L’Aromate i Nice

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceMin sommerferie startede med et rigtig dejligt restaurantbesøg hos L’Aromate. Gemalen og jeg har nemlig været en uges tid i det sydfranske, hvor vi mødtes med resten af familien. Det første døgn havde vi besluttet at bruge i Nice, hvor vi ville nyde byen og hinanden et døgns tid, inden vi fortsatte videre vestpå for at støde til de andre. Desværre ankom vi 1½ døgn efter den tragiske begivenhed på Strandpromenaden. Det var – overraskende nok – ikke noget der prægede byen synderlig meget så kort tid efter, medmindre man selv opsøgte området ved promenaden, hvor der blev lagt blomster. Alligevel var det begrænset, hvor meget vi gik omkring, for det føltes lidt forkert at gå rundt og være ‘turist-agtig’ så kort tid efter den voldsomme begivenhed. Vi nøjedes derfor med en lang gåtur, der inkluderede et par friske salater samt en is hos yndlings-isbaren Azzurro.

Vi havde besluttet os for at prøve en af Nices gode restauranter om aftenen, og her kunne vi selvfølgelig have valgt Lou Pistou eller Flaveur, som vi før har nydt at spise på, men vi endte med at prøve noget helt tredje – nemlig L’Aromate. Vi havde fundet frem til stedet efter at have kigget efter prisvenlige Michelin-restauranter og var faldet for denne lille perle. Det er en restaurant, der drives af to personer og kan rumme ca. 26 gæster, så der var potentiale til en hyggelig og intim restaurantoplevelse.

Vores besøg hos L’Aromate havde dog en lidt uheldig start, eftersom de ikke havde åbent, da vi dukkede op! Det undrede os meget, eftersom de havde bekræftet tidspunktet, da vi bookede bordet i foråret og såmænd også dagen før, da vi genbekræftede bookingen over e-mail. Jeg ved ikke, om de havde ændret åbningstiderne siden foråret, men det var meget mystisk, at de bekræftede tidspunktet to gange uden at reflektere over, at de faktisk ikke havde åbent på det pågældende tidspunkt.

Oh well – det var godt vejr, så vi gik en tur i nabolaget og blev så lukket ind en halv time senere. Tjeneren reagerede ikke rigtig på det, da gemalen diskret bragte misæren op, da vi var blevet lukket ind, så jeg ved ikke rigtig, om de tog det til sig.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi ankom til et smukt indrettet rum. Jeg tog ikke så mange billeder af indretningen, da der allerede sad flere gæster i restauranten, men herover kan du se borddækningen. Den store tallerken var dog kun til pynt – den blev fjernet, så snart vi havde bestilt.

L’Aromate har to menuer – en fire retters menu og en fem retters menu til hhv. 65 euro og 90 euro. Vi to den første, da vi ikke var glubende sultne, og det viste sig at være en god idé.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceRestauranten tilbød ikke en vinmenu, så vi valgte i stedet en flaske provencalsk rødvin, som vi delte. Den var i øvrigt overraskende god af en Provence-rødvin at være.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDer kom lidt lækkert lunt kuvertbrød på bordet, og så var det tid til første ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceEn smuk anretning i et cocktailglas – den bestod af en creme med koriander, ingefærgelé samt fennikelskum. En meget spændende og flot anrettet forret, som legede med sanserne. Serveringen var forholdsvis mild, men der var en god dybde i geléen uden at den dog blev for dominerende. Meget fin og delikat ret.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNæste ret bestod af to elementer. Det bærende element var denne lille skål, hvor bunden var dækket af foie gras. Her var der stukket små sprøde croutoner i samt lidt krydderier, og så blev foie grasen overhældt med en varm og cremet sauce. Vi var lidt i tvivl om, hvad den var lavet på, men den smagte virkelig godt sammen med den fede andeservering. En fuldfed og lækker servering, som havde en god balance og ikke blev for voldsom.

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceDen smukke grønne ret blev serveret med dette nysselige og fnuglette kuvertbrød – eller skal jeg hellere kalde det en croissant? Den fine ‘brødblomst’ var nemlig lavet på croissantdej og smagte derfor også skønt. Vi følte nærmest, at vi var gået direkte over til desserten!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSå kom vi til hovedretten, og her smilede vi begge, da vi så den, for en festligere måde at anrette kartoffelmos har jeg ikke set før! Hovedretten bestod af en bøf krydret med peber og knuste nødder og serveret med klatter af kartoffelmos, der var pyntet med ultratynde chips lavet på kartoffelstivelse. Jeg har med vilje ikke kaldt bøffen for en peberbøf, for denne ret var mange klasser fra det, man normalt kender som en peberbøf i Danmark. Hold da helt fest hvor var det godt tilberedt. Jeg er ikke i tvivl om, at kødet var godt fra start, men det var perfekt krydret og perfekt stegt. Kombineret med den lækre cremede kartoffelmos og de nydelige sprøde kartoffelchips var det lige, så englene spillede på harpe. Mmmmm!

L'Aromate, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi var sådan set rimelig mætte på dette tidspunkt. Portionerne var ikke vanvittigt store, men de var heller ikke så små, som vi havde forestillet os, og samtidig var flere af retterne ret smørtunge. Det blev så ikke bedre af, at desserten var ca. dobbelt så stor, som man kunne forvente på en dansk restaurant (ovenstående billede viser desserten på en stor middagstallerken!). Desserten bestod af en mascarponeis, der var samlet som en iskage mellem to mørke kagelag og derefter toppet med varme æblebåde og en karamelplade. Ved serveringen blev desserten overhældt med en varm karamelcreme, og så var det bare om at gå i gang!

Én ting var størrelsen på desserten – en anden ting var, at det også smagsmæssigt var en forholdsvis tung dessert på en varm sommerdag. Jeg må indrømme, at jeg blev nødt til at kapitulere til sidst – jeg kunne ikke spise op, selvom det smagte skønt. En sød og fed dessert, som bestemt smagte dejligt. Eneste anke ville være, at der gerne måtte have været et frisk/let syrligt pift til retten for at give lidt modspil til karamellen, men som udgangspunkt en rigtig dejlig dessert.

Tjeneren spurgte os løbende, hvad vi syntes om maden, og vi havde kun lovord at sige om de enkelte retter. Efter desserten nævnte vi, at portionen var lidt for stor, hvilket overraskede hende meget. Men bortset fra, at hun ikke virkede specielt lydhør de to gange, hvor vi nævnte noget, de kunne gøre bedre, så var servicen udmærket.

L’Aromate var bestemt en lige så god spiseoplevelse, som vi havde håbet på. Maden var ikke lige så ‘nipset’, som jeg havde forventet, men den var mindst lige så gennemtænkt og velkomponeret, som jeg forestillede mig inden. Det var lidt synd, at der ikke var mulighed for at få en vinmenu til maden – især nu hvor vi boede i gåafstand og ikke skulle tænke på hverken bil eller offentlige transportmidler – men maden var så fantastisk, at den ikke behøvede at ‘konkurrere’ med drikkevarerne.

Det eneste, der trækker ned i oplevelsen, er dels den fjollede fejl med, at restauranten havde reserveret et bord til os en halv time før, at de åbnede, samt at desserten var alt for stor (det er så et luksusproblem, men… :)).

Jeg ender på fem stjerner til L’Aromate og en varm anbefaling, hvis du kommer på de kanter.

Flaveur

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceI starten af juni var vi i Nice, og inden vi tog af sted, sørgede jeg for at booke en enkelt restaurant – Flaveur. Jeg havde ikke hørt om den inden, men jeg kiggede på udvalget af Michelin-restauranter i byen og faldt over dette spisested, som lød ret spændende og eksperimenterende.

Vi besøgte Flaveur ved frokosttid, hvor det også var muligt at få en lille frokostmenu, men vi valgte en tre-retters menu fra aftenkortet. Den kostede 52 euro. Hertil valgte vi den tilhørende vinmenu, der kostede 30 euro.

Flaveur lagde ud med at servere en lang række appetizers. Jeg kan desværre ikke beskrive dem alle, da de blev præsenteret på engelsk med meget kraftig fransk accent, og franske gloser er altså ikke min stærke side, men nu prøver jeg.

Den første servering bestod af fire bittesmå appetizers. Yderst til venstre var en lille chip, der var farvet sort med blæksprutteblæk og toppet med en letsyrlig creme samt rogn. Ved siden af den var verdens mindste appetizer bestående af råmarineret citron serveret med en dråbe creme og en lille kvist dild. Til højre for denne var endnu en chip – denne gang vist nok lavet på polentamel – og toppet med blandt andet frisk grape og yderst til højre var en ekstrem lækker appetizer, hvis indhold jeg desværre ikke hørte. Det var cremet, og jeg mener, det indeholdt skaldyr. Læg i øvrigt mærke til den søde lille søstjerneskål, den blev serveret i.

Flaveur appetizerDerefter fulgte denne lille servering, som man delte – ét styk bagt hvidløgsfed til hver, lagt på en creme og drysset med sesamfrø samt pyntet med noget, der lignede kornaks, men viste sig at være vilde asparges. Frisk og ret mild servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og det blev ved! Sandelig om der ikke kom denne smukke servering på bordet (behøver jeg at sige, at jeg var meget pjattet med den smukke glasskål, den blev serveret i?). Her var der råsyltet vandmelon, granatæblekerner og letsyrlig fed creme. Meget delikat – og som sagt en meget smuk servering.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceSideløbende med disse serveringer kom brød og smør også på bordet. Brødet blev serveret løbende af tjeneren, som kunne byde på olivenbrød, figenbrød og hvidt brød. Jeg valgte konsekvent olivenbrødet (der var ganske godt) – lige bortset fra til osteserveringen, som vi også fik.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceNu kom vi så til de retter, vi havde udvalgt ud fra menuforslaget. Min første ret var: Carnaroli Risotto, Calamaries and Caviar Osciétre, Shellfish juice with savage fenouil. En meget cremet og lækker risotto (måske en anelse for blød, hvis man er italiener, men ikke desto mindre yderst dejlig), der blev toppet med blæksprutter og en sauce med masser af smag fra skaldyr og fennikel. Saftig, sødmefuld og forholdsvis fyldig – og en interessant fusion mellem en risotto og en suppe. Det fungerede ret godt.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceGemalen valgte svinekødsretten til hovedret, mens jeg gik efter fisken, og det kom jeg absolut ikke til at fortryde. Fiskeretten bød på: Mediterranean Drumfish, Champonzu and Gyoza Ravioli, Christophine and Colombo Bouillon. En meget indbydende ret med den tørrede squashblomst til at lyse op på tallerkenen. Retten ser egentlig ret simpel ud, men bød på en fantastisk smagsoplevelse med kompleksitet og masser af nuancer.

Jeg tror aldrig, jeg har fået en så lækker fiskeret før, og da tjeneren spurgte, hvad vi syntes om maden, blev jeg nødt til at indrømme, at min eneste anke var, at portionen var alt for lille i forhold til hvor velsmagende den var!

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceVi havde ikke planlagt at tilvælge osteserveringen, men da vi hørte, at den bestod af otte forskellige franske oste, kunne vi ikke nære os. Det var en bred vifte af oste lavet på komælk, gedemælk eller fåremælk, og overraskende nok var der ingen blåskimmelost imellem. Det var lidt synd, men omvendt var alle ostene lette at gå til.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice… og så nåede vi frem til desserten: Le Chocolat Grand Cru, textures assortiments, Poivre noir Tellicherry de Kerala. De små hvide mælkechips smagte ikke rigtig af noget, men pyntede på tallerkenen, mens de knasende ‘tråde’ både gav desserten et lidt råt udtryk og samtidig sørgede for, at rettens konsistens ikke blev for blød. Her var – igen – masser af smag og kraft, og for en chokoladeelsker som jeg var det skønt at spise en dessert, hvor der i den grad var kælet for chokoladen. Som man siger.

Flaveur, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i NiceHer troede vi egentlig, vi var færdige. Vi drikker ikke kaffe, men ind imellem vælger jeg at drikke en kop te, når vi er på restaurant, så vi kan se, hvad køkkenet byder på af petit fours. Det undlod jeg dog at gøre denne gang, da vi allerede havde tilvalgt ost, men tjeneren syntes alligevel, at vi skulle slutte måltidet af med petit fours, og det siger man jo ikke nej til. Fra venstre mod højre var der en panna cotta med syrligt skum, en minikage med grøn te, en form for æbleflæsk med kokos, en karamel med sesamfrø samt sukker- og karryristede mandler. Sjove, spændende og fantasifulde petit fours – en skøn afslutning på en absolut fantastisk middag.

Under hele måltidet blev vi serviceret af henholdsvis en fransk tjener og en norsk tjener, ligesom flere af kokkene var henne ved bordet for at præsentere maden. De var meget høflige og serviceminded, og vi følte os rigtig godt behandlet og nød at sludre lidt med dem undervejs. Da vi skulle gå, stoppede de os, inden vi forlod restauranten, og overrakte os en flaske hvidvin som gave! Vi blev simpelthen så forbløffede, at vi ikke fik helt fat i, hvorfor vi fik den – måske fordi vi virkede så interesserede i maden, og fordi det var første gang, vi spiste der? Jeg ved det ikke – men det var en rigtig sød gestus.

Maden på Flaveur var uovertruffen – spændende, legesyg, kreativ og umanerlig smukt præsenteret på tallerkenen. Vinmenuen passede hele vejen igennem til de forskellige retter, og det var tydeligt, at her var der fuldstændig styr på, hvordan mad og vin kan gå op i en højere enhed. Vi ender på 6 stjerner og en klar anbefaling af Flaveur.

L’Escalinada og Chez Acchiardo

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDa vi besøgte Nice for et par år siden, spiste vi på den fantastiske bistro, Lou Pistou. Et skønt lille sted, der serverer lokale retter smagt til med kærlighed (og godt med olie ;-)). Vi håbede derfor på at finde flere gode bistroer og prøvede to, som madmagasinet Gastro anbefalede.

Den første bistro på vores vej var L’Escalinada – en hyggelig fortovsrestaurant, hvor man sidder tæt og hele tiden kan følge med i gadens liv. Læg mærke til den rød- og hvidternede dug samt de små hapsere, vi fik hos L’Escalinada. Den små appetizers var pissaladière – en lokal specialitet, som mest af alt minder om en pizza med glaserede løg, hvidløg, ansjoser og oliven.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseInden vores retter kom, fik vi en lille kurv med brød samt en stor skål med kikærtesalat! Det er så meningen, at man tager noget af salaten og sender den videre til næste bord. Sjovt (og faktisk også lidt hyggeligt) koncept.

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalen og jeg valgte to hovedretter på L’Escalinada, som vi delte. Jeg udså mig en fiskeret med en torskeart, jeg ikke kendte, der var kombineret med blåmuslinger, æg og grøntsager. Jeg blev noget skuffet, da tallerkenen blev sat foran mig – det så ærlig talt ikke særlig præsentabelt ud. Heldigvis smagte det glimrende – især fisken viste sig at være tilberedt perfekt og smeltede nærmest på tungen. Kartoflerne var ret kedelige, men blev reddet af en virkelig lækker og afbalanceret aioli, som jeg overvejede at spise med ske direkte fra skålen… ahem…

L'Escalinada, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseGemalens valg var noget mere indbydende – en god pasta, der blev kombineret med pesto og stegte rejer, der var rigtig saftige og tilpas krydrede. En dejlig ret, som dog savnede lidt sauce. Det kunne man afhjælpe ved at spise lidt aioli til. Har jeg hørt.

Appetitten var ikke så stor den dag, så vi prøvede desværre hverken forretter eller desserter hos L’Escalinada, men det var en udmærket oplevelse, og jeg ville ikke have noget imod at spise der igen for at finde ud af, hvad køkkenet ellers kan byde på. Fire stjerner for oplevelsen.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseEt par dage senere spiste vi på en anden bistro – Chez Acchiardo. Vi ankom ved åbningstidspunktet, og her stod allerede en del mennesker, som havde reserveret bord. Selvom stedet har mange borde, så viste sig, at de fleste allerede var reserveret på forhånd, og det var derfor med nød og næppe, at vi fik plads – men det lykkedes. Derefter var vi noget spændte på, hvad vi kunne forvente, når nu stedet var så populært.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseVi startede med at dele en forret – farserede grøntsager. De var desværre ikke særlig spændende, hvilket først og fremmest skyldtes farsen, der manglede krydderier. Den smagte ikke rigtig af noget og trak nærmest smagen væk fra de bagte grøntsager. Kedelig ret.

Chez Acchiardo, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Nice, Nice, rejseDerefter fik jeg grillede lammekoteletter med kryddersmør samt en grøn salat til. Koteletterne var saftige og møre, mens smørret var lidt trist – her måtte de gerne have brugt flere kraftige krydderier, for det smagte ikke af så meget.

Salaten var en ret simpel grøn salat – meget standard – der var vendt i en senneps- og oliebaseret dressing. Udmærket men ikke speciel skelsættende.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod hypen omkring dette sted. Især forretten skuffede, mens hovedretten var ok uden at imponere. Jeg ved ikke, om stedet kan være nævnt i en (amerikansk?) turistguide, siden der var så mange reservationer, men det er i hvert fald ikke et sted, jeg behøver at besøge igen. Tre stjerner herfra.

Gode isbarer i Nice

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroPå vores ferie i Nice skulle vi selvfølgelig også have et par is… eller tre for at være helt nøjagtig! Vi havde researchet lidt på gode isbarer i Nice – først og fremmest via Tripadvisor, hvor Gelateria Azzurro kom ind på en imponerende 9. plads på den samlede liste over spisesteder i Nice.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria AzzurroIsbaren har et stort udvalg af is, hvilket kan være et tegn på, at stedet enten er meget alsidigt og eksperimenterende – eller at de gaber over for meget og ikke er kritiske nok mht. hvad de sælger. I dette tilfælde var det heldigvis det første.

Den charmerende bestyrer imponerede os med et par danske gloser, og han stak os også en smagsprøve på en skøn pæreis, inden vi skulle vælge hvilke is, der skulle i vaflerne. Det var et temmelig svært valg, men jeg endte med at tage en kugle citrontærte-is samt en kugle creme brulèe-is. Gemalen snuppede en kugle pistacie-is og en kugle chokoladesorbet. Alle fire typer is var fantastiske, men jeg var især vild med citrontærte-isen (og ikke kun fordi jeg elsker citron – denne her var utrolig lækker) og med chokoladesorbeten, der fungerede ret godt. Creme brulèe-isen var mild og dejlig, mens pistacie-isen hører til blandt de bedste pistacie-is, jeg har smagt.

Turens bedste isbar og dermed også nr. 1 på min liste over gode isbarer i Nice – kan klart anbefales!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Gelateria MeravigliaGelateria Meraviglia var turens næstbedste isoplevelse. Det er en lillebitte isbar med 8-10 forskellige is samt en række hjemmelavede ispinde (dem fik jeg desværre ikke fotograferet – de var ellers smukke). Smagene er forholdsvis klassiske og i den tunge ende, men heldigvis besøgte vi stedet en aften, hvor vi nøjedes med at spise lidt frugt til aftensmad – nåja og så ovenstående is. Jeg valgte en kugle med en tiramisu-lignende is samt en kaffe-is, mens gemalen tog en kugle mango-is og en kugle pistacie-is (ja, han er ret glad for pistacie. Det er jeg sådan set også, men han når altid at vælge det, før jeg gør :)).

Tiramisu-isen var syndig god (og ret mættende) og blev suppleret godt af den kraftige kaffe-is, som havde en fin balance mellem sødme og bitterhed. Gemalens mango-is havde en tydelig mangosmag, mens pistacie-isen var næsten lige så god som den hos Azzurro.

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierDen tredje og sidste isbar, vi besøgte, var Fenocchio Glacier, der er kendt for deres meget store – og meget specielle – udvalg af is. De har et sted mellem 90 og 100 forskellige is, og udover et bredt udvalg af chokolade- og frugtis, så har de også en række ret specielle is – for eksempel timian-is, lavendel-is og tomat-basilikum-is!

Nice, is, isbod, isbar, Frankrig, rejse, Fenocchio GlacierVi tog vanen tro to kugler is hver. Jeg valgte lime-is og avokado-is, mens gemalen tog saltkaramel-is og abrikos-is. Lime-isen var en stor skuffelse. Den smagte syntetisk og fik mig mest til at tænke på rengøringsmidler. Bvadr! Avokado-isen var noget bedre – mild og behagelig og med et fint touch af avokado i smagen. Abrikos-isen havde en udmærket abrikossmag, men var lige lovlig sød, mens saltkaramel-isen var glimrende (men måtte gerne have været lidt mere salt).

Jeg ved ikke, om vi var uheldige (eller for vovede i vores valg), men jeg var i hvert fald ikke så imponeret, og vi endte med at smide ca. halvdelen af isen ud (og den slags helligbrøde kaster vi os normalt ikke ud i!). Fenocchio Glacier bliver ofte nævnt, når diverse magasiner laver lister over lækre isbarer i Nice, men jeg kan altså ikke anbefale den.

Madoplevelser i Nice

NiceGemalen og jeg vendte i går hjem fra en lille uges ferie i Nice. I modsætning til de andre gange, vi har været i Sydfrankrig, så boede vi faktisk i selve Nice denne gang – nærmere betegnet i en lejlighed i den gamle bydel, som summer af liv i de smalle stræder. Det er en dejlig by, som jeg er glad for, at jeg nu kender bedre efter at have vandret i gaderne hver dag, og det er en by, jeg gerne vender tilbage til.

Nice, rejse, restaurant, pizza, SydfrankrigVi spiste på en række små og store spisesteder i Nice og nåede både et par bistroer, et par Michelin-stjernede restauranter og et par fortovsrestauranter! Den bedste i sidstnævnte kategori var Le Romarin, hvor gemalen og jeg delte en pizza og en gedeostesalat til frokost. Pizzaen hed Cannibale og bestod af tomat, mozzarella, pesto, oliven, artiskokker, merquez (pølse), oksekød og æg. En sprød og velsmagende pizza, hvor der var tænkt over smagssammensætningen. Her kan man godt mærke, at Nice ligger tæt på Italien, for det er skam muligt at få en ganske glimrende pizza her i byen.

Anmeldelserne af bistroerne kommer en af de nærmeste dage.

Sydfrankrig, Nice, socca, rejse, restaurantJeg havde besluttet, at vi skulle nå at prøve en af de lokale specialiteter denne gang – soccaen. Det er en tyk pandekage lavet på kikærtemel, og der findes mange små spisesteder i Nice, hvor du kan få disse lune, fedtede pandekager. Vi delte en dobbelt socca hos La Socca d’Or en aften, hvor vi ikke var så sultne. Soccaen egner sig fint som forret eller snack (eller morgenmad har jeg hørt – men det bliver nu lige lovlig tungt til mig), og det er en skøn fedtet og sprød sag.

Nice, Vence, Sydfrankrig, restaurant, Les BacchanalesVi nåede to Michelin-restauranter. Den ene har vi besøgt før – Les Bacchanales, der ligger tæt på Vence – og du kan læse min anmeldelse af mit første besøg. Der kommer derfor ikke en anmeldelse denne gang, men jeg kan røbe at det var næsten lige så godt som sidst. Den anden stjerne-restaurant, vi besøgte denne gang, ligger i selve Nice, og den kommer der en anmeldelse af i løbet af næste uge.

blæksprutterMen vi måtte også arbejde lidt for føden, så der blev også tid til lidt madlavning på egen hånd – andet ville da også være tosset, når nu der findes så fantastiske madmarkeder i Sydeuropa! Blæksprutterne, som du ser på billedet, indgik i noget tapas, jeg lavede en af dagene – jeg kunne jo lige så godt udnytte muligheden for at lave en række benspændsretter der passer til tapas-temaet denne måned.

Nice, rejse, isDer blev selvfølgelig også plads til lidt is på turen til Nice – det er vel sommer og næsten sommerferie! – og vi fandt et par ret gode ispushere – og en, der var knapt så god. Se min miniguide til gode isbarer i Nice.

Nice, croissantUdover is var det forholdsvis begrænset med de søde sager – det er ikke ligefrem fordi 25 grader indbyder til store flødeskumskager eller lignende. Men vi skulle selvfølgelig nå at spise en croissant – eller to – mens vi var i Nice. Desværre var det for en gang skyld en skuffelse – en tung sag, der manglede den flagende sprødhed, som de franske croissanter ellers er berømte for.