Restaurant Per Me i Rom

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomI dag kommer du lige med i tidsmaskinen og tilbage til starten af måneden, hvor gemalen og jeg var i Rom. Her nød vi det gode vejr og naturligvis også den dejlige italienske mad, som vi blandt andet spiste på Restaurant Per Me. Per Me er en restaurant, der primært fokuserer på moderne fisk- og skaldyrsretter. Du kan dog også sagtens få kødretter, hvis du foretrækker dette. Per Me har i øvrigt en Michelin-stjerne, men det var nu mest på grund af, at vi fik den anbefalet af en ven, at vi valgte at spise der.

Per Me har to menuer – en på fire retter, hvor man selv vælger fra a la carte-kortet eller en på ti retter, hvor kokken bestemmer. Derudover kan man naturligvis også vælge fra a la carte-kortet. Vi syntes, at der var et ret stort spring i de to menuer – der er godt nok forskel på, om man vil have fire eller ti retter – men efter lidt overvejelse endte vi på fire retter, hvilket kostede 80 euro.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomMens vi ventede på første ret, blev der serveret lidt forskelligt brød. Et fint udvalg, der var frisk og lækkert.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomDerefter fik vi en enkelt appetizer – en lille cremet fiskeret, hvis ingredienser jeg dog ikke nåede at få fat i, da tjeneren serverede den. Men det var en mild og rar ret.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomOg nu var det tid til selve menuen. Gemalen havde overladt det til mig at bestemme hvilke retter, vi skulle have, og så var første valg lige til højrebenet, for blandt forretterne var der blandt andet små, tiarmede blæksprutter, der var stegt og krydret med safran og serveret med små ruller af courgette samt mynteolie. En frisk lille anretning som dog også var ret lille. Men det var jo også en forret, og de kan være ret små.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNæste ret var en pastaret, og her faldt valget på linguini, der blev serveret med blåmuslinger, grillede tomater, harissa-sauce samt en lille kugle tomat-is. En ret kæk servering – ikke mindst på grund af isen. Meget lækker og velsmagende. Portionen var dog ret lille. Det er svært at se på billedet, men pasta-portionen var mindre end en lille knyttet dame-hånd.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomNu nåede vi så til hovedretten, og her blev vi noget overraskede, for den var godt nok bette! Den bestod af stegt fisk – jeg mener, at det var pighvar – der blev serveret med en bønnepuré, multe-kaviar og en lille peber. En ganske glimrende ret, som dog ikke var helt på højde med pastaretten. Denne hovedret er dog nok blandt de mindste, jeg har fået på en restaurant.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomAftenens dessert havde til gengæld en rigtig fin størrelse og meget normal i forhold til andre restauranter. Den bestod af en lille sprød nøddekurv lavet på cashewnødder, jumquat-marmelade, ingefærbrødscreme samt kaffe-is. En rigtig lækkerbisken med det sprøde og søde, hvor kaffen og ingefæren sørgede for at tilføje lidt bitterhed. Meget fin balance.

Tjeneren spurgte nu, om vi havde lyst til kaffe, men det valgte vi dog at springe over, selvom vi kraftigt overvejede at købe det, så vi kunne smage restaurantens petit fours (som mange restauranter vælger at forkæle de kaffedrikkende gæster med). Vi var dog så heldige, at der gik kun et øjeblik, og så stod der alligevel petit fours på vores bord, for det syntes de, at vi skulle have alligevel – dejligt! Vi fik hver en lille sprød skål med frugt og creme, en macaron og en friteret bolle af en slags. Ganske glimrende små hapsere.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomPer Me er en smuk og enkel restaurant, og vi fik en fin service den aften. Jeg syntes dog, at retterne var for små og det på trods af, at jeg ellers ikke har verdens største appetit. Vi gik ikke derfra med rumlende maver, men vi kunne sagtens have spist et par retter mere i samme størrelse. Ligesom ved Metamorfosi var vinserveringerne også ret små, hvilket du også kan se på det øverste billede. Vinmenuen var ikke specielt dyr (sammenlignet med herhjemme), men der heller ikke meget i glassene.

Alt i alt en ganske fin oplevelse hos Per Me, men bestemt ikke et sted, du skal spise, hvis du har en god appetit. Og hånden på hjertet så vil jeg hellere anbefale dig at spise på Metamorfosi, hvis du vil prøve en dejlig Michelin-restaurant i Rom.

Fire stjerner herfra til Per Me.

Per Me, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rom

Restaurant Metamorfosi i Rom

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var på miniferie i Rom i starten af måneden, spiste vi på Restaurant Metamorfosi. Maden var en fusion mellem det italienske, mellemamerikanske og japanske køkken, og det kreative køkken havde da også fået en Michelin-stjerne.

Metamorfosi serverer en seks retters menu til 100 euro og en ti retters menu til 130 euro. Vi holdt os til de seks retter, og det passede fint med vores appetit den aften.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseTjeneren spurgte, om vi ville have en drink til at starte med, og det takkede vi ja til. Mens vi kiggede drinkkortet igennem, fik vi disse ultratynde knækbrød. De var lette og fine men smagte ikke af så meget.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi endte med disse to – forrest en siciliansk margarita, hvor den ene side af kanten var smurt med honning og den anden side med knuste, tørrede kapers. Lækker og frisk drink. Gemalen valgte en hø-infusioneret drink, som jeg fik lov til at nippe til, og den var udmærket – men ikke lige så god som min 😉

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom der ellers lidt appetizers på bordet. Først disse nuttede mini-tacos med lidt krydderurter og et lille bitte stykke kød. Absolut ikke til at stå for!

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen anden servering var et lille stykke groft knækbrød med paté og karrymayo. En god kombination, hvor karryen gav lidt modspil til den fede paté.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg sidst men ikke mindst var der denne kære lille gulerod, der blev serveret med små klatter af ansjosmayo. Pjanket men fin lille servering.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseEfter de små hapsere kom kuvertbrødet på bordet. Her blev vi lidt overraskede, for her valgte Metamorfosi at servere et groft brød lavet på blandt andet solsikkekerner og hørfrø. Det er ellers sjældent, at vi støder på den slags brød uden for Skandinavien. Brødet blev serveret sammen med olivenolie, der var kølet ned og derefter pisket, så det fik samme konsistens som smør. Spændende og lækkert.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til selve menuen, og her lagde vi ud med en mild og cremet kartoffelsuppe, der dækkede et lag af muslinger og… en ingrediens, jeg pt. ikke kan komme i tanke om. Beklager. En dejlig smagfuld ret trods det lidt anonyme udseende.  

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu blev der serveret et stykke af junglen – eller sådan så det i hvert fald ud ved første øjekast. Det viste sig at være et stykke råmarineret tun, der var anrettet med forskellige krydderurter og blomster med et kålblad omkring. Det var selvfølgelig ‘fingermad’ – noget der er ret populært at servere på Michelin-restauranterne disse år. I øvrigt en ganske frisk og indbydende anretning.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi susede så fra ‘junglen’ og tilbage til det italienske køkken, hvor klassikeren carbonara havde fået en tur gennem opfindermaskinen. Retten hed carbonara æg 65 grader, og den bestod af et æg, der var blevet tilberedt ved 65 grader i flere timer, så det stadig var blødt. Det lå i en skål toppet med en kraftig osteskum (lavet på parmesan og pecorino) drysset med revne trøfler og serveret sammen med små stykker sprød pasta samt puffet flæskesvær. Lad mig bare sige, at denne ret smagte syyyyndigt godt! Uha, det var virkelig lækkert! Den fede æggeblomme gik op i en højere enhed med den kraftige ost og de sprøde elementer – virkelig gennemført.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDet var dog ikke slut med løjerne, for næste ret bestod af pasta – eller gjorde den? Det viste sig at være en skaldyrspasta, hvor pastaen var lavet på et koncentreret skaldyrssuppe med rejer og muslinger, der var tørret og skåret i tynde strimler. Pastaen var derefter drysset med tangpulver. Det var en ret skør men også ganske kreativ ret, og den var nærmest en eksplosion af smag – meget kraftig og fascinerende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDen næste ret var dog mindst lige så legesyg, for her fik vi hver en skål, hvor der var spændt et tyndt ’skind’ over. Tjeren hældte så en varm ostesauce over, så låget smeltede og afslørede en risotto lavet på svampe og hasselnødder. ‘Låget’ viste sig at være lavet på svampe og løg, der var blendet, smurt tyndt ud og derefter tørret. Det lignede en lille bitte tromme, og jeg elskede selvfølgelig effekten med, at maden blev afsløret, når man tilsatte sauce.

Retten var en rigtig efterårs-pleaser – en fyldig, cremet sag, som smagte vidunderligt.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var der et lille intermezzo, hvor vi fik et lille stykke figenbrød. Jeg undrede mig lidt over denne servering, da den ærlig talt ikke var så spændende.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseLige bagefter dukkede denne smukke tallerken op, hvor et blad var dekoreret med forskellige krydderier. Meget smukt og inspirerende. Under bladet gemte der sig et stykke meget mørt og saftigt stykke lammekød, som jeg mener var vendt en en mole (mexicansk chilisauce). Dejlig kombination af det sprøde, farverige blad og det saftige kød.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseNu var det tid til desserten, men Metamorfosi havde også sneget en lillebitte osteservering ind. Den bestod af et lille stykke mild blåskimmelost, der var overtrukket med hvid chokolade og serveret med en marmelade lavet på mørke bær. En fræk og anderledes osteservering og i en størrelse, hvor alle kan være med.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseOg så kom vi til den sidste ret – desserten – der var en fortolkning af klassikeren Black Forest. I denne udgave havde de lavet en kugle mascarpone, der var overtrukket med en kirsebærgelé og lagt den på et lag af chokoladepulver og finthakkede nødder. En elegant og lækker servering. 

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg talte om, hvorvidt vi skulle bestille en kop te. Vi drikker sjældent varme drikke, så det skulle mest være for at prøve restaurantens petit fours (som de fleste dyrere restauranter serverer sammen med kaffe og te). Inden vi nåede at beslutte os, kom tjeneren dog med denne lille servering til hver – uden at spørge til drikkevarer, så det var jo rigtig fint. Der var en lille mandelkage med mangofyld, et stykke frugtflæsk samt et stykke mørk chokolade. Ikke specielt innovativt, men det smagte fint.

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik vinmenu til maden. Jeg noterede ikke hvilke, vi fik, men de var alle meget velvalgte, interessante og ikke mindst velsmagende. Eneste kritik var, at de var lige lovlig nærige, når de hældte op – det var ikke megen vin, man fik i glassene (her er danske restauranter altså langt mere gavmilde).

Metamorfosi, restaurant, restauranter i Rom, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi sad i smukke, enkle omgivelser. Indretningen hos Metamorfosi var faktisk ret nordisk inspireret med de lyse farver, de enkle, elegante snit, hvor træ-elementer indgik flere steder, og så var der naturligvis også en stykke supergrønt mos på bordene!

Servicen var ganske fin – høflig og smilende – og maden var der ikke meget at udsætte på. Jeg ender derfor på 5 stjerner med pil op til Metamorfosi – en restaurant med et legende køkken og lækker mad.

La Boccaccia i Rom

La Boccaccia, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RomGemalen og jeg var i Rom i weekenden, og her spiste vi selvfølgelig en masse skøn italiensk mad. Vi var på et par fancy restauranter, men der var også tid til en smule madlavning i lejligheden samt et par hurtige løsninger på farten. En af de hurtige løsninger var pizzastykker hos La Boccaccia, hvor man købte pizza per vægt! De havde store bradepander med pizzaer, som lige var blevet bagt, og hvor de så fordelte det friske fyld oven på (typisk mozzarella, tomater og friske krydderurter). Pizzastykkerne blev så lunet, når man havde udpeget dem og betalt.

Der var et bredt udvalgt – nok omkring 12 styks – som skiftede lidt fra dag til dag. Vi nåede at prøve 8 forskellige (man kunne få små stykker, og vi elsker jo at smage på meget forskelligt, så det passede os perfekt), og de var alle sammen virkelig lækre. Masser af smag og saftighed og en fin bredde i forhold til fyldet.

La Boccaccia ligger i Trastevere-kvarteret, og er du på de kanter, når du er i Rom, så kan jeg anbefale stedet, hvis du har brug for en hurtig frokostløsning. Der er enkelte siddepladser i restauranten, men ellers kan man også få maden med i en pizzabakke.

La Boccaccia, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Rom

Cinque 50

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Bologna på vores Toscana-ferie, spiste vi frokost på Cinque 50 – en restaurant, vi fandt frem til ved at søge på Tripadvisor over populære restauranter i det område, vi opholdt os i ved frokosttid. Stedet havde – ikke overraskende – fokus på pastaretter og vin og havde fået mange pæne ord med på vejen i anmeldelserne.

Cinque 50 havde som sagt et pænt udvalg af vine til en fornuftig pris. Vi bad om en rødvin, der passede til stedets lasagne, da to af os skulle have denne ret (en tredje skulle også have en fyldig pastaret, og den sidste havde mere lyst til øl). Jeg blev dog lidt overrasket, da de valgte at servere den ved stuetemperatur, for jeg havde bemærket, at stedet havde gjort meget ud af at angive temperaturen på de enkelte hvidvine, de også kunne tilbyde. Jeg spurgte, om det var muligt at få en køligere flaske, men da de altid serverede denne vin lun, kunne vi godt bede om en isspand. Det ville de dog personligt fraråde. Jeg tænkte lidt over det, og så valgte vi at prøve vinen, sådan som Cinque 50 anbefalede den. Det gik også an, men jeg må indrømme, at jeg nok ville have holdt mere af den, hvis den var kølet lidt ned.

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseCinque 50 kan blandt andet tilbyde på en osteservering som en af stedets appetizers, og sådan en valgte vi at bestille. Ovenstående tallerken er til én person, men vi var fire personer, der delte. Det er i øvrigt sjældent, jeg støder på ostetallerken som appetizer hos restauranter, men her skyldes det nok, at de italienske oste generelt er ret milde og derfor egner sig bedre i starten af et måltid.

Jeg fik desværre ikke skrevet navnene ned, men de var generelt milde og gode. Jeg var lidt fascineret af den midterste ost – den flydende sag, der ligger på radicchio-blade. Mmm!

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseJeg skulle selvfølgelig prøve stedets lasagne. Jeg har altid drømt om at få en god lasagne i Italien, for lasagne er en af mine yndlingsretter, men det er stort set umuligt at få en anstændig lasagne på restauranter i Danmark, og så svært er det altså heller ikke at lave en ordentlig lasagne…

Hvis du vil have en god lasagne, så skal du til Bologna, for det er en af egnsretterne i denne del af Italien. Og lasagnen, jeg fik hos Cinque 50, var da også, som en god lasagne skal være. Mange tynde lag (som italienerne laver den) med den rette mængde af ost og kødsauce.

Vi fik en skål med fintrevet parmesan til, og det trak til gengæld ned. Det lignede det tørre brækpulver parmesan, man kan købe i små bøtter i supermarkedet og som har meget lidt med frisk parmesan at gøre – både i konsistens og smag. Her skal man altså smide noget frisk parmesan på bordet!

Cinque 50, vinbar, restaurant, restauranter i Bologna, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDer var heldigvis også plads til en lille dessert, selvom lasagnen mættede godt. Det var lidt svært at vælge, for Cinque 50 havde flere spændende ting på menukortet, men jeg endte med en citron- og vodkasorbet. En herlig forfriskende sag som passede perfekt til varmen. Den blev selvfølgelig serveret i et cocktailglas.

Cinque 50 laver gode, solide pastaretter, men har også plads til lidt spræl – dog mest på dessertsiden. Jeg synes, man får en del for pengene, men jeg har ikke helt tilgivet dem den forfærdelige ‘parmesanost’, ligesom jeg stadig synes, at vinen burde have været serveret lidt køligere. Desserten var til gengæld spot on.

Betjeningen var sød og venlig, og jeg ender derfor på 4 stjerner med pil op.

Ferie i Toscana

ToscanaHvis du syntes, der var lidt stille på bloggen i sidste uge, så er der en helt naturlig forklaring på det – jeg var nemlig på ferie i Toscana sammen med familien! Det var på det tidspunkt det varmeste sted i Europa – et sted mellem 35 og 40 grader – så aktivitetsniveauet på denne ferie var noget lavere end sædvanlig.

Italien, ToscanaJeg overdriver ikke, når jeg påstår, at jeg brugte en stor del af ferien i ovenstående – jeg var nok i poolen 3-4 gange hver dag! Der blev vandpjasket en del med yndlingsnevøerne, men der var også tid til at svømme en masse gange frem og tilbage (for ja – i den varme var det begrænset hvor mange ture, vi gik).

Jeg er ikke supergod til kraftig varme, og dette var altså lige i overkanten, så jeg er glad for, at der var en pool, man kunne køle af i. Pyyyh!

florentinsk steakVi lavede selvfølgelig en del mad på ferien – ikke kun fordi det er hyggeligt, men også fordi der er fantastiske råvarer i Italien. Vi boede i et sommerhus tæt på Firenze, og en af egnens specialiteter er den florentinske steak – en ordentlig moppedreng på ca. 1 kg! Er det nu, jeg skal fortælle, at den udskæring står i ca. 150 kr kiloet, og at det er virkelig lækkert kød? En lignende udskæring herhjemme ville koste meget, meget mere..

nektarinsuppeMen udover en ordentlig steak blev der selvfølgelig også lavet en masse grøntsagsretter og et par pastaretter (en af dem blogger jeg om en af de næste dage). Der blev såmænd også plads til en enkelt frugtsuppe, nemlig denne nektarinsuppe der minder meget om en ferskensuppe, jeg har lavet på en tidligere rejse til Frankrig.

Toscana, rejse, Italien, pizzaVi spiste ude et par gange – først på et lille pizzasted i en lille by tæt på og senere på en vinbar i Bologna. Sidstnævnte bringer jeg en anmeldelse af i morgen.

italiensk is, Toscana, Borgo San Lorenzo… og så var der selvfølgelig også plads til et par is! Det var i Firenze, isdesserten blev opfundet, og selvom vi ikke nåede forbi de gode isbarer i Firenze, så fandt vi dog et par fine isbarer i de nærmeste små byer.

Toscana, Italien, BolognaVi nåede en enkelt dag i Bologna og blev her glædeligt overrasket over, at der er mange overdækkede gader i byen. Ikke alene er det interessant, hvis man interesserer sig for bydesign – det er også superpraktisk når solen bager, for her er det muligt at gå i skygge en god del af tiden. Det betød også, at vi ikke smeltede, selvom temperaturen nåede op på 40 grader denne dag!

kirkeBologna er en spændende by, jeg gerne vender tilbage til igen en dag. Vi fik set et par af de ‘obligatoriske’ steder i byen – blandt andet Santa Maria del Fiore – en smuk og ret rummelig kirke, hvor der var overraskende få besøgende denne dag.