Restaurant Hanzô

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI sidste måned åbnede Madklubbens nyeste restaurant, Hanzô. Den ligger ved Sortedams Dossering – lige ved siden af den italienske restaurant, Grand Torino, som Madklubben åbnede tidligere på året. Hanzô er ikke knyttet til én bestemt madkultur, men er en slags ‘Asian All Stars’, hvor restauranten har udvalgt en række af de asiatiske retter, som de holder mest af – uanset om retterne så kommer fra Vietnam, Kina, Japan eller Thailand.

Jeg må på forhånd undskylde for de lidt dunkle billeder. Vi sad et sted med hyggebelysning, og det var simpelthen for mørkt til mit kamera.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på det vennepar, vi skulle spise sammen med, faldt jeg over en cocktail på Hanzôs menukort. Jeg snuppede en Blossom, som bestod af shochu, kirsebærlikør, æblemost og calpis. En mild og dejlig drink med spændende smagsnuancer.

Da vennerne ankom, blev vi hurtigt enige om, at vi ville snuppe ‘The Hanzô Experience’. Her serverer køkkenet 13 forskellige små retter, som er en blanding af retter fra menuen kombineret med en række overraskelser. Retterne serveres på fællesfade ved bordet, så man kan dele dem mellem sig, og hele herligheden koster 350 kr. Da både vi og vores venner er friske på at prøve noget nyt og spændende, så var det lige noget for os.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnMens vi ventede på den første ret, fik vi disse chips, som blev serveret sammen med en avokadocreme, der blandt andet var smagt til med koriander og mynte.

Jeg må i øvrigt indskyde, at lydforholdene var meget dårlige i restauranten, så vi havde svært ved at høre, hvad tjenerne sagde, når de præsenterede retterne, men jeg har forsøgt så vidt muligt at beskrive de enkelte retter.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFørste ret på bordet var denne lækre, milde tuntatar, der bestod af rå tun rørt med syltet kinaradise, shiiso, springløg og sprødt rispapir. En mild og fint afstemt ret, jeg sagtens kunne have spist mere af.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTuntataren fik dog skarp konkurrence af disse ‘mini tacos’, hvor der – så vidt jeg ved – også var tuntatar i. Jeg kunne dog ikke høre præsentationen af denne ret, hvilket ærgrer mig, for det var en af mine favoritter.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDerefter kom der friske østers på bordet. De var dryppet med chili- og risvinaigrette og korianderolie og derefter pyntet med små korianderblade. Nu er jeg ikke den store østers-spiser, men disse var ganske delikate og lækre.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste ret blev denne lille sag, som restauranten kækt havde døbt ‘shrimp dog’. Den bestod af en stor dybstegt reje lagt i et blad hjertesalat smurt med misomayonnaise og chilisauce. En sjov og anderledes måde at spise ‘hotdog’ på!

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg smilede ekstra meget, da dette fad kom på bordet. Var vi ikke endt med at vælge ‘The Hanzô Experience’ men havde valgt fra a la carte-kortet i stedet, så havde disse Korean pork sliders helt sikkert været blandt de retter, jeg havde udvalgt, for de er da ikke til at stå for! (måske har jeg taget lidt ‘skade’ efter mit vellykkede sliders-eksperiment i sommers…).

Mini-burgerne bestod af dampede sesamboller, der var fyldt med braiseret svinekød, kimchee og koriander. De var overraskende milde og saftige. Personligt havde jeg gerne set lidt mere kant – for eksempel af lidt ekstra syrlighed i dem – men ellers fine, små sliders.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu kom vi til aftenens første ret, der ikke bare lige kunne spises med fingrene – nemlig gyoza. Igen en ret, hvor jeg ikke hørte ingredienserne, da tjeneren præsenterede retten. Gyozaen i sig selv var rimelig mild i smagen, mens saucen, den lå i, havde lidt mere bid.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTilbage til fingermaden – denne gang i form af supersprøde forårsruller, er blev serveret med en ret krydret – men lækker – sauce. Virkelig kræs!

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAnretningen var måske ikke aftenens smukkeste, men disse black ribs var også en positiv oplevelse. De glaserede kamben var drysset med forårsløg og lidt sorte sesamfrø og var både møre og lækre.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDisse to retter blev serveret sammen. Først var der en frisk, sprød salat med fintsnittet kål og gavmilde mængder af friske krydderurter…

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København… som blev serveret sammen med denne hele, smørstegte dorade. Superlækker fisk. I det hele taget er det alt for sjældent, at jeg får hele fisk, men det er en oplagt deleret.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens sidste ret fra det salte køkken var en skål ramen til hver. Den bestod af udonnudler, der blev serveret i en bouillon sammen med kylling, svampe og porcheret æg. Jeg er normalt ikke specielt vild med ramen, men dette er en af de bedste, jeg har smagt. Fyldig, lækker og frisk på samme tid.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen første af de tre (!) desserter var denne halve kugle yuzosorbet, der var sorbet lavet på yuzusaft… ultrasimpel dessert, som måske nærmere er en ganerenser frem for en ‘rigtig’ dessert.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNæste dessert var mere traditionel og bestod af blommer (kogte?), der blev serveret sammen med marengsflager, crumble og en sauce, som jeg ikke helt kunne placere smagsmæssigt. En fin kombination med det søde, det sprøde og de smagfulde blommer.

Restaurant Hanzo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens absolut sidste ret var denne smukke servering, der bestod af en kugle sorbet lavet på gulerod og passionsfrugt, små stykker gulerodskage, marengs, citron og hvid chokolade. En sjov og lidt anderledes dessert – men også en anelse for sød til mig.

Vi fortrød bestemt ikke, at vi valgte ‘The Hanzô Experience’, for der er ingen tvivl om, at stedet kan byde på en bred vifte af spændende, vellavede asiatiske retter. Der var enkelte ting, jeg ville have gjort anderledes, men det var mest i småtingsafdelingen.

Der var dog et stort minus ved aftenen, og det var lydforholdene i restauranten. De var rent ud sagt rædselsfulde. Som tidligere nævnt havde vi svært ved at høre tjenerne, når de præsenterede retterne, og ind imellem havde vi også svært ved at høre de andre ved bordet. Det var ret frustrerende og ødelagde noget af det hyggelige ved at spise ude. Desværre er dette bestemt ikke første gang, at vi oplever virkelig dårlige lydforhold i en restaurant – det er efterhånden nærmere reglen end undtagelsen. Prøv for eksempel at læse min anmeldelse af Il Buco, hvor vi spiste i sommers.

Jeg håber derfor, at Hanzô snarest muligt gør noget ved lydforholdene i restauranten. Det er virkelig ærgerligt, at en helt ny restaurant ikke har tænkt over akustikken i forbindelse med indretningen, for lydforholdene betyder en hel del for spiseoplevelsen – man vil jo (som regel :)) gerne kunne tale med de andre ved bordet. Det er desuden også synd for tjenerne, for de var både søde, sjove og servicemindede, og jeg vil tro, at det også må være irriterende for dem, at gæsterne ikke kan høre, hvad de siger. Vores tjener fortalte da også – da vi kommenterede på lydniveauet – at vi bestemt ikke var de første, der havde nævnt det.

Jeg ender på fire stjerner med pil op. Det er først og fremmest lydforholdene, der trækker ned i oplevelsen, for med hensyn til maden var det en ren fornøjelse at spise på Hanzo.

UPDATE 20.11.2014 – Madklubben har givet en tilbagemelding angående akustikken i restauranten. De har reageret på kritikken af lydforholdene i restauranten og har forleden installeret lydabsorberende plader i loftet. Se, det er en god nyhed :)

Herthadalen

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantHerthadalen ligger ved Lejre, tæt på Roskilde, med en smuk udsigt ud over sø og skov. Jeg har tidligere været der i forbindelse med mindstenevøens barnedåb, og jeg havde egentlig indtryk af, at stedet kun blev brugt som selskabslokaler, men her tog jeg fejl. Stedet har sadlet om og har nu åbent på alle fredage i perioden april – december. Det opdagede jeg, da jeg ville købe billetter til Roskildes første madfestival, RO:KOST. Den har løbet af stablen her i uge 45, hvor en række lokale restauranter har fokuseret på lokale råvarer. De deltagende restauranter har alle serveret en toretters menu + kaffe og chokolade til 250 kr. Maden skulle tilberedes på minimum tre lokale råvarer.

Jeg overvejede først at købe billetter til Restaurant Mumm – min absolutte yndlingsrestaurant i Roskilde – men her var der selvfølgelig stort set udsolgt med det samme. I stedet faldt mit blik på Herthadalen, og så blev jeg nysgerrig. Havde de åbent for almindelige gæster? Det skulle vi prøve!

Red Cow Hornbeer, ølStedet er både pænt og hyggeligt. Nu er det jo temmelig mørkt her i november måned, så det naturskønne område kunne vi selvfølgelig ikke se så meget af, men selve restauranten var stilfuld og tilpas afdæmpet. Vi blev præsenteret for aftenens menu samt udvalget af drikkevarer. Vi valgte begge en øl – jeg snuppede en The Red Cow fra Hornbeer, mens gemalen gik efter en Landøl fra Herslev. Dejligt at stedet brugte gode, lokale øl.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantFørste ret var en smuk, gylden græskarsuppe. Den blev serveret i en medium glasskål, hvor bunden var dækket af små stykker røget spæk, løgtern og krydderurter, inden selve suppen blev hældt over. Græskarsuppen var fyldig, sødmefuld og havde en rigtig god balance, så fedmen ikke kammede over. Smagen blev fint suppleret af den røgede spæk og de friske krydderurter, der gav suppen lige det pift, der skulle til. Meget lækkert.

Sammen med suppen fik vi skiver af saftigt, hjemmebagt brød samt lidt smør.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantHovedretten bestod af vildsvin (fra Sagnlandet Lejre, der ligger tæt på Herthadalen), der var braisseret i The Red Cow øl fra Hornbeer og serveret sammen med beder, kål og kartofler. Hertil en dejlig kraftig sauce. Her kunne vi for alvor godt mærke, at vi spiste i provinsen, for det var en ret gavmild portion. Ikke at der er noget galt i det, men jeg er ikke vant til at spise så store portioner, så jeg endte med at give lidt af kødet til gemalen. Tjenerne havde nemlig afsløret, at der ville være en surprise dessert lidt senere.

Vildsvinet var virkelig lækkert – mørt og med en lille antydning af ølsmag fra braisseringen. Det var en rigtig efterårsret med saft og kraft – lige som den skal være! Hvis der endelig skulle mangle noget, så kunne retten godt have brugt et let syrligt element for at give den tunge, fede og søde smag lidt mere modspil, men det er også lidt af en udfordring på denne årstid.

Herthadalen, restauranter i Lejre, madanmeldelse, restaurantanmeldelse, restaurantSurprise desserten bestod af enkel kold æbletærte serveret med en smule creme smagt til med citron. Æblerne var nærmest karamelliserede, men føltes dog ikke tunge eller voldsomme. En glimrende dessert, men det ville have været ekstra lækkert, hvis der havde været lidt mere creme til.

Sammen med surprise desserten fik vi en kande te samt fire stykker chokolade fra den lokale chokoladeproducent, Frellsen.

Jeg var meget positivt overrasket over besøget hos Herthadalen. Maden var virkelig lækker, og vi kunne se, at restauranten også fokuserer på at bruge gode, lokale råvarer til daglig og ikke kun, når der er madfestival. Samtidig var servicen i top – tjenerne var søde og venlige, og der var i det hele taget en rigtig hyggelig stemning.

Jeg er glad for, at Herthadalen deltog i madfestivalen, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg havde opdaget, at de også har åbent for a la carte-gæster. Her vil jeg helt sikkert overveje at spise igen.

Fem stjerner – med pil op – til en af Roskilde-egnens bedste spiseoplevelser.

Taphouse – Københavns største ølbar

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnI slutningen af foråret åbnede Taphouse – Københavns største ølbar. Og med største menes der antal øl på fad, for stedet har konstant over 60 forskellige øl på hanerne! Taphouse fokuserer på mikrobryg, så er du til de klassiske pilsnere fra Tuborg og Carlsberg, går du forgæves. Men men – der er så mange andre – og i mine øjne mere interessante – slags øl, at der er noget for enhver smag.

Jeg besøgte stedet en aften sammen med min belgiske ven, der selvfølgelig også interesserer sig for øl. Det var i øvrigt hende og hendes mand, jeg var på Øl & Brød sammen med for nylig. Vi har meget forskellig smag i øl – hun er til de lyse, bitre øl mens jeg foretrækker de fyldige, mørke øl, hvilket kun gjorde oplevelsen sjovere, da vi så fik smagt nogle ret forskellige øl.

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnTaphouse har som sagt over 60 forskellige øl på hanerne – 61 den aften, vi besøgte stedet. Der var temmelig mange pale ales på fad, hvilket ærgrede mig lidt, da jeg ikke bryder mig om den øltype, men udvalget skifter som sagt løbende, og jeg kan se på barens hjemmeside, at deres nuværende udvalg i langt højere grad passer til mine smagsløg.

Det viste sig, at det er muligt at få en lille smagsprøve, inden du køber en øl, så du behøver ikke at være bekymret for, at du får købt en øl, du ikke bryder dig om, og det gør det endnu lettere at prøve nye, spændende øl. Vi smagte på flere forskellige, og der var nogle ret spændende – og specielle – øl imellem. Jeg så også et par engelske ciders på kortet, men nu var det først og fremmest øl, jeg ville smage, så jeg modstod fristelsen.

Taphouse, ølsmagning, ølbar, restauranter i KøbenhavnDet eneste, der skuffede mig lidt ved stedet, var selve indretningen. Den var meget enkel og praktisk og slet ikke så hyggelig, som jeg havde håbet. Nu var jeg i godt selskab, så det gjorde ikke så meget, men jeg savnede lidt følelsen af at have lyst til at være der hele aftenen.

Jeg synes, det er rigtig fedt, at København har fået en ølbar som Taphouse. Jeg har tit savnet et mere interessant øludvalg, når jeg har været i byen, for her er det oftest de almindelige pilsnere – danske eller udenlandske – der dominerer billedet. Og pilsnere siger mig ikke så meget. Samtidig er der hos Taphouse rig mulighed for at udforske varieteten hos de danske og udenlandske mikrobryggerier, for ølbaren har virkelig gjort noget ud af at have en bred vifte af øl fra de små bryggerier. Respekt for det.

Neighborhood

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnVesterbro har fået en ny, hip restaurant, og selvom det primært er pizzaer, der er på spisekortet, så kan Neighborhood ikke ligefrem kaldes et pizzeria i klassisk forstand. Neighborhood er nærmere en pizza- og cocktailbar, hvor du lige kommer forbi og nyder et par cocktails og/eller en pizza. Det er ikke muligt at reservere bord i forvejen (noget, der godt kan være lidt frustrerende for planlægningsmennesker som mig), så du skal være forberedt på, at der godt kan være ventetid, inden du kan få bord.

Jeg havde lokket gemalen til at møde mig på Neighborhood efter arbejde, og mens jeg ventede på ham – og på at få bord, da der var 30 minutters ventetid på det tidspunkt – nød jeg en Pumpkin Sour – en drink lavet på mørk rom, græskarsirup, citron og æggehvide. En ret mild drink – både med hensyn til smag og alkohol. Jeg havde egentlig frygtet, at drinken var for kraftig og sød, men det var nærmest omvendt. Hvis det stod til mig, blev der lige skruet lidt mere om for smagsintensiteten i denne drink – inkl. lidt mere alkohol.

Ventetiden blev forlænget, og vi endte med at vente ca. 40 minutter, før vi endelig fik et bord. Det er lige lovlig længe.

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnVi bestilte to forskellige pizzaer, og meningen var, at vi skulle dele, men da det kom til stykket, blev der kun udvekslet et enkelt stykke, for vi var begge vilde med lige præcis den pizza, vi selv havde bestilt.

Jeg tog en Coriander Chicken, som bestilt af hvidløgsstegte kyllingestykker, stegte svampe, bøffelmozzarella, tomatpesto, koriander og cherrytomater. Der var også lagt en lille salatblanding på et stykke af pizzakanten – men det kommer der på alle pizzaer.

Pizzabunden var ultratynd, så selvom pizzaen så intimiderende stor ud, lykkedes det mig næsten at spise op. Jeg måtte dog levne noget af kanten, som i øvrigt også var lidt af en oplevelse. Store dele af pizzakanten var boblet op, så pizzaen så enorm ud, men det viste sig, at kanten var ekstrem sprød, og vi endte med at spise den som en slags snack sammen med pizzaerne (!).

Selve fyldet på min pizza var… gudespise. Hold op hvor smagte det godt! Råvarerne var perfekt afstemt, så smagene smeltede sammen til en vidunderlig lækker pizza. Hvis jeg kunne spinde, havde jeg gjort det :)

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnGemalen fik en smuk efterårspizza i form af en Pumpkin Chorizo, der bestod af chorizopølser fra Holbæk Slagtergård, rosmarin- og timianstegte hokkaido græskar, Røde Kristian ost, persilly, cherrytomater og mascarpone. Igen en rigtig spændende smagskombination, hvor de krydrede pølser fungerede rigtig godt til de søde græskar og den fede mascarponecreme.

Neighborhood, restaurant, restaurantanmeldelse, madanameldelse, restauranter i KøbenhavnJeg nød en Red Beets til maden – en drink bestående af tør gin, hjemmelavet rødbedejuice og salvie. Her var der skruet lidt mere op for smagen, hvilket klædte drinken, og den havde en fin balance, så rødbeden hverken blev for voldsom, for sød eller for ‘jordet’ i smagen.

Neighborhood kan i sandhed lave gode pizzaer. De koster dog også derefter – 135 kr pr. styk. Til gengæld er de så lavet på økologiske råvarer og er både eksperimenterende og utrolig spændende.Nu køber jeg sjældent pizza (jeg foretrækker at lave dem selv, da det er billigere og bedre end Roskildes nuværende pizzeriaer), men skulle jeg spise et pizza et sted, så ville jeg gå efter Neighborhood. Blev jeg bedt om at udpege de tre bedste pizzaer, jeg har fået i mit liv, så ville den kyllingepizza, jeg spiste denne aften, helt sikkert være på listen.

Jeg var til gengæld ikke så imponeret af de drinks, jeg fik denne aften. Stedet har et ret interessant udvalg af drinks, men de, jeg fik, var lige lovlig afdæmpede og kunne godt have tålt lidt mere alkohol. Og jeg er ellers ikke til særlig sprittede cocktails, men her blev det lige lovlig forsigtigt. Det skal dog siges, at gemalen var glad for de drinks, han fik. Han prøvede en Peas’ N Bees samt en Thyme Well Spent, og her var smagene både interessante og godt afstemt.

Selvom drinksene ikke helt levede op til forventningerne, og selvom den lange ventetid var irriterende, så ender jeg alligevel med at give fem stjerner til stedet. De pizzaer var ventetiden værd, og er du på de kanter, så kan jeg varmt anbefale, at du kigger forbi Neighborhood for at sætte tænderne i byens – måske – bedste pizza.

Restaurant Øl & Brød

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnRestaurant Øl & Brød åbnede i slutningen af maj i år, og siden da har jeg blot gået og fantaseret om at besøge stedet. Det lykkedes så i går, hvor vi havde lokket et vennepar med, som også holder meget af god øl.

Restaurant Øl & Brød er Mikkellers seneste projekt. Stedet fungerer som smørrebrødsrestaurant om dagen og almindelig restaurant om aftenen. Jeg havde først planer om at prøve deres smørrebrød, men da jeg sjældent har mulighed for at spise ude til frokost, så var det aftenkortet, jeg fik smagt – og det kom jeg ikke til at fortryde.

Vi endte alle fire med at bestille en fem retters menu. Flere af os valgte at tage ølmenu til, men en af de andre ønskede at bytte et par af øllene i menuen ud, og det kunne sagtens lade sig gøre. God stil!

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi lagde ud med et glas Arthur fra det amerikanske bryggeri Hill Farmstead Brewery – en mild og lys øl, der var meget afdæmpet i smagen. Det var en Saison-øl – en form for pale ale, der er belgisk-inspireret – og det viste sig, at den passede rigtig godt til forretten.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVores forret bestod af jomfruhummer, der blev serveret sammen med agurk, salturt, dild og en creme, som jeg mener var en urtemayonnaise. En mild, elegant og meget lækker servering, der nærmest smeltede på tungen. Det var også en ret, der krævede en meget diskret øl, og her passede Hill Farmsteads Arthur som sagt godt til.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil næste ret fik vi en af Mikkellers egne øl – Spontanrosehip. En spontangæret øl med hyben. En meget anderledes og kompleks øl med høj syrlighed og ret speciel duft, som jeg havde svært ved at placere. Ikke ligefrem en øl, jeg ville nyde et glas af, hvis den ikke blev serveret sammen med mad. I dette tilfælde var den dog med til at give et godt modspil til maden, da øllens syrlighed udfordrede den fede fiskeanretning.

Retten bestod af pighvar, der var vendt i pankorasp og friturestegt. Den blev serveret sammen med persillerod, en mild fiskeolie (?), hollandaisesauce samt fiskefumé og tallerkensmækkere. En rigtig syndig ret med masser af fedt. Alligevel syntes jeg ikke, at fedtsmagen kammede over, og øllen var som sagt med til at dæmpe fedmen. En dejlig ret, der vakte lykke!

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnØllene begyndte langsomt at blive mørkere og mørkere. Den tredje øl var Mikkellers Crooked Moon. En pale ale, der havde en forholdsvis humlet smag og lidt mere sødme, end jeg normalt forbinder med pale ale. Nu er jeg – i modsætning til gemalen – ikke så vild med pale ale, men denne her var udmærket. Jeg kunne godt lide, at den havde en kort smag og en meget blød afslutning. Meget fint.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnCrooked Moon blev serveret sammen med denne smukke løgsuppe med rødløg og løg samt en stor crouton drysset med løgpulver. Nu forbinder jeg mest løgsuppe med fransk løgsuppe, men dette var en noget mildere og knapt så fyldig suppe. Den var mere frisk og slet ikke så fed, som den franske klassiker er, og det var et rigtig klogt valg oven på den fede fiskeret. Igen var der et fint match mellem øl og mad.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil den fjerde ret kom aftenens skøreste øl – i hvert fald hvis man ser på navnet – nemlig Hotdog Bajer! Den mørke øl havde en meget speciel duft – nærmest som en blanding af syrnet mælk og råt kød, men smagen var dog mere afdæmpet og knapt så syrlig. Den var blandt andet brygget på brombær og laktosesukker, hvilket skulle matche sødmen i hovedretten. Det var dog det eneste tidspunkt på aftenen, hvor jeg ikke syntes, at øl og mad matchede 100%.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod af saftigt højreb serveret med bagt rødbede og rødbedeskiver, tyttebærsauce samt karse. En smuk og indbydende anretning, hvor rødbede, tyttebær og kød gik op i en højere enhed. Som sagt syntes jeg ikke, at Hotdog Bajer passede så godt til denne ret, men hovedretten i sig selv var meget velsmagende.

Restaurant Øl & Brød, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenens søde punktum blev denne dessert, der bestod af chokoladesorbet serveret sammen med peanut-anglaise, sprødstegt og knust pandekage, vanilje panna cotta samt blåbær. Jeg elsker kombinationen af salte peanuts og chokolade – noget, du nok har bemærket, da jeg bloggede om Snickers-kage og mørk chokoladeis med peanuts – så dette var selvfølgelig lige en dessert for mig. I øvrigt en sjov idé med den sprøde, knuste pandekage – det har jeg ikke set før.

Desserten blev serveret sammen med Monks Brew – igen en Mikkeller-øl – og som navnet måske antyder er den inspireret af de belgiske munke-bryggerier. Det er en uklar, karamelfarvet øl med et strejf af vanilje og malt – en øl, der havde fylde nok til at kunne drikkes sammen med desserten uden dog at kvæle oplevelsen i for meget sødme.

Restaurant Øl & Brød imponerede både på mad- og ølfronten. Bortset fra et enkelt match, som jeg ikke var helt enig i, så var retterne velkomponerede, og ølmenuen spændende og udfordrende på samme tid. En rigtig god anledning til at smage nye øl og ikke mindst blive inspireret mht. nye måder at kombinere øl og mad på.

Det største minus ved aftenen havde – heldigvis – intet med mad og øl at gøre. Det var den friturelugt, som af ukendte grunde hang i luften, da vi ankom, og som hurtigt satte sig i tøj og hår. Det var ret underligt, at lugten overhovedet var der, for det var ikke ligefrem fordi, at menuen var synderlig ‘fritureramt’. Det var til gengæld ret irriterende at komme hjem og lugte som en hel grillbar!

Og så undrede jeg mig over en ting. Restauranten serverede ikke kurvertbrød til maden. Det er ret usædvanligt på moderne restauranter. Det gjorde mig ikke så meget – jeg kunne sagtens blive mæt af maden, og når der er kuvertbrød, ender man tit med at sidde og snacke (unødigt) af det mellem retterne. Men jeg syntes, at det var lidt mærkeligt at undlade kuvertbrød, når nu restauranten hedder Øl & Brød ;)

Alt i alt en rigtig god spiseoplevelse. Jeg kan varmt anbefale restaurant Øl & Brød og giver den fem stjerner.

Slotsophold – Hvedholm Slot

Hvedholm SlotI sidste uge havde gemalen og jeg bryllupsdag, og det skulle naturligvis fejres, så vi tog en overnatning på Hvedholm Slot. Jeg havde købt en Sweetdeal på et slotsophold tidligere på året, som vi gemte til bryllupsdagen, og i sidste uge susede vi så til Fyn. Vi slog dog et smut forbi Odense ZOO for at fodre giraffer, og derefter gik vi en tur i Svanninge Bakker, inden vi ankom til Hvedholm Slot.

Hvedholm SlotJa, det blæste en del – men solen skinnede heldigvis også det meste af dagen :)

Vi ankom midt på eftermiddagen og fik straks en flaske kold, mousserende vin med op på værelset sammen med to høje glas. Personalet fik klart point for at have flasken på køl i stedet for at stille den på værelset, for mousserende vin er trods alt bedst, når den er kold og ikke har stået ved stuetemperatur i flere timer.

Hvedholm SlotDe fleste af værelserne på Hvedholm Slot er navngivet, hvilket var en fin lille detalje.

Hvedholm SlotNu har jeg godt nok et anstrengt forhold til farven lyserød, men ser vi bort fra det, så var det faktisk et ganske nydeligt værelse, og det levede fint op til mine forventninger.

Hvedholm SlotEfter et par timers afslapning smuttede vi ned i spisestuen. Det viste sig, at vi havde det helt for os selv, så jeg benyttede lejligheden til at tage et par billeder inden maden.

Hvedholm SlotDer fulgte en fem retters menu med opholdet, og så valgte vi at købe en treretters vinmenu hver. Vi havde egentlig tænkt os at købe en femretters vinmenu, men så vidt vi forstod på tjeneren, så var der ikke forskel på de to, da de blot serverer hvidvinen og rødvinen to gange hver i femretters-udgaven. Og da hun i forvejen sagde, at hun ville genfylde glassene i treretters-versionen, ja så var der ikke rigtig nogen grund til at købe den dyrere version.

Hvedholm SlotVi lagde ud med en lille appetizer, der bestod af en kalvelevermousse med valnødder og brændte porrestykker. En cremet og velsmagende lille sag. Sammen med den fik vi et glas mousserende vin – den samme som vi også havde fået med op på værelset. Det var lidt synd, at de ikke havde valgt en anden, da det kom til at fremstå lidt genbrugsagtigt, men den smagte fint, så det gjorde os ikke så meget.

Hvedholm SlotForretten bestod af en rulle af ferskvandsbars og laks på piementcreme, og retten var pyntet med ærteskud og maltjord. Det var en meget mild servering, hvor selv cremen var meget afdæmpet. Jeg syntes, at fiskerouladen var lige lovlig bastant – den var meget kompakt og kom til at virke unødig tung.

Vi fik en new zealandsk hvidvin til, som duftede og smagte kraftigt af hyldeblomster! En meget interessant vin – men samtidig også meget sød og dominerende, hvilket gjorde den komplet uegnet sammen med forretten. Vi valgte derfor at drikke resten af den mousserende vin til forretten og gemte hvidvinen til lidt senere.

Hvedholm SlotDen næste ret bestod af kalveterrine med baconmayo, rosenkålsblade, blåbær og kalvesky. Her passede hvidvinen lidt bedre til, omend det ikke var et perfekt match. Igen var kødanretningen forholdsvis kompakt,  men her passede det bedre til retten, og alt i alt en fin ret.

Hvedholm SlotNu kom vi til hovedretten, som var en gavmild portion af en rigtig efterårsret – rødvinsbraiseret krondyrkølle på rødbedepuré, pastinak, broccoli, pommes Dauphine samt vildtglace. En solid og fyldig ret med masser af smag og kraft. Aftenens absolut bedste ret!

Vi fik et glas rødvin til, og den var desværre serveret lidt for varm. Efter at have smagt på den konkluderede vi dog, at vinen heldigvis stadig var drikbar, og at det næppe var en vin, hvor det gjorde så meget, at den fik et par grader mere. Det virkede ikke som en vin, der havde så mange nuancer (hvilket dog i dette tilfælde ikke nødvendigvis er et dårligt træk – den var blot ret enkel i smagen).

Hvedholm SlotNu var vi efterhånden nået over til osteanretningen, som var denne simple servering bestående af Tomme de Savoie med orangemarmelade og rugbrød. Jeg overvejede, om orangemarmeladen mon var fra GreCo, som jeg før har skrevet om – det var under alle omstændigheder en dejlig mild appelsinmarmelade uden den bitterhed, som ofte spolerer appelsinmarmelader. En meget enkel og tilforladelig servering.

Rødvinen passede ikke synderlig til retten, men jeg undlod nu også at drikke til selve serveringen.

Hvedholm SlotSidste servering var naturligvis desserten, hvilket i dette tilfælde var en dekonstrueret gulerodskage. Det var en pæn anretning, men desværre var retten fuldstændig mislykket. Selve kagen viste sig at være tør og yderst sej – jeg kunne dårligt bide den over, og efter én mundfuld opgav jeg. Isen havde fået alt for meget kanel – og sandsynligvis også husblas, for den smeltede ikke, selvom jeg lod resten af desserten stå, mens gemalen kæmpede videre med sin portion. I stedet nippede jeg lidt til dessertvinen, som var en semisød sag, der ville have fungeret fint til desserten.

En ærgerlig afslutning på aftenen. Vi sagde det naturligvis til tjeneren, som stod og overvejede, hvad hun skulle gøre. Vi skyndte os dog at sige, at hun ikke behøvede at finde en anden ret frem, for vi var mætte. Jeg tror nu heller ikke, at hun kunne have gjort så meget ved det, for jeg vil gætte på, at kokken var gået hjem på det tidspunkt.

Hvedholm SlotOpholdet på Hvedholm Slot sluttede af med morgenmad næste morgen, hvor vi fik ovenstående anretning til deling sammen med boller og mini-wienerbrød (begge prefabrikerede) samt æblejuice, appelsinjuice og te. Faktisk en ganske glimrende morgenmadsanretning, når man tænker på, hvordan niveauet for morgenmad normalt er på hoteller m.m.

Hvedholm SlotVi gik en tur rundt på slottet, inden vi tog af sted, og det er et meget smukt sted, som jeg ville elske at bruge til et kostumebal eller noget andet spændende, hvor man i den grad kan nyde de pompøse rum.

Levede opholdet op til forventningerne? Nja… ikke helt. Stedet er bestemt charmerende, og der var intet i vejen med vores værelse, hvor man i den grad følte sig som adelsfolk, når man lå henslængt i himmelsengen. Madniveauet var dog meget svingende og bestemt ikke et slot værdigt. Vi havde dog under alle omstændigheder en hyggelig tur, for selskabet var der intet i vejen med ♥

Il Buco

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnI går besøgte gemalen og jeg Il Buco efter anbefaling fra en kollega. Det er en italiensk restaurant, der har åben én dag om ugen her om sommeren – nemlig hver tirsdag. Konceptet er enkelt. Arrangementet starter kl. 19 og der er én menu, typisk på 5-6 retter. Den koster 250 kr og er inklusiv et glas mousserende vin samt vand ad libitum. Gæsterne bænkes ved lange fællesborde, og så er det ellers bare om at nyde retterne og selskabet, for det gør skam ikke noget, man kommer hinanden lidt ved til disse arrangementer.

Aftenens første ret var denne lille hapser – en crostini smurt med levermousse (lavet på kalv?) og dryppet med jordbærsirup og frisk timian. Sprød, fed i smagen og lækker. Vi drak velkomstvinen til – en spændende mousserende vin fra Norditalien, og som havde en forholdsvis dyb og kraftig smag.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHerefter var der en del ventetid, hvor vi nippede til kuvertbrødet. Endelig kom næste ret – en lille portion med friske tomater og mozzarella samt sprød fennikel og basilikumblade. Retten var smagt godt til med salt, peber og citron. Det var en meget lækker mozzarella og en af de få ingredienser i aftenens menu, der ikke var økologisk. Faktisk var det kun ostene (denne mozzarella samt parmesanen, der dukkede op i senere retter), som ikke var økologiske, og det var et meget sympatisk træk.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer gik atter et stykke tid, og jeg benyttede ventetiden til at købe to glas vin, som gemalen og jeg delte. Det blev til en virkelig spændende mineralsk hvidvin, som spisestedet selv anbefalede. Den var lagret på fire forskellige typer fade, og det gav vinen en kompleks og interessant smag. Den anden vin var en dejlig kraftig Barolo fra 2004, og den viste sig at være et rigtig godt match til kødretten, der kom lidt senere på aftenen.

Men tilbage til maden – den tredje servering var en enkel salat bestående af blancherede grønkålsblade, der var vendt i olie og æblecidereddike og drysset med parmesan og valnødder. Smagsmæssigt rigtig fint afstemt men desværre også en ret lille portion.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEfter en række vegetarretter kom vi tilbage til kødet i den fjerde servering, hvor vi fik skiver af kalveinderlår på et leje af rucolablade. Jeg hørte desværre ikke, hvad det var, som spisestedet havde puttet oven på kødet, men jeg tror, det var en hjemmerørt mayonnaise og noget sprødt knas. Rucolaen var overraskende god – ikke så bitter og jordagtig i smagen, som rucola godt kan være. Igen en fin afstemning af smag og som sagt en god anledning til at drikke lidt mere af den skønne rødvin.

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnIngen italiensk menu uden pasta. Folkene bag spisestedet fortalte, at dette var første gang, de serverede hjemmelavet pasta, men det smagte nu, som om de havde gjort det mange gange før. Pastaen var tilpas al dente og vendt i en god pesto (hvis hovedingrediens vi dog var i tvivl om – vi gættede på persille).

Il Buco, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnAftenen blev afsluttet med tiramisu. I denne udgave med en meget let og blød creme, der var som silke i munden. Jeg havde dog gerne set, at kagestykkerne havde fået et skvæt alkohol – jeg kan bedst lide, når en tiramisu er ret fugtig.

Dette spisested kan ikke vurderes på samme vilkår som en normal restaurant. Der er visse ting, som du bliver nødt til at acceptere/tilgive, når du spiser et sted som dette frem for en klassisk restaurant. For det første er der fællesbordene. Det synes jeg egentlig er en fin idé, og jeg har også haft gode oplevelser ved lignende arrangementer i form af folkekøkkenet fra hele verden og bunker-arrangementet sidste år. Desværre virkede det ikke rigtig denne aften på Il Buco – eller også sad vi bare et uheldigt sted. Vores borddamer virkede i hvert fald temmelig optagede af deres egen samtale, og da vi ikke ville trænge os på, endte vi bare med at snakke sammen, gemalen og jeg. Men det var selvfølgelig også hyggeligt :)

Det er nogle ret specielle lokaler, arrangementet holdes i. Det er så casual og råt, at det næsten er flabet, og jeg sad flere gange og prøvede at finde en rød tråd i udsmykningen, men det lykkedes ikke. Jeg fik desværre ikke taget billeder, da der var mennesker overalt, men du kan finde stemningsbilleder fra selve spisestedet ved at gå ind på deres hjemmeside.

Du ved ikke på forhånd, hvad du får. Det generer mig ikke særlig meget, men det ville nu være en god idé, hvis der var et eksempel på en menu på spisestedets hjemmeside. Jeg synes dog, at det er ret vigtigt at skrive hvad tid, arrangementet starter, hvor mange retter man får, og hvad det koster – alle de oplysninger blev jeg nødt til at finde på andre hjemmesider, der omtalte restauranten. Det er ikke særlig smart.

Portionerne er ret små, og der går lang tid mellem hver servering. Nu behøver jeg heldigvis ikke så store portioner for at blive mæt, men jeg syntes alligevel, at serveringerne var meget små denne aften, og at der gik for lang tid imellem. Vi var der i næsten tre timer, og det var lidt for længe, når spisningen tog så kort tid. Hvis du har en god appetit, så er portionerne det her sted ganske enkelt for små til dig.

Jeg kan rigtig godt lide konceptet, den gode service fra folkene bag spisestedet, deres fokus på økologi og deres smag i vin, og derfor håbede jeg sådan på, at oplevelsen ville være bedre, end den var.

Hvis jeg skulle forbedre noget ved stedet, så ville jeg skære ned på menuen, så den bestod af fire retter, og så skulle flere af portionerne være større, så folk for eksempel kunne spise sig mætte i pasta. Derudover ville jeg skrive basisoplysningerne på hjemmesiden (ankomsttidspunkt, eksempel på menu og menupris) og så ville jeg gøre noget ved akustikken – den var forfærdelig, og det var næsten umuligt at høre hinanden, selvom vi sad tæt.

Prisen er til gengæld yderst rimelig, når du også tager i betragtning, at næsten alle råvarer er økologiske.

Jeg ender på fire stjerner denne gang.