Sketch i London

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTilbage i marts var gemalen og jeg i London, og her spiste vi en række spændende steder – anmeldelserne af disse kan du finde under London. Et af de steder, jeg havde glædet mig mest til at spise, var hos Sketch, som Gastromand tidligere har skrevet om. Her forelskede jeg mig i billederne af det skøre sted, for her er ikke tale om én restaurant men nærmere en klynge af restauranter og barer, eftersom stedet er delt op i forskellige rum, der hver har deres tema. Desværre passede vores planer dårligt med, at vi kunne booke bord i et af de mere kreative rum, så vi endte med at spise i Lecture Room & Library, som var stilfuldt indrettet med små glimt af kitsch – se for eksempel lamperne. Og apropos lamperne så var belysningen dæmpet, hvilket var hyggeligt men også noget af en udfordring for det lille lommekamera, jeg havde med. Jeg beklager derfor på forhånd, at billederne ikke blev så gode. Derudover tog jeg ikke noter denne aften, så det er ikke alle serveringer, der bliver præsenteret i detaljer – du må nøjes med billeder og stemning denne gang.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi starter normalt ikke med bobler, da der plejer at være rigelig med alkohol i en vinmenu (hvilket vi havde tænkt os at vælge sammen med maden), men da tjeneren kunne byde på et glas druesaft uden alkohol, blev vi alligevel nysgerrige og prøvede det. Et fint og frisk glas til at starte aftenen med – det var jeg godt tilfreds med.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonInden maden fik vi et bredt udvalg af appetizers, og her gik det ret stærkt, så vi fik ikke fat i alle detaljer. Det hjalp heller ikke på det, at alle tjenerne denne aften tilsyneladende kom fra Frankrig og talte med meget tydelig fransk accent, så det ind imellem var svært at høre beskrivelserne af maden og vinene.

Men altså – ovenstående var en snack lavet på oksetatar vendt i sorte sesamfrø, der var sat fast på en stilk lavet på en slags spaghetti. Sjov servering, der egnede sig fortrinlig som appetizer.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste kan jeg ærlig talt ikke huske så meget om – det var en lillebitte hapser, som billedet også gerne skulle vise.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi fik også en lille skål med små bagte parmesankugler…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og et glas isterninger, hvor vi hver fik en lille geleklump, der smagte af gin & tonic.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDet blev også til en lille bog hver… her kan jeg desværre ikke huske, hvad de bestod af…

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… samt en skive appelsin toppet med et lille stykke ost og fintrevne grøntsager.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi havde leget os gennem de enkelte appetizers, kom der brød på bordet. Udover det flute, som ses på billedet sammen med tre slags smør, var der også små portionsbagte brød, som jeg dog ikke tog billede af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så blev det tid til første ‘rigtige’ ret – en smuk servering bestående af tuntatar, der lå på et leje af vitello tonnato og toppet med forskellige slags beder. Det var en lidt usædvanlig kombination, men ikke desto mindre ganske velsmagende.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste servering var dog lidt mere mig. Den bestod af røgede østers og meget tynde skiver kammusling i en cremet og mild sauce og pyntet med salturt. En skøn, balanceret ret, som jeg sagtens kunne have spist mere af.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDen næste ret var lillebitte – men dejlig farverig. Den bestod af stegt havbars, der var glaseret med blodorangesauce og serveret sammen med minigulerod og et stykke artiskok, der var kombineret med gorgonzola. Igen en ret speciel kombination, som jeg ikke lige havde set komme, men som også denne gang fungerede ganske fint.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonGourmetrestauranter ved godt, at hvis de skal score nogle billige points, så laver de en ret med lun æggeblomme, for der er nu noget syndigt lækkert over sådan en æggeservering. Her var det et friteret æg med flydende æggeblomme, der blev serveret sammen med en sauce lavet på blandt andet trøfler og foie gras og kombineret med porre. Virkelig lækker ret med en god fylde trods den lille portion.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNu blev der skruet en ekstra tand op for smag og fylde, for den femte ret bestod af hummer, der lå i en herlig hummersuppe lavet på grøn mango, pomelo, ingefær og puntarella, der er en bitter salat fra Italien. Nøj! Hummersuppe går man som regel ikke fejl af, og denne hørte bestemt til en af de bedste udgaver, jeg har smagt.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTil sidst kom det, der i klassisk forstand ville tælle som en hovedret. Den var dog lige så lille som de foregående retter. Den bestod af braiseret oksekæbe-ravioli, der var kombineret med miniløg og rabarberkompot. En meget fin og lidt vinterlig servering, hvor jeg dog nok ville have valgt en anden form for tilbehør end rabarberkompot.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå skulle man tro, at der så ventede en enkelt dessert, men nej…! Først fik vi denne lille mundrenser, som bestod af frisk kokos kombineret med kokosmælkecreme og limeskal, og så kom der ellers fem små desserter oven i hatten!

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonFørst en lille servering med mangomousse. Let og fin konsistens.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille kage, der var vendt i passionsfrugtsirup og kombineret med granatæblekerner og ananasskiver vendt i mørk rom. En god lille kraftig mundfuld.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonEn sjov kombination af lakridsis lagt på et leje af pink grapefrugt-marmelade og toppet med en touille lavet på mørk farin.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter en lille servering bestående af syltet citron kombineret med tranebærgelé og flødeskum vendt i birkes! Ret spøjs sammensætning.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en helt klassisk og kompakt chokoladetærte. Meget fin og enkel måde at slutte menuen af på.

Derefter blev vi spurgt, om vi havde lyst til kaffe, men det takkede vi pænt nej til. Tjeneren syntes dog ikke, at vi skulle ‘slippe’ for petit fours, så der kom følgende små hapsere på bordet:

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonTo slags petit fours til hver – en bestående af chokolade og en lavet som en slags frugtflæsk men dog lidt mere fast i det.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og til sidst en macaron til hver.

Vi havde en rigtig hyggelig aften hos Sketch, men vi smilede lidt for os selv over den meget formelle og lidt stive omgangstone, der var på restauranten. Det var meget høflige tjenere, vi havde, men det føltes også lidt bedaget at blive talt så formelt til – det er efterhånden noget, vi sjældent støder på, selvom vi ind imellem spiser på de finere restauranter. Det var dog et større problem, at tjenerne talte med så megen fransk accent, at de var svære at forstå, men vi tog det som en oplevelse.

Maden var vellavet og til tider nytænkende, og vi fik nogle ganske gode vine til. Jeg tog en vinmenu, hvor gemalen også fik lov til at smage med hos mig, og så tog han et par glas til sig selv. Sketch har et fint udvalg af vine på glas, så er man ikke til vinmenu, kan man også sagtens få et enkelt glas eller to i løbet af aftenen.

Vores besøg hos Sketch blev ikke helt så spraglet og skørt, som jeg først havde sat næsen op efter, da vi som sagt endte i det af deres lokaler, der var mest afdæmpet, men det er jo en fin undskyldning for at kigge forbi et af de andre lokaler, næste gang vi kommer til London.

Jeg ender med fem stjerner til Sketch.

Sketch, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London

Veeraswamy i London

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa vi var i London i sidste måned, spiste vi selvfølgelig også indisk mad, og her havde vi udset os den indiske restaurant Veeraswamy. Når jeg skriver ‘selvfølgelig’, så skyldes det ikke blot, at vi elsker indisk mad, men også at London har mange gode indiske restauranter. Her blev vores nysgerrighed for alvor vakt, da vi fandt ud af, at to af Londons gamle indiske restauranter hver havde fået en Michelin-stjerne sidste år, så vi valgte at prøve den ene, og det blev som sagt Veeraswamy.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi bestilte en tasting menu hver, som bestod af fire serveringer og kostede 65 pund. Derudover valgte gemalen en IPA, og jeg snuppede en cocktail. Jeg fik desværre ikke noteret, hvad den indeholdt, men den smagte ganske fortrinligt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonMens vi ventede på første ret, fik vi en lille kop hver med en kraftig suppe i. Den var frisk, krydret og ret nuanceret i smagen. En fin måde at starte måltidet på.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSå kom første forret på bordet. Det var en stor stegt tigerreje , der var krydret med koriander, mint og chili. Rejen var ret fast i det (lidt for fast til min smag), men krydringen var rigtig fin.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste forret var også en enkel anretning. Den bestod af et poussinbryst, der var fyldt med rosiner og pistacienødder og derefter glaseret i en sauce. En lille sauce blev serveret ved siden af, som man så kunne hælde over kødet eller dyppe det i. En fint balanceret ret smagsmæssigt men måske en lidt bastant forret – den mættede i hvert fald godt, da kødet var ret kompakt.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London… og her ses grunden til, at jeg lige før opponerede lidt mod mængden af kød i den ene forret. Hovedretten bestod nemlig af fire skåle med forskellige indiske gryderetter, som blev serveret sammen med kogte ris og naanbrød. Det så virkelig lækkert ud, men portionerne var alt for store – vi havde i hvert fald svært ved at spise op, når vi allerede havde indtaget flere retter på det tidspunkt og desuden vidste, at der ville komme dessert bagefter.

Men altså – vi gjorde forsøget.

Den første skål indeholdt Lobster Malabar Curry – en karryret med hummer, kokosmælk, gurkemeje og grøn mango. En glimrende ret men dog lidt synd at bruge hummer i den, da hummersmagen druknede i smagen fra de øvrige ingredienser.

Den næste skål var en Chicken Makhani, som udover kylling også indeholdt en klassisk delhisauce. En ret easy going og lækker ret.

Tredje skål var med Kashmiri Roghan Josh – lammekød kombineret med safran og kashmiri-krydderier. Roghan Josh er en af mine yndlingsretter fra det indiske køkken, og denne ret levede fuldt op til det.

Den sidste skål indeholdt en lidt usædvanlig ret – i hvert fald i forhold til, hvad jeg før har prøvet på indiske restauranter. Det var en frisk ananas-karryret, hvor ananasstykkerne var vendt i en creme lavet på gurkemeje, kokosmælk og karryblade. Den var ret lækker at kombinere med de andre – blandt andet fordi den lige kunne tage toppen af den stærke mad, hvis man syntes, at nogle af retterne begyndte at bide lidt for meget.

Veeraswamy, indisk, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi sluttede måltidet af med en dessert, som var en lille chokoladeganache serveret på et lille stykke chokoladekage og omkranset af en limecreme og små prikker af chilimarmelade (eller noget, der mindede om). Desserten var i mine øjne ikke speciel indisk, men den var vellavet og en fin afrunding på en meget mættende middag.

Det var en lidt pudsig oplevelse at spise hos Veeraswamy. Der var mange tjenere men ikke så mange besøgende denne aften, så der var ingen problemer med at få betjening. Faktisk fik vi lige lovlig megen betjening – eller rettere: Maden blev serveret for hurtigt. Vi var næsten færdige efter en time, og det kan også være en af grundene til, at vi nåede at blive overmætte, for vi kunne dårligt nå at spise en ret op, før den næste blev serveret. Det virkede lidt fjollet – især i betragtning af, at vi ikke skulle nå noget, og restauranten ikke en gang var halvt fyldt.

Maden smagte godt og især hovedretterne brillerede. Jeg syntes dog, at maden var dyr i forhold til, hvad man fik – her kunne jeg ikke lade være med at tænke på Punjab, som måske var en anelse mindre fancy, men hvor pris og kvalitet hang bedre sammen.

Jeg har visse forventninger til en restaurant, når den har fået en Michelin-stjerne, og her syntes ikke, at Veeraswamy levede op til alle parametre. Hvis det her var niveauet for Michelin-stjerner i Danmark, så ville vi have mindst tre gange så mange Michelin-stjernede restauranter. Nu ved jeg godt, at restauranten ikke selv har bedt om at få udnævnelsen, og det kunne godt mærkes, at de (åbenbart) ikke havde vænnet sig til at høre i den kategori, men så ville et lavere prisniveau have passet bedre. Servicen var ikke på højde med en Michelin-stjernet restaurant, og flere af retterne savnede lidt mere finesse.

Samlet set var det en udmærket oplevelse, selvom jeg havde håbet på lidt mere. Veeraswamy får fire stjerner.

Duck & Waffle i London

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDa gemalen og jeg var i London, spiste vi på Duck & Waffle, som en af mine kolleger havde anbefalet mig. Da jeg fortalte hende, at jeg skulle til London, anbefalede hun straks, at jeg tog forbi Duck & Waffle, da det er lidt af en oplevelse at nyde en drink i 40. etagers højde! Vi kunne dog ikke helt nøjes med drinks men sørgede for at bestille bord til frokost. Her vil jeg i øvrigt lige komme med en anbefaling – hvis du vil spise der, så sørg for at booke bord præcis to måneder før, hvor de åbner for booking. Vi bestilte bord samme dag, hvor de åbnede for bookingen til den dag, vi ville spise der, og vi havde nær ikke fået bord! Så der er rift om pladserne…

Men tilbage til selve spiseoplevelsen. Vi fik bord ved vinduet, og selvom vejret var gråt og regnfuldt, så var det fascinerende at kigge ud over byen. Duck & Waffle ligger ikke i den kønneste del af London, men der er nu noget specielt ved at være så højt oppe, at man kan kigge ned på alle bygningerne.  

Gemalen og jeg havde bestilt en drink hver i baren, som så blev leveret til os ved bordet. Desværre havde de lavet en fejl og givet os en forkert drink, men det opdagede vi med det samme og fik naturligvis byttet den. De var i øvrigt begge uden alkohol, men man kunne dog også vælge at få med alkohol, hvis man havde lyst til det.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi spurgte os lidt for hos tjeneren, da vi havde svært ved at lure hvor store, de enkelte portioner var. Vi ville gerne dele, så vi begge kunne smage så meget som muligt, så de sørgede for at give os ekstra tallerkner, så det var lettere for os at dele retterne.

Den første servering var en ret fra deres brunchkort og bestod af luftig vaffel toppet med oksekæbe, pocheret æg, hollandaise-sauce samt Sriracha-sauce. En rigtig lækker ret, hvor den fyldige sauce passede godt sammen med det møre kød. Samtidig gav chilisaucen lige et pift, som tog brodden af den fede saucesmag.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonNæste ret var en stor skål blandet salat – og her digter jeg lidt, for vi valgte faktisk den lille udgave, men det var en rimelig stor portion, eftersom salaten bestod af ret mættende ingredienser – blandt andet kål og røget mozzarella. Den var vendt i en gavmildt portion ranchdressing og drysset med ristede boghvedekerner, og så smagte den skønt! Bevares – det var ikke verdens sundeste salat, men den var både sprød, saftig og havde mange gode smagsnuancer.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonSammen med salaten spiste vi dette lækre luftige brød, som var smurt med smeltet smør og drysset med lidt krydderier. Vi tog det nok mest for at være sikre på at blive mætte, men set i bagklogskabens klare lys så behøvede vi det ikke – blandt andet takket være den mættende salat samt at flere af retterne var lidt større, end vi forventede. 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonDerefter fik vi et fladbrød, der var smurt med flødeost og toppet med røget laks samt letsyltet agurk. En ganske glimrende servering som dog virkede lidt simpel i forhold til de foregående retter. Men lækkert med en god, saftig laks kombineret med en let flødeost.

 

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde også bestilt snacks, der bestod af barbeque-krydrede svineører (ja, jeg kunne ikke nære mig, det lød simpelthen så skørt). De dukkede dog først op, da vi var næsten færdige at spise, men så sad vi og nippede til dem, mens vi spiste de sidste retter. De smagte i øvrigt fortrinligt, men man skulle dog passe lidt på, da barbequeen klæbede til fingrene, så man let kunne få det på dugen eller tøjet.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi havde ikke spist morgenmad, da vi ville være sikre på at have god appetit til frokost, og vi mente derfor godt, at vi kunne dele en dessert som afslutning på måltidet. Inden da tog jeg dog en drink mere – denne gang med alkohol. Den var lavet på mangovin, og det var en ret interessant – og ikke voldsom sød – drink, hvilket passede mig fint.

Duck & Waffle, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonOg så kom vi til desserten… og den var stor! Jeg tror, vi havde forestillet os en dessert, der var på størrelse med vaffelanretningen, vi fik i starten, men den var ca. dobbelt så stor! Vi havde valgt en ‘Spring Fever Elvis’ som var den vaffel, der lød som den mest friske udgave (trods navnet). Her var den luftige vaffel nemlig toppet med letsyltede rabarber, blodappelsiner, citronte-marmelade, mandelsmør og mascarponeis samt lidt flødeskum.  En virkelig lækker dessertvaffel, hvor is, frugt og nødder gik op i en højere enhed.

Vi var dog også meget mætte og kunne næsten ikke rokke med ørerne. Vi kunne godt have undværet brødet, og jeg ville måske også gerne have valgt noget andet og lidt mere spektakulært end laksen, men begge ting smagte dog aldeles glimrende.

Tjenerne var smilende og servicemindede, men de fik dog kludret lidt rundt i vores drinks og havde også registreret dem forkert, så de stod til en højere pris på regningen. Det fik vi heldigvis løst, men det gav lidt et indtryk af, at de ikke havde 100% styr på tingene.

Men bortset fra fejlene omkring drinks så var det en rigtig god oplevelse at spise hos Duck & Waffle. Dejlig mad og lækre drinks til en ganske fornuftig pris. Og så var det som sagt også fascinerende at kigge ned på de høje bygninger. Jeg tror, det vil være endnu mere fantastisk en dag, hvor der er klart vejr.

Jeg ender på fem stjerner til Duck & Waffle og en klar anbefaling.

Skinners Arms

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDa vi for nylig var i London, skulle vi naturligvis også på pub, og her faldt vi over Skinners Arms, der lå tæt på, hvor vi boede. Vi valgte den blandt andet, fordi den både havde fået ganske fin omtale OG man kunne få aftensmad der, og det var lige, hvad vi søgte.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonJeg er ikke så meget til klassiske engelske øl – lidt for flade til min smag – så jeg håbede, at der ville være noget spændende mikrobryg på hanerne. Det var der desværre ikke, men der var Guinness, og det var et ok alternativ. Det er ganske vist også en øltype, der er lige lovlig flad, men til gengæld har den et fantastisk cremet skum, og så ville den også passe fint til maden.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var enkle pubklassikere på menuen hos Skinners Arms. Jeg snuppede en fish & chips, som viste sig også at en pæn mængde friske grøntsager. Det fik de lige ekstra points for, da det gjorde retten lidt mere frisk og indbydende. Fiskestykket var en ordentlig kleppert, men den var heldigvis tilberedt perfekt med en sprød overflade og saftig fisk indenunder. Fritterne kunne godt have været en anelse mere sprøde og salte men de gik an. Alt i alt et ganske godt pubmåltid – også når man tager i betragtning, at det kun kostede 85 kr.

Gemalen fik i øvrigt også en pubklassiker – en steak & ale pie med svampe og kogte grøntsager ved siden af. Grøntsagerne var pænt kedelige,  men kødpien var fremragende.

Skinners Arms, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i London, pub i LondonDer var ganske hyggeligt hos Skinners Arms – her var en god blanding af stilfulde forretningsfolk, muntre unge studerende og alle mulige andre, der lige droppede forbi for en enkelt øl og evt. også et måltid mad. Det var et ret brunt sted – men på en fin og tilpas stilfuld måde, så det ikke blev (alt for) kitsch.

Jeg er nok ikke det vilde pubmenneske, men Skinners Arms var så meget nede på jorden og afdæmpet, at det passede fint til mig. Det eneste minus var øludvalget, så ikke var så imponerende, så jeg ender på fire stjerner med pil op til pubben.

Honest Burgers i London

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg har lige været i London, og her skulle vi naturligvis have noget godt at spise, så en af dagene kiggede vi forbi Honest Burgers, inden vi skulle i teatret. Honest Burgers er en af de burgerkæder, jeg har set flest anbefalinger af, når jeg har kigget efter tips til gode burgersteder i London, så det var helt perfekt, at der lå en af dem tæt på teatret.

Honest Burgers har syv forskellige burgere – en med kylling, fire med oksekød, en vegetarudgave samt månedens burger. Alle burgere serveres med rosmarinkrydrede fritter, og sådan en servering ligger på mellem 8 og 13 pund. Samtidig har de overraskende billige cocktails, og det kunne jeg naturligvis ikke stå for.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg snuppede en Botanic Garden (gin, æblemost, hyldeblomstsaft og lime), mens gemalen fandt en lokal IPA på menukortet, som han gerne ville prøve. Jeg blev lidt overrasket over, at drinken blev serveret i et metalkrus – det er praktisk men ikke særlig kønt – men drinken var en dejlig frisk sag.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonJeg havde valgt deres signatur-burger, Honest, mens gemalen havde valgt månedens burger, Deli. Min var en supersaftig sag med oksekød, rødløgsrelish, røget bacon, cheddar, syltede agurker og salat. En vanvittig god burger i verdens mest luftige bolle – jeg har aldrig oplevet en burgerbolle, der var så let og luftig! Denne burger ryger klart ind på top tre-listen over burgere, jeg har spist!

Fritterne var glimrende, men der gik lige lovlig megen stop-spild-af-fritter over den, da vi også fik nogle små flager, som var fuldstændig gennemkogte. Her måtte de godt have lavet en grovsortering, inden de skovlede fritter op på tallerkenen. Dippen bestod af salatmayonnaise og ketchup, som stod på bordene til fri afbenyttelse.

Honest Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i LondonVi hyggede os ganske godt, og da vi havde lidt tid til overs, snuppede vi lidt mere at drikke. Jeg kastede mig over en klassisk mojito, mens gemalen prøvede en anden øl. Vi var begge godt tilfredse med valget – det var en virkelig vellykket mojito, de havde smidt på bordet, så det var en god afslutning på måltidet.

Honest Burgers serverer i den grad lækre burgere. Vi sad begge og nærmest spandt, da vi spiste. Har du en meget stor appetit, er det ikke sikkert, at én burger er nok, for de er ikke vanvittigt store. Portionsmæssigt passede det dog fint til os.

Vil du have burger i London, så kan jeg godt anbefale Honest Burgers – de får 5 stjerner med pil op herrfa.