Restaurant Goomi

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTidligere på måneden lokkede en af mine venner mig på den asiatiske restaurant Goomi. Ingen af os kendte stedet i forvejen, så vi var ret spændte på, hvad vi kunne forvente.

Goomi har en tasting menu med syv retter, men så meget var vi ikke sikre på, at vi kunne spise, så vi valgte at kaste os over a la carte kortet. Mens vi sad og studerede det, fik vi en lille sprød snack med kimchi og fintrevet parmesan. Overraskende men lækker kombination.

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnJeg havde været udenfor en del timer den dag, og min hals var en anelse rusten, så jeg bad om en opvarmet sake. Den smagte fint, så længe den var varm, men blev dog en anelse for sød, da den kølede af (hvilket den desværre gjorde ret hurtigt).

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil selve maden havde vi bestilt hjemmelavet yuzu lemonade, og det fortrød vi bestemt ikke. En virkelig vellykket lemonade, der både var frisk og sød på samme tid. Den kunne jeg godt blive forfalden til…

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnTil forret havde jeg valgt tempura-stegte grøntsager med yuzu-soya dip. Her var dejen ganske tynd, og det passede perfekt med grøntsagerne, da de stadig havde smag og bid uden at ‘drukne’ i dej. Saucen, man dyppede grøntsagerne i, var fint afstemt, så den kunne kom til at virke for voldsom i forhold til de milde grøntsager. En velkomponeret ret, som min ven også fik noget af, da hun opdagede, hvor god den var.

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnHovedretten bestod af sousvide-tilberedt oksefilet med confiterede svampe og lotuschips samt en lille smule ris. Man kunne vælge mellem trøffelsauce og sort pebersauce, og jeg valgte det første.Jeg var lidt overrasket over anretningen – den var forholdsvis lille men også ganske elegant, og så var den frisk og lækker. Alt var nøje tilberedt, så grøntsagerne stadig havde spændstighed, og kødet var saftigt og mørt. Meget fin ret – men også en anelse lille, når det er en hovedret.

Goomi, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDen lille hovedret betød dog også, at så var der plads til dessert! Det asiatiske køkken har ikke just desserter som deres største force, men jeg syntes, at deres hindbærkage med hvid chokolademousse lød indbydende, og det var den heldigvis også. En luftig og sødmefuld kage, der ikke hvinede af sukker men også havde lidt syre fra hindbærrene. Fin og elegant.

Restaurant Goomi er et lille sted, som var halvt fyldt den dag, vi besøgte stedet. Den er spartansk indrettet med en mere personlig og nærværende service, end jeg ellers har oplevet på asiatiske restauranter i København. 

Maden var rigtig lækker, og priserne var også ganske fornuftige – jeg gav under 300 kr. for de tre retter, så det var ganske rimeligt.

Jeg ender på fem stjerner til Goomi.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *