Duck & Waffle i London

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa gemalen og jeg var i London, spiste vi på Duck & Waffle, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle til London, anbefalede hun straks, at jeg tog forbi Duck & Waffle, da det er lidt af en oplevelse at nyde en drink i 40. etagers højde! Vi kunne dog ikke helt nøjes med drinks men sørgede for at bestille bord til frokost. Her vil jeg i øvrigt lige komme med en anbefaling – hvis du vil spise der, så sørg for at booke bord præcis to måneder før, hvor de åbner for booking. Vi bestilte bord samme dag, hvor de åbnede for bookingen til den dag, vi ville spise der, og vi havde nær ikke fået bord! Så der er rift om pladserne…

Men tilbage til selve spiseoplevelsen. Vi fik bord ved vinduet, og selvom vejret var gråt og regnfuldt, så var det fascinerende at kigge ud over byen. Duck & Waffle ligger ikke i den kønneste del af London, men der er nu noget specielt ved at være så højt oppe, at man kan kigge ned på alle bygningerne.  

Gemalen og jeg havde bestilt en drink hver i baren, som så blev leveret til os ved bordet. Desværre havde de lavet en fejl og givet os en forkert drink, men det opdagede vi med det samme og fik naturligvis byttet den. De var i øvrigt begge uden alkohol, men man kunne dog også vælge at få med alkohol, hvis man havde lyst til det.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi spurgte os lidt for hos tjeneren, da vi havde svært ved at lure hvor store, de enkelte portioner var. Vi ville gerne dele, så vi begge kunne smage så meget som muligt, så de sørgede for at give os ekstra tallerkner, så det var lettere for os at dele retterne.

Den første servering var en ret fra deres brunchkort og bestod af luftig vaffel toppet med oksekæbe, pocheret æg, hollandaise-sauce samt Sriracha-sauce. En rigtig lækker ret, hvor den fyldige sauce passede godt sammen med det møre kød. Samtidig gav chilisaucen lige et pift, som tog brodden af den fede saucesmag.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste ret var en stor skål blandet salat – og her digter jeg lidt, for vi valgte faktisk den lille udgave, men det var en rimelig stor portion, eftersom salaten bestod af ret mættende ingredienser – blandt andet kål og røget mozzarella. Den var vendt i en gavmildt portion ranchdressing og drysset med ristede boghvedekerner, og så smagte den skønt! Bevares – det var ikke verdens sundeste salat, men den var både sprød, saftig og havde mange gode smagsnuancer.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSammen med salaten spiste vi dette lækre luftige brød, som var smurt med smeltet smør og drysset med lidt krydderier. Vi tog det nok mest for at være sikre på at blive mætte, men set i bagklogskabens klare lys så behøvede vi det ikke – blandt andet takket være den mættende salat samt at flere af retterne var lidt større, end vi forventede. 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter fik vi et fladbrød, der var smurt med flødeost og toppet med røget laks samt letsyltet agurk. En ganske glimrende servering som dog virkede lidt simpel i forhold til de foregående retter. Men lækkert med en god, saftig laks kombineret med en let flødeost.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde også bestilt snacks, der bestod af barbeque-krydrede svineører (ja, jeg kunne ikke nære mig, det lød simpelthen så skørt). De dukkede dog først op, da vi var næsten færdige at spise, men så sad vi og nippede til dem, mens vi spiste de sidste retter. De smagte i øvrigt fortrinligt, men man skulle dog passe lidt på, da barbequeen klæbede til fingrene, så man let kunne få det på dugen eller tøjet.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde ikke spist morgenmad, da vi ville være sikre på at have god appetit til frokost, og vi mente derfor godt, at vi kunne dele en dessert som afslutning på måltidet. Inden da tog jeg dog en drink mere – denne gang med alkohol. Den var lavet på mangovin, og det var en ret interessant – og ikke voldsom sød – drink, hvilket passede mig fint.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så kom vi til desserten… og den var stor! Jeg tror, vi havde forestillet os en dessert, der var på størrelse med vaffelanretningen, vi fik i starten, men den var ca. dobbelt så stor! Vi havde valgt en ‘Spring Fever Elvis’ som var den vaffel, der lød som den mest friske udgave (trods navnet). Her var den luftige vaffel nemlig toppet med letsyltede rabarber, blodappelsiner, citronte-marmelade, mandelsmør og mascarponeis samt lidt flødeskum.  En virkelig lækker dessertvaffel, hvor is, frugt og nødder gik op i en højere enhed.

Vi var dog også meget mætte og kunne næsten ikke rokke med ørerne. Vi kunne godt have undværet brødet, og jeg ville måske også gerne have valgt noget andet og lidt mere spektakulært end laksen, men begge ting smagte dog aldeles glimrende.

Tjenerne var smilende og servicemindede, men de fik dog kludret lidt rundt i vores drinks og havde også registreret dem forkert, så de stod til en højere pris på regningen. Det fik vi heldigvis løst, men det gav lidt et indtryk af, at de ikke havde 100% styr på tingene.

Men bortset fra fejlene omkring drinks så var det en rigtig god oplevelse at spise hos Duck & Waffle. Dejlig mad og lækre drinks til en ganske fornuftig pris. Og så var det som sagt også fascinerende at kigge ned på de høje bygninger. Jeg tror, det vil være endnu mere fantastisk en dag, hvor der er klart vejr.

Jeg ender på fem stjerner til Duck & Waffle og en klar anbefaling.

Skinners Arms

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDa vi for nylig var i London, skulle vi naturligvis også på pub, og her faldt vi over Skinners Arms, der lå tæt på, hvor vi boede. Vi valgte den blandt andet, fordi den både havde fået ganske fin omtale OG man kunne få aftensmad der, og det var lige, hvad vi søgte.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonJeg er ikke så meget til klassiske engelske øl – lidt for flade til min smag – så jeg håbede, at der ville være noget spændende mikrobryg på hanerne. Det var der desværre ikke, men der var Guinness, og det var et ok alternativ. Det er ganske vist også en øltype, der er lige lovlig flad, men til gengæld har den et fantastisk cremet skum, og så ville den også passe fint til maden.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var enkle pubklassikere på menuen hos Skinners Arms. Jeg snuppede en fish & chips, som viste sig også at en pæn mængde friske grøntsager. Det fik de lige ekstra points for, da det gjorde retten lidt mere frisk og indbydende. Fiskestykket var en ordentlig kleppert, men den var heldigvis tilberedt perfekt med en sprød overflade og saftig fisk indenunder. Fritterne kunne godt have været en anelse mere sprøde og salte men de gik an. Alt i alt et ganske godt pubmåltid – også når man tager i betragtning, at det kun kostede 85 kr.

Gemalen fik i øvrigt også en pubklassiker – en steak & ale pie med svampe og kogte grøntsager ved siden af. Grøntsagerne var pænt kedelige,  men kødpien var fremragende.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var ganske hyggeligt hos Skinners Arms – her var en god blanding af stilfulde forretningsfolk, muntre unge studerende og alle mulige andre, der lige droppede forbi for en enkelt øl og evt. også et måltid mad. Det var et ret brunt sted – men på en fin og tilpas stilfuld måde, så det ikke blev (alt for) kitsch.

Jeg er nok ikke det vilde pubmenneske, men Skinners Arms var så meget nede på jorden og afdæmpet, at det passede fint til mig. Det eneste minus var øludvalget, så ikke var så imponerende, så jeg ender på fire stjerner med pil op til pubben.

Honest Burgers i London

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg har lige været i London, og her skulle vi naturligvis have noget godt at spise, så en af dagene kiggede vi forbi Honest Burgers, inden vi skulle i teatret. Honest Burgers er en af de burgerkæder, jeg har set flest anbefalinger af, når jeg har kigget efter tips til gode burgersteder i London, så det var helt perfekt, at der lå en af dem tæt på teatret.

Honest Burgers har syv forskellige burgere – en med kylling, fire med oksekød, en vegetarudgave samt månedens burger. Alle burgere serveres med rosmarinkrydrede fritter, og sådan en servering ligger på mellem 8 og 13 pund. Samtidig har de overraskende billige cocktails, og det kunne jeg naturligvis ikke stå for.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg snuppede en Botanic Garden (gin, æblemost, hyldeblomstsaft og lime), mens gemalen fandt en lokal IPA på menukortet, som han gerne ville prøve. Jeg blev lidt overrasket over, at drinken blev serveret i et metalkrus – det er praktisk men ikke særlig kønt – men drinken var en dejlig frisk sag.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg havde valgt deres signatur-burger, Honest, mens gemalen havde valgt månedens burger, Deli. Min var en supersaftig sag med oksekød, rødløgsrelish, røget bacon, cheddar, syltede agurker og salat. En vanvittig god burger i verdens mest luftige bolle – jeg har aldrig oplevet en burgerbolle, der var så let og luftig! Denne burger ryger klart ind på top tre-listen over burgere, jeg har spist!

Fritterne var glimrende, men der gik lige lovlig megen stop-spild-af-fritter over den, da vi også fik nogle små flager, som var fuldstændig gennemkogte. Her måtte de godt have lavet en grovsortering, inden de skovlede fritter op på tallerkenen. Dippen bestod af salatmayonnaise og ketchup, som stod på bordene til fri afbenyttelse.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi hyggede os ganske godt, og da vi havde lidt tid til overs, snuppede vi lidt mere at drikke. Jeg kastede mig over en klassisk mojito, mens gemalen prøvede en anden øl. Vi var begge godt tilfredse med valget – det var en virkelig vellykket mojito, de havde smidt på bordet, så det var en god afslutning på måltidet.

Honest Burgers serverer i den grad lækre burgere. Vi sad begge og nærmest spandt, da vi spiste. Har du en meget stor appetit, er det ikke sikkert, at én burger er nok, for de er ikke vanvittigt store. Portionsmæssigt passede det dog fint til os.

Vil du have burger i London, så kan jeg godt anbefale Honest Burgers – de får 5 stjerner med pil op herrfa.

Restaurant Per Me i Rom

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomI dag kommer du lige med i tidsmaskinen og tilbage til starten af måneden, hvor gemalen og jeg var i Rom. Her nød vi det gode vejr og naturligvis også den dejlige italienske mad, som vi blandt andet spiste på Restaurant Per Me. Per Me er en restaurant, der primært fokuserer på moderne fisk- og skaldyrsretter. Du kan dog også sagtens få kødretter, hvis du foretrækker dette. Per Me har i øvrigt en Michelin-stjerne, men det var nu mest på grund af, at vi fik den anbefalet af en ven, at vi valgte at spise der.

Per Me har to menuer – en på fire retter, hvor man selv vælger fra a la carte-kortet eller en på ti retter, hvor kokken bestemmer. Derudover kan man naturligvis også vælge fra a la carte-kortet. Vi syntes, at der var et ret stort spring i de to menuer – der er godt nok forskel på, om man vil have fire eller ti retter – men efter lidt overvejelse endte vi på fire retter, hvilket kostede 80 euro.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomMens vi ventede på første ret, blev der serveret lidt forskelligt brød. Et fint udvalg, der var frisk og lækkert.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomDerefter fik vi en enkelt appetizer – en lille cremet fiskeret, hvis ingredienser jeg dog ikke nåede at få fat i, da tjeneren serverede den. Men det var en mild og rar ret.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomOg nu var det tid til selve menuen. Gemalen havde overladt det til mig at bestemme hvilke retter, vi skulle have, og så var første valg lige til højrebenet, for blandt forretterne var der blandt andet små, tiarmede blæksprutter, der var stegt og krydret med safran og serveret med små ruller af courgette samt mynteolie. En frisk lille anretning som dog også var ret lille. Men det var jo også en forret, og de kan være ret små.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNæste ret var en pastaret, og her faldt valget på linguini, der blev serveret med blåmuslinger, grillede tomater, harissa-sauce samt en lille kugle tomat-is. En ret kæk servering – ikke mindst på grund af isen. Meget lækker og velsmagende. Portionen var dog ret lille. Det er svært at se på billedet, men pasta-portionen var mindre end en lille knyttet dame-hånd.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNu nåede vi så til hovedretten, og her blev vi noget overraskede, for den var godt nok bette! Den bestod af stegt fisk – jeg mener, at det var pighvar – der blev serveret med en bønnepuré, multe-kaviar og en lille peber. En ganske glimrende ret, som dog ikke var helt på højde med pastaretten. Denne hovedret er dog nok blandt de mindste, jeg har fået på en restaurant.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomAftenens dessert havde til gengæld en rigtig fin størrelse og meget normal i forhold til andre restauranter. Den bestod af en lille sprød nøddekurv lavet på cashewnødder, jumquat-marmelade, ingefærbrødscreme samt kaffe-is. En rigtig lækkerbisken med det sprøde og søde, hvor kaffen og ingefæren sørgede for at tilføje lidt bitterhed. Meget fin balance.

Tjeneren spurgte nu, om vi havde lyst til kaffe, men det valgte vi dog at springe over, selvom vi kraftigt overvejede at købe det, så vi kunne smage restaurantens petit fours (som mange restauranter vælger at forkæle de kaffedrikkende gæster med). Vi var dog så heldige, at der gik kun et øjeblik, og så stod der alligevel petit fours på vores bord, for det syntes de, at vi skulle have alligevel – dejligt! Vi fik hver en lille sprød skål med frugt og creme, en macaron og en friteret bolle af en slags. Ganske glimrende små hapsere.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomPer Me er en smuk og enkel restaurant, og vi fik en fin service den aften. Jeg syntes dog, at retterne var for små og det på trods af, at jeg ellers ikke har verdens største appetit. Vi gik ikke derfra med rumlende maver, men vi kunne sagtens have spist et par retter mere i samme størrelse. Ligesom ved Metamorfosi var vinserveringerne også ret små, hvilket du også kan se på det øverste billede. Vinmenuen var ikke specielt dyr (sammenlignet med herhjemme), men der heller ikke meget i glassene.

Alt i alt en ganske fin oplevelse hos Per Me, men bestemt ikke et sted, du skal spise, hvis du har en god appetit. Og hånden på hjertet så vil jeg hellere anbefale dig at spise på Metamorfosi, hvis du vil prøve en dejlig Michelin-restaurant i Rom.

Fire stjerner herfra til Per Me.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rom

Restaurant Metamorfosi i Rom

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var på miniferie i Rom i starten af måneden, spiste vi på Restaurant Metamorfosi. Maden var en fusion mellem det italienske, mellemamerikanske og japanske køkken, og det kreative køkken havde da også fået en Michelin-stjerne.

Metamorfosi serverer en seks retters menu til 100 euro og en ti retters menu til 130 euro. Vi holdt os til de seks retter, og det passede fint med vores appetit den aften.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTjeneren spurgte, om vi ville have en drink til at starte med, og det takkede vi ja til. Mens vi kiggede drinkkortet igennem, fik vi disse ultratynde knækbrød. De var lette og fine men smagte ikke af så meget.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi endte med disse to – forrest en siciliansk margarita, hvor den ene side af kanten var smurt med honning og den anden side med knuste, tørrede kapers. Lækker og frisk drink. Gemalen valgte en hø-infusioneret drink, som jeg fik lov til at nippe til, og den var udmærket – men ikke lige så god som min 😉

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom der ellers lidt appetizers på bordet. Først disse nuttede mini-tacos med lidt krydderurter og et lille bitte stykke kød. Absolut ikke til at stå for!

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden servering var et lille stykke groft knækbrød med paté og karrymayo. En god kombination, hvor karryen gav lidt modspil til den fede paté.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg sidst men ikke mindst var der denne kære lille gulerod, der blev serveret med små klatter af ansjosmayo. Pjanket men fin lille servering.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter de små hapsere kom kuvertbrødet på bordet. Her blev vi lidt overraskede, for her valgte Metamorfosi at servere et groft brød lavet på blandt andet solsikkekerner og hørfrø. Det er ellers sjældent, at vi støder på den slags brød uden for Skandinavien. Brødet blev serveret sammen med olivenolie, der var kølet ned og derefter pisket, så det fik samme konsistens som smør. Spændende og lækkert.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til selve menuen, og her lagde vi ud med en mild og cremet kartoffelsuppe, der dækkede et lag af muslinger og… en ingrediens, jeg pt. ikke kan komme i tanke om. Beklager. En dejlig smagfuld ret trods det lidt anonyme udseende.  

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu blev der serveret et stykke af junglen – eller sådan så det i hvert fald ud ved første øjekast. Det viste sig at være et stykke råmarineret tun, der var anrettet med forskellige krydderurter og blomster med et kålblad omkring. Det var selvfølgelig ‘fingermad’ – noget der er ret populært at servere på Michelin-restauranterne disse år. I øvrigt en ganske frisk og indbydende anretning.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi susede så fra ‘junglen’ og tilbage til det italienske køkken, hvor klassikeren carbonara havde fået en tur gennem opfindermaskinen. Retten hed carbonara æg 65 grader, og den bestod af et æg, der var blevet tilberedt ved 65 grader i flere timer, så det stadig var blødt. Det lå i en skål toppet med en kraftig osteskum (lavet på parmesan og pecorino) drysset med revne trøfler og serveret sammen med små stykker sprød pasta samt puffet flæskesvær. Lad mig bare sige, at denne ret smagte syyyyndigt godt! Uha, det var virkelig lækkert! Den fede æggeblomme gik op i en højere enhed med den kraftige ost og de sprøde elementer – virkelig gennemført.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var dog ikke slut med løjerne, for næste ret bestod af pasta – eller gjorde den? Det viste sig at være en skaldyrspasta, hvor pastaen var lavet på et koncentreret skaldyrssuppe med rejer og muslinger, der var tørret og skåret i tynde strimler. Pastaen var derefter drysset med tangpulver. Det var en ret skør men også ganske kreativ ret, og den var nærmest en eksplosion af smag – meget kraftig og fascinerende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret var dog mindst lige så legesyg, for her fik vi hver en skål, hvor der var spændt et tyndt ‘skind’ over. Tjeren hældte så en varm ostesauce over, så låget smeltede og afslørede en risotto lavet på svampe og hasselnødder. ‘Låget’ viste sig at være lavet på svampe og løg, der var blendet, smurt tyndt ud og derefter tørret. Det lignede en lille bitte tromme, og jeg elskede selvfølgelig effekten med, at maden blev afsløret, når man tilsatte sauce.

Retten var en rigtig efterårs-pleaser – en fyldig, cremet sag, som smagte vidunderligt.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var der et lille intermezzo, hvor vi fik et lille stykke figenbrød. Jeg undrede mig lidt over denne servering, da den ærlig talt ikke var så spændende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseLige bagefter dukkede denne smukke tallerken op, hvor et blad var dekoreret med forskellige krydderier. Meget smukt og inspirerende. Under bladet gemte der sig et stykke meget mørt og saftigt stykke lammekød, som jeg mener var vendt en en mole (mexicansk chilisauce). Dejlig kombination af det sprøde, farverige blad og det saftige kød.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til desserten, men Metamorfosi havde også sneget en lillebitte osteservering ind. Den bestod af et lille stykke mild blåskimmelost, der var overtrukket med hvid chokolade og serveret med en marmelade lavet på mørke bær. En fræk og anderledes osteservering og i en størrelse, hvor alle kan være med.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom vi til den sidste ret – desserten – der var en fortolkning af klassikeren Black Forest. I denne udgave havde de lavet en kugle mascarpone, der var overtrukket med en kirsebærgelé og lagt den på et lag af chokoladepulver og finthakkede nødder. En elegant og lækker servering. 

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg talte om, hvorvidt vi skulle bestille en kop te. Vi drikker sjældent varme drikke, så det skulle mest være for at prøve restaurantens petit fours (som de fleste dyrere restauranter serverer sammen med kaffe og te). Inden vi nåede at beslutte os, kom tjeneren dog med denne lille servering til hver – uden at spørge til drikkevarer, så det var jo rigtig fint. Der var en lille mandelkage med mangofyld, et stykke frugtflæsk samt et stykke mørk chokolade. Ikke specielt innovativt, men det smagte fint.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik vinmenu til maden. Jeg noterede ikke hvilke, vi fik, men de var alle meget velvalgte, interessante og ikke mindst velsmagende. Eneste kritik var, at de var lige lovlig nærige, når de hældte op – det var ikke megen vin, man fik i glassene (her er danske restauranter altså langt mere gavmilde).

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi sad i smukke, enkle omgivelser. Indretningen hos Metamorfosi var faktisk ret nordisk inspireret med de lyse farver, de enkle, elegante snit, hvor træ-elementer indgik flere steder, og så var der naturligvis også en stykke supergrønt mos på bordene!

Servicen var ganske fin – høflig og smilende – og maden var der ikke meget at udsætte på. Jeg ender derfor på 5 stjerner med pil op til Metamorfosi – en restaurant med et legende køkken og lækker mad.