gengæld var det en noget tam oplevelse. Flæskesværene skulle have været krydret med en blanding af laurbærblade, nelliker og salt, men det havde køkkenet tilsyneladende glemt. Jeg har i hvert fald aldrig prøvet at få flæskesvær, der i den grad manglede salt! Men sprøde var de.

Vi fik også serveret kuvertbrød – et lille formbrød, som vi selv skar i skiver – og her blev jeg altså lidt skuffet, for brødet blev serveret sammen med verdens mindste portion smør! Jeg mener – Brdr. Price er om nogen kendt for deres lidenskabelige forhold til smør, og jeg mindes ikke, at jeg før har fået så lille en portion smør serveret sammen med kuvertbrødet! Mystisk.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil forret havde jeg valgt en krabbesalat. Jeg var ellers fristet af en salat med and, men jeg blev enig med mig selv om, at det ville blive for tungt. Krabbekødet var rørt med strandkrabbemayonnaise, dild og citron, og så blev krabbesalaten serveret med blandede salatblade og croutoner. Der var fuld fart på skaldyrssmagen, hvilket var en positiv overraskelse, da krabbesalat let kan blive for mild og drukne i mayonnaise. Men her var smagen intens og spændende – og lige på nippet til at blive for voldsom, men jeg syntes, det gik.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens højdepunkt – for mig – var dog den farserede julekalkun. Da jeg så den på menukortet, var der ingen tvivl om, at det skulle jeg have, for det er ikke hver dag, man lige får mulighed for at få julekalkun (og skal man lave en hel kalkun selv, ligesom jeg gjorde, da jeg lavede Thanksgiving Dinner, så er der mad til 10-12 mennesker!). Som jeg havde gættet mig til, fik jeg serveret en yderst gavmild portion af en skøn og supermør kalkun, der var kombineret med krydret fars, en dejlig kalkunsauce og tændstikkartofler.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnSom tilbehør blev der – selvfølgelig – serveret tranebærkompot og æble-peberrodscreme og en lille portion af de mest velkogte kartofler, jeg nogensinde har fået på en restaurant.

Og levede kalkunen så op til forventningerne? I den grad! Den var smagfuld, saftig og smeltede nærmest på tungen. Portionen var lige lovlig voldsom, men det smagte simpelthen så godt, så jeg prøvede på at spise op. Her var jeg virkelig glad for, at jeg havde undladt at bestille dessert, for jeg ville hellere bruge al min appetit på julekalkunen.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… meeen… jeg fik nu en enkel skefuld dessert, for gemalen havde bestilt risalamande som afslutning, og her fik jeg lov til at smage en mundfuld. En ret interessant udgave, som var drysset med ristede mandler (hvilket gav en dejlig tydelig mandelsmag) og kombineret med en rimelig krydret kirsebærsauce. Gemalen var ret tilfreds med den.

Brdr. Price, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVores besøg på restaurant Brdr. Price var præget af en noget skuffende start med anonyme flæskesvær og manglende smør, men sluttede for mit vedkommende med et brag af en hovedret. Vi var alle fascinerede af lokalerne og den spændende og ret gennemførte indretning, mens servicen var noget på det jævne. For eksempel blev retterne ikke præsenteret men blot sat foran den enkelte, inden tjeneren forsvandt igen, og det tog også noget tid, før vi fik fat i en tjener, da vi gerne ville betale.

Restaurant Brdr. Price var ikke helt så interessant, som jeg havde håbet på. Spisekortet indeholder mange af de samme retter, du kan finde på andre restauranter i byen, men deres julekalkun er virkelig værd at gå efter. Samlet set ender jeg på fire stjerner, for selvom hovedretten var fantastisk, så var der flere ting, der trak ned.

La Petanque

La Petanque, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTæt på Nørreport ligger der et lille crêperie – dvs. en lille restaurant, hvor omdrejningspunktet er pandekager! La Petanque er en hyggelig, fransk restaurant, hvor bordene er dækket med ternede duge, og hvor man får lyst til at slå sig ned med gode venner. Jeg besøgte stedet for nogle uger siden sammen med et par kolleger.

La Petanque har både madpandekager og dessertpandekager, og vi havde lyst til at prøve begge dele. Det skulle der også gerne være plads til, for selvom pandekagerne er ret store, så er de ultratynde.

Vi blev enige om at dele en flaske rødvin. Jeg har efterhånden haft for mange dårlige oplevelser med varm rødvin på restauranter, så denne gang spurgte jeg på forhånd tjeneren om, hvor varmt vinene blev opbevaret. Da det viste sig, at rødvinene blot stod fremme (og dermed havde en temperatur på 22-25 grader ved serveringen), så bad vi pænt tjeneren, om det var muligt at få vinen kølet ned. Rødvin, der serveres for varmt (stuetemperatur), har nemlig mistet rigtig meget af den oprindelige smag og ender lidt med at være en unuanceret og sød omgang saftevand. Tjeneren undersøgte sagen og dukkede efter lidt tid op med en beholder med vand og is i, som flasken blev sat i. Meget fint. Den ret anonyme rødvin fik lidt mere smag efter afkølingen og blev dermed drikkelig, omend en stor vinoplevelse var det ikke – men nu kostede den også ‘kun’ lidt over 200 kr, så jeg forventede heller ikke det store.

La Petanque, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København, madpandekageJeg snuppede en pandekage med gedeost og spinat, og det kom jeg bestemt ikke til at fortryde. Pandekagen var tynd og supersprød, og gedeosten og spinaten gik fint sammen. Oplevelsen havde været endnu bedre, hvis pandekagen ikke havde suget så meget fedt – jeg syntes, den var lige lovlig fedtet.

La Petanque, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København, dessertpandekageDerefter var der en del ventetid. Vi havde aftalt med tjeneren, at der skulle gå lidt tid, inden vi var klar til dessertpandekager, men vi blev desværre glemt. Til sidst fik vi dog fat en tjener og bestilte hos hende, men der skete stadig ikke noget. Det gik yderligere noget tid, inden det igen lykkedes at få fat i en tjener, og da vi bestilte hos hende, skete der heldigvis noget.

Til dessert fik jeg en pandekage med kastanjecreme og ristede mandler. Denne pandekage var mere blød og saftig i forhold til madpandekagen, og det kunne jeg godt lide. Kastanjecremen faldt til gengæld ikke i min smag – den var lidt for mørk, ja nærmest brændt, i smagen, og det overraskede mig. Jeg havde forventet en mere mild og behagelig creme, og desserten var derfor ikke lige mig.

Det er billigt at spise på La Petanque – jeg tror, jeg samlet set gav ca. 200 kr. for de to pandekager samt et par glas rødvin – og selvom hverken mad eller vin var de største kulinariske oplevelser, så var det rimeligt i forhold til prisen. Betjeningen er dog noget svingende – det lagde rigtig godt ud, men lige så snart der kom flere gæster, var det ret svært at få fat i tjenerne, og vi blev glemt flere gange.

Jeg ender på tre stjerner med pil op. La Petanque er et hyggeligt og billigt sted, men ikke en restaurant, jeg behøver at besøge igen.

Green Sushi

Green Sushi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnGreen Sushi er en lillebitte sushikæde med tre restauranter, og gemalen og jeg besøgte for nylig den, der ligger i Grønnegade i København. Jeg har længe ønsket at spise der, da kæden gør meget ud af at tage bæredygtige valg, når det gælder råvarerne. Det er noget, der er ret aktuelt for sushirestauranter, eftersom både tun- og ålebestanden er truet. Men Green Sushi gør som sagt en del ud af at vælge MSC-certificeret fisk og bæredygtige råvarer i det hele taget. Meget prisværdigt.

Jeg var faldet over et Sweetdeal-tilbud, som vi brugte i dagens anledning, så vi ‘slap’ for at skulle vælge fra det fristende menukort, men kunne blot vente på maden.

Green Sushi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte selvfølgelig drikkevarer til. Jeg kastede mig over en økologisk Bionade med ingefær og appelsin. En overraskende god kombination og en dejlig drik, der var behageligt afstemt og ikke alt for sød, som læskedrikke ellers let kan blive.

Gemalen prøvede kræfter med en Espresso Stout, som tjeneren havde anbefalet ham. Et modigt valg eftersom gemalen ellers aldrig drikker stout, men denne her var nu ret interessant. Den var ikke så sød, som stout godt kan være, og kaffesmagen gav et spændende pift til smagen. Et ret crazy valg som ikke desto mindre var rigtig godt.

Green Sushi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI første omgang fik vi en række små retter. Den klassiske misosuppe, som jeg har et lidt anstrengt forhold til (efter at have fået det en del gange på en Japanrejse for nogle år siden). Denne version var dog ganske glimrende, og det var dejligt, at der var lidt grøntsager, man kunne bide i. Jeg er vitterlig ikke særlig god til helt klare, tyndtflydende supper. Her til blev der serveret en lille tangsalat…

Green Sushi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… samt en skål med soyamarineret tun og drysset med frisk koriander. Meget delikat og fuld af smag. Mmm!

Green Sushi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDernæst fik vi hver vores tallerken med sushi. Der var to stykker nigiri, en dunkan og otte maki – selvfølgelig fulgt af soya, wasabi og syltet ingefær. Jeg vil lige starte med at fremhæve sidstnævnte, for det er nok den bedste syltede ingefær, jeg har fået! Frisk, sprød og godt afstemt i smagen – helt sikkert ikke den samme kedelige type fra glas, som mange andre sushi-restauranter bruger.

Sushien i sig selv var udmærket. De virkede lidt mere friske i smagen. Maki-stykkerne var dog lige lovlig løst rullet, så de blev ret skrøbelige af at blive dyppet i soyaen, og jeg savnede lidt mere finish i pyntningen – det så lidt sjusket ud.

Samlet set en positiv oplevelse, men jeg var ikke helt så imponeret, som jeg havde håbet på. Forretterne var ganske glimrende, og udvalget af drikkevarer var også en positiv oplevelse. Jeg savnede dog som sagt, at der var gjort lidt mere ud af sushien – de savnede lidt kærlighed under tilberedningen og så noget forsømte ud, da de kom på bordet.

Jeg ender på fire stjerner til Green Sushi og et ønske om at komme tilbage igen på et tidspunkt for at finde ud af, hvad stedet ellers kan byde på.

Restaurant Hanzô

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sidste måned åbnede Madklubbens nyeste restaurant, Hanzô. Den ligger ved Sortedams Dossering – lige ved siden af den italienske restaurant, Grand Torino, som Madklubben åbnede tidligere på året. Hanzô er ikke knyttet til én bestemt madkultur, men er en slags ‘Asian All Stars’, hvor restauranten har udvalgt en række af de asiatiske retter, som de holder mest af – uanset om retterne så kommer fra Vietnam, Kina, Japan eller Thailand.

Jeg må på forhånd undskylde for de lidt dunkle billeder. Vi sad et sted med hyggebelysning, og det var simpelthen for mørkt til mit kamera.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på det vennepar, vi skulle spise sammen med, faldt jeg over en cocktail på Hanzôs menukort. Jeg snuppede en Blossom, som bestod af shochu, kirsebærlikør, æblemost og calpis. En mild og dejlig drink med spændende smagsnuancer.

Da vennerne ankom, blev vi hurtigt enige om, at vi ville snuppe ‘The Hanzô Experience’. Her serverer køkkenet 13 forskellige små retter, som er en blanding af retter fra menuen kombineret med en række overraskelser. Retterne serveres på fællesfade ved bordet, så man kan dele dem mellem sig, og hele herligheden koster 350 kr. Da både vi og vores venner er friske på at prøve noget nyt og spændende, så var det lige noget for os.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på den første ret, fik vi disse chips, som blev serveret sammen med en avokadocreme, der blandt andet var smagt til med koriander og mynte.

Jeg må i øvrigt indskyde, at lydforholdene var meget dårlige i restauranten, så vi havde svært ved at høre, hvad tjenerne sagde, når de præsenterede retterne, men jeg har forsøgt så vidt muligt at beskrive de enkelte retter.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste ret på bordet var denne lækre, milde tuntatar, der bestod af rå tun rørt med syltet kinaradise, shiiso, springløg og sprødt rispapir. En mild og fint afstemt ret, jeg sagtens kunne have spist mere af.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTuntataren fik dog skarp konkurrence af disse ‘mini tacos’, hvor der – så vidt jeg ved – også var tuntatar i. Jeg kunne dog ikke høre præsentationen af denne ret, hvilket ærgrer mig, for det var en af mine favoritter.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDerefter kom der friske østers på bordet. De var dryppet med chili- og risvinaigrette og korianderolie og derefter pyntet med små korianderblade. Nu er jeg ikke den store østers-spiser, men disse var ganske delikate og lækre.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret blev denne lille sag, som restauranten kækt havde døbt ‘shrimp dog’. Den bestod af en stor dybstegt reje lagt i et blad hjertesalat smurt med misomayonnaise og chilisauce. En sjov og anderledes måde at spise ‘hotdog’ på!

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg smilede ekstra meget, da dette fad kom på bordet. Var vi ikke endt med at vælge ‘The Hanzô Experience’ men havde valgt fra a la carte-kortet i stedet, så havde disse Korean pork sliders helt sikkert været blandt de retter, jeg havde udvalgt, for de er da ikke til at stå for! (måske har jeg taget lidt ‘skade’ efter mit vellykkede sliders-eksperiment i sommers…).

Mini-burgerne bestod af dampede sesamboller, der var fyldt med braiseret svinekød, kimchee og koriander. De var overraskende milde og saftige. Personligt havde jeg gerne set lidt mere kant – for eksempel af lidt ekstra syrlighed i dem – men ellers fine, små sliders.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til aftenens første ret, der ikke bare lige kunne spises med fingrene – nemlig gyoza. Igen en ret, hvor jeg ikke hørte ingredienserne, da tjeneren præsenterede retten. Gyozaen i sig selv var rimelig mild i smagen, mens saucen, den lå i, havde lidt mere bid.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTilbage til fingermaden – denne gang i form af supersprøde forårsruller, er blev serveret med en ret krydret – men lækker – sauce. Virkelig kræs!

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAnretningen var måske ikke aftenens smukkeste, men disse black ribs var også en positiv oplevelse. De glaserede kamben var drysset med forårsløg og lidt sorte sesamfrø og var både møre og lækre.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDisse to retter blev serveret sammen. Først var der en frisk, sprød salat med fintsnittet kål og gavmilde mængder af friske krydderurter…

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… som blev serveret sammen med denne hele, smørstegte dorade. Superlækker fisk. I det hele taget er det alt for sjældent, at jeg får hele fisk, men det er en oplagt deleret.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret fra det salte køkken var en skål ramen til hver. Den bestod af udonnudler, der blev serveret i en bouillon sammen med kylling, svampe og porcheret æg. Jeg er normalt ikke specielt vild med ramen, men dette er en af de bedste, jeg har smagt. Fyldig, lækker og frisk på samme tid.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første af de tre (!) desserter var denne halve kugle yuzosorbet, der var sorbet lavet på yuzusaft… ultrasimpel dessert, som måske nærmere er en ganerenser frem for en ‘rigtig’ dessert.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste dessert var mere traditionel og bestod af blommer (kogte?), der blev serveret sammen med marengsflager, crumble og en sauce, som jeg ikke helt kunne placere smagsmæssigt. En fin kombination med det søde, det sprøde og de smagfulde blommer.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens absolut sidste ret var denne smukke servering, der bestod af en kugle sorbet lavet på gulerod og passionsfrugt, små stykker gulerodskage, marengs, citron og hvid chokolade. En sjov og lidt anderledes dessert – men også en anelse for sød til mig.

Vi fortrød bestemt ikke, at vi valgte ‘The Hanzô Experience’, for der er ingen tvivl om, at stedet kan byde på en bred vifte af spændende, vellavede asiatiske retter. Der var enkelte ting, jeg ville have gjort anderledes, men det var mest i småtingsafdelingen.

Der var dog et stort minus ved aftenen, og det var lydforholdene i restauranten. De var rent ud sagt rædselsfulde. Som tidligere nævnt havde vi svært ved at høre tjenerne, når de præsenterede retterne, og ind imellem havde vi også svært ved at høre de andre ved bordet. Det var ret frustrerende og ødelagde noget af det hyggelige ved at spise ude. Desværre er dette bestemt ikke første gang, at vi oplever virkelig dårlige lydforhold i en restaurant – det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen. Prøv for eksempel at læse min anmeldelse af Il Buco, hvor vi spiste i sommers.

Jeg håber derfor, at Hanzô snarest muligt gør noget ved lydforholdene i restauranten. Det er virkelig ærgerligt, at en helt ny restaurant ikke har tænkt over akustikken i forbindelse med indretningen, for lydforholdene betyder en hel del for spiseoplevelsen – man vil jo (som regel :)) gerne kunne tale med de andre ved bordet. Det er desuden også synd for tjenerne, for de var både søde, sjove og servicemindede, og jeg vil tro, at det også må være irriterende for dem, at gæsterne ikke kan høre, hvad de siger. Vores tjener fortalte da også – da vi kommenterede på lydniveauet – at vi bestemt ikke var de første, der havde nævnt det.

Jeg ender på fire stjerner med pil op. Det er først og fremmest lydforholdene, der trækker ned i oplevelsen, for med hensyn til maden var det en ren fornøjelse at spise på Hanzo.

UPDATE 20.11.2014 – Madklubben har givet en tilbagemelding angående akustikken i restauranten. De har reageret på kritikken af lydforholdene i restauranten og har forleden installeret lydabsorberende plader i loftet. Se, det er en god nyhed :)

Herthadalen

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantHerthadalen ligger ved Lejre, tæt på Roskilde, med en smuk udsigt ud over sø og skov. Jeg har tidligere været der i forbindelse med mindstenevøens barnedåb, og jeg havde egentlig indtryk af, at stedet kun blev brugt som selskabslokaler, men her tog jeg fejl. Stedet har sadlet om og har nu åbent på alle fredage i perioden april – december. Det opdagede jeg, da jeg ville købe billetter til Roskildes første madfestival, RO:KOST. Den har løbet af stablen her i uge 45, hvor en række lokale restauranter har fokuseret på lokale råvarer. De deltagende restauranter har alle serveret en toretters menu + kaffe og chokolade til 250 kr. Maden skulle tilberedes på minimum tre lokale råvarer.

Jeg overvejede først at købe billetter til Restaurant Mumm – min absolutte yndlingsrestaurant i Roskilde – men her var der selvfølgelig stort set udsolgt med det samme. I stedet faldt mit blik på Herthadalen, og så blev jeg nysgerrig. Havde de åbent for almindelige gæster? Det skulle vi prøve!

Red Cow Hornbeer, ølStedet er både pænt og hyggeligt. Nu er det jo temmelig mørkt her i november måned, så det naturskønne område kunne vi selvfølgelig ikke se så meget af, men selve restauranten var stilfuld og tilpas afdæmpet. Vi blev præsenteret for aftenens menu samt udvalget af drikkevarer. Vi valgte begge en øl – jeg snuppede en The Red Cow fra Hornbeer, mens gemalen gik efter en Landøl fra Herslev. Dejligt at stedet brugte gode, lokale øl.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantFørste ret var en smuk, gylden græskarsuppe. Den blev serveret i en medium glasskål, hvor bunden var dækket af små stykker røget spæk, løgtern og krydderurter, inden selve suppen blev hældt over. Græskarsuppen var fyldig, sødmefuld og havde en rigtig god balance, så fedmen ikke kammede over. Smagen blev fint suppleret af den røgede spæk og de friske krydderurter, der gav suppen lige det pift, der skulle til. Meget lækkert.

Sammen med suppen fik vi skiver af saftigt, hjemmebagt brød samt lidt smør.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantHovedretten bestod af vildsvin (fra Sagnlandet Lejre, der ligger tæt på Herthadalen), der var braisseret i The Red Cow øl fra Hornbeer og serveret sammen med beder, kål og kartofler. Hertil en dejlig kraftig sauce. Her kunne vi for alvor godt mærke, at vi spiste i provinsen, for det var en ret gavmild portion. Ikke at der er noget galt i det, men jeg er ikke vant til at spise så store portioner, så jeg endte med at give lidt af kødet til gemalen. Tjenerne havde nemlig afsløret, at der ville være en surprise dessert lidt senere.

Vildsvinet var virkelig lækkert – mørt og med en lille antydning af ølsmag fra braisseringen. Det var en rigtig efterårsret med saft og kraft – lige som den skal være! Hvis der endelig skulle mangle noget, så kunne retten godt have brugt et let syrligt element for at give den tunge, fede og søde smag lidt mere modspil, men det er også lidt af en udfordring på denne årstid.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantSurprise desserten bestod af enkel kold æbletærte serveret med en smule creme smagt til med citron. Æblerne var nærmest karamelliserede, men føltes dog ikke tunge eller voldsomme. En glimrende dessert, men det ville have været ekstra lækkert, hvis der havde været lidt mere creme til.

Sammen med surprise desserten fik vi en kande te samt fire stykker chokolade fra den lokale chokoladeproducent, Frellsen.

Jeg var meget positivt overrasket over besøget hos Herthadalen. Maden var virkelig lækker, og vi kunne se, at restauranten også fokuserer på at bruge gode, lokale råvarer til daglig og ikke kun, når der er madfestival. Samtidig var servicen i top – tjenerne var søde og venlige, og der var i det hele taget en rigtig hyggelig stemning.

Jeg er glad for, at Herthadalen deltog i madfestivalen, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg havde opdaget, at de også har åbent for a la carte-gæster. Her vil jeg helt sikkert overveje at spise igen.

Fem stjerner – med pil op – til en af Roskilde-egnens bedste spiseoplevelser.

Taphouse – Københavns største ølbar

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnI slutningen af foråret åbnede Taphouse – Københavns største ølbar. Og med største menes der antal øl på fad, for stedet har konstant over 60 forskellige øl på hanerne! Taphouse fokuserer på mikrobryg, så er du til de klassiske pilsnere fra Tuborg og Carlsberg, går du forgæves. Men men – der er så mange andre – og i mine øjne mere interessante – slags øl, at der er noget for enhver smag.

Jeg besøgte stedet en aften sammen med min belgiske ven, der selvfølgelig også interesserer sig for øl. Det var i øvrigt hende og hendes mand, jeg var på Øl & Brød sammen med for nylig. Vi har meget forskellig smag i øl – hun er til de lyse, bitre øl mens jeg foretrækker de fyldige, mørke øl, hvilket kun gjorde oplevelsen sjovere, da vi så fik smagt nogle ret forskellige øl.

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnTaphouse har som sagt over 60 forskellige øl på hanerne – 61 den aften, vi besøgte stedet. Der var temmelig mange pale ales på fad, hvilket ærgrede mig lidt, da jeg ikke bryder mig om den øltype, men udvalget skifter som sagt løbende, og jeg kan se på barens hjemmeside, at deres nuværende udvalg i langt højere grad passer til mine smagsløg.

Det viste sig, at det er muligt at få en lille smagsprøve, inden du køber en øl, så du behøver ikke at være bekymret for, at du får købt en øl, du ikke bryder dig om, og det gør det endnu lettere at prøve nye, spændende øl. Vi smagte på flere forskellige, og der var nogle ret spændende – og specielle – øl imellem. Jeg så også et par engelske ciders på kortet, men nu var det først og fremmest øl, jeg ville smage, så jeg modstod fristelsen.

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnDet eneste, der skuffede mig lidt ved stedet, var selve indretningen. Den var meget enkel og praktisk og slet ikke så hyggelig, som jeg havde håbet. Nu var jeg i godt selskab, så det gjorde ikke så meget, men jeg savnede lidt følelsen af at have lyst til at være der hele aftenen.

Jeg synes, det er rigtig fedt, at København har fået en ølbar som Taphouse. Jeg har tit savnet et mere interessant øludvalg, når jeg har været i byen, for her er det oftest de almindelige pilsnere – danske eller udenlandske – der dominerer billedet. Og pilsnere siger mig ikke så meget. Samtidig er der hos Taphouse rig mulighed for at udforske varieteten hos de danske og udenlandske mikrobryggerier, for ølbaren har virkelig gjort noget ud af at have en bred vifte af øl fra de små bryggerier. Respekt for det.

Neighborhood

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnVesterbro har fået en ny, hip restaurant, og selvom det primært er pizzaer, der er på spisekortet, så kan Neighborhood ikke ligefrem kaldes et pizzeria i klassisk forstand. Neighborhood er nærmere en pizza- og cocktailbar, hvor du lige kommer forbi og nyder et par cocktails og/eller en pizza. Det er ikke muligt at reservere bord i forvejen (noget, der godt kan være lidt frustrerende for planlægningsmennesker som mig), så du skal være forberedt på, at der godt kan være ventetid, inden du kan få bord.

Jeg havde lokket gemalen til at møde mig på Neighborhood efter arbejde, og mens jeg ventede på ham – og på at få bord, da der var 30 minutters ventetid på det tidspunkt – nød jeg en Pumpkin Sour – en drink lavet på mørk rom, græskarsirup, citron og æggehvide. En ret mild drink – både med hensyn til smag og alkohol. Jeg havde egentlig frygtet, at drinken var for kraftig og sød, men det var nærmest omvendt. Hvis det stod til mig, blev der lige skruet lidt mere om for smagsintensiteten i denne drink – inkl. lidt mere alkohol.

Ventetiden blev forlænget, og vi endte med at vente ca. 40 minutter, før vi endelig fik et bord. Det er lige lovlig længe.

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte to forskellige pizzaer, og meningen var, at vi skulle dele, men da det kom til stykket, blev der kun udvekslet et enkelt stykke, for vi var begge vilde med lige præcis den pizza, vi selv havde bestilt.

Jeg tog en Coriander Chicken, som bestilt af hvidløgsstegte kyllingestykker, stegte svampe, bøffelmozzarella, tomatpesto, koriander og cherrytomater. Der var også lagt en lille salatblanding på et stykke af pizzakanten – men det kommer der på alle pizzaer.

Pizzabunden var ultratynd, så selvom pizzaen så intimiderende stor ud, lykkedes det mig næsten at spise op. Jeg måtte dog levne noget af kanten, som i øvrigt også var lidt af en oplevelse. Store dele af pizzakanten var boblet op, så pizzaen så enorm ud, men det viste sig, at kanten var ekstrem sprød, og vi endte med at spise den som en slags snack sammen med pizzaerne (!).

Selve fyldet på min pizza var… gudespise. Hold op hvor smagte det godt! Råvarerne var perfekt afstemt, så smagene smeltede sammen til en vidunderlig lækker pizza. Hvis jeg kunne spinde, havde jeg gjort det :)

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen fik en smuk efterårspizza i form af en Pumpkin Chorizo, der bestod af chorizopølser fra Holbæk Slagtergård, rosmarin- og timianstegte hokkaido græskar, Røde Kristian ost, persilly, cherrytomater og mascarpone. Igen en rigtig spændende smagskombination, hvor de krydrede pølser fungerede rigtig godt til de søde græskar og den fede mascarponecreme.

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnJeg nød en Red Beets til maden – en drink bestående af tør gin, hjemmelavet rødbedejuice og salvie. Her var der skruet lidt mere op for smagen, hvilket klædte drinken, og den havde en fin balance, så rødbeden hverken blev for voldsom, for sød eller for ‘jordet’ i smagen.

Neighborhood kan i sandhed lave gode pizzaer. De koster dog også derefter – 135 kr pr. styk. Til gengæld er de så lavet på økologiske råvarer og er både eksperimenterende og utrolig spændende.Nu køber jeg sjældent pizza (jeg foretrækker at lave dem selv, da det er billigere og bedre end Roskildes nuværende pizzeriaer), men skulle jeg spise et pizza et sted, så ville jeg gå efter Neighborhood. Blev jeg bedt om at udpege de tre bedste pizzaer, jeg har fået i mit liv, så ville den kyllingepizza, jeg spiste denne aften, helt sikkert være på listen.

Jeg var til gengæld ikke så imponeret af de drinks, jeg fik denne aften. Stedet har et ret interessant udvalg af drinks, men de, jeg fik, var lige lovlig afdæmpede og kunne godt have tålt lidt mere alkohol. Og jeg er ellers ikke til særlig sprittede cocktails, men her blev det lige lovlig forsigtigt. Det skal dog siges, at gemalen var glad for de drinks, han fik. Han prøvede en Peas’ N Bees samt en Thyme Well Spent, og her var smagene både interessante og godt afstemt.

Selvom drinksene ikke helt levede op til forventningerne, og selvom den lange ventetid var irriterende, så ender jeg alligevel med at give fem stjerner til stedet. De pizzaer var ventetiden værd, og er du på de kanter, så kan jeg varmt anbefale, at du kigger forbi Neighborhood for at sætte tænderne i byens – måske – bedste pizza.