Restaurant No. 2

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnFor nogle uger siden var gemalen og jeg på Restaurant No. 2 sammen med et vennepar, inden vi skulle videre til koncert. Restaurant No. 2 har længe stået på min liste over restauranter, jeg meget gerne vil besøge, så da jeg opdagede, at de deltog i Dinnerdays (ligesom LaLaLa), så var det for fristende. Godt nok er jeg ikke så meget for at prøve restauranter, som jeg har et godt øje til, under den slags events, da maden til disse events ofte er lidt mere simpelt og mainstream end den mad, restauranten normalt kan byde på.

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnEn sød og meget veloplagt tjener tog imod vores bestillinger, og derefter kom den lille snack på bordet, som vi havde bestilt. Den bestod af skinke samt et stykke grøntsag, som jeg dog ikke kan huske hvad var. Vi spiste naturligvis lidt kuvertbrød til. Det var fint med en lille hapser at starte på, men den var ikke rigtig noget særligt.

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu var det tid til forretten, der bestod af pocheret æg med vilde svampe og jordskokker samt en krydderurteolie. Det var en syndig lækker ret – pocheret æg har en fuldfed og meget rig smag, og sammen med de søde jordskokker blev til en himmerigsmundfuld. 

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnVi blev i det møre og cremede hjørne, for hovedretten bestod af smørmøre svinekæber med grillet kål og fnuglet sauce lavet på surkål. Portionen var ikke så stor, men vi havde bestilt ekstra tilbehør til, da Restaurant No. 2 gav mulighed for en række ekstrakøb denne aften – blandt andet pommes frites. Dem måtte vi naturligvis prøve, da vores belgiske ven var med.

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg fortrød dog, at jeg havde bestilt, for jeg var ikke særlig imponeret over fritterne. De var for bløde og olierede og smagte ikke særlig spændende – heller ikke sammen med den tilhørende dip. Øv.

restaurant no. 2, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDer var selvfølgelig også lidt sødt til sidst, og her havde køkkenet slået sig løs. Vi fik en creme fraiche-is med friske æblestykker, cookie dough samt saltkaramel. Det var virkelig lækkert! Salt, sødme og friskhed på samme tid kombineret med saftige æblestykker. What’s not to like? God afslutning på måltidet.

Tre retter koster 200 kr. til Dinnerdays. Vores middag blev lidt dyrere, da vi havde tilvalgt snacks og pommes frites. Jeg syntes dog ikke, at de to snacks var specielt interessante, og fritterne var decideret dårlige, så det er selvfølgelig ærgerligt at konkludere, at oplevelsen havde været bedre, hvis vi havde holdt os til de oprindelige tre retter.

Betjeningen var rigtig fin hos Restaurant No. 2 – søde og smilende tjenere, som sørgede for en god stemning og som gerne fortalte mere, når man spurgte.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant No. 2 og håber på at kigge forbi en anden god gang for at se, hvad køkkenet finder på, når de rigtig slår sig løs.



2 thoughts on “Restaurant No. 2”

  • Sikke en spændende oplevelse lige bortset fra fritterne. Jeg har ikke før hørt eller læst om Restaurant No. 2, men det er virkelig dejligt at blive inspireret til et besøg!

    • Den ligger et ret smukt sted, som er oplagt til en gåtur enten før eller efter, så det kan jeg varmt anbefale 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *