Sensi Bistro

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste aften, vi var i Barcelona, spiste vi på en restaurant, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Eller… vi troede, det var den restaurant, vi havde bestilt bord på, men da vi mødte op, viste det sig, at ejerne har to restauranter, og vi havde valgt den ‘forkerte’, nemlig Sensi Bistro. Det gjorde nu ikke så meget – vi kunne godt få bord, og så fik vi afprøvet bistro tapas.

Og hvad er det så? Det er sådan set bare bistromad, der serveret i mindre portioner, og så opfordres man til at dele om retterne. Sympatisk form for spisning og lige noget for gemalen og jeg, der godt kan lide at prøve flere forskellige retter i løbet af en aften, men måske ikke kan spise voldsomme mængder af mad.

Sensi Bistro anbefaler, at man vælger 2-3 retter per person og flere, hvis man er godt sulten. Vi valgte at dele 5 retter. Flere af dem kunne man vælge at få en halv portion af i stedet for en hel (det var primært de mest fyldige retter), og det gjorde vi også i et af tilfældene.

Da vi havde fået et glas rødvin hver (en simpel men korrekt tempereret rødvin) og lidt brød i en kurv, begyndte retterne at strømme ind.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen første ret, vi delte, var sværdfisk tataki med yuzu vinaigrette, sesamfrø og fintsnittet fennikel. En meget mild og måske også lidt for anonym ret, men nu er sværdfisk ret mild i forvejen, så restauranten var sandsynligvis bange for at overdøve fiskens smag fuldstændig.

 

 

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste ret var selvfølgelig blæksprutter, for ja, jeg elsker blæksprutter, så det spiste vi ret mange gange i løbet af vores Barcelona-ferie. Blæksprutterne var stegt i kort tid i hvidløg og persille og var perfekt tilberedt – letfaste uden at være hverken hårde eller gummiagtige. Mmm!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen tredje ret var en af de fyldige retter, som man også kan få i halv portion. Vi vovede dog at tage en hel til deling, og selvom denne Cointreau-flamberede risotto med rejer bestemt havde pondus, så var portionen passende som deling for to. En dejlig fyldig og cremet sag.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå dette tidspunkt var min rødvin sluppet op, så jeg bestilte en sangria og fik en dejlig krydret sag, som jeg nød til resten af retterne.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen fjerde ret havde vi kun bestilt halv portion af, og selvom vi næsten fortrød det, fordi den smagte så godt, så var det samtidig et klogt valg, eftersom det var en rigtig tung sag. Den bestod af frisk trøffel-ravioli med parmesancreme, der efterfølgende var smagt til med trøffelolie. Jamen altså. Det var jo, så man kunne høre pasta-englene synge!

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi skulle vælge den sidste ret, var vi meget i tvivl, for der var så mange spændende ting på kortet, vi gerne ville prøve. Vi havde udset os to, som valget stod imellem, og så spurgte vi tjeneren hvilken en af dem, han ville anbefale. Han udpegede denne servering, og det kan jeg godt forstå, for den tog også kegler hos os. Den bestod af stegte spareribs serveret med en sennepssauce, og kombinationen af svinekød og sennep er jo altid et hit. Det supermøre kød smeltede på tungen, og det var comfort food i højeste potens!

Derefter var jeg sådan set mæt. Gemalen havde dog set sig varm på en cheesecake med dulce de leche (det hjalp jo heller ikke, at parret ved nabobordet delte en på det tidspunkt), så vi endte med at bestille en. Jeg smagte på den, og den var udmærket, men dulce de leche er ofte lidt for sødt til mig, så jeg savnede noget mere syrlighed i desserten og overlod derfor resten af kagen til gemalen. Der blev ikke protesteret :)

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… jeg bør i øvrigt tilføje, at der følger et lille glas ferskenlikør med til cheesecaken. Den kan du se i bunden af indlægget.

Sensi Bistro viste sig at være en ganske hyggelig lille restaurant, som var velbesøgt af både turister og lokale. Betjeningen var venlig og med et glimt i øjet, og der var i det hele taget en god stemning i restauranten.

Maden var – med undtagelse af et par enkelte detaljer – rigtig god. Jeg savnede som sagt lidt mere smag i den første ret, der blev lige lovlig anonym, og det havde da heller ikke gjort noget, hvis der havde været lidt mere grønt tilbehør til flere af retterne, men ellers levede de fuldt op til at være god, solid bistromad.

Jeg mener, at vi hav 60-65 euro for mad og drikke for to personer, og det synes jeg er yderst rimeligt i forhold til den standard, vi fik. Vi ender derfor med 5 stjerner til Sensi Bistro.

Sensi Bistro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Rosa Negra

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa gemalen og jeg var i Barcelona for et par uger siden, holdt vi os ikke kun til den spanske mad, men prøvede også et par mexicanske restauranter. Den første var gourmet-restauranten Hoja Santa, og den anden var denne festlige og ret billige restaurant, Rosa Negra.

Rosa Negra faldt vi over ved et tilfælde. Vi trissede rundt i byen søndag middag og var efterhånden blevet ret sultne. Jeg havde min liste over gode spanske tapas-restauranter med i lommen, men ingen af os havde lyst til tapas på det tidspunkt, og jeg havde egentlig mest lyst til en masse grøntsager. Da vi pludselig spottede Rosa Negra og så, at det var en mexicansk restaurant, så skyndte vi os indenfor.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen bestilte en øl, og jeg kunne ikke stå for den mexicanske sangria, som viste sig at være denne yderst smukke drink. Den var dog lige lovlig anonym i smagen i forhold til, hvad jeg forventede af en sangria. Jeg kan nemlig godt lide, at sødmen holdes lidt i skak af krydderier – ligesom i den sangria jeg lavede i sommers – men denne udgave var lidt for mild. Til gengæld var den rasende billig – 3 euro!

Tjeneren spurgte i øvrigt, om vi hellere ville have et bord et andet sted i restauranten, hvor vi ikke fik solen i hovedet, men det afviste vi høfligt – som vinterblege, solhungrende danskere blev vi simpelthen nødt til at slubre al den sol i os, som vi kunne komme i nærheden af!

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaGemalen og jeg valgte at dele en snack-tallerken med et bredt udvalg af miniudgaver af de forretter, man kan få i normal størrelse. Der var flautas (stegte majstortillas med kylling, salat, creme fraiche, løg og tomater), bean sopes (en tyk form for tortilla med bønnecreme og hakkede løg oven på), chalupas of cochinita and suadero (friturestegt tortilla med svinekød, oksekød og grøntsager), et lille stykke majskolbe samt guacamole og nachochips.

Det var en rigtig god måde at få prøvet mange forskellige retter på én gang, og mange af dem sprudlede af friske, sprøde grøntsager. De var også krydret tilpas forskelligt, men jeg savnede dog en lidt kraftigere krydring i flere af retterne – ikke fordi de nødvendigvis smagte fladt eller kedeligt, men fordi de sagtens kunne bære lidt mere ‘spark’.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi havde egentlig regnet med, at vi kunne justere styrken på de små serveringer med disse to saucer, som fulgte med, for den ene var noteret som stærk. Den var dog ikke i nærheden af at være stærk, og i det hele taget var de to saucer temmelig kedelige og ligegyldige.

Rosa Negra, restaurant, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEfter de små serveringer snuppede vi en almindelig ret hver. Her havde jeg helt klart undervurderet størrelserne på retterne, for jeg fik en temmelig stor kyllingesalat! Selvom jeg var ret sulten, lykkedes det mig ikke at spise op, men heldigvis kunne gemalen klemme lidt mere ned.

Kyllingesalaten bestod af saftigt, grillet kyllingebryst, der var skåret i skiver og lagt på en blandet salat bestående af salatblade, tomater, avokado, sesamfrø og balsamicodressing. En dejlig salat, hvor grøntsagerne var friske og sprøde (men som helt klart havde været bedre, hvis den blev serveret om sommeren, hvor tomaterne smager af meget mere).

Vi gav 30 euro for mad og drikke for to personer, hvilket jeg vil mene er rasende billigt i forhold til, hvad vi fik.

Rosa Negra er et hyggeligt og skørt indrettet sted, og jeg kan forestille mig, at der kan være ret festligt om aftenen. Stedet slår sig blandt andet op på at have meget billige drinks (3,50 euro stykket), og maden er som sagt også til at betale.

Vi havde en ganske oplevelse, men jeg ærgrede mig dog lidt over, at flere af serveringerne var så beskedne mht. krydringen. Selvom restauranten selvfølgelig tager hensyn til, at de fleste gæster er europæere og derfor ikke lige så hardcore chili-spisere som mexicanere typisk er, så kunne retterne sagtens have fået et skud mere.

Vi ender på fire stjerner med pil op.

Hoja Santa

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Barcelona for nylig, ‘nøjedes’ vi ikke med at spise spansk mad. I efteråret stødte jeg nemlig på en artikel i Politiken, som beskrev to nye mexicanske restauranter i Barcelona – Hoja Santa og Niño Viejo. Hvis du husker mit mexicanske benspænd, så ved du, at jeg er ret pjattet med mexicansk mad, men udvalget af mexicanske restauranter i Danmark er temmelig lille, så jeg øjnede straks muligheden for at prøve en god, mexicansk restaurant. Og hvorfra vidste jeg så, at restauranten ville være god? Tja, det havde jeg på fornemmelsen, da jeg så, at restauranten er ejet af de samme folk, der blandt andet står bag Tickets – en af Barcelonas bedste restauranter.

Hoja Santa er den dyre og (mest) eksperimenterende af de to nye, mexicanske restauranter og den, vi havde hørt bedst om, så det var den, vi valgte at prøve.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi ankom, startede vi med at bestille to forskellige margaritas, for vi havde læst i en anmeldelse af stedet, at dem skulle man prøve! Så gemalen snuppede en almindelig margarita på tequila og citron, mens jeg prøvede en røget margarita lavet på mezcal og lime. Begge var gode, men jeg tror, vi var ret enige om, at min var den mest spændende. Virkelig godt balanceret og med et spændende touch af røg. Meget lækkert.

Vores søde og venlige tjener fortalte om restauranten, og at vi selvfølgelig var velkommen til at bestille direkte fra menukortet, men at de ville anbefale, at de sammensatte en menu for os, så det var lettere for kokkene at time serveringerne. Det var vi friske på, men vi havde dog to specifikke ønsker til retter, som vi havde forelsket os i, da vi så menukortet – en spændende servering med blæksprutte samt en lille citronkage. Det var selvfølgelig ikke et problem at indlemme disse to retter i udvalget, så det sørgede hun for at gøre.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseFunky fortolkninger af oliven er højeste mode på de eksperimenterende restauranter i Barcelona. Tickets gjorde det til deres signatur-appetizer, da de åbnede for fire år siden, og så vidt jeg ved serverer alle (eller så godt som alle) af ejernes restauranter oliven i en eller anden form (men andre restauranter holder sig heller ikke tilbage, hvilket du også kan se i min anmeldelse af den nye Barcelona-restaurant Disfrutar).

På Hoja Santa lignede de funky oliven faktisk ikke oliven synderlig meget – det var i hvert fald ret tydeligt, at det ikke var oliven. De bestod af en tynd, blød skal og en letflydende og krydret puré indvendig. De var fine, men slet ikke lige så spændende som dem, Tickets og Disfrutar serverer.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu fik vi en masse bittesmå serveringer på bordet på én gang. Den første lille hapser var denne ‘pose’ med knuste flæskesvær, porrestrimler og chipotle aske. Det var selvfølgelig ikke en rigtig pose men en ‘pose’ lavet på agar agar, så vidt jeg forstod på tjeneren. Sjov lille servering.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste var denne supersprøde og ret skrøbelige snack, som var en dekonstrueret taco med koriander-cremeperler. Meget fin men også en snack, hvor man skulle være ret forsigtig, når man spiste den.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste mini-servering var disse små majsskaller med majscreme, perler af pipicha olie samt dild. Cremen var god og fyldig, og de små olieperler gav et fint lille pift til snacken, så den ikke blev for tung og fed i smagen.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen mindste servering var dog dette lille sprøde stykke kyllingeskind, der var toppet med lidt salat og creme oven på. En smule anonym i smagen – her måtte de gerne have brugt lidt stærkere krydderier.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af de små serveringer var disse små tacos med rejer, løg og avokadocreme, der blev serveret sammen med et lille glas med en fyldig rejesuppe. Supernuttet mad! Igen en fin balance mellem elementerne, hvor tacoen var ret mild, men blev suppleret fint af den noget kraftigere rejesuppe.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til fiske- og skaldyrsretterne. Første servering var disse utrolig smukke østers med hibiscus- og rødbedesaft. Billedet yder ikke helt retten retfærdighed – farven var endnu smukkere i virkeligheden. En flot rødlilla farve og en spændende fortolkning. Man kan måske hævde, at østerssmagen ikke kom til sin ret i forhold til den ret dominerende saft, der var hældt over den, men da jeg aldrig har været den store fan af østers, så gjorde det mig ikke så meget – jeg synes under alle omstændigheder, at det var en frisk og anderledes fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret havde jeg virkelig set frem til, for jeg holder meget af blæksprutter – mest af alt, når de ligger på tallerkenen! Denne ret bestod af grillet blæksprutte med sort sauce og noget, tjeneren omtalte som søgræs. Meget mør og dejlig servering, hvor den sorte sauce gav en god og fyldig ‘bund’ i forhold til perfekt tilberedte blæksprutte.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDernæst fik vi en lille ceviche taco med avokadocreme og rødløg. Jeg er lidt i tvivl om, hvad denne ceviche var lavet på, men den smagte under alle omstændigheder glimrende.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNår man taler om mexicansk mad, bliver man nødt til at nævne mole saucer, og her havde Hoja Santa et interessant – og tilpas bredt – udvalg af retter med mole. Den første ret, vi prøvede, var denne pasilla mole med baby-grøntsager. Pasilla er en ret mild chili, som jeg også brugte flere gange i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og den passede godt sammen med de lækre, sprøde grøntsager. Saucen var tilpas krydret til, at den smagsmæssigt var med til at binde grøntsagerne sammen, uden at deres milde, friske smag blev overdøvet.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelsePå dette tidspunkt havde jeg også drukket min margarita op og spurgte tjeneren, hvad hun kunne anbefale. Gemalen havde lige inden valgt en lys øl, som dog var lidt for bitter til mig, så hun anbefalede mig i stedet en drik med ingefærøl i. Den var jeg dog ikke så imponeret af – den var lidt for mild og ‘vandet’ til min smag.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen sidste af hovedretterne var en ret, hvor jeg i den grad tænkte ‘Mexico!’, da den blev serveret. Her fik vi en manchamanteles mole med banan cannelone. En rigtig kraftig og godt krydret sauce, hvor der var godt med chili i (uden at det dog blev for voldsomt) og med den spændende banan cannelone til. Jeg kan desværre ikke huske, hvad fyldet præcis bestod af, men den kraftige, krydrede sauce var virkelig et hit. Mmm!

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu gik vi over til desserterne, og som jeg nævnte i starten af indlægget, så havde vi forelsket os i citrondesserten, da vi så den i menukortet. Den bestod af en lemon pie sandwich til hver, hvor ‘brødet’ bestod af en tynd karamelskal og fyldet var en frossen citroncreme. For en citronelsker som jeg var det jo en drømmedessert – så dejlig og delikat med en fin balance mellem den syrlige citron og den søde karamel. Nammenam.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste servering var sjovt anrettet. Den bestod af ultratynde og meget sprøde majsvafler, der var toppet med guava is. En ret interessant og usædvanlig kombination, som jeg ikke har prøvet før.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst – men ikke mindst – kom der denne majsformede majs-is på bordet, hvor isen blev serveret sammen med chokoladetrøfler, cajeta (en tyk creme lavet på kondenseret mælk) samt knasende kaffecreme. Virkelig interessant – og lækker – smag. Majs kan jo være ret søde, så de gør sig overraskende godt i en dessert – også i denne fortolkning.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelseMens vi ventede på regningen, fik vi et lille stykke spongecake hver. Jeg ved desværre ikke, hvad der var i, men jeg tror, det var karamel.

Hoja Santa var bestemt en spændende oplevelse. Maden var ikke for stærk – den var selvfølgelig tilpasset europæiske smagsløg – men flere af retterne havde den fylde og  tilpas nuanceret krydring, som mexicansk mad ofte har. Kombinationen af den traditionelle mexicanske mad og det legesyge køkken, som ejerne er kendt for, fungerede rigtig godt, men har du læst mine anmeldelser af Tickets og Disfrutar, så ved du også, at jeg elsker små, skøre og fantasifulde serveringer.

Servicen var rigtig god. Jeg syntes, vores tjener havde en fin fornemmelse af, hvor meget mad vi havde lyst til og ikke mindst hvilke retter, vi ville finde spændende (men ok – på det punkt er vi også taknemmelige, for vi er ikke særlig kræsne). Jeg har læst et par anmeldelser, hvor folk mener, at prisen er for høj. Vi gav ca. 1200 kr i alt for mad og drikke til to personer, og det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad vi fik. Sammenlignet med Disfrutar er det måske en anelse dyrt, men jeg følte mig bestemt ikke snydt.

Hoja Santa er en skøn mexicansk restaurant, som jeg gerne anbefaler. Vi nåede desværre ikke at prøve ‘lillebror-restauranten’ Niño Viejo, som ligger lige ved siden af, men hvis du vil have et lidt billigere måltid, så vil jeg foreslå dig at prøve den. Deres menukort ser i hvert fald også meget tillokkende ud.

Hoja Santa får fem stjerner med en lille pil op.

Hoja Santa, Barcelona, restauranter i Barcelona, mexicansk, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Disfrutar

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi var i Barcelona sidste weekend, spiste vi flere spændende steder. En af de største positive overraskelser var Disfrutar - en ret ny restaurant, som jeg stødte på ved et tilfælde, da jeg researchede på spændende spisesteder i ugerne op til afrejsen. Disfrutar havde fået en del virkelig gode anmeldelser på Tripadvisor, og efter at have læst dem kritisk igennem (og forelsket mig i billederne af de smukke retter), besluttede jeg mig for at booke bord der.

Der er desværre ikke menukort på hjemmesiden, så jeg ved ikke, om der er forskel på prisniveauet afhængig af, om du spiser på Disfrutar ved frokosttid eller om aftenen. Vi havde valgt en frokostreservering, og her var der to forskellige menuer – en til 68 euro og en til 99 euro. Vi valgte den første, og det kom vi bestemt ikke til at fortryde. Derudover valgte vi at dele en flaske cava samt at få isvand til.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg var ret pjattet med en del af deres tallerkner og skåle. Så smukt og gennemtænkt.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDisfrutar har et smukt og enkelt lokale med en terrasse ved siden af – fint oplyst af det blændende solskinsvejr.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… og det var også muligt at følge lidt med i, hvad kokkene lavede undervejs.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen første servering var denne lille sag serveret i den smukkeste lille søstjerneskal lavet i porcelæn. Den bestod af en passionsfrugt- og rom frappé, der var drysset med fintmalet kaffepulver. En ret usædvanlig kombination, der ikke desto mindre fungerede fint sammen. Den var kold og cremet, hvor kaffen gav den søde smag et lille ‘knæk’.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNæste servering var lidt af en overraskelse. Tjeneren kom med en glasskål fyldt med sorte sesamfrø. Hun satte den på bordet og svingede den forsigtigt fra side til side, hvorefter disse to meget luftige små macarons steg op til overfladen! Hun lagde vægt på, at de var meget luftige (ellers kunne man ikke lave det trick), men jeg indså først hvor luftige, de var, da jeg puttede den ene i munden! Ultralet og så fin og sprød konsistens på samme tid! De små macarons fik den lyserøde farve fra rødbedesaft, og selvom de var så luftige, kunne man sagtens smage rødbeden.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDerefter fik vi to serveringer på samme tid. Herover ses tomat-polvorones. Det var små, fnuglette polvorones lavet på mandelmel og tomatpulver og derefter toppet med olivenolie-kaviar. Jeg var meget fascineret af hvor lette og elegante, de var. Tomatsmagen passede fint ind i retten – især når man spiste olivenolie-kaviaren samtidig med.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen anden servering var disse gennemsigtige pesto-ravioli! De små ‘plastikposer’ (tjeneren vidste desværre ikke, hvad materialet hed på engelsk) var fyldt med pinjekerner, parmesan og basilikum. Man dyppede så posen i den lille skål med væske (hvilken husker jeg ikke) og puttede posen i munden – hvorefter ingredienserne smeltede sammen og gav en tydelig pestosmag. Sjov og legesyg servering.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaTjeneren kom nu med nogle fine, sprøde oliven…! Vi spiste på Tickets for fire år siden, så vi har før oplevet, at oliven ikke nødvendigvis bare er oliven… og det var disse smukke udgaver heller ikke :)

Det var kunstige oliven lavet med en skal af agar agar og fyldt med koncentreret olivensaft. Skallen var så sprød, at vi først troede, at det var lavet på en mild form for chokolade, men tjeneren fortalte som sagt, at det var agar agar. Fascinerende. Og lækkert.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaTil den næste servering fulgte der et lille glas med. Vi fik nemlig ismadder (!), som bestod af ultratynde kiks toppet med ricotta-is og serveret sammen med en saft lavet på æbler og knoldselleri. Iskiksen var både salt, sprød og blød på samme tid, mens saften havde lige den rette mængde sødme til at komplimentere iskiksen. Utrolig spændende kombination!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste servering var nok en af gemalens favoritter… og nok også en af mine, hvis jeg skal være helt ærlig. Den bestod af en friteret æggeblomme, der balancerede på toppen af æggeskal. Selve æggeskallen var fyldt med en koncentreret men silkeblød svampegelé. Det var SÅ lækkert! Den lune, lækre og sprøde æggeblomme smagte skønt alene, men jeg gemte halvdelen, så jeg kunne spise det sammen med svampegeleen, og det var et meget fint match. Mmm!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaSom du måske allerede har gættet, så var kokkene på Disfrutar både kreative, legesyge og meget fingernemme. Den næste ret bestod således af små, sprøde baguetter med fyld af hummercreme og avokado! Eller… jeg burde nok sige baguette-formede usødede marengs. De var virkelig sprøde, hvilket også betød, at man skulle være ret forsigtig, når man spiste dem. Men en virkelig fin og sjov servering, hvor den lidt mere traditionelle kombination af hummersalat og avokado gjorde lykke.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi var ikke færdig med de sjove udformninger, for den næste servering var ‘tacos’ af et blødt, gennemsigtigt materiale smagt til med parmesan og fyldt mozarellaost, en flået cherrytomat og olivenolie-kaviar. Ved siden af lå der basilikumblade med perler af balsamico-eddike. Igen blev vi imponeret over, hvor meget smag der var i de bittesmå serveringer. Selve smagssammensætningen var klassisk, men udformningen var så fin og skør på samme tid.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNu gik vi over til en mere almindelig servering. Her fik vi et fad med små stykker af marineret makrel, der blev serveret sammen med klatter af svampekompot og tabbouleh lavet på meget finthakket blomkål og mynte. Svampene (en katalansk svamp, vi ikke kendte) havde en god, fyldig smag, der gik godt sammen med det milde fiskekød og den friske tabbouleh.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaOvenstående billede yder ikke retten retfærdighed, for den så noget anderledes ud, da den kom på bordet. Her stillede tjeneren nemlig en pande på bordet, der var fyldt af… gennemsigtige pastarør!? Det så fuldkommen ud som om, de var lavet af plastik. Derefter tog hun en kasserolle og hældte en dampende varm ostecreme med små baconstykker i over pastarørene, inden hun rørte det sammen med et par skeer. Til sidst rev hun lidt parmesan over retten. Tadaaa – Disfrutar havde lavet en funky udgave af macaroni carbonara! Retten smagte – selvfølgelig – lige så syndig og skøn som en almindelig carbonara, men det var et sjovt stunt.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste servering ser noget mere afdæmpet ud, men tag ikke fejl. Disse knivmuslinger var tilberedt perfekt og kunne nærmest spises med sugerør, mens gemalen med det samme forelskede sig i den fine risotto lavet på finthakket fennikel. Rigtig dejlig.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDenne ret skilte sig lidt ud ved ikke at være lige så smuk eller skør som de andre serveringer, men smagen fejlede nu ikke noget. Den bestod af et stykke rød multe toppet med lidt soya-agtig sauce og små aubergine-gnocchi. En lidt anonym servering i forhold til dagens andre serveringer.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen sidste salte ret vi fik, inden vi gik over til desserterne (læg mærke til flertal), var denne fintskårne svinemørbrad, der var overhældt med en sødmefuld og krydret mexicansk sauce. Kødet var smørmørt og smeltede nærmest på tungen. Meget fint.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona… og så kom vi til desserterne. Den første var disse indbydende frosne mandarinskaller, der var fyldt med mandarinsorbet og rosengelé og toppet med en luftig mandarinskum. Det er sjældent, jeg støder på rosensmagen i gastronomiens verden, men den letparfumerede smag passede fint med den milde mandarinsorbet. En fin og elegant servering.

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDen næste dessert var min absolutte yndlingsservering på Disfrutar. Vi fik hver en tallerken med en rød og en grøn chili, der nærmest virkede glaserede. Når jeg kiggede tæt på dem, kunne jeg dog se, at chilierne var en form for kraftigt farvet gelé, der var fyldt med en lys chokoladecreme. I den røde var chokoladecremen selvfølgelig smagt til med chili, mens chokoladecremen i den grønne havde et strejf af pebermynte. Tjeneren dryppede lidt olie over chilierne og så var der en lille skive supersprødt brød til. Jamen altså… legebarnet i mig jublede, da jeg så serveringen, og mine smagsløg fulgte efter, da jeg spiste desserten. Yum yum yum!

Disfrutar, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaFrokostens absolut sidste servering var disse kaffe-profitoroles. Små profitoroles – igen lavet på marengs – fyldt med kaffecreme og en mørk chokolade. Et sødt og letbittert punktum på en formidabel frokost.

Disfrutar levede ikke bare op til forventningerne – de sprængte nærmest rammerne for, hvad man kan forvente. Selvom serveringerne var bittesmå, var de alle så fulde af smag, at vi gik mætte derfra – både på mad og på oplevelser. Jeg elsker, når restauranter eksperimenterer med råvarer, konsistens og udformning, og Disfrutar gjorde alle dele til perfektion. Det var så tydeligt, at de elskede at lave disse små kunstværker, og som gæst føler man sig helt beæret over at spise de små fine serveringer.

Vi gav 1250 kr i alt (dvs. for både mad og drikke til to personer). Det er noget mere, end vi er vant til at bruge på frokost, men jeg synes, at de var godt givet ud, for det var virkelig en sjov, spændende og utrolig lækker oplevelse.

Jeg kan varmt anbefale Disfrutar. Maden er spændende, anderledes, kreativ, sjov og vanvittig dejlig. Betjeningen er sød, venlig, smilende og meget professionel.

Seks ud af seks stjerner herfra og et håb om, at de får en Michelin-stjerne i år eller næste år. Det fortjener de.

Euskal Etxea

Euskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDa vi var i Barcelona sidste weekend, havde jeg bestilt bord på flere spændende restauranter inden, men der var også flere tidspunkter undervejs, hvor der var plads til spontane indfald. Det betød blandt andet, at vi kiggede forbi tapasbaren Quimet & Quimet den første aften, og et par dage senere stødte vi så på tapasbaren Euskal Extea, da vi ledte efter et sted at spise frokost. Og her bør jeg måske rette mig selv, for Euskal Extea er en baskisk tapasrestaurant, og baskisk tapas hedder pintxos. De er som regel udformet som pindemadder – dvs. små stykker brød med topping, der er piercet med en tandstik.

Euskal Extea ligger ret centralt, og det kunne derfor sagtens være en turistfælde, men stedet overraskede positivt.

Euskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNår du ankommer til Euskal Extea, skal du blot finde et sted, hvor du sidde eller stå samt bestille eventuelle drikkevarer hos tjeneren. Derefter kan du blot gå i gang med at vælge de pintxos, du gerne vil have. Der er en lang bar, hvor de forskellige pintxos er præsenteret på fade og tallerkner, og tjenerne kommer løbende forbi med helt varme og frisklavede pintxos, som du også kan vælge. Du gemmer pindene fra de pinxtos, du spiser, og så tæller tjeneren pindene til sidst for at regne ud, hvor mange pintxos du har spist. Let og ligetil.

Gemalen og jeg brugte samme trick som på Quimet & Quimet – dvs. vi delte hver pintxos, så vi kunne smage flere. Herunder er de pintxos, vi delte.

Euskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea, pinxtos, tapas, tapasrestaurant, pintxos restaurant, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaEuskal Extea er en glimrende tapasbar… øhm… pintxosbar (?)… med et fint udvalg af pintxos. Jeg kunne godt have brugt lidt flere pintxos med ost (men nu elsker jeg jo også ost af hele mit hjerte), men ellers var der en fin bredde mht. toppingen på de forskellige pintxos.

Prisen er også ganske rimelig. Vi spiste os mætte, jeg fik et glas rødvin og gemalen fik to små øl, og alligevel endte prisen kun på 36 euro.

Uformelt, lettilgængelig og hurtig frokost – eller aftensmad, hvis du besøger stedet efter mørkets frembrud. Tjenerne var søde og hjælpsomme, og vi var fint tilfredse, da vi gik derfra.

4 stjerner med pil op.

Quimet & Quimet

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaJeg har lige tilbragt en forlænget weekend i Barcelona sammen med gemalen – en tiltrængt flugt fra det grå og kolde danske vintervejr og ned til sol, 10 grader højere temperatur og dage fyldt med afslapning, lange gåture og god mad.

Kan man sige Barcelona uden også at sige tapas? Nej, det kan man næppe, så vi besøgte selvfølgelig flere tapasbarer på vores tur til Barcelona. Den første aften besøgte vi en af de lidt ældre tapasbarer, Quimet & Quimet. Tapasbaren er meget lille, men utrolig velbesøgt, så vi besluttede os for at dukke op lige efter åbningstiden, så vi i bedste skandinavisk stil kunne nå at spise, inden stedet blev overrendt af de lokale. For ja – spanierne spiser sent (rigtig sent i forhold til os danskere), og det kan nærmest være en fordel, hvis man gerne vil spise på de populære steder, for så kan man som regel nå det inden det store rykind senere på aftenen.

Quimet & Quimet er en ret populær tapasbar og besøges efter sigende af blandt andet Ferran Adriá, som stod bag hedengangne elBulli. Man kan ikke bestille bord, og alle gæster står op (ofte som sild i en tønde!). For at give jer en idé om,  hvor lille stedet er, så er der her et billede udefra af Quimet & Quimet:

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaDet ser ikke ud af meget… men der var godt besøgt allerede fra da stedet åbnede. Billedet er taget, da vi gik – der var de fleste turister smuttet igen og de lokale var i stedet begyndt at dukke op.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet startede – så vidt jeg ved – som vinbar, og der var da også et ganske imponerende udvalg af vine på hylderne. Vi blev ret paf, da vi trådte ind i dette slaraffenland, og jeg må desværre indrømme, at vi blot tyede til et enkelt glas af husets rødvin. Vi var ikke lige i stødet til en hel flaske denne aften. Men spændende så det ud.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaOg så skulle der ellers guffes tapas! Quimet & Quimet har et ganske bredt udvalg af tapas, så det var svært at vælge, men vi startede med to tapas-serveringer, der var lette at dele. Det blev til en tallerken med fyldte mini-blæksprutter samt kogte (?) porrer med rød peber, oliven og kaviar. Spændende og velafstemte retter. Jeg havde nok håbet, at blæksprutterne var lune, men selvom de blev serveret kolde, så var konsistensen hverken for hård eller gummiagtig, og de havde en fin, mild smag. Der var mere saft og kraft over den vegetariske tapas, og kombinationen af råvarerne var ret interessant.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaQuimet & Quimet har en lang række ‘sandwich-tapas’, som er tapas serveret på små stykker tvebakke-agtige brød. De er meget sprøde men dog ikke så tørre som traditionelle tvebakker. Vi valgte en med laks, yoghurt og trøffelhonning – en kombination, som tapasbaren er blevet kendt for – samt en med klipfisk og oliventapenade. Da vi gerne ville smage så mange som muligt, delte vi også disse (samt de følgende tapas), så vi ikke behøvede at bestille to af hver.

Begge tapas var rigtig gode, men den med laks, yoghurt og trøffelhonning var decideret vanedannende! Fed, fyldig, sød og syrlig på samme tid. Nammenam!

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaNu havde vi for alvor fået blod på tanden, så de næste to tapas skulle selvfølgelig også være nogle funky kombinationer. Det blev til sværdfisk med grøn og rød peber samt oliventapenade samt ansjoser med bagt rød peber. Sværdfisken var ret mild, men alligevel blev smagen ikke fuldkommen overdøvet af pebrene – noget jeg ellers frygtede lidt, da jeg bestilte tapasen. Den anden tapas fungerede også fint. Jeg er ellers ikke den store ansjos-spiser, men endnu en gang havde Quimet & Quimet formået at skrue en tapas sammen, som var velbalanceret og smagfuld.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaPå det her tidspunkt havde vi drukket vores rødvin, og gemalen insisterede på at få et glas vermouth – et ønske, der kom lidt bag på mig, da jeg ikke mindes at have set ham drikke det før. Men ifølge ham er vermouth ret populært hos lokalbefolkningen, og i går aftes kunne jeg da også læse på Politikens hjemmeside, at vermouth har fået en revival i Barcelona. Quimet & Quimet er i øvrigt nævnt perifert i artiklen.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaRød vermouth er rimelig sød, så den skulle da kombineres med ost! Vi delte deres ostetallerken, som udover forskellige oste også indeholdt en form for mandaringelé samt en pæremarmelade.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i BarcelonaVi bad om brød til og fik dette fine udvalg af kiks og grissini.

Quimet & Quimet er superhyggeligt og meget autentisk. Det er ikke et sted, hvor jeg ville opholde mig i flere timer – det er ganske enkelt for småt og ukomfortabelt – men det er et rigtig godt eksempel på en god, lokal og uformel tapasbar med et spændende og lækkert udvalg af tapas og et glimrende udvalg af drikkevarer. Og så er maden latterlig billig (som den ofte er, når det gælder tapas). For mad + drikkevarer gav vi samlet set 40 euro!

Betjeningen er høflig, serviceminded og smilende, og man føler sig næsten lokal, når man nyder sin tapas, mens snakken går i hele lokalet.

Fem solide stjerner herfra.

Quimet & Quimet, restaurant, tapasbar, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Barcelona

Restaurant Flammen

Restaurant Flammen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeRestaurant Flammen åbnede i Roskilde i december 2014 og tidligere på ugen besøgte gemalen og jeg stedet, inden vi skulle i biffen for at se The Imitation Game (som i øvrigt kan anbefales).

Restaurant Flammen er del af en restaurantkæde, som i forvejen har syv restauranter i Jylland og en enkelt på Fyn. Den nyeste filial i Roskilde er den første her på Sjælland.

Stedet byder på en stor grillbuffet – inkl. salatbar og andet tilbehør – til 199 kr, så der er god mulighed for at spise sig mæt. Jeg er normalt ikke så meget til buffet-restauranter, men det er en let løsning, når man skal i biografen og derfor ikke har så meget tid til at sidde og vente på, at køkkenet tilbereder, anretter og serverer maden.

Restaurant Flammen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeRestaurant Flammen fremhæver blandt andet, at de har en salatbar med over 50 forskellige varianter, og det var da også et ganske bredt udvalg af grøntsager, nødder og dressinger, man kunne kombinere. Jeg var positivt overrasket over udvalget, for det var bredere, end jeg havde ventet. For eksempel var der forskellige syltede svampe. Jeg savnede dog et skilt ved de enkelte dressinger, for det var stort set umuligt at gætte sig til, hvad de enkelte bøtter indeholdt.

Restaurant Flammen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDer var også et ok udvalg af kartoffeltilbehør, hvor jeg valgte nogle krydrede kartofler, nogle pommes frites samt nogle rodfrugts-pommes frites. En skefuld bearnaise blev det også til, inden turen gik hen til kødkøen… og den var lang på dette tidspunkt! Her savnede jeg igen et skilt, der fortalte, hvad grillen kunne byde på denne aften. Det betød, at serveringspersonalet skulle fortælle hver enkel person, hvad der lå på grillen, og derfor tog det også en rum tid, når folk skulle beslutte sig for, hvad de ville have af kød. Her kunne et skilt, der beskrev dagens udvalg, godt speede tingene lidt op.

Maden var samlet set udmærket. Jeg spiste et stykke vildsvin samt et stykke oksetykkam, og begge var møre og tilpas saftige. Gemalen var til gengæld ikke nær så heldig – han fik fat i nogle spareribs, der var så oversaltede, at de var uspiselige. De forskellige kartofler var glimrende, mens bearnaisen var ret standard – en fuldfed og rimelig sød sauce, som nok vil tiltale de fleste. Personligt foretrækker jeg dog en bearnaise med mere smag og syre.

Der er ingen tvivl om, at Restaurant Flammen er en del af en meget professionel kæde. Allerede når man booker bord, kan man notere, om der er særlige hensyn, restauranten skal være opmærksom på – for eksempel om der skal være flag på bordet, eller om man er dårligt gående. De skal også have ros for at tage lydforholdene meget seriøst og har indrettet restauranten derefter. Det er muligvis ikke så kønt, men selvom restauranten var helt fyldt, så føltes det ikke støjende, og vi kunne sagtens føre en normal samtale undervejs.

Jeg savnede som sagt bedre skiltning ved både salatbaren og grillbuffeten, men ellers synes jeg, at Restaurant Flammen har en fin bredde mht. udvalg af både kød, grøntsager og tilbehør. Ok, der måtte godt have været lidt mere forskellig kål i salatbaren, men jeg tvivler på, at det så ville blive spist.

Personligt er jeg som sagt ikke til buffet-spisesteder (men det vil jeg hellere uddybe en anden god gang), og når man som jeg kun tager én portion, så er det ikke en speciel billig løsning ifm. aftensmad. Men det er en praktisk og hurtig løsning, og jeg kunne nok godt finde på at spise der igen, når jeg skal i biografen.

Restaurant Flammen er good clean family entertainment you can trust. Det er udmærket til prisen, og udvalget er så bredt, at alle bør kunne finde noget på menuen, de kan lide.

Fire stjerner herfra.

Restaurant Flammen, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde